Papir og vandmærker:
Papiret, som de tofarvede frimærker er trykt på, blev leveret fra
"Strandmøllens Papirfabrik" og var maskinfremstillet. Arkene blev leveret
til Thieles trykkeri i portioner af 40.000 dobbeltark, hvilket i sidste ende
blev til 80.000 endelige frimærkeark. Dobbeltark var fornuftigt da store
dele af oplagene blev trykt med to trykforme (altså to ark ad gange). Ved
tryk der blev trykt med én trykform, blev arkene sandsynligvis delt inden
man trykte frimærkerne.
De berømte protokoller fra Thieles trykkeri, som nu er en vital
dokumentation for studiet af disse frimærker, afspejler en meget grundig
registrering af dette papir. Det var fra postvæsenets side meget
magtpåliggende at man sikrede sig at Thiele ikke trykte frimærker "til sig
selv". Man ved at trykkeriet på et tidspunkt tidligt i 1870erne ikke kunne
gøre rede for ét enkelt ark. Derfor blev en af trykkerne sendt på posthuset
for at købe et ark, dor at få det til at stemme. Heldigvis var Thiele
overbevist om at det var et ark 2 skillingsmærker, og han slap derfor trods
alt billigt. Havde det været et 48 skillings ark havde det jo været meget
dyrere
Papirets egenskaber varierer en hel del igennem perioden. Der findes farve
nuancer fra hvidt til gulligt. Tykkelser fra meget tyndt til "karton" papir.
Specielt er der en periode i midten af 1880´erne hvor kartonpapir er
fremherskende. Den serie af "rammer" der blev brugt til at trykke 4 og 8
øres mærker med i den periode, er simpelthen blevet døbt "Karton-serien". Da
man i 1895 går over til takning 12 3/4, bliver papiret generelt tykkere end
tidligere.
Der er brugt to hovedtyper af vandmærker, nemlig Stor Krone (vm.II) og Ny
Krone (Vm.III) se eventuelt AFA kataloget for en nærmere beskrivelse. Vha.
en såkaldt "dandyrulle" trykte Strandmøllen et vandmærkenet i papiret. Disse
var placeret således at hvert af de 100 mærker i arket fik et
kronevandmærke, mens ark-randen (marginalen) fik inskriptionen "KGL. POST -
FRM." som betød "Kongeligt Post-Frimærke", men samtidig også kunne betyde
"Königlich Post-Freimarke", som var et levn fra tiden fra før 1864, da
Danmark "besad" hertugdømmerne syd for den nuværende grænse, som jo
hovedsageligt var tysk-talende. Vand mærket findes omvendt, hvilket i
perioder er ret ofte forekommende, mens i andre perioder slet ikke
forekommende. Desuden er spejlvendt og spejlvendt+omvendt vandmærke
forekommende. Spejlvendte vanmærker kan man ikke se på enkelt-mærker, da
kronen jo er symmetrisk om en lodret akse. Men har man en del af bogstav
vandmærkerne i randen med kan man se det der.
Da man i 1870 skiftede fra 1864 udgaven, som havde samme type vandmærke
(Vm.II) men med større afstand mellem kronerne (Man har dog fundet ud af at
en lille del af de tofarvede 4 skillingsmærker er blevet trykt på papir
tiltænkt 1864 udgaven, hvor afstanden mellem kronerne er større. ),
fremstillede man ikke en helt ny dandyrulle, men ombyggede de gamle. Dette
blev gjort meget sjusket og vandmærkerne indtil 1880 er derfor meget
uregelmæssige (skæve, flade, høje, skrå, defekte osv.). Enkelte positioners
kronevandmærker, blev endda så beskadigede at man var nødt til at reparere
dem og i enkelt tilfælde udskifte dem. Man har derfor fundet tofarvede
mærker, som har vandmærke I (fra 1851 - 1862), som er blevet indsat i Vm.II.
Disse "isolerede" vandmærke I er sjældne og eftertragtede. I ca 1880,
fremstiller man dog nogle nye, som ligner meget, men er pæne og ensartede og
bruges indtil 1902, hvor man skifter til en helt ny type kroner. En anden
sjov ting om Vm.II vandmærker er, at vandmærkenettet er "for lille til
frimærkerne". Det vil sige at den vandrette afstand mellem vandmærkerne er
mindre en den vandrette afstand mellem frimærkerne. Man vil derfor på f.eks
på en vandret 3-stribe af tofarvede mærker kunne se, at vandmærkerne ligesom
"rykker mod hinanden".
1870 - 1902: Vm.II
1902 - 1905: Vm.III (kun 3ø, 4ø, 8ø, 25ø, 50ø og 100ø)
Vanmærke II findes i 2 perioder:
1870 - 1880: Uregelmæssige krone vandmærker.
1881 - 1902: Regelmæssige krone vandmærker.
--
René