Som nævnt består de tofarvede af to dele, nemlig rammen og ovalen. Rammerne
hører til det noget af det mest spændende ved de tofarvede.
I slutningen af 1870, da man trykte den første værdi 48 sk, var rammerne det
man kalder "tykke rammer". Moderstemplet (original-graveringen) som
trykelementerne (klicheerne) var fremstillet ud fra, havde specielt tykke
ydre rammer. Men det næste tryk, 4 skilling, har derimod ikke disse tykke
rammer, men nogle tyndere rammer. Der har været spekuleret meget på, hvorfor
mon disse tykke rammer forekom, og kun blev brugt til 48sk. Det er med meget
stor sandsynlig fordi man fra enten trykkeriets eller postvæsenets side har
ment, at udseendet ikke var optimalt. Derfor har man, efter trykningen af
48sk, bedt en gravør om at "retouchere" rammerne på moderstemplet, så det
blev tyndere. Derfor er alle værdier efter 48 sk (med enkelte undtagelser)
med tynde rammer. Undtagelserne drejer sig om enkelte tryk af 3ø, 12ø, 16ø,
20ø og 50ø, som i 1877 blev trykt med disse klicheer fra 1870, som må have
ligget på lager. Man har åbenbart været i tidsnød, og ikke kunnet vente på
et nyt sæt friske tynde rammer. Derudover forekommer enkelte senere tryk med
en "isoleret" tyk ramme i arket, specielt er den med "Carøes snit" berømt,
opkaldt efter ham der først "opdagede" den.
Forskellen på tyk og tynd ramme er ret markant og kræver ikke mange
eksemplarer før man kan se forskel. Derimod har det vist sig at de tynde
rammer kan deles i yderligere 4 grupper og disse er lidt sværere at skille
ad. Man snakker om "hovedgrupper" af rammer, hvor den tykke er hovedgruppe 1
(HG1) mens de tynde er HG2, HG3, Hg4 og HG5. Perioderne hvor hovedgrupperne
er anvendt er følgende:
HG 1: 1870 (+ enkelte tryk/isolerede rammer i arket senere)
HG 2: 1871 - 1873 (+enkelte isolerede rammer i arket senere)
HG 3: 1873 - 1878
HG 4: 1878 - 1889
HG 5: 1889 - 1905
HG2 og HG3 har skarpe spydformede hjørnefjer. HG4 har deform (afskåret) SV
hjørnefjer, mens de andre hjørnefjer er spydformede. HG5 har runde
(kølleformede) hjørnefjer.
En meget vigtig ting i forbindelse med rammerne er de såkaldte matricetyper.
Disse kræver en nærmere forklaring. Når man skulle fremstille
trykelementerne (klicheerne) lavede man dem vha det der kaldes galvanotypi.
Man tog det originale moderstempel og lavede nogle aftryk (matricer) i et
materiale der hedder guttaperka. Disse aftryk galvaniserede man med kobber
og disse kobberafstøbinger var nøjagtige kopier af moderstemplet. Disse,
f.eks 25 stk. samlede man i en blok (5x5) ofte kaldet en matrice-blok.
Blokken lavede man derefter på samme vis afstøbninger indtil man havde det
antal man skulle bruge, f.eks 250. Så havde man 2x100 til de to trykforme og
50 i reserve. Men det skete ofte at matriceblokkenfik små hak og buler, som
blev videreført ved afstøbningerne. Disse fejl vil således blive kopieret i
det antal som der er afstøbninger, f.eks. Derfor kan vi nu i frimærkearkene
se nogle fejl på frimærkerne som ses på flere positioner i arket. Og disse
kaldes matrice typer. Der blev fremstillet en ny matriceblok 5 gange, deraf
de 5 hovedgrupper. Hver hovedgruppe har så (i teorien) sine egne
matricetyper. Det underlige er dog at man ikke har fundet nogen for HG1 og
HG3. Om det skyldes at der ikke er nogen kendetegn eller om man har brugt en
anden fremgangsmåde end en matriceblok, vides ikke. I HG4 har man
registreret hele 25 forskellige matricetyper. HG2 og HG3 er svære at
adskille. Dog findes der i HG2 nogle matricetyper (dog ikke på alle mærker)
og disse er den eneste hjælp til at skille disse to HG ad.
Sidst men ikke mindst skal de omvendte rammer nævnes. Som nævnt før kunne
hver af de hundrede rammeklicheer i trykformen tages ud eller flyttes rundt
mellem hinanden. Derudover kunne de vendes rundt, da trykkeren jo var klar
over at rammens tegning jo var symmetrisk om en vandret akse. Og dog.. det
har vist sig at rammen ikke er helt symmetrisk og man kan derfor se hvad der
er "op og ned" eller rettere "ret ramme" eller "omvendt ramme". Af endnu
ukendte årsager, kan vi se at der ofte er én eller to positioner i arket som
har en ramme der sidder omvendt. Disse kaldes isolerede omvendte rammer.
Hvorfor det kun er enkelte er mærkeligt. Hvis trykkeren havde været ligeglad
med om rammerne vendte op eller ned, burde der have været ca. 50 % af hver.
Der er for nyligt blevet fremsat en teori om at de isolerede rammer er
tilsigtede af trykkeren, og har forbindelse med at holde styr på
papirleverancer.
--
René
|