/ Forside / Teknologi / Udvikling / Java Scripts / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Java Scripts
#NavnPoint
molokyle 5410
Klaudi 2799
smorch 2439
kim 1360
Harlekin 1134
bentjuul 984
gibson 800
severino 695
Random 675
10  konsulent.. 626
skifte tekst i div
Fra : Leonard


Dato : 01-02-03 09:47

Jeg har en liste:

<li>punkt 1</li>
<li>punkt 2</li>

og en div:

<div>noget tekst</div>

Når musen peger på et punkt i listen skal teksten i div'en skiftes ud.

Jeg ved meget lidt om javascript, så derfor er spørgsmålet om nogen
vil skrive det eller henvise til en tutorial hvor dette er beskrevet.
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

 
 
Thomas Lindgaard (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Lindgaard


Dato : 01-02-03 10:09

Leonard wrote:
> Jeg har en liste:
>
> <li>punkt 1</li>
> <li>punkt 2</li>
>
> og en div:
>
> <div>noget tekst</div>
>
> Når musen peger på et punkt i listen skal teksten i div'en skiftes ud.
>
> Jeg ved meget lidt om javascript, så derfor er spørgsmålet om nogen
> vil skrive det eller henvise til en tutorial hvor dette er beskrevet.

Her er en lille stump kode som vist gør det du efterlyser:

<html><body>

<script type="text/javascript">
function Write2Div(id, value)
{
if(document.all) { // IE
x = document.all[id];
x.innerHTML = value;
}
else if(document.layers) { // NN
document.layers[id].document.open()
document.layers[id].document.write(value)
document.layers[id].document.close()
}
else if (document.getElementById) { // Mozilla and other DOM browsers
x = document.getElementById(id);
x.innerHTML = '';
x.innerHTML = value;
}
}   
</script>

<li onmouseover="Write2Div('hejsa', 'Noget andet tekst')">Hyggehej</li>

<div id="hejsa">Her står noget tekst</div>

</body></html>

Mvh.
/Thomas


Lasse Reichstein Nie~ (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 01-02-03 12:28

Thomas Lindgaard <thomas@it-snedkeren.BLACK_HOLE.dk> writes:

> Her er en lille stump kode som vist gør det du efterlyser:

Et par kommentarer ...


> function Write2Div(id, value)
> {
> if(document.all) { // IE
> x = document.all[id];
> x.innerHTML = value;

Personligt ville jeg ikke teste for document.all først. Fx. Opera 6
kan have document.all men ikke x.innerHTML.

> }
> else if(document.layers) { // NN
> document.layers[id].document.open()
> document.layers[id].document.write(value)
> document.layers[id].document.close()

OmniWeb har document.layers men er ikke NN. Ved ikke om det virker
(eller om nogen overhovedet bruger OmniWeb :))

> }
> else if (document.getElementById) { // Mozilla and other DOM browsers
> x = document.getElementById(id);
> x.innerHTML = '';
> x.innerHTML = value;

x.innerHTML er ikke DOM, selvom Mozilla/Gecko og Opera7 har valgt at
forstå det alligevel (sikkert for at kunne køre kode skrevet af folk
der tror det *er* standard). Fx Opera 6 fejler også her, måske også
Konqueror/Safari, kan ikke lige teste dem.

Hvis du vil udskifte indholdet af x, så brug enten

x.firstChild.data = value

som dog er lidt usikker, da den antager at indholdet er ét
text-element. Mere sikkert, men større, er

while(x.hasChildNodes()) x.removeChild(x.firstChild);
x.appendChild(document.createTextNode(value));


/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

Jonas Koch Bentzen (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 01-02-03 10:34

Leonard wrote:

> Jeg har en liste:
>
> <li>punkt 1</li>
> <li>punkt 2</li>
>
> og en div:
>
> <div>noget tekst</div>
>
> Når musen peger på et punkt i listen skal teksten i div'en skiftes ud.

Du har allerede fået et andet forslag, men jeg foretrækker at bruge
standardkode (ECMAScript + DOM), så her er et eksempel på det:

<script type='text/javascript'>
<!--
function udskiftTekst(id, nyTekst) {
if (document.childNodes) {
document.getElementById(id).firstChild.nodeValue = nyTekst
}
}
// -->
</script>

<ul>
<li onmouseover='udskiftTekst("noget", "Du er over punkt 1")'>Punkt 1</li>
<li onmouseover='udskiftTekst("noget", "Du er over punkt 2")'>Punkt 2</li>
</ul>

<div id='noget'></div>

Ovenstående vil virke i alle moderne browsere. Det vil ikke virke i gamle
versioner af Netscape (version 4) eller Opera (version 6).

--
Jonas Koch Bentzen

Leonard (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 01-02-03 10:53

Jonas Koch Bentzen <ingen.email@eksempel.dk> wrote:

>Du har allerede fået et andet forslag, men jeg foretrækker at bruge
>standardkode (ECMAScript + DOM), så her er et eksempel på det:

Tak for det, jeg forsøger også at overholde standarderne.

Det virker jo, men så indsatte jeg lidt html i teksten der skal vises:

<li onmouseover='udskiftTekst("noget", "Thomas<br>Hovedvejen
162<br>5300 Kerteminde<br><a
href=\"mailto:mail@mail.dk\">mail@mail.dk</a>")'>Thomas</li>

men så viser den bare det hele med html?
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Lasse Reichstein Nie~ (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 01-02-03 12:50

Leonard <dette.er.ikke.en.mail@der.virker.invalid> writes:

> Jonas Koch Bentzen <ingen.email@eksempel.dk> wrote:
>
> >Du har allerede fået et andet forslag, men jeg foretrækker at bruge
> >standardkode (ECMAScript + DOM), så her er et eksempel på det:
>
> Tak for det, jeg forsøger også at overholde standarderne.
>
> Det virker jo, men så indsatte jeg lidt html i teksten der skal vises:
>
> <li onmouseover='udskiftTekst("noget", "Thomas<br>Hovedvejen
> 162<br>5300 Kerteminde<br><a
> href=\"mailto:mail@mail.dk\">mail@mail.dk</a>")'>Thomas</li>
>
> men så viser den bare det hele med html?

x.innerHTML er ikke standard, ikke DOM, og ikke god objektorienteret skik.

..innerHTML er (syntaktisk set) en simpel værdi, og man forventer at det at
skrive en værdi til den er en simpel operation. Det er det ikke, da det man
skriver først bliver parset som HTML og der bliver bygget et syntaks-træ
(svarende til DOM knuder) for indholdet. Fra et OO-synspunkt bliver der altså
genereret nye objekter ved at man skriver en streng til en egenskab.

Det ville passe meget bedre (OO-synspunkt igen) hvis man havde metoder
som
.setInnerHTML(s)
og
.getInnerHTML()
da metoder netop forventes at have en dynamisk opførsel.

For at gøre det du forsøger ovenfor i DOM, så kan du gøre følgende

while(x.hasChildNodes()) x.removeChild(x.firstChild); // ryd op
x.appendChild(document.createTextNode("Thomas"));
x.appendChild(document.createElement("br"));
x.appendChild(document.createTextNode("Hovedvejen 162"));
x.appendChild(document.createElement("br"));
x.appendChild(document.createTextNode("5300 Kerteminde"));
x.appendChild(document.createElement("br"));
var a=document.createElement("a");
a.setAttribute("href","mailto:mail@mail.dk");
a.appendChild(document.createTextNode("mail@mail.dk"))
x.appendChild(a);

Det er lidt overvældende, og det kan også gøres kortere hvis man bruger
HTML-DOM'en (dette er ren Core DOM, den ved ikke hvad elementerne betyder,
i HTML DOM'en er der forkortelser til de forskellige HTML-elementer).

Et andet, og bedre (IMSNHO), alternativ er at have teksten stående et
andet sted på siden (skjult med CSS fx) og så blot lave en klon af
den. Altså:

while(x.hasChildNodes()) x.removeChild(x.firstChild); // ryd op
x.appendChild(document.getElementById("addrOrig").cloneNode(true))

og så have

<div style="display:none">
<address id="addrOrig">
Thomas<br>Hovedvejen 162<br>5300 Kerteminde<br>
<a href="mailto:mail@mail.dk">mail@mail.dk</a>
</address>
<div id="nogetAndetOrig"> ... </div>
</div>

et andet sted i dokumentet. Det hjælper ikke hvis man dynamisk
genererer sin HTML, men så kunne man jo også dynamisk generere sine
DOM-Nodes i stedet.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

Jonas Koch Bentzen (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 01-02-03 13:30

Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>
> x.innerHTML er ikke standard, ikke DOM, og ikke god objektorienteret skik.

....og det var i øvrigt heller ikke en del af den kode, som jeg kom med, og
som Leonard afprøvede :)

> a.setAttribute("href","mailto:mail@mail.dk");

Eller bare:

a.href = "mailto:mail@mail.dk"

Ifølge hvad jeg kan se på kapitlet "ECMAScript Language Bindings" i DOM er
de mest almindelige attributter såsom "href" og "src" direkte tilgængelige
som properties til et HTML-element-objekt. Så sparer man da lidt
tastaturarbejde :)

--
Jonas Koch Bentzen

Leonard (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 01-02-03 14:44

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:

>Et andet, og bedre (IMSNHO), alternativ er at have teksten stående et
>andet sted på siden (skjult med CSS fx) og så blot lave en klon af
>den. Altså:

Se det synes jeg lyder som noget der er simpelt nok til at jeg kan
forstå det, men jeg fatter det ikke helt.
Og kan det virke, hvis listen indeholder fx 10 navne, og hvert navn
skal så vise hver sin adresse, det samme sted i browservinduet?
Det skal forøvrigt også blive stående ved mouseout.

Og så forstår jeg ikke hvorfor du ikke mener det kan virke hvis
html'en generes dynamisk, det kan da ikke være noget problem at hive
listen og adresserne ud af en MySQL med PHP?
- det er da bare et spørgsmål om at pakke det ind i javascriptet.
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Lasse Reichstein Nie~ (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 01-02-03 15:22

Leonard <dette.er.ikke.en.mail@der.virker.invalid> writes:

> Se det synes jeg lyder som noget der er simpelt nok til at jeg kan
> forstå det, men jeg fatter det ikke helt.
> Og kan det virke, hvis listen indeholder fx 10 navne, og hvert navn
> skal så vise hver sin adresse, det samme sted i browservinduet?
> Det skal forøvrigt også blive stående ved mouseout.

Til at løse det problem ville jeg nok snarere have alle ti stående
der, og så fjerne dem der ikke skal ses ved at sætte "display:none"
eller "visiblity:hidden" på dem. Det kan ikke klares i ren CSS hvis de
skal blive stående ved mouseout, ellers kunne det.

Men ja, det virker helt generelt, uafhængigt af hvor mange originaler
man vil kunne kopiere fra.

function skiftIndholdById(tgtId,srcId) {
var tgt=document.getElementById(tgtId);
var src=document.getElementById(srcId);
skiftIndhold(tgt,src);
}

function skiftIndhod(tgt,src) {
if (tgt==null) return; // Sanity check
while(tgt.hasChildNodes())
tgt.removeChild(tgt.firstChild);
if (src==null) return; // Sanity check
for(var ch=src.firstChild;ch!=null;ch=ch.nextSibling)
tgt.appendChild(ch.cloneNode(true));
}

Den skulle lave en kopi af alle børn af src-elementet og putte dem ind i
tgt-elementet i samme rækkefølge.

> Og så forstår jeg ikke hvorfor du ikke mener det kan virke hvis
> html'en generes dynamisk, det kan da ikke være noget problem at hive
> listen og adresserne ud af en MySQL med PHP?
> - det er da bare et spørgsmål om at pakke det ind i javascriptet.

Det kan det da også, ovenstående trick med at have HTML'en stående i
dokumentet i forvejen, virker blot kun hvis man kender dataene når man
skriver/genererer HTML'en (man fristes til at sige "naturligvis" :)).
Det jeg mente med "dynamisk" var at det skete i browseren, ikke på
serveren. Hvis man skal generere HTML-koder efter at siden er loadet,
så skal man i gang med createNode eller de specifikke HTML-versioner.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

Leonard (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 01-02-03 15:58

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:

>Til at løse det problem ville jeg nok snarere have alle ti stående
>der, og så fjerne dem der ikke skal ses ved at sætte "display:none"
>eller "visiblity:hidden" på dem. Det kan ikke klares i ren CSS hvis de
>skal blive stående ved mouseout, ellers kunne det.

Det forstår jeg ikke?
- eller måske gør jeg ...

Skrive alle 10 i hver sin div med display:none på, så de ikke kan ses,
og så bruge scriptet til at vise den, der skal vises.

Men den der skal vises skal jo vises det samme sted i vinduet,
ligemeget om den er nr. 1 eller nr. 10.

>function skiftIndholdById(tgtId,srcId) {
> var tgt=document.getElementById(tgtId);
> var src=document.getElementById(srcId);
> skiftIndhold(tgt,src);
>}
>
>function skiftIndhod(tgt,src) {
> if (tgt==null) return; // Sanity check
> while(tgt.hasChildNodes())
> tgt.removeChild(tgt.firstChild);
> if (src==null) return; // Sanity check
> for(var ch=src.firstChild;ch!=null;ch=ch.nextSibling)
> tgt.appendChild(ch.cloneNode(true));
>}

Jeg har forsøgt på http://leonard.dk/test/tekst_i_div.html
men den giver en fejl i linien med while.

Og så har jeg sikkert gjort det forkert.
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Lasse Reichstein Nie~ (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 01-02-03 16:17

Leonard <dette.er.ikke.en.mail@der.virker.invalid> writes:

> Det forstår jeg ikke?
> - eller måske gør jeg ...
>
> Skrive alle 10 i hver sin div med display:none på, så de ikke kan ses,
> og så bruge scriptet til at vise den, der skal vises.

> Men den der skal vises skal jo vises det samme sted i vinduet,
> ligemeget om den er nr. 1 eller nr. 10.

Hvis du bruger display:none, så er det ikke et problem. Så skulle de
gerne dukke op samme sted, fordi de skulte ikke fylder noget.

Hvis du bruger visibilty:hidden, så bliver du nok nødt til at placere
dem absolut for at få dem til at ligge oven i hinanden. Til gengæld
virker det i Opera 6 eller andre lidt ældre browsere :)

> Jeg har forsøgt på http://leonard.dk/test/tekst_i_div.html
> men den giver en fejl i linien med while.

Fejlen er i onmouseover-handleren.
Du skriver:
skiftIndhold("nogetAndetOrig", "addrOrig")
hvor det skulle være:
skiftIndholdById("maal", "addrOrig")

Det skulle få indholdet af elementet med id="maal" til at blive
en kopi af indholdet i elementet med id="addrOrig".

(skiftIndholdById er bare en hjælpefunktion der tillader at man giver
en Id som argument i stedet for en DOM Node-element, man kunne nøjes
med en funktion, men jeg prøvede at være generel - en erhvervsskade :))

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

Leonard (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 01-02-03 16:27

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:

>Fejlen er i onmouseover-handleren.
>Du skriver:
> skiftIndhold("nogetAndetOrig", "addrOrig")
>hvor det skulle være:
> skiftIndholdById("maal", "addrOrig")

Jep, mange tak, og så fik jeg lige lidt forståelse ind.
Jeg har længe undret mig over hvorfor I hele tiden skriver Byld, for
jeg har set det som BYLD og ikke som BY ID
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Leonard (02-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 02-02-03 13:29

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:

>Hvis du bruger visibilty:hidden, så bliver du nok nødt til at placere
>dem absolut for at få dem til at ligge oven i hinanden. Til gengæld
>virker det i Opera 6 eller andre lidt ældre browsere :)

Nu har jeg forsøgt lidt mere og rodet med det, men jeg kan ikke få det
til at virke i Opera 6.05 eller 5.
Det virker fint i Opera 7 både med display:none og visibility:hidden,
display:none giver det pæneste resultat, så undgåes en lang tom del
nederst på siden.
Men først vil jeg gerne have det til at virke i Opera 6 og 5 ...
http://leonard.dk/test/tekst_i_div.html
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Lasse Reichstein Nie~ (02-02-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 02-02-03 15:16

Leonard <dette.er.ikke.en.mail@der.virker.invalid> writes:

> Nu har jeg forsøgt lidt mere og rodet med det, men jeg kan ikke få det
> til at virke i Opera 6.05 eller 5.
> Det virker fint i Opera 7 både med display:none og visibility:hidden,
> display:none giver det pæneste resultat, så undgåes en lang tom del
> nederst på siden.

Den er ikke nødvendig, og kan undgås alligevel.

> Men først vil jeg gerne have det til at virke i Opera 6 og 5 ...
> http://leonard.dk/test/tekst_i_div.html

Prøv at kigge på
<URL:http://www.infimum.dk/privat/visiskift.html>
Den skulle (7-9-13) virke i Opera 6 (dog ikke i NS4, da den vist
bruger andre ord end "visible" og "hidden" til at bestemme visibility.)

Grundidéen er at placere det der skal skifte absolute på samme sted,
og så skifte deres visiblity med javascript.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

Leonard (02-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 02-02-03 15:42

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:

>Prøv at kigge på
><URL:http://www.infimum.dk/privat/visiskift.html>

og det virker fint.
Nu har jeg så fundet ud af det skal være onClick i stedet for
onMouseOver, men det virker også fint.
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Leonard (02-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 02-02-03 20:47

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:

><URL:http://www.infimum.dk/privat/visiskift.html>
>Den skulle (7-9-13) virke i Opera 6 (dog ikke i NS4, da den vist
>bruger andre ord end "visible" og "hidden" til at bestemme visibility.)

ØV, NS7 vil heller ikke være med.
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Leonard (02-02-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 02-02-03 20:51

Leonard <dette.er.ikke.en.mail@der.virker.invalid> wrote:

>ØV, NS7 vil heller ikke være med.

Jo, den skulle bare lige have enablet javascript, det var vist en fejl
40
--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Lasse Reichstein Nie~ (02-02-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 02-02-03 21:16

Leonard <dette.er.ikke.en.mail@der.virker.invalid> writes:

> Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:
>
> ><URL:http://www.infimum.dk/privat/visiskift.html>
> >Den skulle (7-9-13) virke i Opera 6 (dog ikke i NS4, da den vist
> >bruger andre ord end "visible" og "hidden" til at bestemme visibility.)
>
> ØV, NS7 vil heller ikke være med.

Det er underligt. Jeg testede i Mozilla 1.2, IE 6, Opera 6.05 og 7.0,
og i Netscape 6.01. Det er underligt hvis NS7 (som svarer til en Mozilla
omkring 1.0 svjh) ikke skulle virke.

NS4 fejler til gengæld spektakulært :)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

Thomas Lindgaard (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Lindgaard


Dato : 01-02-03 12:03

Jonas Koch Bentzen wrote:
> Du har allerede fået et andet forslag, men jeg foretrækker at bruge
> standardkode (ECMAScript + DOM)

Hej Jonas

Jeg stiller lige et dumt spørgsmål for jeg har ingen forstand på DOM: Er
den sidste else if i mit forslag ikke DOM?

Jeg har aldrig studeret det med javascript nærmere - for det er
<bandeord> så træls med alle de forskelligheder browserne imellem... men
en gang i mellem er det jo nødvendigt at lave lidt sjov.

Mvh.
/Thomas


Jonas Koch Bentzen (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 01-02-03 13:24

Thomas Lindgaard wrote:
>
> Jeg stiller lige et dumt spørgsmål for jeg har ingen forstand på DOM: Er
> den sidste else if i mit forslag ikke DOM?

Nej, for innerHTML er ikke en del af DOM, ECMAScript eller nogen anden
standard.

Du tjekker dog for, om browseren forstår DOM vha. document.getElementById,
men den test kan ikke rigtigt bruges til noget. For det første er det, at
en browser forstår standarden DOM-koden document.getElementById ikke
nødvendigvis ensbetydende med, at den forstår ikke-standardkoden innerHTML.
For det andet er document.getElementById ikke en god ting at teste med,
hvis man vil lave egentlig DOM. Det skyldes, at en ældre version af Opera
(version 6) godt forstår document.getElementById, men *ikke* forstår de
lidt mere avancerede DOM-ting. Derfor kan man vælge at teste på f.eks.
document.childNodes - det har jeg testet i forskellige browsere, og det ser
ud til at give et sandfærdigt billede på, om browseren forstår DOM.

> Jeg har aldrig studeret det med javascript nærmere - for det er
> <bandeord> så træls med alle de forskelligheder browserne imellem...

Du opfordrer i høj grad til den forskellighed ved at bruge
ikke-standard-koder. Brug ECMAScript og DOM - de er standarder. Enkelte
browsere (Netscape 4 og Opera 6) vil ikke kunne forstå det - de fleste
andre vil.

--
Jonas Koch Bentzen

Thomas Lindgaard (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Lindgaard


Dato : 01-02-03 14:41

Jonas Koch Bentzen wrote:
> Du opfordrer i høj grad til den forskellighed ved at bruge
> ikke-standard-koder. Brug ECMAScript og DOM - de er standarder. Enkelte
> browsere (Netscape 4 og Opera 6) vil ikke kunne forstå det - de fleste
> andre vil.

Mjaeh - det har du vel egentlig ret i...

Hvor kan man egentlig finde nogle gode specifikationer og eksempler på
ECMAScript og DOM? Hver gang jeg har brug for at scripte noget er jeg
ude og lede på nettet, og der får man jo ikke nødvendigvis
standard-overholdende scripts at se...

Mvh.
/Thomas



Jonas Koch Bentzen (01-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 01-02-03 15:06

Thomas Lindgaard wrote:
>
> Hvor kan man egentlig finde nogle gode specifikationer og eksempler på
> ECMAScript

http://www.ecma.ch/publications/standards/ECMA-262.htm

> og DOM?

http://mozilla.org/docs/dom/domref/

Nederst på hver side, der beskriver en metode, property eller lignende, står
der under overskriften "Specification", om den er en del af DOM-standarden
eller ej. Man kan også gå direkte til kilden:
http://www.w3.org/TR/2003/REC-DOM-Level-2-HTML-20030109/ecma-script-binding.html.

--
Jonas Koch Bentzen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste