Jeg har ikke meget forstand på emnet, men jeg slog efter i kulturhistorisk
opslagsværk, hvorfra jeg citerer:
Latinskolerne betydning for udviklingen af provinsmusikken fortsatte
indtil slutningen af 1700-tallet. Ved siden af skolerne indtog
købstædernes tårnblæsere og omvandrende musikere allerede fra 1500-tallet,
måske tidligere, en plads i provinsmusikken. I løbet af 1600-tallet
organiseredes musikudøvelsen i købstæderne omkring organistembederne,
kantorembederne og stadsmusikantembederne; indehaverne af
stadsmusikantembederne opnåede monopol på musikudøvelsen ikke blot i
købstæderne, men også i nogle landdistrikter. Her havde desuden flere
adelige godsejere deres egen privilegerede musikant. Fra midten af
1700-tallet kan iagttages en begyndende offentlig eller foreningsbundet
musikkultur i forbindelse med omrejsende skuespillere og fast bosiddende
organister, kantorer, regimentsmusikere og stadsmusikanter.
................
....... På herregårde som Brahetrolleborg ved Fåborg, Tranekær på
Langeland, Wedellsborg ved Assens og Valdemars Slot på Tåsinge fandtes
periodevis i 1700-tallet og ind i 1800-tallet musikkapeller, som bestod af
professionelle og amatører. Flere godser beskæftigede også en organist ved
sognets hovedkirke eller ved slotskirken, som allerede fra omkring 1700
kunne være forsynet med orgel. ....
Håber det kan være dig til lidt hjælp.
mvh
Hans
Alf Christophersen wrote:
> Er det noen som kjenner til hvordan man ble organist omkring
> 1720-1735?
>
> Jeg har en ane som dukker opp som organist i Tårnby kirke på Amager
> ca. 1735 og ble først skoleholder i Kastrup ca. 1726.
>
> Også hvordan man ble lærer (skoleholder) på denne tiden er av
> interesse.
> Er det en parallell til hvordan det var i Norge på denne tiden at det
> var personer som var udugelige for militærtjeneste eller skadete under
> militærtjeneste som ble skoleholder??
> (Muligens i det tilfelle som en slags kompensasjon for skaden)
|