---

This Carrier wave passes through electric fields and through magnetic fields
and orients itself with the Aetheric field, or some higher medium that has
no polarity. The higher field cannot have polarity or the Carrier would
ignore it, wouldn't it? Or, we can postulate, that the Carrier ignores the
polarity of, even the higher field, also. The next thing I did was couple
the Carrier wave with the electron which has a frequency of 1.5777 GHz. Why
did I choose the electron as the mechanism of the Carrier wave? The answer
is: The Carrier, or some call it the Mediator between the "Other Side" and
"This Side" is light. Since all electrons are light, and there are no other
'particles' (frequencies) that look like light, the electron is the most
likely choice.
Ether and Matter by Krafft,
530.1 K855, pg. 40.


Kilde: http://members.aol.com/_ht_a/MetPhys/7magnetism.html



Passer det at elektroner har en given frekvens, og betyder det at man kan
tiltrække/frastøde dem med en 1.5777 GHz Laser?





Mvh.

Martin Axelsen

---

> Passer det at elektroner har en given frekvens, og betyder det at man kan
> tiltrække/frastøde dem med en 1.5777 GHz Laser?

Du kan godt associere en frekvens til elektronen, nemlig den kommende fra de
Broglie bølgelængden. Denne frekvens er imidlertid afhængig af elektronens
impuls, dvs. en langsom elektron har en lav frekvens og en hurtig elektron
har en høj frekvens. Hvis du har lyst kan du selv regne ud hvor hurtigt en
elektron skal bevæge sig for at have en de Broglie frekvens på 1,5777 GHz.

Du kan påvirke elektroner med en hvilken som helst type laser, og ikke kun
1,5777GHz.

--
Jes H

---

Scripsit "Jes Hansen" <eq0y4q5qvpbfvv8tyylmwxj02@sneakemail.com>

> Hvis du har lyst kan du selv regne ud hvor hurtigt en
> elektron skal bevæge sig for at have en de Broglie frekvens på 1,5777 GHz.

Hm, en imaginær hastighed?

Elektronens hvilemasse er 9,11×10^-31 kg. Omregnet til energi giver det
8,20×10^-14 J, og deler vi det med Placks konstant får vi 1,24×10^20 Hz,
som altså er de Broglie-frekvensen af en elektron *i hvile*. Hvis den
bevæger sig, bliver frekvensen blot højere på grund af den kinetiske
energi.

Det citat Martin bringer scorer i øvrigt højt på mit indbyggede
crackpottometer. Man skal nok ikke lægge alt for meget i det.

--
Henning Makholm "First chapter, the plot advances,
second chapter, Ayla makes a discovery that
significantly enhances Palaeolithic technology, third
chapter, Ayla has sex with someone, and repeat ad infinitum."

---

Henning Makholm wrote:
>
> > Hvis du har lyst kan du selv regne ud hvor hurtigt en
> > elektron skal bevæge sig for at have en de Broglie frekvens på 1,5777 GHz.
>
> Hm, en imaginær hastighed?
>
> Elektronens hvilemasse er 9,11×10^-31 kg. Omregnet til energi giver det
> 8,20×10^-14 J, og deler vi det med Placks konstant får vi 1,24×10^20 Hz,
> som altså er de Broglie-frekvensen af en elektron *i hvile*. Hvis den
> bevæger sig, bliver frekvensen blot højere på grund af den kinetiske
> energi.

Hmm, er du nu sikker på at det er sådan de Broglie siger man skal gøre?
Hvis bølgelængden er givet ved

lambda = h/p

hvor p er impulsen, og vi regner klassisk så p=m·v, så får man vel at

f = v/lambda = m·v²/h

Er denne formel korrekt, svarer en elektron i hvile til frekvensen 0.
Den kan også skrives

f = 2·E_{kin}/h

>
> Det citat Martin bringer scorer i øvrigt højt på mit indbyggede
> crackpottometer.

Også på mit.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> >
> > Det citat Martin bringer scorer i øvrigt højt på mit indbyggede
> > crackpottometer.
>
> Også på mit.
>

Ja, det var også det svar jeg regnede med

hehe - godt vi har dk.videnskab!

Tak for svarene - det bragte mit sind tilbage på rette vej!


Martin Axelsen
kharar@utopian.dk

---

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>

> Hmm, er du nu sikker på at det er sådan de Broglie siger man skal gøre?

Nej.

--
Henning Makholm "In my opinion this child doesn't
need to have his head shrunk at all."

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> > Elektronens hvilemasse er 9,11×10^-31 kg. Omregnet til energi giver det
> > 8,20×10^-14 J, og deler vi det med Placks konstant får vi 1,24×10^20 Hz,
> > som altså er de Broglie-frekvensen af en elektron *i hvile*. Hvis den
> > bevæger sig, bliver frekvensen blot højere på grund af den kinetiske
> > energi.
>
> Hmm, er du nu sikker på at det er sådan de Broglie siger man skal gøre?

Det var Planck, der foreslog E = hf - for fotoner, men relationen
gælder også for elektroner[1].

> lambda = h/p

Dette er de Broglies hypotese.

Frekvensen, der svarer til en elektron i hvile, afhænger af, om
E'et i Plancks hypotese er den totale energi (=> f0 = 1,24×10^20
Hz) eller kun den kinetiske energi (=> f0 = 0 Hz).

For at afgøre dette kan man give sig til at regne på, hvordan en
plan bølge med vinkelfrekvens w og bølgetal k = 2pi/lambda (som
målt i et bestemt inertialsystem) vil se ud fra forskellige andre
inertialsystemer. Bølgen vil naturligvis være Dopplerforskudt i
andre inertialsystemer, og dens nye frekvens og bølgetal kan
udtrykkes ved w, k og ved den relative hastighed mellem
inertialsystemerne. Man vil opdage, at størrelsen (w/c, k) er en
fire-vektor med w/c som den tidslige del og k (-vektor) som den
rumlige del.

Idet også fire-impulsen, (E/c, p), er en fire-vektor, kan Plancks
og de Broglies hypoteser skrives som én og samme hypotese:

   (E/c, p) = hstreg*(omega/c, k)

(fordi hvis man ganger og dividerer med 2pi: E = hstreg*omega =
h*f og p = hstreg*k = h/lambda). Her er E den totale energi.
Prøvede man i stedet med følgende

   (E_kin/c, p) = hstreg*(omega/c, k)

(altså E_kin = hf), ville man have en naturlov, som ser forskellig
ud i forskellige inertialsystemer, da (E_kin/c, p) ikke udgør en
fire-vektor. Denne naturlov kunne så bruges til at bestemme ens
absolutte hastighed i forhold til v=0, "æteren". Dvs. E_kin = hf
vil ikke være "relativistisk invariant".


(Så man kan altså opfatte Plancks og de Broglies hypoteser som én
naturlov, "Planck-de Broglie-hypotesen", ligesom man normalt
opfatter Newtons 2. lov som én naturlov og ikke tre forskellige:
Fx = m*ax, Fy = m*ay og Fz = m*az.)

>, og vi regner klassisk så p=m·v, så får man vel at
>
> f = v/lambda = m·v²/h

Her bruger du v = f*lambda. Dette er udbredelseshastigheden af en
plan, harmonisk bølge - kaldet fasehastigheden. Sådan en bølge
svarer til en elektron, som er alle steder på én gang (men som til
gengæld har veldefineret impuls). Som bekendt kan man konstruere
en nogenlunde lokaliseret elektron med en nogenlunde veldefineret
impuls ved at superponere bølger med bølgelængder i et lille
interval omkring lambda (Heisenbergs usikkerhedsrelationer
bestemmer, hvor små disse intervaller kan gøres). Denne bølgepakke
vil synes at udbrede sig med gruppehastigheden, defineret som

   vg = df/d(lambda^-1)

("den fysiske hastighed"), som generelt er helt forskellig fra
(fase-)hastigheden af de enkelte harmoniske bølger, som pakken
består af. Bruger man E² = (pc)² + (mc²)² og Planck-de
Broglie-hypotesen, følger vg = c²/(f*lambda), eller vf*vg = c².

[1] Fordi E = hf er jo (en delmængde af) indholdet af
Schrødingerligningen. Hvis man indsætter en plan bølge med
frekvens f i

   H psi = ihstreg d(psi)/dt

og erstatter H psi med E*psi (hvis psi er en egenfunktion),
reducerer dette til E psi = h*f psi - q.e.d. (Dette afklarer
imidlertid ikke, om E og H er inklusive hvileenergi, fordi
Schrødingerligningen giver de samme resultater, selvom man lægger
en konstant til energien.)

--
Jonas Møller Larsen