/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
den menneskelige hjerne
Fra : jakob ashtar


Dato : 06-02-03 22:18

Min henvendelse skyldes at jeg idag sad og filosoferede over

om verden ser ud sådan som vi ser den. Det der satte mig igang

var en elektronik-forelæsning om alias-signaler. Her fik vi at

vide at det resulterende (det rekonstruerede signal af et samplet signal)
signal

kunne se vidt forskelligt ud afhængig af samplingsfrekvensens størrelse ift

signalets frekvens. Det fik mig til at tænke på den måde vi ser verden på.

Er det vi ser egentlig et udtryk for at det VIRKELIG er sådan?

Hvis den menneskelige hjerne processerer/fortolker billeder med en bestemt
frekvens,

så er vores opfattelse af hvordan verden ser ud ikke fuldstændig komplet.

Et eksempel:

Hvis et objekt roterer rundt om et menneske med en frekvens som er højere
end

den frekvens hvormed dette menneskes hjerne processerer det billede det
modtager,

så vil dette menneske måske slet ikke opfatte tilstedeværelsen af det
roterende

objekt. Ved en bestemt frekvens vil det tilsyneladende for dette menneske se
ud

som om objektet står stille i luften.

Det jeg så har gået og fumlet lidt med idag er spørgsmålet om hjernen også

er en slags "sampler". Om den "sampler" virkeligheden gennem menneskets
sanser

med en (eller flere) frekvens(er). I så fald, kan man vel godt stille
spørgsmålstegn

ved menneskets evne til at opfatte den "virkelige" virkelighed eller hvad?



 
 
Max M (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Max M


Dato : 07-02-03 00:15

jakob ashtar wrote:
> Min henvendelse skyldes at jeg idag sad og filosoferede over
>
> om verden ser ud sådan som vi ser den.

Det er et meget interessant og centralt spørgsmål inden for bevidstheden
som du er snublet over der.

Den røde jeg ser, ser du den på samme måde?

De indtryk min hjerne får når jeg oplever et objekt, altså den
subjektive opfattelse af sanseindtryk som den enkelt person har af
verden, hedder qualia.

Qualia er *dine* sanseindtryk. Det er et centralt begreb inden for
filosofien.

Mere info her:

Quining Qualia
http://ase.tufts.edu/cogstud/papers/quinqual.htm

Qualia - Stanford Encyclopedia of Philosophy
http://plato.stanford.edu/entries/qualia/


--

hilsen/regards Max M Rasmussen, Denmark

http://www.futureport.dk/
Fremtiden, videnskab, skeptiscisme og transhumanisme


LR (07-02-2003)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 07-02-03 02:01

Sanseindtrykkene indfanges og behandles "kontinuert" og slet ikke som f.eks.
et videokamera.

I øvrigt kan man opfatte et objekt med flere sanser på een gang, både med
følesansen og synssansen, og jeg har endnu ikke oplevet at synet har snydt
mig.

Mvh,

Lasse



Torben Simonsen (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 07-02-03 02:12

"LR" <lar@tdcadsl.dk> writes:

> Sanseindtrykkene indfanges og behandles "kontinuert" og slet ikke som f.eks.
> et videokamera.

Mjah, helt kontinuert er det nu ikke. En nervecelle kan jo ikke fyre
kontinuert, men skal bruge en kort tid på at repolarisere, når den har
fyret.

--
-- Torben.

zigge (07-02-2003)
Kommentar
Fra : zigge


Dato : 07-02-03 11:10


"Torben Simonsen" <ts@biograferne.dk> wrote in message
news:m3adh8yjwa.fsf@localhost.localdomain...
> Mjah, helt kontinuert er det nu ikke. En nervecelle kan jo ikke fyre
> kontinuert, men skal bruge en kort tid på at repolarisere, når den har
> fyret.

Nø, der er også grænser for hvor hurtigt øjet er, f.eks. kan det
menneskelige øje ikke opfatte vingeslaget fra en kolobri, hvorimod de fleste
insekter kan...
Der er også en grænse for hvor meget hjernen lader slippe gennem "filtret" i
bevistheden, hvis man f.eks. klipper et enkelt billede ind i en filmstrimmel
en gang i mellem, vil vi ikke opfatte det bevidst. Det klassiske eksperiment
er at gøre det med et billede af en Cola i en biograffilm... i pausen
styrter alle hen for at købe Cola, selvom de ikke aner at de har set noget
usædvaneligt på filmen... Det kaldes vist nok subdominal påvirkning (eller
sådan noget
Fænomenet er ret interessant da hjernen og synet i høj grad er
"programmeret" til at skille usædvanelige indtryk fra og bringe dem op i
bevistheden - det er et basalt overlevelsesinstinkt. Kender du det at du
vågner midt om natten uden at vide hvorfor... det er netop det filter der
blev aktiveret. Og så er det lige meget om man sover midt på hovedbanegården
på en hård bænk, hvis der er en der prøver at "snige" sig ind på dig, vil
du vågne. Mærkeligt, men meget praktisk.

//zigge



Jeppe Stig Nielsen (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 07-02-03 14:46

zigge wrote:
>
> Der er også en grænse for hvor meget hjernen lader slippe gennem "filtret" i
> bevistheden, hvis man f.eks. klipper et enkelt billede ind i en filmstrimmel
> en gang i mellem, vil vi ikke opfatte det bevidst. Det klassiske eksperiment
> er at gøre det med et billede af en Cola i en biograffilm... i pausen
> styrter alle hen for at købe Cola, selvom de ikke aner at de har set noget
> usædvaneligt på filmen... Det kaldes vist nok subdominal påvirkning (eller
> sådan noget

Det har sikkert flere navne, men ét der bruges, er »subliminal percep-
tion«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Weis (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 07-02-03 13:39


"Torben Simonsen" <ts@biograferne.dk> wrote in message
news:m3adh8yjwa.fsf@localhost.localdomain...
> "LR" <lar@tdcadsl.dk> writes:
>
> > Sanseindtrykkene indfanges og behandles "kontinuert" og slet ikke
som f.eks.
> > et videokamera.
>
> Mjah, helt kontinuert er det nu ikke. En nervecelle kan jo ikke fyre
> kontinuert, men skal bruge en kort tid på at repolarisere, når den
har
> fyret.

Men næppe heller synkroniseret pr. frame, som et videokamera.

mvh
Peter



Jeppe Stig Nielsen (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 07-02-03 14:52

Torben Simonsen wrote:
>
> > Sanseindtrykkene indfanges og behandles "kontinuert" og slet ikke som f.eks.
> > et videokamera.
>
> Mjah, helt kontinuert er det nu ikke. En nervecelle kan jo ikke fyre
> kontinuert, men skal bruge en kort tid på at repolarisere, når den har
> fyret.

Naturligvis fungerer sanserne næppe som en sampler med en konstant
samplingsfrekvens, men har det ikke før været diskuteret her i gruppen
at man under visse omstændigheder kan få det til at se ud som om egerne
i et hurtigt roterende hjul bevæger sig den forkerte vej rundt?

Jeg er godt klar over at denne effekt er let at forstå hvis belysningen
er stroboskopisk (blinkende) sådan som nogle elektriske lamper der
drives af vekselstrøm (50 Hz), faktisk er. Men så vidt jeg husker,
opstår dette optiske bedrag også i kontinuert belysning (fx dagslys).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Ole Kvint (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 08-02-03 00:18



LR wrote:

> Sanseindtrykkene indfanges og behandles "kontinuert" og slet ikke som f.eks.
> et videokamera.
>
> I øvrigt kan man opfatte et objekt med flere sanser på een gang, både med
> følesansen og synssansen, og jeg har endnu ikke oplevet at synet har snydt
> mig.

Nå kan du se din komputer skærm, er sort halvdelen af tiden, kan du se striberne?


Ivar Madsen (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 08-02-03 08:47

Peter Ole Kvint skrev Lørdag den 8. februar 2003 00:17 i dk.videnskab:


>> I øvrigt kan man opfatte et objekt med flere sanser på een gang, både med
>> følesansen og synssansen, og jeg har endnu ikke oplevet at synet har snydt
>> mig.
> Nå kan du se din komputer skærm, er sort halvdelen af tiden, kan du se
> striberne?

Skærmen er ikke sort halvdelen af tiden. Der er en stråle der fare hen over
skærmen linie for linie, på en computerskærm kan freqvensen den køre med
variere, men på et gammeltdags TV køre den med 50 Hz, dvs. at den opdatere
bildet 50 gange i sekundet, på moderne TV'er har man lavet noget snyd, så den
kan køre 100 gange i sekundet, dvs. at du ser et bilde der opdateres 100
gange i sekundet, og så har det en efterglød, således at bildet i de enkelte
punkter bliver stående nogen tid efter det er "belyst" af strålen.

Et andet snyderi skærmen laver med øjet, det er at den laver tre punkter der
ligger tæt op af hinanden, og lyser med hver deres fave, de er så små at det
menskelige øje ikke ser dem som tre punkter, men som et der så kan have mange
forskellige faver. Prøv at tage en lup og se på skærmen, hvis ikke du kan se
fænomenet på computerskærmen, så prøv på et TV.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Bjørli Lehrmann (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Bjørli Lehrmann


Dato : 07-02-03 12:54

I så fald, kan man vel godt stille
> spørgsmålstegn

> ved menneskets evne til at opfatte den "virkelige" virkelighed eller hvad?
>
>

Det kan man i høj grad.
Man kan sige, at det vi oplever med vore sanser mere er et udtryk for, hvad
vi som biologiske væsener har brug at vide om verden, end det er udtryk for
de fysiske egenskaber ved verden, som vi på forskellig måde kan måle os frem
til.

Et enkelt godt eksempel:
På adressen
http://www-bcs.mit.edu/people/adelson/checkershadow_illusion.html er et
billede af et skakbræt, hvor nogle af felterne ligger i skygge. Farven på et
"hvidt" felt i skygge, er i virkeligheden det samme som farven på et "sort"
felt i lys (det kan nemt måles på skærmen), men vi kan ikke se det sådan. Vi
har nemlig ikke som mennesker brug for at kunne måle absolutte bølgelængder,
men derimod for at kunne genkende en farve i forskellige belysninger. Ellers
ville vores verden blive meget forvirrende.

Der er masser af eksempler på, at vores hjerne på den måde altid fortolker
de oplysninger, den modtager. Og så er der selvfølgelig masser af
oplysninger, den slet ikke modtager, fordi vores sanseapperat ikke er
indrettet til at modtage dem.

Hilsen Bjørli






jakob ashtar (07-02-2003)
Kommentar
Fra : jakob ashtar


Dato : 07-02-03 13:51

hej

nu har jeg fulgt lidt med i svarene på mit indlæg
og jeg kan se at der er opstået lidt misforståelser

jeg taler ikke om optiske fænomener, som snyder
hjernen, men - for dem der kender til begrebet -
alias-signaler.

Fra elektronikken kender vi til alias-fænomenet
hvor et rekonstrueret samplet signal ikke
nødvendigvis ser ud som det oprindlige analoge
signal på grund af samplingsfrekvensens størrelse
ift inputsignalets frekvens.

Det fik mig til at tænke på den menneskelige hjerne
som en "sampler". Den sampler jo også virkeligheden
gennem sanserne med en bestemt frekvens. Jeg
tænkte da om det måske var muligt, at hvis hjernen
samplede med en anden frekvens, om verden så
ville se anderledes ud end den gør "normalt"?

Hvis det forholder sig således og da vores videnskabelige metoder (empiri)
er baseret på observation til efterprøvelse af teorier, så ligger der jo en
begrænsning
og en form for svaghed indbygget idet vi ikke kan
være 100% sikre på at den virkelighed vi beskriver
med vores teorier er den egentlige virkelighed. Vi kan
med andre ord ikke bevæge os ud over vores fatteevne.

Håber det har afklaret nogen ting







Max M (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Max M


Dato : 07-02-03 14:25

jakob ashtar wrote:

> Det fik mig til at tænke på den menneskelige hjerne
> som en "sampler". Den sampler jo også virkeligheden
> gennem sanserne med en bestemt frekvens. Jeg
> tænkte da om det måske var muligt, at hvis hjernen
> samplede med en anden frekvens, om verden så
> ville se anderledes ud end den gør "normalt"?

Det er en påstand at hjernen sampler med en frekvens. Det er mere en
kontinuert proces. Som dog har visse begrænsninger. Hvilket er grunden
til at vi ser 25 billeder pr. sek. som et forløb.

Hvis vi virkeligt samplede med regulære intervaller ville vi miste
frames i ny og næ når vi ser tv. Med mindre os og vores tv var i synk.

Med dit spørgsmål forventer du at få et simpelt svar på et meget
vanskeligt spørgsmål. Det findes bare ikke. Det er meget dybere end som så.

Men selvfølgelig, hvis du ændrer dine sanseorganer, vil verden se
anderledes ud. Prøv at stikke en finger i øjet hvis du tvivler


--

hilsen/regards Max M Rasmussen, Denmark

http://www.futureport.dk/
Fremtiden, videnskab, skeptiscisme og transhumanisme


LR (07-02-2003)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 07-02-03 16:11

Du er nød til at skære det HELT ud i pap og komme med konkrete eksempler på
hvad du mener.

Mener du f.eks., at en bus ville kunne komme til at ligne en rund fodbold,
hvis man ændrede samplingfrekvensen?

Lasse




jakob ashtar (08-02-2003)
Kommentar
Fra : jakob ashtar


Dato : 08-02-03 01:05

snip
> Mener du f.eks., at en bus ville kunne komme til at ligne en rund fodbold,
> hvis man ændrede samplingfrekvensen?
>
snap
>
>
>

Et ærligt og sandfærdigt svar er : Det ved jeg ikke. Men det princip du
beskriver er netop mit budskab. Nemlig det at vores virkelighed blot er een
ud af mange.




Peter Weis (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 07-02-03 18:19


"jakob ashtar" <bamsefarogkyllingen@mailer.dk> wrote in message
news:3e43aa82$0$1780$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Fra elektronikken kender vi til alias-fænomenet
> hvor et rekonstrueret samplet signal ikke
> nødvendigvis ser ud som det oprindlige analoge
> signal på grund af samplingsfrekvensens størrelse
> ift inputsignalets frekvens.

Altså ... du kan godt gengive meget høje frekvenser med en lavere
samplingfrekvens.
Samplingfrekvensen betyder noget for den båndbredde der kan overføres.
Vi skal så i D/A processen have en forhåndsviden om hvilken
centerfrekvens det oprindelige signal havde, for at genskabe det.
Alias fænomenet som du beskriver det, skyldes at denne information
ikke overføres.

mvh
Peter



jakob ashtar (08-02-2003)
Kommentar
Fra : jakob ashtar


Dato : 08-02-03 01:03


-----------------
snip

> Altså ... du kan godt gengive meget høje frekvenser med en lavere
> samplingfrekvens.

snap

----------------

Det har jeg svært ved at se at man kan. Hvis du sampler et 1000 Hz signal
med en samplefrekvens på 1 Hz og
skal genskabe dette, så får du ikke et reelt billede af det oprindlige
signal..

På samme måde : Hvis hjernen sampler sine omgivelser med en samplefrekvens
på x antal Hz og der i disse
omgivelser er objekter som bevæger sig med en frekvens
langt over x Hz så får du ikke et reelt billede af hvordan disse objekter
bevæger sig. Du vil måske se disse objekter og kunne beskrive dem. Og har du
en teori for hvordan disse objekter bevæger sig og får denne teori til at
stemme ens med dine observationer så har du de facto bevist din teori. Men
det betyder ikke at din teori er sand i den forstand, at den beskriver den
virkelige virkelighed. Din teori beskriver blot objektets bevægelse sådan
som almenheden (mennesker) vil se den.

I et større (filosofisk/logisk) perspektiv må det jo betyde at der findes
flere virkeligheder og at vores virkelighed som vi opfatter og sanser den,
er begrænset af vores fatteevne. De store skridt indenfor videnskaben skabes
når videnskabsmænd træder ud over de grænser vores fatteevne (sanser)
sætter.




Martin Larsen (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 08-02-03 14:25

"jakob ashtar" <bamsefarogkyllingen@mailer.dk> skrev i en meddelelse news:3e444833$0$2553$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
>
>
> På samme måde : Hvis hjernen sampler sine omgivelser med en samplefrekvens
> på x antal Hz og der i disse

Jamen det går den sgu ikke!!! Den arbejder asynkront - undtagen for
epileptikere.

Mvh
Martin



jakob ashtar (08-02-2003)
Kommentar
Fra : jakob ashtar


Dato : 08-02-03 15:48

arbejder hjernen asynkront? hvad betyder det?

vh jakob


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:b23070$qua$1@sunsite.dk...
> "jakob ashtar" <bamsefarogkyllingen@mailer.dk> skrev i en meddelelse
news:3e444833$0$2553$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> >
> >
> > På samme måde : Hvis hjernen sampler sine omgivelser med en
samplefrekvens
> > på x antal Hz og der i disse
>
> Jamen det går den sgu ikke!!! Den arbejder asynkront - undtagen for
> epileptikere.
>
> Mvh
> Martin
>
>



Peter Weis (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 08-02-03 15:51


"jakob ashtar" <bamsefarogkyllingen@mailer.dk> wrote in message
news:3e444833$0$2553$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
>
> -----------------
> snip
>
> > Altså ... du kan godt gengive meget høje frekvenser med en lavere
> > samplingfrekvens.
>
> snap
>
> ----------------
>
> Det har jeg svært ved at se at man kan. Hvis du sampler et 1000 Hz
signal
> med en samplefrekvens på 1 Hz og
> skal genskabe dette, så får du ikke et reelt billede af det
oprindlige
> signal..

Jo, man gør, eller rettere sagt: Jo, man kan. Hvis man sampler med 1
Hz vil man kunne skelne kontinuerte signaler mellem 999.5 og 1000.5
Hz.
Men i D/A konverteringen skal man vide at det samplede signal ligger
omkring 1000 Hz. Ellers kunne det være man fik et signal ud der lå
mellem 742.5 og 743.5 Hz i stedet for, eller måske mellem -0.5Hz og
0.5 Hz.

> På samme måde : Hvis hjernen sampler sine omgivelser med en
samplefrekvens
> på x antal Hz og der i disse
> omgivelser er objekter som bevæger sig med en frekvens
> langt over x Hz så får du ikke et reelt billede af hvordan disse
objekter
> bevæger sig. Du vil måske se disse objekter og kunne beskrive dem.
Og har du
> en teori for hvordan disse objekter bevæger sig og får denne teori
til at
> stemme ens med dine observationer så har du de facto bevist din
teori. Men
> det betyder ikke at din teori er sand i den forstand, at den
beskriver den
> virkelige virkelighed. Din teori beskriver blot objektets bevægelse
sådan
> som almenheden (mennesker) vil se den.

Der er ting der bevæger sig så hurtigt af vi ikke kan nå at se dem
klart. Jeg vil tro at problemer med at fokusere på dem og følge dem
med hovedet er meget større end hjernens "sampling frekvens". På samme
måde findes der også lyde som ikke kommer igennem vores høreorganer.
Men der bruger vi så forskellige hjælpemidler til at observere
objekter og fænomenerne i stedet, og på den måde får vi en god ide om
hvordan de opfører sig.

> I et større (filosofisk/logisk) perspektiv må det jo betyde at der
findes
> flere virkeligheder og at vores virkelighed som vi opfatter og
sanser den,
> er begrænset af vores fatteevne. De store skridt indenfor
videnskaben skabes
> når videnskabsmænd træder ud over de grænser vores fatteevne
(sanser)
> sætter.

Jeg foretrækker ikke at tale om flere virkeligheder. Jeg kan bedre
lide at tale om virkelighedsopfattelser, og de kan sagtens være
forskellige. Normalt er forskellene størst når man taler om mere
sammensatte koncepter (fx livssyn og politik). Det er ikke lykkedes at
blive uenig med hverken medlemmer af Dansk Folkeparti eller de mest
fundamentalistiske kristne i min omgangskreds om hvorvidt æbler falder
ned fra træerne.

mvh
Peter



Jeppe Stig Nielsen (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 08-02-03 16:51

Peter Weis wrote:
>
> Men i D/A konverteringen skal man vide at det samplede signal ligger
> omkring 1000 Hz. Ellers kunne det være man fik et signal ud der lå
> mellem 742.5 og 743.5 Hz i stedet for, eller måske mellem -0.5Hz og
> 0.5 Hz.

Mellem minus en halv og plus en halv hertz ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Weis (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 09-02-03 01:30


"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3E452747.20CBCB38@jeppesn.dk...
> Peter Weis wrote:
> >
> > Men i D/A konverteringen skal man vide at det samplede signal
ligger
> > omkring 1000 Hz. Ellers kunne det være man fik et signal ud der lå
> > mellem 742.5 og 743.5 Hz i stedet for, eller måske mellem -0.5Hz
og
> > 0.5 Hz.
>
> Mellem minus en halv og plus en halv hertz ...

Ja. Det er et spørgsmål om fasen. I Fouriertransformationen arbejdes
uden videre der med negative ferkvenser.

mvh
Peter



Peter Loumann (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 07-02-03 16:57

On Fri, 7 Feb 2003 12:54:25 +0100, "Bjørli Lehrmann"
<bjorli@adslhome.dk> wrote:

>Der er masser af eksempler på, at vores hjerne på den måde altid fortolker
>de oplysninger, den modtager.

Jow. Et af de klassiske er vist månen, der 'er' meget stor, når den
står lige over horisonten.

Det var ikke så tosset, som det ser ud til, at klassisk græsk
naturfilosofi vidtgående forkastede sanserne som kilde til sandhed.

>Hilsen Bjørli

Hilsen pelo

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Peter B. Juul (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 08-02-03 12:53

Peter Loumann <peloda@tiscali.dk> writes:

> Jow. Et af de klassiske er vist månen, der 'er' meget stor, når den
> står lige over horisonten.
>
> Det var ikke så tosset, som det ser ud til, at klassisk græsk
> naturfilosofi vidtgående forkastede sanserne som kilde til sandhed.

Hvilken anden adgang har vi?

Nej, vi kan ikke troværdigt lave størrelsesberegninger på øjemål af
objektet alene, men må have noget til sammenligning. Det er grunden
til at Månen ser sådan ud. For sammenligningsgrundlag strækker man
simpelthen en arm ud foran sig og sammenligner spidsen af
lillefingeren med Månen. Så har man et referencepunkt og tingene
falder på plads.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Hver gang jeg har åbnet for DR, stod
The RockBear. ((^)) Flemming Leth og smurte et eller andet
I speak only 0}._.{0 ind i rå linolie."
for myself. O/ \O -Lars Jørgensen, Geek Culture.

Ukendt (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 07-02-03 15:23

½
"jakob ashtar" <bamsefarogkyllingen@mailer.dk> wrote in message
news:3e42cfe5$0$24672$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Min henvendelse skyldes at jeg idag sad og filosoferede over
>
snip en del...
>
> ved menneskets evne til at opfatte den "virkelige" virkelighed eller hvad?
>
>
Jakob jeg synes du skulle læse den niende indsigt af James Redfield og evt.
se Matrix... der finder du nogen der tumler med samme tanker.

/Jesper



jakob ashtar (08-02-2003)
Kommentar
Fra : jakob ashtar


Dato : 08-02-03 00:55

hejsa...jeg har set matrix og det er jo en ret fed film

bogen kender jeg ikke, men jeg vil da prøve at se om jeg kan få fat på
den...

vh jakob


------------------------
"Jesper Nielsen" <jesper0808/hotmail.com> wrote in message
news:3e43c139$0$241$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> ½
> "jakob ashtar" <bamsefarogkyllingen@mailer.dk> wrote in message
> news:3e42cfe5$0$24672$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Min henvendelse skyldes at jeg idag sad og filosoferede over
> >
> snip en del...
> >
> > ved menneskets evne til at opfatte den "virkelige" virkelighed eller
hvad?
> >
> >
> Jakob jeg synes du skulle læse den niende indsigt af James Redfield og
evt.
> se Matrix... der finder du nogen der tumler med samme tanker.
>
> /Jesper
>
>



Glenn Møller-Holst (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Glenn Møller-Holst


Dato : 07-02-03 18:37

Hej Jacob

Jo vores hjerne sampler lysstyrke, hastighed, retning og muligvis også
farmor, i en kontekst, på en økonomisk måde!

Der er nogle, der mener at vores genkendelse af kendte ansigter (f.eks.
farmor) er i hardware i hjernen efter indlæring...

Jeg vil påstå at det er resultatet af sampling/diskretisering på flere
niveauer, da mange neuroner integrerer over tid.

Det menes, at der i vores hjerne, er mere end 100 forskellige typer
neuroner.

Neuroguide.com - Neurosciences on the Internet:
http://www.neuroguide.com/


04/09/2001, A face that rings a bell ... and fires a neuron.
Why do specific nerve cells respond to certain objects or images?:
http://www.cns.caltech.edu/~gabriel/academia/media/the_dallas_morning_news_science.html
Citat: "...Many neurons respond best to faces, others to animals, some
to houses. Some single neurons tune in to specific facial expressions;
others fire for familiar faces but not for strangers.

And one neuron fires like crazy at the sight of an angry female face.
For many men, that neuron works overtime.

...

'Grandmother' cells

Neuroscientists sometimes refer to face-specialized neurons as
"grandmother" cells, for a neuron that would fire only at the sight of a
certain person – say, your grandmother. Most face-sensitive neurons are
not quite that specific, though.
..."

October 8, 1999, Computer uses cat's brain to see:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/468857.stm

October 11, 1999, Looking through cats' eyes:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/471786.stm

24 November, 2000, When babies 'see':
http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1037328.stm

Kig også på:

Tidernes største opfindelse?:
http://cph.ing.dk/konf/root/bagnet/html/0842.all.html#854

-

Relaterede indlæg:

Begavelsens pris:
http://cph.ing.dk/konf/root/tekmil/html/1179.all.html#1470

mvh/Glenn

jakob ashtar wrote:
> Min henvendelse skyldes at jeg idag sad og filosoferede over
>
> om verden ser ud sådan som vi ser den. Det der satte mig igang
>
> var en elektronik-forelæsning om alias-signaler. Her fik vi at
>
> vide at det resulterende (det rekonstruerede signal af et samplet signal)
> signal
>
> kunne se vidt forskelligt ud afhængig af samplingsfrekvensens størrelse ift
>
> signalets frekvens. Det fik mig til at tænke på den måde vi ser verden på.
>
> Er det vi ser egentlig et udtryk for at det VIRKELIG er sådan?
>
> Hvis den menneskelige hjerne processerer/fortolker billeder med en bestemt
> frekvens,
>
> så er vores opfattelse af hvordan verden ser ud ikke fuldstændig komplet.
>
> Et eksempel:
>
> Hvis et objekt roterer rundt om et menneske med en frekvens som er højere
> end
>
> den frekvens hvormed dette menneskes hjerne processerer det billede det
> modtager,
>
> så vil dette menneske måske slet ikke opfatte tilstedeværelsen af det
> roterende
>
> objekt. Ved en bestemt frekvens vil det tilsyneladende for dette menneske se
> ud
>
> som om objektet står stille i luften.
>
> Det jeg så har gået og fumlet lidt med idag er spørgsmålet om hjernen også
>
> er en slags "sampler". Om den "sampler" virkeligheden gennem menneskets
> sanser
>
> med en (eller flere) frekvens(er). I så fald, kan man vel godt stille
> spørgsmålstegn
>
> ved menneskets evne til at opfatte den "virkelige" virkelighed eller hvad?
>
>


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408936
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste