|
|
 | Tyngdeacceleration
Fra : Anders |
Dato : 18-01-03 17:45 |
|
Hej!
Tyngdeaccelerationen i DK er jo 9,82 N/kg, men hvad betyder det egentlig?
//
| |
 Torben Simonsen (18-01-2003)
| Kommentar
Fra : Torben Simonsen |
Dato : 18-01-03 17:52 |
|
"Anders" <gregersen@adslhome.dk> writes:
> Tyngdeaccelerationen i DK er jo 9,82 N/kg, men hvad betyder det egentlig?
Det betyder, at tyngdekraften vil trække i et lod på 1 kg med en kraft
på 9,82 N.
Hvis du slipper loddet, så vil det begynde at accelerere ned mod jorden
med en acceleration på 9,82 m/s². Det vil i øvrigt gælde, uanset hvor
stor masse loddet har (hvis vi ser bort fra luftmodstand).
--
-- Torben.
| |
Jeppe Stig Nielsen (18-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 18-01-03 18:46 |
|
Torben Simonsen wrote:
>
> > Tyngdeaccelerationen i DK er jo 9,82 N/kg, men hvad betyder det egentlig?
>
> Det betyder, at tyngdekraften vil trække i et lod på 1 kg med en kraft
> på 9,82 N.
Ja. Den kraft som Jorden trækker i en genstand (fx et lod) med, er
nemlig ligefrem proportional med genstandens masse. Det skrives
F = g·m
hvor F er tyngdekraften og måles i newton, og m er massen og måles i
kilogram. Så g er en proportionalitetskonstant.
På Månen er g = 1,62 N/kg . Med andre ord vil tyngdekraften på et lod
dér være ca. en sjettedel så stor som tyngdekraften på Jorden på det
samme lod. Så dér er det ikke så svært at løfte et lod på 100 kg.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
 Kurt Lund (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Kurt Lund |
Dato : 19-01-03 02:18 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
> På Månen er g = 1,62 N/kg . Med andre ord vil tyngdekraften på et lod
> dér være ca. en sjettedel så stor som tyngdekraften på Jorden på det
> samme lod. Så dér er det ikke så svært at løfte et lod på 100 kg.
Men pas lige på hvor hurtigt du løfter. Det kan skade din ryg p.g.a.
inertien.
--
Kurt Lund
- der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
| |
Anders Lund (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Anders Lund |
Dato : 19-01-03 03:36 |
|
"Kurt Lund" <kl@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:3e29fcc8$0$83835$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Kurt Lund
> - der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
Hvorfor?
--
Mvh
Anders Lund
AndersGED@zaim.dk
fjern geden fra min email adresse
| |
Jason Willbow (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jason Willbow |
Dato : 19-01-03 09:46 |
|
> Hvorfor?
Fordi kraften der skal bruges til at accelerere et objekt, som du gør hvis
du løfter det hurtigt, er F=a*m (hvor har vi set den før?  Denne kraft har
ikke noget med tyngden at gøre, men kun med hvor hurtigt du løfter og hvor
stor masse genstanden har.
Af samme årsag skal du passe på med hvor mange genstande du hurtigt løfter
(og drikker) før du kører. Dårlig ryg=dårlig koncentration=usikker kørsel på
vejene.
| |
Kim Ludvigsen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 19-01-03 10:26 |
|
Jason Willbow wrote:
> > Hvorfor?
>
> Fordi kraften der skal bruges til at accelerere et objekt, som du gør hvis
> du løfter det hurtigt, er F=a*m
Har du også en formel til at beskrive, hvor meget kraft der skal til for
at sende et indlæg fra kandu.dk til denne gruppe?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Jason Willbow (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jason Willbow |
Dato : 19-01-03 14:11 |
|
> Har du også en formel til at beskrive, hvor meget kraft der skal til for
> at sende et indlæg fra kandu.dk til denne gruppe?
Næ, skal du da bruge en sådan formel?
Du kunne lave eksperiementet og se på eventuel opvarming af personerne i
dine omgivelser... måske det kan give et hint om energiforbruget?
| |
Kim Ludvigsen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 19-01-03 14:31 |
|
Jason Willbow wrote:
>
> > Har du også en formel til at beskrive, hvor meget kraft der skal til for
> > at sende et indlæg fra kandu.dk til denne gruppe?
>
> Næ, skal du da bruge en sådan formel?
Mit indlæg var et hint/joke om, at du svarede på noget andet, end der
blev spurgt om. Anders spurgte Kurt, hvorfor han ikke ser indlæg fra
Kandu, hvorefter du svarede med en formel.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Jason Willbow (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jason Willbow |
Dato : 19-01-03 15:40 |
|
> Mit indlæg var et hint/joke om, at du svarede på noget andet, end der
> blev spurgt om. Anders spurgte Kurt, hvorfor han ikke ser indlæg fra
> Kandu, hvorefter du svarede med en formel.
Den fløj højt og flot hen over hovedet på mig. Læste det som
1:du skader din ryg
2: hvorfor?
3: jeg svarer
| |
Kurt Lund (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Kurt Lund |
Dato : 19-01-03 15:01 |
|
Anders Lund skrev:
>> - der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
>
> Hvorfor?
Fordi kandubrugerne sædvanligvis er clueless, off-topic og - på grund af
kandu's struktur - uvidende om, at de poster på usenet. Samtidig kører de
med et eller andet besynderligt pointsystem.
--
Kurt Lund
- der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
| |
Jan Vestergaard (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jan Vestergaard |
Dato : 19-01-03 18:02 |
|
Kurt Lund wrote:
>>> - der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
> Fordi kandubrugerne sædvanligvis er clueless, off-topic og -
> på grund af kandu's struktur - uvidende om, at de poster på
> usenet. Samtidig kører de med et eller andet besynderligt
> pointsystem.
Ja - de er lidt irriterende, at se på, så jeg har også lavet en
regel i OE, der automatisk sletter indlæg fra Kandu-brugere,
men desværre ser jeg svarene, når nogle finder på at
svare på disse indlæg - men det er heldigvis ikke så
mange......
Men nu er vi vist selv off topic her i gruppen
--
Med venlig hilsen
Jan Vestergaard
Email: jan@NOSPAMjve.dk Inet: www.jve.dk
Ved mail fjern NOSPAM - men newsindlæg bør normalt besvares i
gruppen.
| |
Sune Storgaard (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Sune Storgaard |
Dato : 19-01-03 18:14 |
|
Jan Vestergaard 's insignificant opinion was stated in:
news:3e2ad9fa$0$83831$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> Kurt Lund wrote:
>>>> - der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
>> Fordi kandubrugerne sædvanligvis er clueless, off-topic og -
>> på grund af kandu's struktur - uvidende om, at de poster på
>> usenet. Samtidig kører de med et eller andet besynderligt
>> pointsystem.
> Ja - de er lidt irriterende, at se på, så jeg har også lavet en
> regel i OE, der automatisk sletter indlæg fra Kandu-brugere,
> men desværre ser jeg svarene, når nogle finder på at
> svare på disse indlæg - men det er heldigvis ikke så
> mange......
>
> Men nu er vi vist selv off topic her i gruppen
Skynder mig lige at liste et msg-id ind inden jeg får OT hammeren.
news:m2bs2mknaf.fsf@obelix.bakkelygaard.dk
Taget fra dk.admin.netikette tråden "mine bønner er hørt"
/Sune
| |
Jimmy (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jimmy |
Dato : 21-01-03 23:47 |
|
"Jan Vestergaard" <jan@NOSPAMjve.dk> wrote in message
news:3e2ad9fa$0$83831$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Kurt Lund wrote:
> >>> - der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
> > Fordi kandubrugerne sædvanligvis er clueless, off-topic og -
> > på grund af kandu's struktur - uvidende om, at de poster på
> > usenet. Samtidig kører de med et eller andet besynderligt
> > pointsystem.
>
> Ja - de er lidt irriterende, at se på, så jeg har også lavet en
> regel i OE, der automatisk sletter indlæg fra Kandu-brugere,
Hvordan har du sat OE op til dette?
Jeg kan ikke finde et sted at score på ord i body eller ord i from...
Mvh
Jimmy
| |
Jeppe Stig Nielsen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 19-01-03 17:04 |
|
Kurt Lund wrote:
>
> > På Månen er g = 1,62 N/kg . Med andre ord vil tyngdekraften på et lod
> > dér være ca. en sjettedel så stor som tyngdekraften på Jorden på det
> > samme lod. Så dér er det ikke så svært at løfte et lod på 100 kg.
>
> Men pas lige på hvor hurtigt du løfter. Det kan skade din ryg p.g.a.
> inertien.
Det har jeg ikke tænkt på. Kan du forklare det nærmere?
Jeg er med på at inertien også på Månen er på 100 kg og derfor større
end min egen inerti (ca. 80 kg). Men når man løfter noget, øger man
vel bare sin opadrettede løftekraft indtil den netop ophæver tyngden
hvorefter man står med genstanden i hvile (og uaccelereret) i hånden.
Er problemet at man med et for raskt tag i loddet risikerer selv at
følge med opad når loddet farer op fra underlaget (let overdrevet)?
Det er jo nærmest en fysisk lovlig udgave af von Münchhausen der
løfter sig selv ved håret.
Man kan kaste sig selv ved at tage en ordentlig kanonkugle og smide
den højt opad, og så i sidste øjeblik selv sætte sig på den.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Bertel Lund Hansen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 19-01-03 17:59 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
>> Men pas lige på hvor hurtigt du løfter. Det kan skade din ryg p.g.a.
>> inertien.
>Det har jeg ikke tænkt på. Kan du forklare det nærmere?
En hændelse der vistnok er sket i virkeligheden:
Et hold arbejdere sidder og hygger sig. Jensen kommer stavrende
med en kasse som han lige netop kan løfte. Han sætter den fra sig
og gå ud at tisse.
Kassen bliver byttet ud med en præcis magen til som er tom.
Jensen kommer tilbage, bøjer sig over kassen ogløfter den med
alle kræfter aktiveret. Kassen flyver ad helvede til og Jensen
går bagover med et brag.
Han risikerer at forstrække ryggen samt at slå sig i faldet.
Kids, don't try this at home!
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jeppe Stig Nielsen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 19-01-03 18:29 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >> Men pas lige på hvor hurtigt du løfter. Det kan skade din ryg p.g.a.
> >> inertien.
>
> >Det har jeg ikke tænkt på. Kan du forklare det nærmere?
>
> En hændelse der vistnok er sket i virkeligheden:
>
> Et hold arbejdere sidder og hygger sig. Jensen kommer stavrende
> med en kasse som han lige netop kan løfte. Han sætter den fra sig
> og gå ud at tisse.
>
> Kassen bliver byttet ud med en præcis magen til som er tom.
>
> Jensen kommer tilbage, bøjer sig over kassen ogløfter den med
> alle kræfter aktiveret. Kassen flyver ad helvede til og Jensen
> går bagover med et brag.
>
> Han risikerer at forstrække ryggen samt at slå sig i faldet.
Den slags kender jeg godt. Hvis man har en helt forkert forventning
om vægten af det man vil løfte, kan det gå galt.
Men ville der være nogen særlige problemer som stammer fra at forholdet
mellem tyngdekraft og inerti er anderledes på Månen end på Jorden?
Eller vi kan forestille os at man står på en asteroide hvor dette for-
hold er på kun 0,1 N/kg. Så vil man kunne løfte en masse på 1000 kg i
strakte arme selvom man selv kun har en masse på fx 75 kg. Men den
genstand man løfter har jo langt større inerti end én selv. Så hvis
man prøvede at kaste den fremad, ville man nok blot »kaste« sig selv
bagud mens genstanden stort set blev hvor den var.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Regnar Simonsen (20-01-2003)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 20-01-03 00:19 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev :
> Den slags kender jeg godt. Hvis man har en helt forkert forventning
> om vægten af det man vil løfte, kan det gå galt.
På Steno-museet i Århus har de faktisk en opstilling, der viser dette på
overbevisende og overraskende måde :
Der ligger et mindre lod (ca. 200 g?) oven på et væsentlig større lod (de
holdes på plads af en central stang).
Når man løfter det øverst lod, føles det temmelig tungt
Men når begge lodder løftes, føles de til sammen lettere end det lille !!!
Forklaring :
Når man forventer, at noget er tungt - og det så i virkeligheden er knapt så
tungt - ja så føles det ret let. I forsøget snydes sanserne af det store
lod, som vel ikke er helt så tungt, som det syner.
- det skal prøves.
--
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Søren \"Pengman\" Pe~ (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Søren \"Pengman\" Pe~ |
Dato : 19-01-03 16:48 |
|
"Anders" <gregersen@adslhome.dk> wrote in message
news:3e29848e$0$152$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Tyngdeaccelerationen i DK er jo 9,82 N/kg,
Hmmmm... efter åbentlyst at have glemt alt hvad jeg nogensinde burde at have
vist om fysik... Hvad er det så der gør at denne ikke er det samme over hele
kloden??
Søren
| |
Jeppe Stig Nielsen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 19-01-03 17:09 |
|
"Søren \"Pengman\" Pedersen" wrote:
>
> > Tyngdeaccelerationen i DK er jo 9,82 N/kg,
>
> Hmmmm... efter åbentlyst at have glemt alt hvad jeg nogensinde burde at have
> vist om fysik... Hvad er det så der gør at denne ikke er det samme over hele
> kloden??
Det er to ting:
1. Jorden er ikke kuglerund; dens radius er størst ved ækvator. Derfor
er man når man står på ækvator, lidt længere væk fra mere af Jorden,
hvorfor massetiltrækningen ikke er så stor.
2. Jorden roterer. Derfor vil man ved ækvator mærke en opadrettet
centrifugalkraft som gør at éns vægt er mindre end ellers.
Begge fænomener gør altså at man er lettere ved ækvator end ved polerne.
De to virkninger har i øvrigt det med hinanden at gøre at grunden til at
Jorden afviger fra kugleformen, netop er at den roterer.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Bertel Lund Hansen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 19-01-03 17:59 |
|
Søren "Pengman" Pedersen skrev:
>> Tyngdeaccelerationen i DK er jo 9,82 N/kg,
>Hmmmm... efter åbentlyst at have glemt alt hvad jeg nogensinde burde at have
>vist om fysik... Hvad er det så der gør at denne ikke er det samme over hele
>kloden??
Forskellen er meget lille. Det er noget med fra 9,81 til 9,83.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jeppe Stig Nielsen (19-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 19-01-03 18:18 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Forskellen er meget lille. Det er noget med fra 9,81 til 9,83.
Det er nu 9,780 N/kg på ækvator, men rigtig nok 9,832 N/kg på polerne.
Vi snakker altså om en halv procent.
I øvrigt er det vist international enighed om at bruge 9,80665 N/kg
som »standardværdi« for g. Dette tal er indbygget i visse måleenheder
(fx kilopond eller trykenheden PSI).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Regnar Simonsen (20-01-2003)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 20-01-03 00:24 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev :
> Det er nu 9,780 N/kg på ækvator, men rigtig nok 9,832 N/kg på polerne.
> Vi snakker altså om en halv procent.
OK - men døgnet skulle ikke være meget kortere, før dem der står på ækvator,
ville blive slynget ud i verdensrummet. Vi taler om et døgn på nogle timer i
stedet for 24.
(jordens omløbstid i denne grænse findes nemt ved at sætte
centripetalaccelerationen lig med tyngdeaccelerationen)
--
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Martin Larsen (20-01-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 20-01-03 02:11 |
|
"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse news:ssGW9.40719$Hl6.4838521@news010.worldonline.dk...
>
> OK - men døgnet skulle ikke være meget kortere, før dem der står på ækvator,
> ville blive slynget ud i verdensrummet. Vi taler om et døgn på nogle timer i
> stedet for 24.
Generelt for en planet haves T=2*pi*sqrt(r^3/G/M)
For jordoverfladen T=2*pi*sqrt(r/g) = ca 1,41 time
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-01-03 14:23 |
|
Regnar Simonsen wrote:
>
> > Det er nu 9,780 N/kg på ækvator, men rigtig nok 9,832 N/kg på polerne.
> > Vi snakker altså om en halv procent.
>
> OK - men døgnet skulle ikke være meget kortere, før dem der står på ækvator,
> ville blive slynget ud i verdensrummet. Vi taler om et døgn på nogle timer i
> stedet for 24.
Man kan jo også bare bygge et 36'000'000 meter højt tårn på ækvator.
Hvis man stiller sig på taget af det, bliver man slynget af allerede
med den nuværende rotationshastighed (fordi det er uden for den geo-
stationære bane).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Lars Frandsen (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Frandsen |
Dato : 21-01-03 19:56 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3E2D49BC.26B8CAC2@jeppesn.dk...
> Regnar Simonsen wrote:
> >
> > > Det er nu 9,780 N/kg på ækvator, men rigtig nok 9,832 N/kg på polerne.
> > > Vi snakker altså om en halv procent.
> >
> > OK - men døgnet skulle ikke være meget kortere, før dem der står på
ækvator,
> > ville blive slynget ud i verdensrummet. Vi taler om et døgn på nogle
timer i
> > stedet for 24.
>
> Man kan jo også bare bygge et 36'000'000 meter højt tårn på ækvator.
> Hvis man stiller sig på taget af det, bliver man slynget af allerede
> med den nuværende rotationshastighed (fordi det er uden for den geo-
> stationære bane).
>
Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
--
Mvh. Lars Frandsen, Bramming
http://home.tiscali.dk/larsfr/
lars@spamfilter.dk
| |
Hans M Lauritzen (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Hans M Lauritzen |
Dato : 21-01-03 20:14 |
|
> Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
Tårnets top er jo 36.000 km + 6.371 km fra centrum.. så hvis du står der og
roterer omkring Jorden på 24 timer, så ryger du af i farten. Hvis du var
36.000 km fra centrum, og roterede med den frekvens, så ville der ganske
rigtigt være vægtløshed.
| |
Bertel Lund Hansen (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 21-01-03 21:18 |
|
Lars Frandsen skrev:
>Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
Hvis hastigheden justeres passende (og vi glemmer
luftmodstanden), kan der opnås vægtløshed i en vilkårlig højde.
Det er nemlig ikke ægte vægtløshed, men et permanent fald der
aldrig når jorden.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jakob Harming (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Harming |
Dato : 21-01-03 23:03 |
|
Skal vi så også lige have med at tyngdeacc. faktisk vil stige hvis du
bevæger dig ned i gennem skorpen og kappen, tyngdeacc. vil stige helt op til
10.74 m/s2 i en dybde af 2900 km.
/Jakob
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-01-03 23:27 |
|
Jakob Harming wrote:
>
> Skal vi så også lige have med at tyngdeacc. faktisk vil stige hvis du
> bevæger dig ned i gennem skorpen og kappen, tyngdeacc. vil stige helt op til
> 10.74 m/s2 i en dybde af 2900 km.
Ja, det er interessant. Men selvfølgelig går den mod nul i det lange
løb (når man nærmer sig Jordens centrum).
Grunden til at den ikke aftager i starten, er at densiteten af de
yderste lag af Jorden er forholdsvis lav.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Lars Frandsen (22-01-2003)
| Kommentar
Fra : Lars Frandsen |
Dato : 22-01-03 05:43 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3E2DC942.724F5C78@jeppesn.dk...
> Jakob Harming wrote:
> >
> > Skal vi så også lige have med at tyngdeacc. faktisk vil stige hvis du
> > bevæger dig ned i gennem skorpen og kappen, tyngdeacc. vil stige helt op
til
> > 10.74 m/s2 i en dybde af 2900 km.
>
> Ja, det er interessant. Men selvfølgelig går den mod nul i det lange
> løb (når man nærmer sig Jordens centrum).
>
> Grunden til at den ikke aftager i starten, er at densiteten af de
> yderste lag af Jorden er forholdsvis lav.
>
Man kan heldigvis lære, så længe man lever. Tak for svarene.
--
Mvh. Lars Frandsen, Bramming
http://home.tiscali.dk/larsfr/
lars@spamfilter.dk
| |
Sven Nielsen (25-01-2003)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 25-01-03 02:16 |
|
In article <flar2vslaf01v0h6112646vj61qo9kstu6@news.stofanet.dk>,
nospamfor@lundhansen.dk says...
> Hvis hastigheden justeres passende (og vi glemmer
> luftmodstanden), kan der opnås vægtløshed i en vilkårlig højde.
> Det er nemlig ikke ægte vægtløshed, men et permanent fald der
> aldrig når jorden.
Det er faktisk fuldstændig vaskeægte vægtløshed. Du er vægtløs når du er
i frit fald, dvs. kun påvirket af tyngdekraften.
Det er jo i øvrigt grundlaget for den almene relativitetsteori - at det
er fundamentalt umuligt at skelne (lokalt) mellem at være frit faldende i
et tyngdefelt - eller at der slet ikke er noget felt. Så der kan ikke
siges at være noget uægte ved vægtløshed selv tæt ved jordoverfladen.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Jeppe Stig Nielsen (21-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 21-01-03 23:04 |
|
Lars Frandsen wrote:
>
> > Man kan jo også bare bygge et 36'000'000 meter højt tårn på ækvator.
> > Hvis man stiller sig på taget af det, bliver man slynget af allerede
> > med den nuværende rotationshastighed (fordi det er uden for den geo-
> > stationære bane).
>
> Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
I den geostationære banes højde vil man være vægtløs, jo. Så vidt jeg
husker, er 36.000 km over Jordens overflade dog en anelse højere end
den geostationære bane. Ellers siger vi bare 37.000 km
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (22-01-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-01-03 00:51 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Lars Frandsen wrote:
> > Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
> I den geostationære banes højde vil man være vægtløs, jo.
Hvis man befinder sig over ækvator.
--
Henning Makholm "I paid off ALL my debts and bought a much-needed new car."
| |
Søren Søndergaard (24-01-2003)
| Kommentar
Fra : Søren Søndergaard |
Dato : 24-01-03 00:25 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah3cnmdptv.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> > Lars Frandsen wrote:
>
> > > Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
>
> > I den geostationære banes højde vil man være vægtløs, jo.
>
> Hvis man befinder sig over ækvator.
Det er da ikke noget krav for vægtløshed.
Man kan bevæge sig pol/pol eller en vilkårlig anden bane.
Bevægelsesmønstret kan være cirkler, ellipser, parabler, eller hyperbler og
stadig være vægtløs.
Kravet er blot at der er tale om et frit fald, kun påvirket af
feltkræfter(primært tyngdekraften).
Faktisk er man stort set vægtløs når man laver et lille hop, fra det øjeblik
man standser den opadgående kraftpåvirkning til man tager fra i landingen.
Tilsvarende i bungy-jumps eller faldskærm. Dog kun indtil elastik eller
luftmodstand begynder at dæmpe accelerationen.
mvh
Søren
| |
Henning Makholm (24-01-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 24-01-03 16:46 |
|
Scripsit "Søren Søndergaard" <soren_k_sondergaard@hotmail.com>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
> > Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> > > Lars Frandsen wrote:
> > > > Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
> > > I den geostationære banes højde vil man være vægtløs, jo.
> > Hvis man befinder sig over ækvator.
> Det er da ikke noget krav for vægtløshed.
Hvis "den geostationære banes højde" skal have nogen relevans i
sammenhængen, må det være fordi der er en uudtalt forudsætning om at
man forbliver samme sted i forhold til jordoverfladen.
--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."
| |
Jeppe Stig Nielsen (24-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 24-01-03 21:15 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > I den geostationære banes højde vil man være vægtløs, jo.
>
> Hvis man befinder sig over ækvator.
Gør man ikke pr. definition dét hvis man er i den geostationære bane?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (24-01-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 24-01-03 21:28 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Henning Makholm wrote:
> > > I den geostationære banes højde vil man være vægtløs, jo.
> > Hvis man befinder sig over ækvator.
> Gør man ikke pr. definition dét hvis man er i den geostationære bane?
Jo, men ikke hvis man bare er i dens højde.
--
Henning Makholm "Hell, every other article you read
is about the Mars underground, and how
they're communists or nudists or Rosicrucians --"
| |
Jeppe Stig Nielsen (24-01-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 24-01-03 23:03 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > > > I den geostationære banes højde vil man være vægtløs, jo.
>
> > > Hvis man befinder sig over ækvator.
>
> > Gør man ikke pr. definition dét hvis man er i den geostationære bane?
>
> Jo, men ikke hvis man bare er i dens højde.
Ups, det er først nu jeg ser at min formulering var uheldig.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Søren Søndergaard (24-01-2003)
| Kommentar
Fra : Søren Søndergaard |
Dato : 24-01-03 00:13 |
|
"Lars Frandsen" <lars@spamfilter.dk> wrote in message
news:hJgX9.41949$Hl6.4999151@news010.worldonline.dk...
>
> Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
Kun hvis man bevæger sig i et frit fald.
mvh
Søren
| |
Kristian Damm Jensen (24-01-2003)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 24-01-03 11:31 |
|
"Søren Søndergaard" wrote:
>
> "Lars Frandsen" <lars@spamfilter.dk> wrote in message
> news:hJgX9.41949$Hl6.4999151@news010.worldonline.dk...
> >
> > Er der ikke vægtløshed 36.000 km oppe?
>
> Kun hvis man bevæger sig i et frit fald.
Det interessante ved 36.000 km er naturligvis (som Jeppe allerede har
gjort opmærksom på) at der højden for den geostationære bane, som er
karakteriseret ved at man på én gang kan være i frit fald rundt om
jorden og samtidig befinde sig lodret over det samme punkt på jorden.
--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.
| |
|
|