Hej
 
 Mit problem er sikkert ret kryptisk at besvare, men I er yderst velkomne til
 at forsøge.
 
 Min pc fra 1997 gik for ca. 2 år siden død, dvs. den ville ikke tænde. Jeg
 prøvede alt mellem himmel og jord, uden resultat. Dog, efter en uges tid, så
 ville den igen gerne tænde. Efter en del overvejelser kom jeg frem til, at
 jeg havde haft stikket til pc'en taget ud - således at der ingen spænding
 overhovedet var på pc.en. Jeg skulle nemlig ned at rode med grabberne.
 
 Her for et par dage siden tog jeg igen - og for første gang siden sidst -
 stikket ud af pc'en (for at rode), og derefter var pc'en igen død som en
 sild. Måske kommer den til live igen om en uges tid, men det er svært at
 vente en hel uge.
 
 Umiddelbart vil jeg tro, at det er batteriet til BIOS'en, der er flat, men
 hvis det er tilfældet, hvordan har min pc så kunnet køre i to år uden
 problemer?
 
 Det er ligesom, at pc'en bliver "afladt", når jeg tager stikket ud. Og efter
 en uges tid er den "ladt op" igen. Jeg ved godt, at det lyder åndsvagt, men
 jeg aner ikke mit levende råd.
 
 Kan nogen her i NG hjælpe, vil jeg være dybt taknemmelig.
 
 
 Venligst
 
 Stefan Garvig
 Rødovre
 
 
  
            
             |