---

Halløjsa..

Har kigget lidt i en tekst af Daniel Hausmann, hvori han kritiserer Lakatos
og Kuhns respektive forskningsprograms- og paradigmeteorier. En af hans
konklusioner/påstande er, at Lakatos (og Kuhn) er ubrugelige eller
uinteressante når man skal beskrive økonomiske teorier.

Eksemplet går på, at forskellige Neo-Walrasianske forskere (kunne have været
alle mulige andre teoriretninger..), hvis man skal beskrive teorien v.h.a.
en kerne (jf. Lakatos), har så lidt til fælles, at beskrivelsen ligesåvel
kan dække en marxistisk økonomisk skole, eller, for så vidt, de fleste andre
økonomiske teoriretninger. Således er de eneste propositioner som
kendetegner alle Walrasianske tænkere at:

1) There exist economic agents.
2) Agents have preferences over outcomes.
3) Choices are made in inter-related markets.

(Delvist citeret fra: Hausmann, Daniel M. "Kuhn, Laktos and the Character of
Economics" i Roger E. Backhouse (ed.) "New Directions in Economic
Methodology")

(simplificeret - casen går på, at der er fremsat 6 propositioner, hvoraf
disse 3 er de eneste som ikke er blevet kritiseret af en eller anden
erklæret neo-Walrasianer)

Essensen er, at på andre umiddelbart centrale områder syntes
neo-Walrasianerne at kunne være uenige, hvilket skulle være umuligt ud fra
definition af neo-Walrasianismen som et paradigme eller forskningsprogram..
Hausman konkluderer, at Kuhn og Lakatos teorier ikke er egnede til at
beskrive den økonomiske videnskab..

Min umiddelbare kommentar er så, at denne analyse principielt set ikke
nedvurderer Kuhn eller Lakatos, men ligesåvel kan ses som et udtryk for, at
den Neo-Walrasianske skole blot ikke udgør et paradigme.. De som kalder sig
(eller bliver kaldt) neo-Walrasianere har på det teoretiske niveau så lidt
til fælles, at der ikke kan tales om et egentligt forskningsmæssigt
fællesskab.

Nogen der har andre eller samme holdning til denne kritik af Lakatos (eller
min egen af Hausmann)? Eller måske har jeg misforstået noget centralt?

Venligst,

Thomas
Stud. HA.(fil.), CBS
http://www.fzc.dk/thomas/

---

Thomas Frandzen wrote:

> Eksemplet går på, at forskellige Neo-Walrasianske forskere (kunne have været
> alle mulige andre teoriretninger..), hvis man skal beskrive teorien v.h.a.
> en kerne (jf. Lakatos), har så lidt til fælles, at beskrivelsen ligesåvel
> kan dække en marxistisk økonomisk skole, eller, for så vidt, de fleste andre
> økonomiske teoriretninger. Således er de eneste propositioner som
> kendetegner alle Walrasianske tænkere at:
>
> 1) There exist economic agents.
> 2) Agents have preferences over outcomes.
> 3) Choices are made in inter-related markets.
>
>
> Essensen er, at på andre umiddelbart centrale områder syntes
> neo-Walrasianerne at kunne være uenige, hvilket skulle være umuligt ud fra
> definition af neo-Walrasianismen som et paradigme eller forskningsprogram..
> Hausman konkluderer, at Kuhn og Lakatos teorier ikke er egnede til at
> beskrive den økonomiske videnskab.

Jeg tror du ville hjælpe os lidt hvis du opsummerede hvilke andre
paradigmer/forskningsprogrammer der efter din mening/definition findes
som konkurrerer med "neo-walrasianisme" (NW).

Hvis NW ses som grundlaget for anvendelsen af den generelle
ligevægtsmodel mener jeg ikke man kan sætte betegnelserne
paradigme/forskningsprogram på. En af de væsentligste forskelle til fx.
ny-keynesianisme er at sidstnævnte antager at priserne ikke nødvendigvis
er fleksible, hvilket medfører markant anderledes positive og normative
resultater. Men dette er teknisk set marginale forskelle, som kan
afprøves ved at benytte modpartens antagelser i stedet. Der er på ingen
måde tale om en afgrundsdyb forståelseskløft, snarere at begge parter er
klar over at sandheden formentlig ligger midt i mellem ...

Sammenholder man fx. i stedet med sociologiske teorier om fx. menneskets
adfærd som udtryk for tilpasning til normer eller dannelsen af normer
som udtryk for magtudøvelse, kan man snarere tale om en forskel i
paradigme/forskningsprogram. Blind normtilpasning er i direkte modstrid
med rationel nytte/profitmaksimering, og det er svært for mig at se
hvordan den økonomiske og sociologiske metode kan smeltes sammen til at
give et systematisk billede af forudsætningsforskellenes konsekvenser.


hth, Mikkel