Prøv at henvende dig til Lokal Historisk Arkiv i Møldrup.
Der lever fortsat Dalsgård efterkommere fra Skals gården Dalsgård.
Bl.a. Chresten Dalsgård i Ugelris. Hans hustru Lene er aktiv på arkivet i
Møldrup.
Mvh
Niels G Nielsen
"Mikkel Eide Eriksen" <carthagtuek@softhome.net> skrev i en meddelelse
news:d81ac143.0301211147.160ade85@posting.google.com...
> Hej
>
> Jeg leder efter en mand som var dyrlæge i Skælskør i 1940erne. I
> forbindelse med min slægtsforskning fandt jeg dette i min farmorbrors
> erindringer:
>
> "Efternavnet Dalsgaard er navnet på en gård i Skals, hvor slægten kan
> spores tilbage til fra året 1661. I alle generationerne helt op til
> [Kresten Dalsgaard], havde familien Dalsgaard som mellemnavn og hed
> Kristensen til efternavn. Slægtsstolte var de, de gamle, og en
> særdeles velhavende dyrlæge i Skelskør, broder til [Kresten
> Dalsgaard], bekostede engang i fyrrene udarbejdelsen af en slægstavle"
> (Gunner Dalsgaard - Fra Midtjysk Jord til Roskilde Fjord, 1993)
>
> Der står desværre hverken navn på dyrlægen eller titel på slægtstavlen
> (i fald den blev udgivet - hvilket jeg ikke engang er sikker på). Den
> nævnte Kresten Dalsgaard levede fra 1861 til 1945 i V. Bjerregrav
> (Rinds, Viborg). (Som en sidebemærkning tror jeg nok at Gunner tager
> fejl med hensyn til efternavnet Kristensen; det kan vist kun passe
> tilbage til 1840 eller så, før det mener jeg ikke navnelovgivningen
> krævede standardiserede navne)
>
> Er det muligt at denne dyrlæge nævnes i arkiver/aviser i Skælskør
> området? Hvor skal jeg lede?
>
> Jeg har på <URL:
http://home.online.no/~cfscheel/SL-DA.HTM> fundet
> følgende: "Christensen-Dalsgaard - Glud Konradsen, Kristian:
> Slægtstavle over Familien Christensen-Dalsgaard fra Dalsgaarde i
> Svostrup Sogn. DK [60*fb]," men jeg ved ikke om det kan være den...
>
> Hvis der er nogen der har tips eller ideer, vil jeg meget gerne høre
> mere (min Dalsgaard gren er temmelig tyndt befolket som det ser ud
> nu).
>
> mvh
> Mikkel Eide Eriksen