---

Hej

Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1 år
siden.
Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
week-end.
Vi har fælles forældremyndighed.
Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor hos
hende, så vil hun også have forældremyndigheden.

Så er mine spørgsmål.
Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?

Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?

Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?

Kan moderen flytte til udlandet.?

Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har det i
vuggestue, børnehave o.s.v.?

Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?

Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3 forskellige
vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.
Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
løsning, ud over at blive enige, er at få
forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet "fast".

Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?

Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.

Hilsen Lars

---

On Tue, 14 Jan 2003 10:19:07 +0100, "Lars" <hult@nspimage.dk> wrote:

>Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?

Det vil nok være det dummeste du kan gøre. Det betyder nul inflydelse
på dit barns opvækst. Ved fælles forældremyndighed har du også noget
at skulle have sagt.

Og husk på at der skal en meget god grund til at hun kan få fuld
forældremyndighed. Det er ikke noget man bare får for sjovt.

Mvh. Brian
--
http://www.patricia-brinch.dk - Min private babe side.
http://www.zelinski.dk - Indrek Zelinski Fanzone

---

"Brian B. Christensen" <not@for.public> skrev i en meddelelse

> Og husk på at der skal en meget god grund til at hun kan få fuld
> forældremyndighed. Det er ikke noget man bare får for sjovt.
>

Det er jeg nu ikke helt sikker på.
Fælles forældremyndighed har man kun, hvis man er enige om det.
Hvis ikke mor vil dele, har far valget mellem at opgive forældremyndigheden
og selv søge den.

Hilsen Inger

---

Brian B. Christensen skrev:

>>Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?

>Det vil nok være det dummeste du kan gøre.

Enig.

>Og husk på at der skal en meget god grund til at hun kan få fuld
>forældremyndighed. Det er ikke noget man bare får for sjovt.

Og når ordningen med delt forældremyndighed har fungeret i et år,
bliver det endnu sværere for hende.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Hej.

Prøv at kontakte Foreningen Far på denne hjemmeside : www.foreningenfar.dk .
Jeg har set noget i TV om denne forening. De skulle kunne hjælpe dig med alt
muligt.

Held og lykke. Hilsen Rikke.

"Lars" <hult@nspimage.dk> skrev i en meddelelse
newsQU9.35346$Hl6.4041186@news010.worldonline.dk...
> Hej
>
> Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1 år
> siden.
> Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
> week-end.
> Vi har fælles forældremyndighed.
> Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
> Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor hos
> hende, så vil hun også have forældremyndigheden.
>
> Så er mine spørgsmål.
> Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?
>
> Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?
>
> Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?
>
> Kan moderen flytte til udlandet.?
>
> Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har det i
> vuggestue, børnehave o.s.v.?
>
> Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
> Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?
>
> Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3 forskellige
> vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.
> Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> løsning, ud over at blive enige, er at få
> forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet "fast".
>
> Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?
>
> Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.
>
> Hilsen Lars
>
>
>
>
>
>

---

Lars wrote:
> Hej
>
> Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1
> år siden.
> Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
> week-end.
> Vi har fælles forældremyndighed.
> Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
> Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor
> hos hende, så vil hun også have forældremyndigheden.

det burde ikke kunne holde hos statsamtet, men på den anden side så er det
vist noget med at hvis blot den ene har indsigelser over den fælles
forældermyndighed så kan den ophæves.....

> Så er mine spørgsmål.
> Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?

at du opgiver din rettighed til at have nogen som helst direkte indflydelse
på din søns opdragelse og opvækst......
der står :
Ophør af fælles forældremyndighed

§ 9. Skal den fælles forældremyndighed ophøre, kan forældrene med
statsamtets godkendelse aftale, hvem af dem der skal have
forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod,
hvad der er bedst for barnet. Er en sag om forældremyndighed indbragt for
retten, kan aftalen godkendes af retten.

Stk. 2. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale,
afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem af
forældrene der skal have forældremyndigheden alene.

> Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?

burde det ikke gøre, i fald i opretholder samværet...... jeg undersøgte det
på et tidspunkt og som jeg forståd det vil faderen altid være første
valg.....
der står:
Dødsfald

§ 14. Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver
forældremyndigheden hos den anden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den
efterlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få
tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet
til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden
forbliver hos den efterlevende. Bor barnet ved dødsfaldet hos den
efterlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers
død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen
kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til
barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende.

Stk. 2. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller
bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes
under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have
forældremyndigheden. Anmoder den efterlevende af forældrene om
forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad
der er bedst for barnet, taler imod det.

Stk. 3. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og har denne
forvoldt den anden af forældrenes død, kan en anden anmode om at få tillagt
forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af
afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke
forbliver hos den efterlevende.

> Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?

det kan jeg desværre ikke svare dig på, men umiddelbart vil jeg sige
ja......

> Kan moderen flytte til udlandet.?

ja......

> Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har
> det i vuggestue, børnehave o.s.v.?

der står:
Orientering om barnet

§ 19. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter
anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler,
børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller
institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for
barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om
forældremyndighedsindehaverens forhold.

Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af
forældremyndigheden eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner fratage den
af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få
orientering efter stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det
tidspunkt, hvor institutionen modtager meddelelse om afgørelsen.

> Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
> Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?

reelt står der om forældermyndighed: Forældremyndighedens indehaver skal
drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold
ud fra barnets interesse og behov.

hvis i har fælles myndighed betyder det reelt at du skal tages på råd i alle
tilfælde hvor det handler om at træffe afgørelser omkring dit barn, også i
valg af vuggestue og deslige.....

> Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3
> forskellige vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.
> Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> løsning, ud over at blive enige, er at få
> forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet
> "fast".

reelt set virker det jo til at der ikke sker den store forandring i
forholdene..... det er op til dig selv at søge de oplysninger du vil have om
barnet......

> Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?

umiddelbart vil det være det der sker alligevel, hvis i ikke kan komme til
enighed, ellers skal du søge om den fulde myndighed alene.....

> Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.

alle citaterne er fundet her: http://www.boernogsamvaer.dk/

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Lars" <hult@nspimage.dk> skrev i en meddelelse
newsQU9.35346$Hl6.4041186@news010.worldonline.dk...
> Hej
>
> Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1 år
> siden.
> Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
> week-end.
> Vi har fælles forældremyndighed.
> Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
> Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor hos
> hende, så vil hun også have forældremyndigheden.
>
> Så er mine spørgsmål.
> Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?

At du ingen indflydelse har på skoleskift, hun kan flytte hvortil i DK hun
vil, du kan IKKE få skriftlig information om dit barn fra instution,
hospital, kommune, osv

>
> Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?
>

Nej

> Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?
>
Ja (tror jeg nok)
> Kan moderen flytte til udlandet.?
>
Ved ikke (men tror det)
> Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har det i
> vuggestue, børnehave o.s.v.?
Ja, muntligt, men ikke skriftligt (og der er STOR forskel)
>
> Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
> Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?
>
At du har indflydelse på hvordan hans verden bliver
> Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3 forskellige
> vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.

Det må hun ikke !!

> Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> løsning, ud over at blive enige, er at få
> forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet "fast".

Nej, så nemt er det ikke for hende !
(og med mindre at du chikanere hende eller barnet eller at i er meget
ueninge om mange ting, så HOLD FAST i den delte forældremyndighed!)

>
> Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?
>
NEJ
> Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.
>
Fornuftigt !


kik her:
http://www.themis.dk/synopsis/docs/Foraeldremyndighed_og_samvaer_emneoversig
t.html

http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Foraeldremyndighedsloven.html

Mvh
Brian

---

"Brian K" <noway@test.dk> skrev i en meddelelse

du kan IKKE få skriftlig information om dit barn fra instution,
> hospital, kommune, osv

- Hvor har du det fra? Der står ikke noget i det Lov om forældremyndighed §
19, og det er heller ikke det, jeg har fået at vide på Statsamtet.

> > Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?
> >
> Ja (tror jeg nok)

- Det mener jeg ikke, hun kan.

> > Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har
det i
> > vuggestue, børnehave o.s.v.?

- Jeg er ikke 100% sikker på, om du har ret til at komme til almindelige
forældremøder og skovture m.v. (det KUNNE være uhensigtsmæssigt med evt.
åbenlys dårlig kemi forældre imellem) - men du har ret til at komme til de
møder, hvor der skal vælges bestyrelser, og du har stemmeret. Men du skal
sige til på forhånd, at du ønsker at stemme.

> Ja, muntligt, men ikke skriftligt (og der er STOR forskel)

- Igen: Det er jeg ikke enig med dig i. Men jeg ved udmærket godt, at der er
stor uklarhed om det her i institutionerne.

> > Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> > løsning, ud over at blive enige, er at få
> > forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet
"fast".
>
> Nej, så nemt er det ikke for hende !

- Enig.

> (og med mindre at du chikanere hende eller barnet eller at i er meget
> ueninge om mange ting, så HOLD FAST i den delte forældremyndighed!)

- Det hjælper ikke at holde fast. Hvis blot én af parterne ikke ønsker
fælles forældremyndighed, ophæves den.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e23f69a$0$200$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>
> - Hvor har du det fra? Der står ikke noget i det Lov om forældremyndighed
§
> 19, og det er heller ikke det, jeg har fået at vide på Statsamtet.

skal nok finde linket senere, men det er jeg 110% sikker på at er korrekt !

>
> > > Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?
> > >
> > Ja (tror jeg nok)
>
> - Det mener jeg ikke, hun kan.

Hun bestemmer suverænt (så vidt jeg er orinteret)

>
> - Jeg er ikke 100% sikker på, om du har ret til at komme til almindelige
> forældremøder og skovture m.v. (det KUNNE være uhensigtsmæssigt med evt.
> åbenlys dårlig kemi forældre imellem)

ved ikke

>
> - Igen: Det er jeg ikke enig med dig i. Men jeg ved udmærket godt, at der
er
> stor uklarhed om det her i institutionerne.

jeg ved at jeg har ret

> >
> > Nej, så nemt er det ikke for hende !
>
> - Enig.
>
> > (og med mindre at du chikanere hende eller barnet eller at i er meget
> > ueninge om mange ting, så HOLD FAST i den delte forældremyndighed!)
>
> - Det hjælper ikke at holde fast. Hvis blot én af parterne ikke ønsker
> fælles forældremyndighed, ophæves den.
>
Du skriver ovenfor at du er enig, med er ikke enig i det nederste, øøøøhhhh,
og hun får IKKE bare lige sådan den fulde forældremyndighed, hun skal komme
med en meget gyldig grund over for statsamtet og derefter kan den ankes til
byretten og derefter til landsretten !


mvh

brian

---

"Brian K" <noway@test.dk> skrev i en meddelelse > >
> Du skriver ovenfor at du er enig, med er ikke enig i det nederste,
øøøøhhhh,

OK - jeg uddyber:
Jeg er enig i, at mor ikke bare uden videre får den fulde forældremyndighed.
Men hvis hun (eller for den sags skyld far, men det er jo ikke tilfældet
her) ikke ønsker den FÆLLES forældremyndighed, ophæves den.
Det hjælper altså ikke at holde fast i ønsket om fællesskab.

Hvis far så ikke ønsker at opgive forældremyndigheden, er der den udvej
tilbage at søge om at få den fulde forældremyndighed.
Udtrykker jeg mig klarere nu?

> og hun får IKKE bare lige sådan den fulde forældremyndighed, hun skal
komme
> med en meget gyldig grund over for statsamtet og derefter kan den ankes
til
> byretten og derefter til landsretten !

Jamen gælder det ikke begge forældre?

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:

> "
>
> OK - jeg uddyber:
> Jeg er enig i, at mor ikke bare uden videre får den fulde forældremyndighed.
> Men hvis hun (eller for den sags skyld far, men det er jo ikke tilfældet
> her) ikke ønsker den FÆLLES forældremyndighed, ophæves den.
> Det hjælper altså ikke at holde fast i ønsket om fællesskab

>
> Hvis far så ikke ønsker at opgive forældremyndigheden, er der den udvej
> tilbage at søge om at få den fulde forældremyndighed.
> Udtrykker jeg mig klarere nu?
>

ok, men jeg tror ikke på at hun "bare" får den !

***************************************************************
Ophør af fælles forældremyndighed

§ 9. Skal den fælles forældremyndighed ophøre, kan forældrene med statsamtets
godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Aftalen
godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. Er en sag om
forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten.
Stk. 2. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør
retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet hvem af forældrene
der skal have forældremyndigheden alene.
*****************************************************************

>
>
> Jamen gælder det ikke begge forældre?
>

Har jeg sagt andet ?


mvh
brian

---

brian skrev:

>Stk. 2. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør
>retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet hvem af forældrene
>der skal have forældremyndigheden alene.

Det lyder pænt på papiret, men er realiteten ikke at det er
moderen der får forældremyndigheden medmindre hun er en åndssvag,
alkoholiseret stiknarkoman?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

>
> Det lyder pænt på papiret, men er realiteten ikke at det er
> moderen der får forældremyndigheden medmindre hun er en åndssvag,
> alkoholiseret stiknarkoman?
>

Hej

jeg har et indtryk af at det har ændret sig en del de sidste 2 år (til fædrenes
fordel)

Der er dog en del ting der skal tages i betragtning

1. Børn under 1 - 11/2 går altid til moderen (skal have bryst og har en meget stærk
binding til moderen)
2. Hvem anses for at være bedst til at administrere SAMVÆR
3. Drenge børn går (specielt dem over 4 - 5 år) går "nemmere" til faderen
4. børn over 12 år vil selv have mulighed for at blive hørt (retten vil tage barnets
udtagelse med i overvejelsen.

En faders mulighed stiger "støt" (hvis begge forældre er lige egnede) jo ældre
børnene er


Mvh
brian

---

>En faders mulighed stiger "støt" (hvis begge forældre er lige egnede) jo ældre
>børnene er
>
>
>Mvh
>brian
>
Enig og det er godt - ting tager tid i samfundet - ligeledes
holdningsændringen frem mod det faktum - at begge køn har lige
forudsætninger for at være gode forældre(sådan kige bortset fra
fødslen og evt. amning). Der hvor systemet sviget - og kommer til at
tage de forkerte beslutninger for alvor - er (både nu og i den
nærmeste fremtiden) -at der ikke skaffes de nødvendige oplysninger om
de enkelte forældre - men at det mere er en eksamen i "at være den
bedste skuespiller, og sige de rigtige ting" i den meget korte tid der
er i retten til at overbevise dommeren om at man er den bedst egnede.
Skulle der "rettes op" på det - kræver den en opfølgning af sagerne og
at ligestillingen bliver et faktum ( også i vores følelsliv )
Kærligst Dorthe

---

Dorthe wrote:

> Der hvor systemet sviget - og kommer til at
> tage de forkerte beslutninger for alvor - er (både nu og i den
> nærmeste fremtiden) -at der ikke skaffes de nødvendige oplysninger om
> de enkelte forældre - men at det mere er en eksamen i "at være den
> bedste skuespiller, og sige de rigtige ting" i den meget korte tid der
> er i retten til at overbevise dommeren om at man er den bedst egnede.
>

Netop, og det er jo forrykt !


> Skulle der "rettes op" på det - kræver den en opfølgning af sagerne og
> at ligestillingen bliver et faktum ( også i vores følelsliv )

Men det er jo også næsten en håbløs opgave at finde en måde at afgøre hvilken
forældre der skal have børnene (hvis de begge er velfungerende voksne mennesker,
men bare ikke vil "miste" deres børn (det er jo et faktum at den der har børnene
boende har fat i den lange ende (og jo længre tid børnene bor der jo mere har
hun/han at sige).

Hvad hvis man lavede det sådan at forældre kunne "dele" forældremyndigheden 100%
(uden forbehold, bopæl, osv) at børnene s bopæl addresse ikke vejede så meget ved
fremtidige twiste ?

Mvh
brian

---

brian skrev:

>jeg har et indtryk af at det har ændret sig en del de sidste 2 år (til fædrenes
>fordel)

>Der er dog en del ting der skal tages i betragtning

>1. Børn under 1 - 11/2 går altid til moderen (skal have bryst og har en meget stærk
>binding til moderen)

Jeg kan gå med til at det er vigtigt med amning, men jeg gætter
(!) på at mange mødre i dag ret hurtigt holder op med at amme, og
så er bindingen til en far der har engageret sig 100 %, lige så
stærk som den til moderen. Men det er nok muligt at en dommer
ikke vil være enig i det synspunkt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:76382vglok3jrkaj9lso0oftodshrs7426@news.stofanet.dk...
> brian skrev:
>
> >Stk. 2. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale,
afgør
> >retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet hvem af
forældrene
> >der skal have forældremyndigheden alene.
>
> Det lyder pænt på papiret, men er realiteten ikke at det er
> moderen der får forældremyndigheden medmindre hun er en åndssvag,
> alkoholiseret stiknarkoman?

Du plejer ellers at blive småfornærmet, når jeg udtrykker mig lidt bastant,
som du selv gør her. Men jo, det er godt nok sat lidt på spidsen, men helt
let er det ikke at være mand i det spil, uanset hvilken vilje og evner, man
viser. Hele to advokater frarådede mig at gøre noget, og de havde ellers
forstand på dé dele.

Der står lidt om kriterierne for tildeling af forældremyndighed her:

http://www.civildir.dk/publikationer/barnet99.htm

I øvrigt er hele Civilretsdirektoratets websted en guldbrube af gode
informationer og publikationer for den der har tid.

---

>> - Det hjælper ikke at holde fast. Hvis blot én af parterne ikke ønsker
>> fælles forældremyndighed, ophæves den.
>>
>Du skriver ovenfor at du er enig, med er ikke enig i det nederste, øøøøhhhh,
>og hun får IKKE bare lige sådan den fulde forældremyndighed, hun skal komme
>med en meget gyldig grund over for statsamtet og derefter kan den ankes til
>byretten og derefter til landsretten !
>
>
>mvh
>
>brian
>
>
Hej

Hvis forældrene ikke kan enes om forældremyndigheden - og "den ene
eller den anden" vil have den fulde - er der intet at gøre - for som
bekendt kan retten kun tildele den ene part den fulde myndighed og
desværre ikke kræve (af forældrene) at de deler den - ( om det så er
barnets tarv eller ej er jo en helt anden diskution !)så lige meget
hvor langt op i systemet man "går" er udfaldet at myndigheden
tilkendes en forældre. I denne tråd ville det være (efter min
personlige mening) at "stikke blår" i faderens øjne - hvis vi stiller
ham i udsigt, at han har en chance hvis han "tager kampen op " - lad
os heller prøve at give vores menninger til kende, så han kan hente en
positiv forståelse for hvor utrolig svær en situation han er i - og
via dialog give" indput" i forhold til de beslutningprocesser han skal
igennem.
Kærligst Dorthe

---

Brian K wrote:

> >
> > - Hvor har du det fra? Der står ikke noget i det Lov om forældremyndighed
> §
> > 19, og det er heller ikke det, jeg har fået at vide på Statsamtet.
>
> skal nok finde linket senere, men det er jeg 110% sikker på at er korrekt !
>

********************************************************
Orientering om barnet

§ 19. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter
anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner
samt social- og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at
give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige
oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold.
Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af
forældremyndigheden eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner fratage den af
forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering
efter stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor
institutionen modtager meddelelse om afgørelsen.
********************************************************
Men da han ikke har fællesforældremyndighed vil der IKKE blive informationer
frem til ham automatisk og han skal selv henvende sig for at få information (og
det vil typisk være muntlig information) , det er det jeg har fået fortalt og
læst flere steder (bemærk at der står "har ret til efter anmodning at få
orientering" nøgleordet" er efter anmodning)


mvh
brian

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e23f69a$0$200$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Brian K" <noway@test.dk> skrev i en meddelelse
>
> du kan IKKE få skriftlig information om dit barn fra instution,
> > hospital, kommune, osv
>
> - Hvor har du det fra? Der står ikke noget i det Lov om forældremyndighed
§
> 19, og det er heller ikke det, jeg har fået at vide på Statsamtet.

"§19: Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter
anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler
børneinstituttioner samt social- og sundhedsvæsenet" (undtagelser: hvis det
er til skade for barnet eller handler om forældremyndighedsindehaverens
personlige forhold).

> > > Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har
> det i
> > > vuggestue, børnehave o.s.v.?
>
> - Jeg er ikke 100% sikker på, om du har ret til at komme til almindelige
> forældremøder og skovture m.v. (det KUNNE være uhensigtsmæssigt med evt.
> åbenlys dårlig kemi forældre imellem) - men du har ret til at komme til de
> møder, hvor der skal vælges bestyrelser, og du har stemmeret. Men du skal
> sige til på forhånd, at du ønsker at stemme.

Det sidste er individuelt. Det er kommunen der bestemmer, om andre end
forældremyndighedsindehaveren har valgret eller er valgbare. I mit tilfælde
er moderens eventuelle nye mand valgbar, mens jeg som biologisk far ikke er
(Københavns Kommune).

> > > Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> > > løsning, ud over at blive enige, er at få
> > > forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet
> "fast".
> >
> > Nej, så nemt er det ikke for hende !
>
> - Enig.

Jo! Barnet er to år og bor hos moderen 12 ud af 14 dage. Der kan ikke dømmes
fælles forældremyndighed, så man vil tillægge den part, barnet har størst
tilknytning til, forældremyndigheden, med mindre særlige forhold taler imod.

Mit bud er, at det tager hende 10 minutter i Byretten at få tillagt
forældremyndigheden.

---

Svend Pedersen wrote:
>
> "Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e23f69a$0$200$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> > "Brian K" <noway@test.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > du kan IKKE få skriftlig information om dit barn fra instution,
> > > hospital, kommune, osv
> >
> > - Hvor har du det fra? Der står ikke noget i det Lov om forældremyndighed
> §
> > 19, og det er heller ikke det, jeg har fået at vide på Statsamtet.
>
> "§19: Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter
> anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler
> børneinstituttioner samt social- og sundhedsvæsenet" (undtagelser: hvis det
> er til skade for barnet eller handler om forældremyndighedsindehaverens
> personlige forhold).

Men der står ikke et kvidder om, at man har ret til at få
informationerne skriftligt. Det er op til institutionerne om de vil dét.

<snip>

--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.

---

"Kristian Damm Jensen" <kristian-damm.jensenRE@MOVEcgey.com> skrev i en
meddelelse

> Men der står ikke et kvidder om, at man har ret til at få
> informationerne skriftligt. Det er op til institutionerne om de vil dét.

Jeg har været inde og se på vejledningen til Lov om Forældremyndighed, og
der står ganske rigtigt, at oplysningerne typisk gives mundtligt.
Men når jeg læser vejledningen i sin helhed, mener jeg, det fremgår, at
samværsforælderen - efter anmodning - har ret til stort set det samme som
boforælderen, og så heller ikke mere, hvilket vel er ganske rimeligt.
Og skoler og daginstitution giver den meste information mundtligt.
Kun i ekstraordinære tilfælde udtaler man sig om børns trivsel og udvikling
på skrift.
Jeg fik at vide på Statsamtet, at ugebreve, månedsplaner, etc., som
alligevel i forvejen var skrevet ned, var det logisk, at samværsforælderen
skulle have.

Men igen: Jeg ved af erfaring, at mange skoler og institutioner er usikre på
reglerne. Mange tror faktisk, at de har tavshedspligt om barnet over for
samværsforælderen, og at de er nødt til at følge boforældres krav om, at den
anden forældre ikke må henvende sig på institutionen, etc., etc.

Og som én tidligere har skrevet: Det KUNNE hjælpe med en stak adresserede og
frankerede konvolutter

Hilsen Inger

---

Kristian Damm Jensen wrote:

>
> Men der står ikke et kvidder om, at man har ret til at få
> informationerne skriftligt. Det er op til institutionerne om de vil dét.

Hej

men det gør der her

http://www.sitecenter.dk/ungeraadgivningen-vanloese/brnogskilsmisse/

Den forældre som ikke har forældremyndigheden har ret til efter anmodning at få en
orientering om barnet og dets forhold fra skole, daginstitution, hospital m.v. Man
kan ikke kræve at få oplysningerne skriftligt eller at få aktindsigt.


Hvilken en der er gældende ved jeg ikke, eller om den der står på denne side mere
handler om hvordan det generalt er !


mvh
brian

---

Inger Pedersen wrote:

>
> - Hvor har du det fra? Der står ikke noget i det Lov om forældremyndighed §
> 19, og det er heller ikke det, jeg har fået at vide på Statsamtet.
>

Hej

her er en uddybende forklaring ang § 19

Vedrørende § 19 i lov om forældremyndighed og samvær.

Ved lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær, som træder i
kraft den 1. januar 1996, er der i § 19 indført en bestemmelse om, at den af
forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at blive
orienteret
om sit barns forhold fra
skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.

Lovens § 19 hr følgende ordlyd:

»§ 19. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter
anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner
samt social- og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte
at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives
fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold.

Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af
forældremyndigheden eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner fratage den af
forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering
efter
stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor
institutionen modtager meddelelse om afgørelsen.«

Afgivelse af oplysninger.

Bestemmelsen vedrører myndigheders og institutioners pligt til at give
oplysninger til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Den, der har
forældremyndigheden kan ikke gøre indsigelser og meddelelse af oplysninger
krænker
ikke tavshedspligten.

Bestemmelsen vedrører ikke aktindsigt og giver således ikke adgang til at få
dokumenter udleveret om barnets forhold i videre omfang, end dette følger af
offentlighedsloven. Pligten til at give oplysninger er således en pligt til at
give en
orientering, typisk i form af mundtlige oplysninger.

Bestemmelsen giver heller ikke ret til en mere aktiv kontakt med den pågældende
myndighed eller institution, f.eks. i form af ret til at deltage i forældremøder
eller konsultationer, selvom den pågældende blot ønsker at være tilstede,
ligesom den heller ikke medfører adgang til at repræsentere barnet. En
orientering i medfør af § 19 kan ligeledes ikke danne grundlag for anmodninger
eller krav til myndigheden eller institutionen om forhold vedrørende barnet,
idet den
pågældende af forældrene ikke har ret til at træffe bestemmelse om barnets
forhold.

Hvilke forældre.

Adgangen til at få orientering tilkommer den af forældrene, der ikke har
forældremyndigheden. Det er uden betydning om den pågældende har en
samværsresolution.

Hvilke myndigheder og institutioner.

De institutioner og myndigheder, der er omfattet af bestemmelsen, er skoler,
børneinstitutioner (dagtilbud) samt social- og sundhedsvæsenet.

Bestemmelsen omfatter således såvel private institutioner, der ikke er omfattet
af forvaltningsloven og offentlighedsloven, som myndigheder og institutioner,
der er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af
forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Skoler er i denne sammenhæng alle uddannelsesinstitutioner, der giver
undervisning. Bestemmelsen omfatter således både folkeskoler og privatskoler,
der giver undervisning på folkeskoleniveau.

Endvidere vil f.eks. gymnasier, handelsskoler og andre ungdomsuddannelser være
omfattet af reglen.

Ved børneinstitutioner er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tænkt på f.eks.
vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, uanset om disse er private eller må anses
for at være en del af den offentlige forvaltning, og kommunal dagpleje.

Afgivelse efter anmodning.

En myndighed har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der
foreligger en individuel og konkret anmodning om oplysninger fra den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden. Der skal således ikke ske
løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret
skal ikke imødekommes.

Hvilke oplysninger.

Oplysningerne, som skolen skal give kan tænkes at vedrøre barnets standpunkt,
faglige udvikling, trivsel og problemer. På tilsvarende måde skal
børneinstitutioner give orientering om barnets trivsel, udvikling eller
lignende. De sociale
myndigheder vil kunne orientere om bl.a. eventuelle sociale
hjælpeforanstaltninger, der er iværksat i forhold til barnet, og hospitaler vil
kunne give oplysninger om barnets helbredstilstand og om, hvad der måtte være
årsagen til en
indlæggelse, herunder hvad der er hændt ved en ulykke, hvis dette er baggrunden
for indlæggelsen.

Såfremt indehaveren af forældremyndigheden som følge af tavshedspligtsregler er
afskåret fra at få oplysninger om barnet, vil den anden af forældrene heller
ikke kunne få sådanne oplysninger. Afgrænsningen af adgangen til
oplysninger bliver således den samme for begge forældre.

Af lovens § 19, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at der ikke må gives fortrolige
oplysninger om indehaveren af forældremyndigheden, selvom dette umiddelbart
kunne forekomme naturligt i forbindelse med orienteringen om barnets situation.
Dette gælder, f.eks. oplysninger om forældremyndighedsindehaverens fysiske eller
psykiske situation. Har indehaveren af forældremyndigheden - og dermed barnet -
beskyttet adresse, må denne ikke udleveres til den anden af
forældrene.

Nægte at give oplysninger.

Af lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at myndigheden eller institutionen
kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. En nægtelse af
at give oplysninger kan påklages efter de almindelige regler om klageadgang,
der gælder for vedkommende institution eller myndighed. Er der ikke regler om
klageadgang over institutionen eller myndigheden, kan klage ikke finde sted.

Fratage adgangen til orientering.

Efter lovens § 19, stk. 2, kan statsamtet i særlige tilfælde efter anmodning fra
institutionen eller indehaveren af forældremyndigheden fratage den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, adgangen til at få
orientering om
barnet. Der tænkes hovedsageligt på tilfælde, hvor den pågældende benytter
adgangen til at få orientering i et sådant omfang, at dette får karakter af en
urimelig belastning for myndigheden eller institutionen. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis den pågældende gentagne gange - måske næsten dagligt - retter
henvendelse til myndigheden eller institutionen om mindre vigtige spørgsmål
vedrørende barnet. Der kan ved afgørelsen om at fratage retten til orientering
bl.a. tages hensyn til, om der er tale om en lille skole eller børneinstitution
med begrænsede ressourcer til at imødekomme gentagne anmodninger om orientering
om barnet.

Man skal anmode om, at berørte myndigheder og institutioner orienteres om denne
vejledning.

Med venlig hilsen

Jesper Vorstrup Rasmussen

Jonna Waage

GENPART TIL::

Samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium.

Til orientering.

Officielle noter


Ingen

---

On Tue, 14 Jan 2003 10:19:07 +0100, "Lars" <hult@nspimage.dk> wrote:

>Hej
>
>Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1 år
>siden.
>Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
>week-end.
>Vi har fælles forældremyndighed.
>Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
>Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor hos
>hende, så vil hun også have forældremyndigheden.
>

Der er (set med mine øjen) kun 2 muligheder der er realistiske.
Hvis hun fastholder og kræver den fulde mundighed - så får hun den, da
det som nævnt kræver at man er enig ved fælles !
Derfor er mit eneste ubehjælpelige råd:
Prøv at holde jeres dialog på så roligt er plan som du overhovedet
kan. (og ved hvor svært det er når man føler sig "røvrendt" og ved at
det ikke er for barnets bedste, men blot endnu en frustration fra
"ex'en" ) .Du beholder desværre kun dine rettigheder fuldt ud (selv om
du reelt ikke oplever at blive orinteret/hørt i hverdagen)ved at i
stadig begge har forældremyndighed. Derved kan du kan henvende dig
direkte til den børnehave - senere skole osv. som dit barn går i. Bede
dem om at sende vigtige oplysninger (som fx. forældremøder,
udmeldinger (fra din ex. kones side) - almindelige orinterende
materiale der udleveres osv) det er ikke altid det er lige nemt at "få
lov" til at blive orienteret. Der kan være mange undskyldninger som.
"Hvis vi skulle sende ekstra brev til alle de børn der har forældre 2
steder ville hele budgettet gå til ... - Løsning: Aflever en bunke
frankerede kuverter med din adresse på !
Der er ingen regler der beskytter dit barn mod at moderen flytter til
Bornholm og derved forringer dine muligheder for at holde kontakten -
både rent praktisk og økonomisk.
I rækken af lignende "problemer" du har listet op i dit indlæg, kunne
jeg kommentere/ give mit bud - men det eneste rigtige råd - brug din
energi til ALTID at tænke på dit barn - prøv at undertrykke dine
frustrationer - måske er det nødvendigt at du "skjuler" dine følelser
for barnets mor - kør på overfladen - vær diplomatisk og hvilke andre
fine ord vi kan finde på ....... og ja det er HAMMER SVÆRT ! men ofte
den eneste "løsning" der tilgodeser dit barn. Prøv at forhale -
"overse" og tag det roligt i dialogen med moderen - sig altid i
afklarende spørgsmål hvor hun afkræver dig "det ene eller det andet" -
at det vil du lige sove på til imorgen inden du tager stilling til -
udtaler dig om..... for som oftes - falder der så lidt ro på tingene
efterhånden som tiden går.
Rent praktisk skal du ligeledes undlade at brokke dig over rent
praktiske ting som fx. at der kun var gummistøvler med og ingen sko i
weekendtaske - det er ofte sådanne bagateller der får det hele til at
gå op i en følelsmæssige spids. Brug i stedet for de negative
erfarringer ( fx. med støvlerne ) og sig henkastet ved næste
afhentning - Åh ja.. forresten - har du lige et par sko det var ikke
i tasken sidste weekend .
Sidst men ikke mindst 2 ting - henvend dig aldrig til hende hvis du
er vred. Derved undgår du at miste styrringen af dine egne følelser -
og de dårlige oplevelser du kan få i den sårbare situation du er i når
du er vred. Og sidst men ikke mindst hav ingen forventninger - regn
kun med "tingene" når de reelt er til stede eller effektueret.
Kærligst Dorthe

---

Hej Dorthe

Jeg ville bare lige indskyde en tak for de gode kommentarer, det vil jeg
helt sikkert tage med i tasken i det videre forløb.

hilsen Lars

---

On Thu, 16 Jan 2003 23:51:48 +0100, "Lars" <hult@nspimage.dk> wrote:

>Hej Dorthe
>
>Jeg ville bare lige indskyde en tak for de gode kommentarer, det vil jeg
>helt sikkert tage med i tasken i det videre forløb.
>
>hilsen Lars
>
>
Det var da dejligt - vend endelig tilbage hvis du får behovet !
Held og lykke og nyd dit barn -
inden du ser dig om er han teenager : - )
tænk positivt og undgå " forbitrelsen" når din sjæl.

Kærligst Dorthe

---

"Lars" <hult@nspimage.dk> skrev i en meddelelse
newsQU9.35346$Hl6.4041186@news010.worldonline.dk...
> Hej
>
> Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1 år
> siden.
> Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
> week-end.
> Vi har fælles forældremyndighed.
> Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
> Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor hos
> hende, så vil hun også have forældremyndigheden.
>
> Så er mine spørgsmål.
> Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?

Det afhænger af dine synspynkter. Hvis du er meget engageret i børnenes
opvækst, og du tvivler på, at moderens afgørelser med børnehave, skolegang
etc er de rette, betyder det alt. Følelsesmæssigt, i forhold til barnet,
betyder det intet.

> Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?

Nej. Kun i særlige tilfælde vil du ikke få forældremyndigheden overført.
Selv hvis du forvoldte hendes død, kan du få forældremyndigheden (få nu ikke
gode ideer her, vel..).

> Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?

Ja.

> Kan moderen flytte til udlandet.?

Ja.

> Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har det i
> vuggestue, børnehave o.s.v.?

Institutionen har orienteringspligt i henhold til lov om forældremyndighed
og samvær. Kommunen kan bestemme, om du har stemmeret eller er valgbar til
forældrebestyrelsen. Jeg er eksempelvis ikke valgbar i Københavns Kommune,
og jeg har endda været helt oppe hos socialministeren for at få hende til at
overveje vejledningen, men der var intet at gøre. Kommunen bestemmer.

> Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
> Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?

Hvis man som jeg mener, at mænd tænker mere rationelt end kvinder, så er det
jo ret vigtigt. Hvis man, som mine børns mor, mener, at moderen per
definition ved mere om børnenes tarv end faderen, så kan man kun bruge den
til at skabe kævl.

Foreningen Far rådede mig til at vente og se tiden an. Tiden er på din side,
sagde de, for hvis du vitterligt er den bedste forælder, opdager børnene det
i syv-års alderen, og da kan de selv bestemme temmeligt meget. Det er
bittert at afgive forældremyndigheden, især når det er den anden part der
ikke evner eller ønsker at samarbejde på ligeværdige præmisser, men det er
nu engang vi mænds lod. Vil du tage slagsmålet skal jeg støtte dig hele
vejen igennem, men du taber, for systemet er ikke indrettet på sådan nogen
medansvarlige mænd som vi. Der findes endda kvinder der ikke aner, at vi
eksisterer.

> Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3 forskellige
> vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.

Det er ikke udtryk for godt samarbejde. Desværre en meget typisk
jeg-vide-bedst holdning.

> Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> løsning, ud over at blive enige, er at få
> forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet "fast".

Det har du ret i.

> Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?

For to år siden blev jeg røvrendt, og valgte at afgive forældremyndigheden
frivilligt. Det havde jeg ikke gjort, hvis jeg havde kendt konsekvenserne
siden, men det gør man jo aldrig. Mine erfaringer i dette tilfælde kan du
ikke bruge til meget, med mindre det er den samme kvinde, men selv har jeg
fortrudt min beslutning, mens andre har fortrudt den modsatte beslutning.

For mit vedkommende bliver der stadig udkæmpet slagsmål om mit samvær her to
år efter skilsmissen, og det er hver gang hende, der sætter systemet i gang.
Overpræsidiet bruger ikke sin ret til at afvise åbenlyst grundløse
henvendelser, så hun holder møllehjulene kørende og får sin vilje hver gang.

> Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.

Tænk lidt mere og spørg igen. Det er rart at have nogen at tale med, men
beslutningen er jo klart din egen.

Én ting tror jeg vi kan blive enige om: sådanne kvinder som vores eks'er er
nogle røvhuller, men systemet støtter dem desværre langt ud over alle
rimelighedens grænser.

---

>Det afhænger af dine synspynkter. Hvis du er meget engageret i børnenes
>opvækst, og du tvivler på, at moderens afgørelser med børnehave, skolegang
>etc er de rette, betyder det alt. Følelsesmæssigt, i forhold til barnet,
>betyder det intet.

Her synes jeg lige jeg vil give min kommentat: at det har det nu
alligevel - lige så snart barnet bliver bevist omkring - om vi som
forældre intresserer os for - hvem de er og - hvor de opholder sig -
og behovet for at vise omgivelserne at "det her er min far" og - "se
det her er mit sted" melder sig - jeg synes man i den udstrækning det
er fysisk og følelelsesmæssigt muligt "skylder" sit barn interesse og
opmærksomhed ( der kan være geografiske afstande der næsten udelukker
en rimelig kontakt - og ligeledes kan det være nødvendigt at "ofre"
den form for samvær - hvis forældrene ikke kan "være i stue med
hinanden" - så kan det jo selvsagt være mere skadeligt for barnet -
end et fravær fra en forældre.


>Hvis man som jeg mener, at mænd tænker mere rationelt end kvinder, så er det
>jo ret vigtigt. Hvis man, som mine børns mor, mener, at moderen per
>definition ved mere om børnenes tarv end faderen, så kan man kun bruge den
>til at skabe kævl.

Enig !

>Foreningen Far rådede mig til at vente og se tiden an. Tiden er på din side,
>sagde de, for hvis du vitterligt er den bedste forælder, opdager børnene det
>i syv-års alderen, og da kan de selv bestemme temmeligt meget. Det er
>bittert at afgive forældremyndigheden, især når det er den anden part der
>ikke evner eller ønsker at samarbejde på ligeværdige præmisser, men det er
>nu engang vi mænds lod. Vil du tage slagsmålet skal jeg støtte dig hele
>vejen igennem, men du taber, for systemet er ikke indrettet på sådan nogen
>medansvarlige mænd som vi. Der findes endda kvinder der ikke aner, at vi
>eksisterer.
Problemet eksistere også omvendt M/K - jeg synes det er vigtigt hele
tiden at holde fast i at det er barnet vi skal tænke på - lige meget
kønnenes forskelligheder - eller måske netop derfor.


>For to år siden blev jeg røvrendt, og valgte at afgive forældremyndigheden
>frivilligt. Det havde jeg ikke gjort, hvis jeg havde kendt konsekvenserne
>siden, men det gør man jo aldrig. Mine erfaringer i dette tilfælde kan du
>ikke bruge til meget, med mindre det er den samme kvinde, men selv har jeg
>fortrudt min beslutning, mens andre har fortrudt den modsatte beslutning.

Ja.. svært det er det - måske har mænd en fordel som nævnt i
ovenstående på det rationelle område - jeg har tænkt på om en del mænd
ikke umiddelbar er bedre til at undgå at "lægge problemer og følelser
over på børnene" - men jeg har desværre selv personlige erfarringer
med det modsatte. Men det forholder sig vel egentlig sådan at netop
derfor han vores børn brug for begge forældrene


>Én ting tror jeg vi kan blive enige om: sådanne kvinder som vores eks'er er
>nogle røvhuller, men systemet støtter dem desværre langt ud over alle
>rimelighedens grænser.

Der findes desværre også mænd der som exér er nogle yderst store
røvhuller der ligeledes bliver støttet i h.... og r.. !

Kærligst Dorthe

---

Dorthe skrev:

>Ja.. svært det er det - måske har mænd en fordel som nævnt i
>ovenstående på det rationelle område - jeg har tænkt på om en del mænd
>ikke umiddelbar er bedre til at undgå at "lægge problemer og følelser
>over på børnene" -

Det tror jeg ikke man kan sige. Hvis vi skal op i de store
generaliseringer, så er kvinder kontrollerende og styrende, mens
mænd tager det mere afslappet eller sløset. Ingen af delene er
godt eller dårligt i sig selv.

[Om noget lidt andet:]

>Men det forholder sig vel egentlig sådan at netop
>derfor han vores børn brug for begge forældrene

Ja.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

>
> Det tror jeg ikke man kan sige. Hvis vi skal op i de store
> generaliseringer, så er kvinder kontrollerende og styrende, mens
> mænd tager det mere afslappet eller sløset. Ingen af delene er
> godt eller dårligt i sig selv.

http://www.weekendfar.dk/drenge1.htm

mvh
brian

---

brian skrev:

>http://www.weekendfar.dk/drenge1.htm

Jeg skimmede lige teksten. Det så fornuftigt ud, og jeg er helt
enig i at det er skidt at vores børn vokser op i en
kvindedomineret verden.

Det værste er de institutioner der laver kønsopdelt undervisning
og fortæller at det er den helt store succes. Jeg vil påstå at
det er kvindelige lærere der er glade for at kunne hygge sig med
pigerne i fred for drengene.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

>
> Så er mine spørgsmål.
> Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?


>
> Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?
>
Det kan det gøre, barnets mormor ville f.eks. kunne vinde
forældremyndigheden, istedet for faderen.


> Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?

Ja.

>
> Kan moderen flytte til udlandet.?

Ja men det kan hun vel også nu.

>
> Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har det i
> vuggestue, børnehave o.s.v.?

Du vil ikke have _ret_ til at deltage i forældremøder, men du har stadig
krav på at få oplysninger om dit barns liv i daginstitution eller skole.

>
> Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
> Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?

så længe moderen er en god mor, kan du ikke bruge den til noget
fornuftigt(ja undskyld men det er min mening).

>
> Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3 forskellige
> vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.
> Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> løsning, ud over at blive enige, er at få
> forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet "fast".

Du har ret fælles forældre myndighed, kan give en masse balade.

>
> Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?

Ja hvis du er helt 100% sikker på, at barnet vil have et godt liv hos
moderen altid (der kan jo ske så meget), og hvis du er sikker på at få
barnet i tilfælle af moderens død.

>
> Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.

hvis du ikke har brugt den fælles forældremyndighed til at lave balade, så
ville jeg godt nok spekulere over, hvorfor hun pluselig vil have lavet om på
det, at barnet bor hos hende er da ingen grund til at slette en fælles
forældremyndighed.


Jens

---

Hej Alle

Det var dog en fantastisk mængde svar der kom.
Jeg synes det er fantastisk med alle de gode råd i her har givet.

Jeg har lige et par kommentarer, til det jeg tidligere har skrevet.

Der er ingen tvivl om at min søn skal bo hos sin mor
Selvom jeg kan blive lidt bekymret for det kvindedominerede miljø, mor,
mormor, oldemor, moster.......
(hvor mon mændende blev af)

Vi siger begge at vi er enige om at vores forhold eller mangel på samme ikke
skal gå ud over vores søn
Det kan dog være svært, men jeg synes det lykkedes.

Jeg vil ikke slås for forældremyndigeden til det sidste (ja jeg vil jo næppe
få den)
Men håber bare at vi kunne finde ud af det i fordragelighed.

Jeg har ikke kommet med indsigelser imod, at vores søn nu har været i tre
forskellige institutioner, da jeg jo godt kender bevæggrundende for det. Jeg
synes endda at det beviser at jeg ikke ønsker konfilkt.

Jeg har læst alle indlæg. Nu vil jeg sove på dem og så gennemgå dem igen og
derefter lave en liste over de væsenligste ting. Fordele ulemper o.s.v. og
så må jeg handle ud fra det.

Et sidste spørgsmål.
Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles forældremyndighed".
Påklistret den sidder der en post'it med flg. ordlyd:
Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx

Det der ryster mig lidt at hun var hos mig søndag aften for at hente vores
søn, hvor vi lavede mad sammen men ikke et ord nævnte hun, Mandag lå brevet
i min postkasse.
Nå det er jo ligegyldigt..
Det skal også nævnes at jeg inden vi gik fra hinanden sagde at hun kunne få
forældremyndigheden.
Men den gang vidste jeg egentlig ikke hvad det indebar.

Hvordan skal jeg forholde mig.?
Der står i ansøgningen at hvis jeg er enig i ophør af fælles forældre
myndighed, vil vi blive indkaldt til samtale.
Hvad går den samtale ud på.?
Jeg mener at man kan få fælles rådgivning hos statsamtet, er det korrekt og
hvad gør jeg?
Det så jeg jo gerne inden jeg skriver under.
Det kunne jo være at det kunne gavne alle parter, har nogen erfaring med
det.?

Nå nu blev det alenlangt alligevel.

Tak til alle

hilsen Lars

---

Kære Lars
Rart at du føler der er "noget at hente" her i NG.

>Jeg har lige et par kommentarer, til det jeg tidligere har skrevet.
>
>Der er ingen tvivl om at min søn skal bo hos sin mor
>Selvom jeg kan blive lidt bekymret for det kvindedominerede miljø, mor,
>mormor, oldemor, moster.......
>(hvor mon mændende blev af)
Ja ....det viser desværre at den snak der har været om at alle gode
relationer til børnene bør bevares uanset køn "ikke holder" i
hverdagen - hvorfor mænd ikke så viljefaste eller fastholder lysten
elleer hvad der er årsagen til at alle andre mænd end faderen ofte
skipper en opsøgende kontakt til barnet - tja .. nogle vil vel mener
at kvinderne skubber dem til side, men så er det vel at mænds
rationelle tankegang ( nævnt tidliger i tråden ) mm. må sætte ind -
eller ???
>Vi siger begge at vi er enige om at vores forhold eller mangel på samme ikke
>skal gå ud over vores søn
>Det kan dog være svært, men jeg synes det lykkedes.
Jeg har set/oplevet forældre der synes det lykkes - men endnu ingen
børn det ikke har påvirket. Hvorfor er vi så bange for at erkende at
en skilsmisse går ud over barnet. Vi tager da eller så godt vare på
andre omvæltninger og nye ting i vore børns liv - skolestart - den
første gang ved tandlægen - hvorfor kaster vi ikke vores egne
"lyserøde drømme" om en lykkelig skilsmisse langt væk og drager omsorg
i den rækkefølge problematikkerne - sorgen og alt det andet dukker op
hos vores børn (for det sker sor slle børn)
>Jeg vil ikke slås for forældremyndigeden til det sidste (ja jeg vil jo næppe
>få den)
>Men håber bare at vi kunne finde ud af det i fordragelighed.
Fortæl at det er OK med dig, og du også synes det er bedst hun tager
stilling i hverdagen til "hverdagstingene" - men at skulle der opstå
helt særlige ting i hverdagen vil du gerne være sikret omkring at du
uden tvivl er den første der træder ind hvis hun ikke er der. Og at du
ligeledes tænker på dit barn - der måske en dag stiller spørgmål - og
har ret til svar på - hvorfor ville du ikke være min far (på papiret)
- kig i dit indre - og lav igen en lille liste og fortæl hende de ting
du er sikker på hun ikke bruger mod dig senere.
>Jeg har ikke kommet med indsigelser imod, at vores søn nu har været i tre
>forskellige institutioner, da jeg jo godt kender bevæggrundende for det. Jeg
>synes endda at det beviser at jeg ikke ønsker konfilkt.
Alene det skulle gøre hende tryg - jeg synes som andre i tråden at
det virker lidt "skummelt" at det så er så vigtigt for hende med den
forældremyndighed.
>Jeg har læst alle indlæg. Nu vil jeg sove på dem og så gennemgå dem igen og
>derefter lave en liste over de væsenligste ting. Fordele ulemper o.s.v. og
>så må jeg handle ud fra det.
Husk endelige dine dybe følelse - og lad al tid tiden modne dine
beslutninger.
>Et sidste spørgsmål.
>Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles forældremyndighed".
>Påklistret den sidder der en post'it med flg. ordlyd:
>Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
>forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
>kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx
>
>Det der ryster mig lidt at hun var hos mig søndag aften for at hente vores
>søn, hvor vi lavede mad sammen men ikke et ord nævnte hun, Mandag lå brevet
>i min postkasse.
>Nå det er jo ligegyldigt..

Nej det er det bestemt ikke ...... her er det "den røde lampe" blinker
for mig - jeg ser ingen sammenhæng mellem - at i kan være sammen om
at lave mad - og hun "i samme åndedrag" vil har den fælle
forældremyndighed ophævet - kan der være veninder eller familie der
råder hende i den retning - og hun giver efter for en eventuel massiv
påvirkning omkring hvad der "i deres øjne" er det rigtige ?? ( med
mine egne negativer oplevelser fra min egen og andres problemer der
relaterer til en ex - kunne jeg sagtens være den "medsøster" der -
alt efter hvad jeg kendte til faderen - kunne komme med en ordlyd der
hed : Få den forældremyndighed straks - så er du og dit barn sikret -
så bliver der ikke noget vrøvl senere - der kan ske så meget osv.
>Det skal også nævnes at jeg inden vi gik fra hinanden sagde at hun kunne få
>forældremyndigheden.
>Men den gang vidste jeg egentlig ikke hvad det indebar.
Det er da en helt fyldestgørende oplysning der ene og alene tager
udgangspunkt i, at du vil det bedste for dit barn - at forblive som
den far du er - og beholde din myndighed ( med begrundelsen i
ovenstående ) og (ligeledes nævnt) forholde dig positivt til de
beslutninger moderen vælge "er de rigtige" for barnet i hverdagen.
>Hvordan skal jeg forholde mig.?
Rent kommunikations mæssigt er der noget meget vigtigt der kan være
med til at skabe "det" jeg "læser" du ønsker. Du skal altid fortælle
om dine positive "hensigter". Du skal i den udstrækning du overhovedet
kan ALDRIG sige noget på følgende måde: Jeg har jo ikke tænkt mig, at
flygte til udlandet og bosætte mig bare fordi jeg gerne vil have en
ferietur med ham. - Det forholder sig jo sådan, at selv om ovenstående
er ment i spøg - danner det under alle omstændigheder et billede i den
menneskelige hjerne.(groft sagt:her ser hun dig bortføre barnet )
Så sørg for, at det du siger - er det du mener - en måde at undgå de
negative billeder hos "modparten" er at "fjerne" ordet - ikke - fx.
vi fik ikke brug for gummistøvlerne alligevel - han havde ikke rigtig
lyst så det blev til sofahygge med hjemmebagte boller og det hele. -
(hendes tanke kunne være - Ja han gider ikke engang gå i skoven - selv
om han havde lovet det) Modstående - Han og jeg havde brug for at
råhygge - så vi har næsten været inde hele weekenden, på nær da vi
handlede ind - det er "gået op i" sofahygge med hjemmebag og hele
"balladen" ( Her er der ikke de store negative billeder - i bedste
fald tænker hun: Dejligt de har slappet af ssmmen) Du siger det samme
i "med ikke - og uden ikke" udgaven - men sikre dig "modtageren"
opfatter det som du mener det.
>Der står i ansøgningen at hvis jeg er enig i ophør af fælles forældre
>myndighed, vil vi blive indkaldt til samtale.
>Hvad går den samtale ud på.?
Loven kræver at der har været en samtale med den der afgiver
forældremyndigheden - det sker at en forældre underskriver en
afgivelse at fælles - under tvang eller "bare" fortryder , derfor
indkaldelsen.
>Jeg mener at man kan få fælles rådgivning hos statsamtet, er det korrekt og
>hvad gør jeg?
>Det så jeg jo gerne inden jeg skriver under.
>Det kunne jo være at det kunne gavne alle parter, har nogen erfaring med
>det.?
Man kan komme "frivilligt" sammen, og der kan ligeledes
"tvangsindkaldes" den ene eller den anden part - og kommer man ikke
opfattes det som forsømmelse af "interesse" for barnet !
Nemlig ....der er ingen tvivl i mit sind om, at i en sådan samtale vil
de råde jer til at beholde den fælles forældremyndighed. Og "brug"
endelig denne mulighed - hvis moderen fastholde sit krav. - Altså
foreslå at i tager en rådgivende samtale ved amtet ( det er jo
selvsagt, at det er rimeligt - da de ligeledes kan fortælle til jer
begge - hvad den ene eller anden løsning betyder for jer hver især og
barnet)
>Nå nu blev det alenlangt alligevel.
Tja.. sådan går det jo ofte når tingene skal forklares på skrift !
>Tak til alle
I lige måde - det er dejligt, hvis "vi andres" (surt)sammensparede
erfaringer kan hjælpe lidt i den rigtige retning.


Kærligst Dorthe

---

"Dorthe" <Dorthekr@hotmail.dk> skrev i en meddelelse


> Jeg har set/oplevet forældre der synes det lykkes - men endnu ingen
> børn det ikke har påvirket. Hvorfor er vi så bange for at erkende at
> en skilsmisse går ud over barnet. Vi tager da eller så godt vare på
> andre omvæltninger og nye ting i vore børns liv - skolestart - den
> første gang ved tandlægen - hvorfor kaster vi ikke vores egne
> "lyserøde drømme" om en lykkelig skilsmisse langt væk og drager omsorg
> i den rækkefølge problematikkerne - sorgen og alt det andet dukker op
> hos vores børn (for det sker sor slle børn)

Jamen jeg er SÅ enig - også i det, jeg har klippet.
Hilsen Inger

---

Dorthe skrev:

>>Vi siger begge at vi er enige om at vores forhold eller mangel på samme ikke
>>skal gå ud over vores søn
>>Det kan dog være svært, men jeg synes det lykkedes.

>Jeg har set/oplevet forældre der synes det lykkes - men endnu ingen
>børn det ikke har påvirket. Hvorfor er vi så bange for at erkende at
>en skilsmisse går ud over barnet.

I den forbindelse skal man altså ikke glemme at det i lige så høj
grad går ud over børnene hvis forældrene bliver sammen 'af hensyn
til børnene'. Børn bliver præget af den følelsesmæssige situation
de vokser op med - med samboende eller skilte forældre. Men jeg
er enig i at det skærer at kalde en skilsmisse for "lykkelig".
Derimod kan jeg godt gå med til at man har sat sig som mål at
børnene skal mærke så lidt som muligt til de indbyrdes
stridigheder, og at man kan mene at det er lykkedes. Man kan bare
ikke skjule dem for ungerne, og det er vi også enige om.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> I den forbindelse skal man altså ikke glemme at det i lige så høj
> grad går ud over børnene hvis forældrene bliver sammen 'af hensyn
> til børnene'. Børn bliver præget af den følelsesmæssige situation
> de vokser op med - med samboende eller skilte forældre.

Hej

Jeg syntes det handler om indstilling til livet, sætninger som "vi er vokset fra
hinanden", "jeg elsker dig ikke mere" (eller endnu "Bedre" jeg elsker en anden),
det er ikke gyldigt, at få børn er en beslutning for livet, så må man "arbejde"
for at få tingene til at fungere og har man elsket hinanden (ikke at samenligne
med forelskelse), så må man arbejde på at finde de følelser frem igen.
(igen det gælder IKKE for familier med vold, alkohol, etc, da er det bare ud af
klappen så hurtigt som muligt med børnene under armen)

Jeg vil gerne referere til denne artikel:
(Fornuftsægte-ud-af-skabet)
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=235541

Og en anden god artikel om familielivet:
(Danske børn savner forældrenes nærvær)
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=188856

og 1 mere
(Dine børn, mine børn, vores børn = problemer)
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=240067

Mvh
Brian

---

Hej

og lige en mere

http://www.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/stedmor.htm
Stedmødre og papfædre - fejltrin ved en skilsmisse

Af Karen Zimsen, , forfatter og samlivsrådgiver
Ændringer i familielivet

Ved skilsmisser sker der ændringer både for de voksne og børnene. Indholdet af
samværet og opdragelsesformerne ændrer sig, og stabiliteten hos de voksne vakler.
Med den nye familiestruktur oplever børnene oftest mor eller kammeraterne som det
faste holdepunkt i tilværelsen. "Fædre kan man alligevel aldrig regne med", som den
8-årige Toke erklærede. Hans mors kæreste nummer to var gået sin vej.

Efter skilsmissen er barnet i en periode alene sammen med sin mor eller far. Senere
oplever barnet nye voksne eller børn, som antageligt også har været igennem en
skilsmisse. Selv om skilsmissen kan være det rigtige for alle parter, er det en stor
omvæltning og kan være en uforståelig oplevelse for de involverede børn. Bånd rives
over, og nye forhold skal etableres.
Når de voksne svigter

Følelsen af de voksnes svigt, er for et barn lige stort uanset om den voksne dør,
eller forlader barnet ved en skilsmisse. Der plantes mistro til andre mennesker i
barnets sind, med mindre forældrene virkelig tager sig tid til at forklare hvad der
sker. Børn har krav på viden om de reelle forhold, og behov for at tale ud om egne
følelser.

Ofte har forældrene ikke energi til at få talt ud med børnene. Det kan være fordi de
selv er i krise, og ikke har overskud til at tale om den følelsesmæssigt belastende
situation. Måske tror forældrene ikke at børnene vil kunne forstå situationen, og at
det vil gøre børnene endnu mere ondt, hvis de forklarer.

Men børn kan ikke narres. De ved hvordan tingene hænger sammen. De oplever
omgivelserne per intuition, og fantasien er ofte værre end virkeligheden. Selvom der
efter en skilsmisse igen falder ro over dagligdagen, kan barnet stadig være utryg i
forhold til de voksne. Det lille barn bliver klynkende og søger tilbage til et
tidligere udviklingstrin. Skolebarnet bliver surt og tvært og får måske
indlæringsvanskeligheder, fordi følelsen af magtesløshed tager overhånd. Resultatet
kan være overdreven nærtagenhed.
Når en ny kommer ind i billedet

For de voksne bliver træerne grønnere igen, når han eller hun atter har fundet den
eneste ene. Forelskelsen blomstrer og hurra - Toke, nu skal vi igen være en stor
lykkelig familie. For den voksne er det en gevinst, når en ny mand eller kvinde
kommer ind i billedet, men barnet kan føle, at mor eller far har forrådt den anden
af dets biologiske forældre.

Kvinden kan se sig selv som Florence Nightingale, og ved med sig selv, at hun kan
give børnene al sin omsorg og kærlighed, så myten om den onde stedmoder hurtigt
bliver fejet af bordet. "Det er noget vrøvl, at man ikke kan elske sine stedbørn
ligeså højt, som man elsker sine egne", tænker hun måske. "Kærlighed overvinder
alt", og når hun sætter alt ind på at elske børnene, så vil de nok også elske hende
igen.

Men med den indstilling vil den andens børn blive bange, fordi de kommer i
loyalitetskonflikt med deres egen mor. "Den nye kvinde i fars liv tror, at hun kan
erstatte min mor", sagde en teenagedreng fnysende til mig. "Den lede kælling, jeg
skal vise hende, hvem der er stærkest". Man kan ikke tvinge et hjerte, og følelser
skal have lov til at vokse. De skal have lang tid, og man skal gøre sig fortjent til
et fremmed barns kærlighed.

Derfor skal stedfar eller stedmor ikke mase sig på. Børnene bliver forskrækkede, og
den der står med hænderne fremme for at dele ud af sine kærlige følelser bliver
såret og skuffet, når den andens barn er afvisende.
Forskel på egne børn og papbørn

Det er vigtigt at gøre sig selv og den anden klart, at det næsten er usandsynligt,
at man kommer til at holde af den andens barn eller børn på samme måde, som man
holder af sine egne. Egne børn har man oplevet fra de var helt små. Den andens børn
får man bogstaveligt talt færdiglavede med dyder og mangler.

Man kan også være så realistisk at indrømme, at man ikke kan lide alle børn. Ligesom
man ikke kan lide alle voksne. Der vil derfor i de sammenbragte familier ofte opstå
grupperinger, ham og hans børn på den ene side, og hende og hendes børn på den anden
side.

Pludselig opstår der situationer, hvor det ikke altid er forstanden alene, der
råder. Også selv om man har bestemt sig for, at man ikke vil fare op hvis den anden
kritiserer ens barn eller prøver at opdrage på det. Men en dag ved middagsbordet
siger den anden voksne noget i en snerrende eller ironisk tone til ens barn, og så
ryger man op som en trold af en æske og går i forsvar for sit eget barn. Den der
siger noget skidt til eller om dit barn, siger til dig at du er en dårlig mor eller
far. Man må godt sige noget skidt om sit eget barn, men ve den anden.

Der er en løvemor eller en løvefar i os alle, og den kan dukke op på de mest
uheldige tidspunkter. Selvfølgelig kan man godt skamme sig, og blive flov over at
man ikke er fuldkommen, men det er der ingen af os der er. Desværre hjælper det
heller ikke meget på løsning af konflikterne.
Den voksnes valg - ikke barnets

Den voksne har valgt at leve sammen med det andet voksne menneske, men det har
barnet ikke. Det er tvunget til at bo under samme tag med en ny voksen og måske også
med nye børn, som den anden medbringer, eller som kommer på samkvem, måske endda en
hel uge ad gangen. Her er der i høj grad brug for al den tolerance og al den humor,
som man kan opdrive. Hav også hele tiden i baghovedet, at du skal sige det du
tænker, næsten hver gang, for børnene ved det - vær vis på det.
Sofies historie

Sofie, 13 år, som sidder overfor mig i min konsultation i sine laksefarvede
cykelshorts, sweatshirt i størrelse 48, sine kæmpestore militærstøvler og håret
flettet på afrikansk vis, smiler sødt, da jeg spørger hende, hvad det er, hun er så
utilfreds med derhjemme. "Sysser, min fars nye kone, hører til dem, der sætter de
frosne flutes i ovnen, dagen før gæsterne kommer. Så kender du antageligt typen. Hun
er perfektionist, og alt skal gå efter en snor. Der er så rent hos os, at du kan
lugte klorin, når du kommer ind i entreen, og hendes barn er så lækkert, at det kan
spises på sukkermad".

Sofies latter er ikke behagelig. Hun er kommet for at tale med mig, da hendes far
synes, at hun er ved at ødelægge hans ægteskab med Sysser. Sofie går hjemmefra uden
at fortælle, hvor hun går hen. For en uge siden var hun væk i 4 dage. Hun fortæller
mig, at hun bare cykler ind til byen og sætter sig på en café, så kommer der en
eller anden i løbet af dagen, som hun kommer i snak med, og som hun så kan bo hos.

Sidste gang var det en fyr på 40, som boede alene i et stort hus, og de havde altså
haft det skægt og boltret sig sammen i badekarret, hvor der var boblebad. Hun troede
nok ikke, at det var fyrens hus, men et han havde 'lånt'. "Han var såmænd meget
rar", erklærer hun.

Det blev en meget lang samtale, og bag ved den cool facade, var der en meget
forvirret Sofie, som gerne ville bo hos sin mor. Hun måtte ikke for faderen, der
havde forældremyndigheden. Sofie fik lov til at bo hos sin mor, men jeg sagde til
hende, at hun måtte forpligte sig til at blive der i et halvt år, og at hun ikke
kunne rejse frem og tilbage mellem forældrene.

Dette aftaltes med Sofie og forældrene. Efter det halve år var gået, hvor Sofie og
jeg havde talt samen hver 14. dag, flyttede hun hjem til far og Sysser igen. Hun
lovede at opføre sig ordentligt og passe skolen, og det går stadig godt. Hun ønsker
ikke at komme tilbage til moderens 'flipper-miljø', som hun kalder det.
Vær lydhør over for barnets ønsker

Det går ikke altid sådan, men hvis ens dreng eller pige bliver ved med at true med
at flytte hjem til den anden forælder, kan det ikke nytte i længden at sætte sig
imod det. Lad ham eller hende prøve det - måske går det godt, og så er barnet glad
og tilfreds. Hvis det går dårligt, og barnet kommer tilbage igen, har det ofte haft
nogle oplevelser, som betyder, at det vil bestræbe sig på at opføre sig ordentligt.
Naturligvis må man sætte en frist. Det nytter ikke, at barnet rejser frem og tilbage
i pendulfart mellem forældrene.
Ønsker for den næste generation

Kultursociologen Jacques Blum sagde i et foredrag, hvor han talte om livsstil fra
morgendagens Danmark, at den næste generation ønsker:
· dramatik
· oplevelser = suset
· struktur på tilværelsen -og meningen med den
Desuden konfrontation med forældregenerationen, som de unge forlanger skal udtrykke
deres mening. Den 13-årige Sofie, som jeg har skrevet om som eksempel på det
forvirrede barn, gav lige præcis udtryk for kultursociologens spådom. Statistik og
intellektuelle overvejelser er mest spændende, når der opleves i små doser hos
levende mennesker.

---

Hej

og hvis der er flere der har lyst til at læse lidt om forhøjelse af børnebidraget, så er
dette et godt brev:
http://www.foreningenfar.dk/Artikler/printer_venlig.asp?aid=80&mode=artikel

og lidt mere om skilsmisser:
http://hjem.get2net.dk/ebbesk/parforhold/skilsmisse1.htm


Og det var her jeg havde læst det med at man ikke kunne kræve skriftlig infor om børn
(eller aktinsigt) hvis man ikke har fælles eller fuld forældremyndighed:
http://www.sitecenter.dk/ungeraadgivningen-vanloese/brnogskilsmisse/

mvh
brian

---

brian skrev:

>Jeg syntes det handler om indstilling til livet,

Det kan man mene. Men man kan ikke trylle sin indstilling til
livet om på to sekunder. Den er en del af vores kultur.

>sætninger som "vi er vokset fra hinanden", "jeg elsker dig ikke mere"
>(eller endnu "Bedre" jeg elsker en anden), det er ikke gyldigt

Den slags forsømmelse kan man ikke bruge til noget.

>at få børn er en beslutning for livet, så må man "arbejde"
>for at få tingene til at fungere og har man elsket hinanden (ikke at samenligne
>med forelskelse), så må man arbejde på at finde de følelser frem igen.

Jeg er enig i at det kan være en måde at tackle problemet på. Men
jeg kender personligt et ægteskab hvor hele familien, og altså
også ungerne, i flere år levede i et minefelt. De er nu skilt -
alt, alt for sent - og nu er sagen på vej i retten.

>(igen det gælder IKKE for familier med vold, alkohol, etc

Det var, og er, skam en normal familie uden specielle problemer.

>Jeg vil gerne referere til denne artikel:

Ikke om den artikel, men om den du citerer i dit næste indlæg:

Der står meget godt i den, men den lukker øjnene for det faktum
at løsningen ikke altid består i at bide tænderne sammen og holde
ud.

Man må gøre op med sig selv hvad der vil være bedst, og det er
ikke noget andre udenforstående kan vide ret meget om. Men man
kan fremlægge sine erfaringer og naturligvis også sine holdninger
- uden at hæve pegefingre i den anledning.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Lars" <hult@nspimage.dk> skrev i en meddelelse
news:Ot1V9.35824$Hl6.4173449@news010.worldonline.dk...
>
> (hvor mon mændende blev af)

Hvis vi vender ryggen til børnene bebrejder kvinderne os det. Hvis vi
forsøger at gøre en ærlig indsats for at være ligeværdige, skubber kvinderne
os til side. Vi kan kun tabe.

> Et sidste spørgsmål.
> Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles forældremyndighed".
> Påklistret den sidder der en post'it med flg. ordlyd:
> Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
> forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
> kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx
>
> Det der ryster mig lidt at hun var hos mig søndag aften for at hente vores
> søn, hvor vi lavede mad sammen men ikke et ord nævnte hun, Mandag lå
brevet
> i min postkasse.

Ja, men det er desværre typisk. Jeg er ked af det, men fremgangsmåden er set
før. Nu profeterer jeg: Foran dig ligger der et kolossalt juridisk slagsmål,
der drives af moderens egoisme. Hvis du tager slagsmålet, vil du blive
trynet af retssystemet og Mødrehjælpen (=statsamtet). Hvis du lader være,
vil du blive trynet alligevel og skulle leve resten af dit liv og samvær med
børnene udelukkende og 100% på moderens præmisser.

Det havde været rimeligt, hvis dén person, der skaber konflikterne, får et
minus i bogen når forældremyndigheden skal deles. Sådan er det ikke, og
derfor opfører kvinderne sig som om de alene ejer børnene.

> Jeg mener at man kan få fælles rådgivning hos statsamtet, er det korrekt
og
> hvad gør jeg?

Du lader være. Min erfaring er fra Københavns Overpræsidium er, at disse
samtaler ikke lever op til kriterierne om ligeværdighed, hvor formålet er,
at begge parter føler, at de bliver hørt. Du får ikke lov at tale ud, du får
ikke lov at argumentere sagligt for dine synspunkter, og du får kun lov at
diskutere de temaer, moderen ønsker diskuteret. Det skal den såkaldt
"børnesagkyndige" såkaldte "rådgiver" nok sørge for. Du får endda at vide,
at det ikke er børnenes tarv, der er til drøftelse, selv om det objektivt
set er kriterierne for samtalen.

Lad være. Det er et af kvindesystemets magtmidler (men hvis du vil alligevel
er det meget simpelt: skriv til statsamtet at du ønsker en børnesagkyndig
rådgivning, så får du det).

> Det så jeg jo gerne inden jeg skriver under.
> Det kunne jo være at det kunne gavne alle parter, har nogen erfaring med
> det.?

Ja, det har jeg som sagt. Desværre.

---

On Wed, 15 Jan 2003 12:43:09 +0100, "Svend Pedersen"
<sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> wrote:

>Hvis vi vender ryggen til børnene bebrejder kvinderne os det. Hvis vi
>forsøger at gøre en ærlig indsats for at være ligeværdige, skubber kvinderne
>os til side. Vi kan kun tabe.

Du lyder som en bitter mand. Men du har ret :-/
--
http://www.patricia-brinch.dk - Min private babe side.
http://www.zelinski.dk - Indrek Zelinski Fanzone

---

Lars wrote:

> Jeg har lige et par kommentarer, til det jeg tidligere har skrevet.
>
> Der er ingen tvivl om at min søn skal bo hos sin mor
> Selvom jeg kan blive lidt bekymret for det kvindedominerede miljø,
> mor, mormor, oldemor, moster.......
> (hvor mon mændende blev af)

dem må du jo sørge for ;)

> Vi siger begge at vi er enige om at vores forhold eller mangel på
> samme ikke skal gå ud over vores søn
> Det kan dog være svært, men jeg synes det lykkedes.

hvis man vil det begge to, skal det nok gå.... det er ikke nemt men det kan
sagtens lade sig gøre at have et godt "familie liv" trods afstande og nye
partnere.....

> Jeg vil ikke slås for forældremyndigeden til det sidste (ja jeg vil
> jo næppe få den)
> Men håber bare at vi kunne finde ud af det i fordragelighed.

mon ikke??

> Jeg har ikke kommet med indsigelser imod, at vores søn nu har været i
> tre forskellige institutioner, da jeg jo godt kender bevæggrundende
> for det. Jeg synes endda at det beviser at jeg ikke ønsker konfilkt.

synes jeg bestemt også, men derfor burde du stadig være informeret......

> Jeg har læst alle indlæg. Nu vil jeg sove på dem og så gennemgå dem
> igen og derefter lave en liste over de væsenligste ting. Fordele
> ulemper o.s.v. og så må jeg handle ud fra det.

hvad blev det til??

> Et sidste spørgsmål.
> Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles
> forældremyndighed". Påklistret den sidder der en post'it med flg.
> ordlyd:
> Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
> forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
> kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx

av sku...... det var tidligt at true med advokater.... forventer hun
problemer??

> Det der ryster mig lidt at hun var hos mig søndag aften for at hente
> vores søn, hvor vi lavede mad sammen men ikke et ord nævnte hun,
> Mandag lå brevet i min postkasse.
> Nå det er jo ligegyldigt..
> Det skal også nævnes at jeg inden vi gik fra hinanden sagde at hun
> kunne få forældremyndigheden.
> Men den gang vidste jeg egentlig ikke hvad det indebar.

det må du jo forklare hende nu.... jeg kan ikke forstå at hun vil have den
fulde myndighed nu, når der tilsyneladende ikke er nogen problemer......

> Hvordan skal jeg forholde mig.?

det kommer jo an på hvad du mener og vil.... vil du prøve at bevare den
fælles myndighed eller vil du lade hende overtage??

> Der står i ansøgningen at hvis jeg er enig i ophør af fælles forældre
> myndighed, vil vi blive indkaldt til samtale.
> Hvad går den samtale ud på.?

det kan jeg desværre ikke svare dig på, da jeg altid har haft den fulde
myndighed over min søn....

> Jeg mener at man kan få fælles rådgivning hos statsamtet, er det
> korrekt og hvad gør jeg?

det kan du vist søge om... kontakt statsamtet, de ved mere....

> Det så jeg jo gerne inden jeg skriver under.
> Det kunne jo være at det kunne gavne alle parter, har nogen erfaring
> med det.?

jeg har kun været i statsamtet for at fastsætte resulotion...... og der blev
min mening undervuderet i forhold til min ex, på trods af at det reelt var
uden betydning for ham, fik han gennemtrumfet hver anden jul...... manden
hader jul og alt hvad det står for, hvorfor i alverden vil han så have
barnet i juledagene?? ( undskyld det var lige et gammelt surt opstød*G* det
hele er på plads nu)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Lige en kort kommentar til et udmærket indlæg:

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:pwtV9.36474$Hl6.4386860@news010.worldonline.dk...
> Lars wrote:
>
>
> > Et sidste spørgsmål.
> > Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles
> > forældremyndighed". Påklistret den sidder der en post'it med flg.
> > ordlyd:
> > Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
> > forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
> > kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx
>
> av sku...... det var tidligt at true med advokater.... forventer hun
> problemer??

Min beskedne erfaring er, at problemerne opstår, lige i det øjeblik
advokaterne introduceres. Det er fordi advokaterne jo ikke skal tage
stilling til de menneskelige og følelsesmæssige aspekter i forbindelse med
skilsmissen, deling af børn og indbo og alt det. De skal køre hårdt på den
kolde jura og sikre deres egen klient bedst muligt, hvilket meget nemt kan
blokere for en fornuftig og fair løsning.

Ydermere kan de sætte skrupler i hovedet på en usikker forælder. Hvis en mor
er indstillet på fælles forældremyndighed, og parret har aftalt at give
dette en chance, så er det advokatens pligt, som han nidkært efterlever, at
forklare moderen, at fælles forældremyndighed jo kræver samarbejde og
kommunikation, og at det jo kan være svært, og at det hele ville være
betydeligt lettere for hende, hvis hun havde forældremyndigheden alene. Det
kan en advokat forklare så godt, at moderen følger hans råd, systemet giver
hende ret og hun får forældremyndigheden, og så sidder vi men en sur,
røvrendt mand, og så følger års konflikter.

Hvis I har en IQ over 90, så prøv at holde advokaterne udenfor så længe som
muligt, men sørg for, at alle aftaler nedskrives, så der er rene linier. Man
kan sagtens blive skilt uden en advokat, og man har det selv bedre bagefter.
Er der derimod bitterhed og dårlig kommunikation, så kan det være, advokaten
skal introduceres.

I Lars' tilfælde lyder det som om, konen kører advokaten på banen fordi hun
har til hensigt at skabe konflikter. Lars er på vej til at blive røvrendt.

---

"Sabina Hertzum" wrote in message
news:pwtV9.36474$Hl6.4386860@news010.worldonline.dk...


> Lars wrote:
> > Vi siger begge at vi er enige om at vores forhold eller mangel på
> > samme ikke skal gå ud over vores søn
> > Det kan dog være svært, men jeg synes det lykkedes.
>
> hvis man vil det begge to, skal det nok gå.... det er ikke nemt men det
kan
> sagtens lade sig gøre at have et godt "familie liv" trods afstande og nye
> partnere.....
>
> > Jeg vil ikke slås for forældremyndigeden til det sidste (ja jeg vil
> > jo næppe få den)
> > Men håber bare at vi kunne finde ud af det i fordragelighed.

> > Jeg har ikke kommet med indsigelser imod, at vores søn nu har været i
> > tre forskellige institutioner, da jeg jo godt kender bevæggrundende
> > for det. Jeg synes endda at det beviser at jeg ikke ønsker konfilkt.

> > Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles
> > forældremyndighed". Påklistret den sidder der en post'it med flg.
> > ordlyd:
> > Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
> > forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
> > kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx

> > Det skal også nævnes at jeg inden vi gik fra hinanden sagde at hun
> > kunne få forældremyndigheden.
> > Men den gang vidste jeg egentlig ikke hvad det indebar.

> > Hvordan skal jeg forholde mig.?

Hej Lars

Jeg har ikke fulgt din tråd, og derfor kan det ske, du allerede har besvaret
mit spørgsmål....

Men jeg er lidt i tvivl om, hvorfor det er på tale, at hun skal have den
fulde forældremyndighed? Hvis hun får det, så er du jo endnu dårligere
stillet, end du er nu?

Nette

---

> Men jeg er lidt i tvivl om, hvorfor det er på tale, at hun skal have den
> fulde forældremyndighed? Hvis hun får det, så er du jo endnu dårligere
> stillet, end du er nu?

Det ville jeg også gerne vide??
Men svaret fra eks'en er, når hun har sønnen (til dagligt), så vil hun også
ha' den fulde forældremyndighed.??


hilsen Lars

---

"Lars" wrote in message
news:xGGV9.38250$Hl6.4471424@news010.worldonline.dk...
> > Men jeg er lidt i tvivl om, hvorfor det er på tale, at hun skal have den
> > fulde forældremyndighed? Hvis hun får det, så er du jo endnu dårligere
> > stillet, end du er nu?
>
> Det ville jeg også gerne vide??
> Men svaret fra eks'en er, når hun har sønnen (til dagligt), så vil hun
også
> ha' den fulde forældremyndighed.??

Ok, min personlige mening er, at det ville være en meget dum idé. Og jeg ser
ikke, at hun burde have forældremyndigheden, fordi hun har sønnen til
daglig. Der er RIGTIG mange skilte forældre, som har fælles
forældremyndighed, selv om barnet bor mere hos den ene end hos den anden.
Det var noget andet, hvis du ikke kunne fungere som far. Men sådan hænger
det jo ikke sammen.
Hvis du først går med til, at hun for forældremyndigheden, så afskærmer du
dig selv endnu mere fra din søn. Din eks. vil på den måde være meget bedre
stillet, og egenrådigt kunne bestemme over sønnen.
Du skulle da som far også gerne har noget at skulle have sagt.

Held og lykke med dig. Giv dig nu ikke alt for let....

Nette

---

Lars wrote:
>
> > Men jeg er lidt i tvivl om, hvorfor det er på tale, at hun skal have den
> > fulde forældremyndighed? Hvis hun får det, så er du jo endnu dårligere
> > stillet, end du er nu?
>
> Det ville jeg også gerne vide??
> Men svaret fra eks'en er, når hun har sønnen (til dagligt), så vil hun også
> ha' den fulde forældremyndighed.??

Det er et tomt argument. Pres hende til at forklare, hvad det konkret er
hun ønsker, som hun ikke har mulighed for idag. Eller hvilke muligheder
du har, som ønsker at du ikke har mere.

Som diskussionen i denne tråd viser, er der megen usikkerhed om, hvad
forældremyndighed eller mangel på samme, konkret indebærer. (Ja, nok
ikke så meget mere, for dem der har fulgt tråden )

Hvis der ikke er noget konkret, så er hun godt nok ude på tynd (moralsk)
is. (Ikke at det hjælper dig juridisk, men det kan muligvis hjælpe dig i
diskussionen med hende.)

--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.

---

Kristian Damm Jensen skrev:

>Det er et tomt argument. Pres hende til at forklare, hvad det konkret er
>hun ønsker, som hun ikke har mulighed for idag. Eller hvilke muligheder
>du har, som ønsker at du ikke har mere.

Enig.

Måske kan du sætte dig ned med hende og spørge hvad der egentlig
gik galt fordi du slet ikke forstår hvorfor hun vil lave om på
noget som ikke har givet de store problemer. Det skulle ikke
undre mig om et ydre pres spiller ind.

Selv var jeg privilegeret fordi min (nu afdøde) ekskone uden
problemer accepterede at vi fik et barn hver, og der var
overhovedet ikke nogen slagsmål i forbindelse med skilsmissen.
Hun var klar over hvor meget det ville ødelægge for mig pludselig
at være uden børn til daglig. Vi boede i samme by med nem adgang
for børnene til at tage ud til den anden forælder, så der var
ikke tale om at splitte ungerne, og de har da også i dag et meget
tæt forhold.

Men et halvt års tid efter skilsmissen fortrød hun det med
børnene, men indså at det var for sent. Det skyldtes i høj grad
at (kvindelige) venner og kolleger ofte udbrød: "Guuuud naaarj,
hvor kuuuunne du?" når de blev klar over hvilken ordning vi
havde. Det skyldtes naturligvis også et helt normalt ønske hos
hende om at have begge børnene hos sig selv.

Senere igen indså hun at det var den rigtige beslutning vi havde
truffet ved skilsmissen.

Endnu senere gik det i øvrigt op for mig hvor vigtigt det er at
børnene kan få lejlighed til at bo hos den anden forælder i en
periode. Jeg/vi havde pubertetsproblemer med den yngste, og
derfor valgte vi på et tidspunkt at hun skulle flytte ud til
Margit og bo og samtidig skifte skole. De næste fjorten dage
svævede Margit og Signe rundt på en sky. De havde *sådan* et
behov for at være sammen til daglig - og det havde som sagt ikke
skortet på muligheder for Signe til at besøge hende, og i
weekenderne var pigerne altid sammen, men på skift hos os
forældre. Det var bare ikke nok.

Efter endnu en periode blev situationen normal for Margit og
Signe, men jeg glemmer ikke den første tid hvor de igen boede
sammen. Det kunne lade sig gøre fordi Margit og jeg stolede på
hinanden og havde et godt samarbejde omkring børnene. Som sagt
var jeg meget heldig.

Og det var så en lille modvægt mod de mange indlæg om hvor slemme
kvinder kan være i en skilsmissesituation. Jeg kan da for øvrigt
tilføje at min kammerat nu har to skilsmisser bag sig med børn
fra begge forhold, og han har heller ingen problemer med
samarbejdet omkring ungerne.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Hej Alle

Hvor er det dog rart med alle disse indlæg, bare fra denne lille tråd kan
man se, at der er meget forskel på folks oplevelser med og omkring
statsamtet, eks, o.a.

Men det er jo alt sammen med til at gi' mig et billede af hvad jeg kan
forvente mig.

Både Svend og Brian virker til at ha' et meget negativt indtryk af den måde
tingene virker på.
Men ok drenge vi er jo nok ikke alene.

> > Et sidste spørgsmål.
> > Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles
> > forældremyndighed". Påklistret den sidder der en post'it med flg.
> > ordlyd:
> > Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
> > forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
> > kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx
>
> av sku...... det var tidligt at true med advokater.... forventer hun
> problemer??

Jeg tror at problemet er, som Dorthe også var lidt inde på, at hun får en
masse input fra familien / venner (ingen nævnt, ingen glemt).
De ser det hele fra eks'ens side og der fra skal der sikkert bare sættes
hårdt mod hårdt.
Jeg ved ikke hvad hun tænker vedr. advokat. men jeg tror at det er noget med
at hvis jeg ikke skriver under, skal vi i retten og da jeg jo sansynligvis
vil tabe, betyder det at hun kan gå til en advokat, som jeg kommer til at
betale (sagens omkostninger?).
Jeg tror nu ikke lige det er sådan det hænger sammen (er ikke lige jurist).
At jeg ikke skriver under på afgivelse af forældremyndigheds anøgningen
(lige på stående fod), giver vel ikke hende et frikort til advokat??

>
> det kommer jo an på hvad du mener og vil.... vil du prøve at bevare den
> fælles myndighed eller vil du lade hende overtage??

Jeg håber da at vi kan blive enige om den fælles forældremyndighed, men i
sidste ende skal det ikke betyde, at det går ud over vores søn og så må jeg
jo agere ud fra det.

> jeg har kun været i statsamtet for at fastsætte resulotion...... og der
blev
> min mening undervuderet i forhold til min ex, på trods af at det reelt var
> uden betydning for ham, fik han gennemtrumfet hver anden jul...... manden
> hader jul og alt hvad det står for, hvorfor i alverden vil han så have
> barnet i juledagene?? ( undskyld det var lige et gammelt surt opstød*G*
det
> hele er på plads nu)

Nu kender jeg ikke din eksmand, men jeg fik nogenlunde samme smøre fra min
eks.
Jeg skal jo bare holde jul hos min mor, så hun kunne jo ligså godt ha'
sønnen hver jul fremover????
Der mente jeg jo nok, at denne jul kunne hun ha' ham , men at vi derudover
skulle skiftes.
Ud fra den betragtning, at jeg forhåbentlig finder en eller flere at holde
jul med på et tidspunkt og at man som far da vel også bør prøve at ha' sine
børn juleaften.
Indrømmet jul siger heller ikke mig så meget mere, men de to juleaftener,
jeg dog har holdt med sønnen, der kunne jeg sagtens komme i julestemning.

Denne juleaften sad jeg endda alene hjemme og kiggede en stak dvd film
igennem, for jeg orkede ikke at se /høre på nogen, så har man også prøvet
det. (man får dog tænkt nogen ting igennem, på sådan en aften)
Det skal dog lige nævnes at jeg d. 23 var inviteret hjem hos eks'en, sammen
med sønnen og morfaren (som jeg iøvrigt har firma med) og der spiste vi hele
julemenuen og hyggede os.
Derfor det kan undre mig meget, som tingene skal sættes på spidsen, men
sådan er der åbenbart nogen der har det.

hilsen Lars

---

Lars wrote:
> Hej Alle
>
> Hvor er det dog rart med alle disse indlæg, bare fra denne lille tråd
> kan man se, at der er meget forskel på folks oplevelser med og omkring
> statsamtet, eks, o.a.

det skulle der da sandelig også gerne være ;))

> Men det er jo alt sammen med til at gi' mig et billede af hvad jeg kan
> forvente mig.

præcist......

> Både Svend og Brian virker til at ha' et meget negativt indtryk af
> den måde tingene virker på.
> Men ok drenge vi er jo nok ikke alene.

det synes jeg er lidt synd.....

>> av sku...... det var tidligt at true med advokater.... forventer hun
>> problemer??
>
> Jeg tror at problemet er, som Dorthe også var lidt inde på, at hun
> får en masse input fra familien / venner (ingen nævnt, ingen glemt).
> De ser det hele fra eks'ens side og der fra skal der sikkert bare
> sættes hårdt mod hårdt.

det er sikkert det... men jeg synes personligt det er lidt overdrevent at
true med advokater for en simpel sag om forældermyndighed der kan ophæves
bare man er uenig....
kan det skyldes at nogen har antydet at du vil kæmpe for at få ham??

> Jeg ved ikke hvad hun tænker vedr. advokat. men jeg tror at det er
> noget med at hvis jeg ikke skriver under, skal vi i retten og da jeg
> jo sansynligvis vil tabe, betyder det at hun kan gå til en advokat,
> som jeg kommer til at betale (sagens omkostninger?).
> Jeg tror nu ikke lige det er sådan det hænger sammen (er ikke lige
> jurist). At jeg ikke skriver under på afgivelse af forældremyndigheds
> anøgningen (lige på stående fod), giver vel ikke hende et frikort til
> advokat??

jeg synes du skal skrive et brev til statsamtet hvor du forklarer at du pt
ikke er villig til at opgive myndigheden, men meget gerne vil mødes i amtet
omkring sagen så der kan komme en løsning..... jeg ved dog ikke om det skal
køres den vej igennem, men det tror jeg nok....

>> det kommer jo an på hvad du mener og vil.... vil du prøve at bevare
>> den fælles myndighed eller vil du lade hende overtage??
>
> Jeg håber da at vi kan blive enige om den fælles forældremyndighed,
> men i sidste ende skal det ikke betyde, at det går ud over vores søn
> og så må jeg jo agere ud fra det.

hvordan kan det gå ud over din søn at i er fælles om beslutninerne og du
ellers ikke anfægter din ex's beslutninger generelt??

>> jeg har kun været i statsamtet for at fastsætte resulotion...... og
>> der blev min mening undervuderet i forhold til min ex, på trods af
>> at det reelt var uden betydning for ham, fik han gennemtrumfet hver
>> anden jul...... manden hader jul og alt hvad det står for, hvorfor i
>> alverden vil han så have barnet i juledagene?? ( undskyld det var
>> lige et gammelt surt opstød*G* det hele er på plads nu)
>
> Nu kender jeg ikke din eksmand, men jeg fik nogenlunde samme smøre
> fra min eks.
> Jeg skal jo bare holde jul hos min mor, så hun kunne jo ligså godt ha'
> sønnen hver jul fremover????

min ex er(var) en alvorlig "julehader".... de første to år vi var fra
hinanden fejrede han ikke jul hjemme overhovedet(der boede han alene), det
ene år han så havde vores søn var det nærmeste de kom julepynt en
hjemmelavet nisse min søn havde lavet.... han er af den overbevisning at
julen er supermarkedernes påfund og et latterligt koncept..... i de 5 år vi
var sammen holdt vi kun jul på min foranledning.......

> Der mente jeg jo nok, at denne jul kunne hun ha' ham , men at vi
> derudover skulle skiftes.
> Ud fra den betragtning, at jeg forhåbentlig finder en eller flere at
> holde jul med på et tidspunkt og at man som far da vel også bør prøve
> at ha' sine børn juleaften.
> Indrømmet jul siger heller ikke mig så meget mere, men de to
> juleaftener, jeg dog har holdt med sønnen, der kunne jeg sagtens
> komme i julestemning.

nu har min ex sidenhen fået to yderligere sønner og en kæreste ( som han
havde fra starten men først flyttede sammen med da hun blev gravid som 18
årig efter to år) og de holder naturligvis jul.... vi har en resulution der
siger at hver anden jul og hver anden nytår... jeg kan ikke huske hvordan
dagene falder, men det er generelt set 2 dage på hver højtid han skal
tilbringe hos sin far....
men vi har på min foranledning indbyrdes ændret den ordning til at han får
ham 5 dage i julen/nytåret, somregel fra den 22 til den 27 eller fra den
26/27 til den 1..... dette skyldes dels at vi ( min kæreste og jeg) er
flyttet fra området og derfor vil det være en anseelig udskrivning for min
ex at skulle rejse så meget med min søn som det kunne ønskes, og dels at det
er den ordning min kæreste har med hans ex, omkring deres datter..... denne
løsning fungerer perfekt for os alle sammen, idet vi alle har mulighed for
at nyde højtiden på en afslappet måde uden al for meget rejsen frem og
tilbage....

> Denne juleaften sad jeg endda alene hjemme og kiggede en stak dvd film
> igennem, for jeg orkede ikke at se /høre på nogen, så har man også
> prøvet det. (man får dog tænkt nogen ting igennem, på sådan en aften)
> Det skal dog lige nævnes at jeg d. 23 var inviteret hjem hos eks'en,
> sammen med sønnen og morfaren (som jeg iøvrigt har firma med) og der
> spiste vi hele julemenuen og hyggede os.

det lyder da positivt...... her hos os trækker vi julen (hvis vi har ungerne
til nytår) til den 28 dec... vi vil gerne lade ungerne fordøje deres første
jul inden vi igen overdænger dem med gaver*G*

> Derfor det kan undre mig meget, som tingene skal sættes på spidsen,
> men sådan er der åbenbart nogen der har det.

jeg synes også det lyder meget mærkeligt... har du prøvet at tale med hende
om det??
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

On Thu, 16 Jan 2003 23:48:23 +0100, "Lars" <hult@nspimage.dk> wrote:

>Hej Alle
>
>Hvor er det dog rart med alle disse indlæg, bare fra denne lille tråd kan
>man se, at der er meget forskel på folks oplevelser med og omkring
>statsamtet, eks, o.a.
>
>Men det er jo alt sammen med til at gi' mig et billede af hvad jeg kan
>forvente mig.
>
>Både Svend og Brian virker til at ha' et meget negativt indtryk af den måde
>tingene virker på.
>Men ok drenge vi er jo nok ikke alene.
>
>> > Et sidste spørgsmål.
>> > Eks'en tilsendte mig en "Ansøgning om ophør af fælles
>> > forældremyndighed". Påklistret den sidder der en post'it med flg.
>> > ordlyd:
>> > Hej Lars. Som aftalt har du lovet at underskrive ophør af fælles
>> > forældremyndighed., hvis jeg ikke har det retur mandag d. 20.01.03,
>> > kontakter jeg som aftalt en advokat. mvh xx
>>
>> av sku...... det var tidligt at true med advokater.... forventer hun
>> problemer??
>
>Jeg tror at problemet er, som Dorthe også var lidt inde på, at hun får en
>masse input fra familien / venner (ingen nævnt, ingen glemt).
>De ser det hele fra eks'ens side og der fra skal der sikkert bare sættes
>hårdt mod hårdt.
>Jeg ved ikke hvad hun tænker vedr. advokat. men jeg tror at det er noget med
>at hvis jeg ikke skriver under, skal vi i retten og da jeg jo sansynligvis
>vil tabe, betyder det at hun kan gå til en advokat, som jeg kommer til at
>betale (sagens omkostninger?).
>Jeg tror nu ikke lige det er sådan det hænger sammen (er ikke lige jurist).
>At jeg ikke skriver under på afgivelse af forældremyndigheds anøgningen
>(lige på stående fod), giver vel ikke hende et frikort til advokat??
>
>>
>> det kommer jo an på hvad du mener og vil.... vil du prøve at bevare den
>> fælles myndighed eller vil du lade hende overtage??
>
>Jeg håber da at vi kan blive enige om den fælles forældremyndighed, men i
>sidste ende skal det ikke betyde, at det går ud over vores søn og så må jeg
>jo agere ud fra det.
>
>> jeg har kun været i statsamtet for at fastsætte resulotion...... og der
>blev
>> min mening undervuderet i forhold til min ex, på trods af at det reelt var
>> uden betydning for ham, fik han gennemtrumfet hver anden jul...... manden
>> hader jul og alt hvad det står for, hvorfor i alverden vil han så have
>> barnet i juledagene?? ( undskyld det var lige et gammelt surt opstød*G*
>det
>> hele er på plads nu)
>
>Nu kender jeg ikke din eksmand, men jeg fik nogenlunde samme smøre fra min
>eks.
>Jeg skal jo bare holde jul hos min mor, så hun kunne jo ligså godt ha'
>sønnen hver jul fremover????
>Der mente jeg jo nok, at denne jul kunne hun ha' ham , men at vi derudover
>skulle skiftes.
>Ud fra den betragtning, at jeg forhåbentlig finder en eller flere at holde
>jul med på et tidspunkt og at man som far da vel også bør prøve at ha' sine
>børn juleaften.
>Indrømmet jul siger heller ikke mig så meget mere, men de to juleaftener,
>jeg dog har holdt med sønnen, der kunne jeg sagtens komme i julestemning.
>
>Denne juleaften sad jeg endda alene hjemme og kiggede en stak dvd film
>igennem, for jeg orkede ikke at se /høre på nogen, så har man også prøvet
>det. (man får dog tænkt nogen ting igennem, på sådan en aften)
>Det skal dog lige nævnes at jeg d. 23 var inviteret hjem hos eks'en, sammen
>med sønnen og morfaren (som jeg iøvrigt har firma med) og der spiste vi hele
>julemenuen og hyggede os.
>Derfor det kan undre mig meget, som tingene skal sættes på spidsen, men
>sådan er der åbenbart nogen der har det.
>
>hilsen Lars
>
>
Hej Lars.
Du virker meget fleksibel og imødekommende - hold endelig fast i det -
og som nævnt tidligere - nyd dit barn, ha ikke for mange forventninger
(helst ingen) til din ex. - for så bliver du ikke skuffet - og såret
så mange gange ud i fremtiden. Brug dit "krudt" på de glæder du får -
og dejlig forfriskende at du tror på fremtiden med en ny partner.
( igen giver du det positive plads - der er s.. flot oveni det du er
midt i lige nu !
( personligt har jeg også erfaringer med en ny partner - pap-
relationer og fællesbarn - at netop det kan gå ud rigtig godt - over
alle forventninger ; - )
Kærligst Dorthe

---

Hejsa alle og Lars

Jeg tror at du skal tænke dig godt om. Og så lige tænke det igennem en gang
til.

Til at starte med så kan (og vil) Statsamterne ikke træffe afgørelser i
spørgsmålet om hvem der skal have forældremyndigheden.

Statsamterne skal kun godkende aftaler om forældremyndighed (Lov om
forældremyndighed og samvær §9) Hvis der ikke er enighed om fælles myndighed
eller hvem der skal have forældremyndigheden alene så skal det afgøres af
byretten.

Hvis du underskriver aftalen om forældremyndighed så kommer du til et møde i
Statsamtet som ligner det møde du har været til da i har lavet
samværsaftalen.

Den eneste forskel er at du så også skal afgive forældremyndighed.

Når du opgiver forældremyndigheden så har du absolut ikke nogle rettigheder
over drengen. Ud over at du har ret til samvær.

Det betyder så at hvis han falder mens du har ham og du skal på skadestuen
så må du ikke tillade at han f.eks. får en stivkrampe vaccination. Det er
det kun forældremyndighedsshaveren der må tillade.

Du må ikke melde ham ind i en skakklub, spejderklub mm. (der går nok nogle
år før det bliver aktuelt)

Vuggestuen,børnehaven eller skolen har ingen ret til at kontakte dig hvis
han bliver syg i skolen eller hvis de vil snakke om hans fantatiske
præstationer i mundtligt dansk.

Ingen myndighed må selv kontakte dig omkring din søn. Du skal selv lege
detektiv og faktisk udspørge drengen om hvad der er sket og så selv kontakte
skolen,lægen osv. osv. Ja selv skolekomedien hvor han har hovedrollen har du
ret til at se. Det er moderen (læs forældremyndigindehaveren der bestemmer)
Rent faktisk er det sådan at skolen ikke af egen drift må sende et
skoleskema til dig. Det skal du selv bede om.

Det kommer selvfølgelig an på hvordan hun vælger at være når hun har den
fulde myndighed over drengen.

Men man kunne godt forestille sig at når der er gået 1 år mere så mener hun
at du ikke skal have nogle ret over drengen. og så er du meget stakkel
stillet hvis det er hende der bestemmer alene.

Hun kan rent faktisk forbyde dig at komme på skolen. hvis hun har
forældremyndigheden alene. (Friskoler og privatskolen er nogle gange mere
rimelige)

Du har så ret til at få information om drengen fra skolen mm. men kun hvis
det ikke vedrøre hendes private forhold. Du kunne havne i en situation hvor
drengen ikke har det godt i skolen fordi moderen ikke læser lektier med ham.
Det har du ikke ret til at få at vide for det berøre moderens private
forhold.

Du har ikke ret til at deltage i forældremøder du har kun ret til
information om drengen. Hvordan skole så vælger at tolke det er forskelligt.
Nogle steder holder de to forældremøder nogle steder får man kun skriftligt
information.

Moderen kan alene og helt uden at informere dig ændre barnets navn. Du skal
af egen drift kontakte præsten for at spørge om drengen har fået nyt
navn.(hvis du finder ud af det)

Og hun kan tage ham med hvorhen hun vil også til udlandet. Men hvis du vil
have ham med på ferie i udlandet (ud over de skandinaviske lande) som skal
hun give tilladelse eller Statsamtet skal udfærdige en afgørelse.

Du må ikke indskrive ham i dit pas uden hendes samtykke. Og hvis hun nægter
ja så er der ikke ret meget at gøre ud over at han får sit eget pas og du
skal hver gang søge om at tage ham med ud af landet.

Og så kan det faktisk godt give nogle konsekvenser hvis hun dør. Hvis man nu
forestiller sig at hun efter endnu et år finder ud af at du nok ser for
meget til drengen og at drengen tager skade af at se dig så tit. For du er
jo ligeglad med han og du har ingen interesseret i ham (syntes hun) ja så
foregår kampen om samvær i amtet. Hvis hun så dør så skal Statsamtet
godkende at du får forældremyndigheden og du skal søge om at få den.

Det sker ikke af sig selv. Så kunne amtet jo godt have sin tvivl om hendes
forældre ikke er mere egnet end dig for hun har jo fortalt i amtet om
hvordan du i virkeligheden er (ifølge hende). Men jeg tror nu nok ikke at
det er din største bekymring. Men du skal søge om at få forældremyndigheden
og godkendes af Statsamtet.

Det vil så absolut ikke, efter min mening, være fornuftigt af afgive
forældremyndigheden. Men omvendt så er det nok meget sikkert at du ikke
vinder en retssag.

Og hvis det nu viser sig at drengen når han bliver 9 år gerne vil bo hos dig
så er det helt sikkert at du ikke vinder en retssag hvis du har afgivet
forældremyndigheden.

Der skal være meget gode grunde til at ændre en forældremyndighedsaftale.

Prøv i første omgang at holde lav profil. og se om hun nu ikke falder til
ro. Det gør hun nok ikke men så bed amtet om en børnesagkyndig rådgivning.

Det er en rådgivning med din ex. og dig og typisk en socialrådgiver som er
tilknyttet amtet.
Socialrådgiveren kan ikke træffe afgørelser men kan hjælpe til at i kan
blive enige om at fortsætte fælles forældremyndighed. Og rådgivningen vil
ikke bruges i en evt. sag senere i amtet.

Hjælper det ikke ja så er der kun en frivillig afgivelse af
forældremyndigheden eller en retssag.

Held og lykke

René


"Lars" <hult@nspimage.dk> skrev i en meddelelse
newsQU9.35346$Hl6.4041186@news010.worldonline.dk...
> Hej
>
> Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1 år
> siden.
> Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
> week-end.
> Vi har fælles forældremyndighed.
> Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
> Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor hos
> hende, så vil hun også have forældremyndigheden.
>
> Så er mine spørgsmål.
> Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?
>
> Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?
>
> Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?
>
> Kan moderen flytte til udlandet.?
>
> Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har det i
> vuggestue, børnehave o.s.v.?
>
> Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
> Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?
>
> Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3 forskellige
> vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.
> Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> løsning, ud over at blive enige, er at få
> forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet "fast".
>
> Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?
>
> Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.
>
> Hilsen Lars
>
>
>
>
>
>

---

"René Eigaard" wrote:

> Hejsa alle og Lars
>
> Jeg tror at du skal tænke dig godt om. Og så lige tænke det igennem en gang
> til.
>
> snip-----en masse fornuftig snak------

Hej rene


se det er *sgu* det jeg kalder er FLOT og velformuleret svar


mvh
brian

---

"brian" <brian@test.dd> skrev i en meddelelse
news:3E282B92.A370A00F@test.dd...
> "René Eigaard" wrote:
>
> > Hejsa alle og Lars
> >
> > Jeg tror at du skal tænke dig godt om. Og så lige tænke det igennem en
gang
> > til.
> >
> > snip-----en masse fornuftig snak------
>
> Hej rene
>
>
> se det er *sgu* det jeg kalder er FLOT og velformuleret svar
>
>
> mvh
> brian
>
Det at afgive forældremyndigheden er en beslutning. Som i dette her tilfælde
vil vare i 16 år. Uden fortrydelses ret for hverken far eller drengen.

Der er kun 3 tilfælde hvor der vil være rimeligt grundlag for at ændre
forældremyndigheden i byretten.

1. Hvis der er væsentlige forandrede forhold
Det kunne være at moderen blev invalid så hun ikke længer er i stand til at
varetage barnets behov.

Men det er også mange forældre der er invalide som sagtens kan varetage
deres barns behov så derfor skal det være meget slemt.

2. Hvis banet direkte lider overlast hos forældremyndighedsindehaveren.

Men der findes familier hvor børnene lider overlast og kommunen hjælper
familierne så derfor skal kommunen have opgivet at hjælpe

3. Hvis moderen hindre samvær.

Men der er muligt at hindre samvær på mange måder uden at man kan påstå at
det er hindring. Barnet kan være syg meget ofte på samværs dage osv. osv.

Derfor mener jeg at det er en meget stor beslutning Lars er ved at skulle
tage og det er meget vigtigt at han også tænker over at det kan blive ret
slemt. Når hun får magten alene.
Der findes fædre som ville give deres højre arm og ben for at få fælles
forældremyndigheden over deres børn.

Som Lars skriver: "Jeg håber da at vi kan blive enige om den fælles
forældremyndighed, men i sidste ende skal det ikke betyde, at det går ud
over vores søn og så må jeg
jo agere ud fra det"

Det tror jeg nu at det kommer til. Hvis den eneste begrundelse er at nu er
drengen hos hende ja så er konflikten begyndt. Og det er nok meget farligt
ikke at deltage i konflikten.

Nu kan det jo være at exen ikke sætter tingene på spidsen men...

MVH

René

---

"René Eigaard" <eigaard@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3e289ae0$0$176$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "brian" <brian@test.dd> skrev i en meddelelse
> news:3E282B92.A370A00F@test.dd...
> > "René Eigaard" wrote:
> >
> > > Hejsa alle og Lars
> > >
> > > Jeg tror at du skal tænke dig godt om. Og så lige tænke det igennem en
> gang
> > > til.
> > >
> > > snip-----en masse fornuftig snak------
> >
> > Hej rene
> >
> >
> > se det er *sgu* det jeg kalder er FLOT og velformuleret svar
> >
> >
> > mvh
> > brian
> >
> Det at afgive forældremyndigheden er en beslutning. Som i dette her
tilfælde
> vil vare i 16 år. Uden fortrydelses ret for hverken far eller drengen.
>
> Der er kun 3 tilfælde hvor der vil være rimeligt grundlag for at ændre
> forældremyndigheden i byretten.
>
> 1. Hvis der er væsentlige forandrede forhold
> Det kunne være at moderen blev invalid så hun ikke længer er i stand til
at
> varetage barnets behov.
>
> Men det er også mange forældre der er invalide som sagtens kan varetage
> deres barns behov så derfor skal det være meget slemt.
>
> 2. Hvis banet direkte lider overlast hos forældremyndighedsindehaveren.
>
> Men der findes familier hvor børnene lider overlast og kommunen hjælper
> familierne så derfor skal kommunen have opgivet at hjælpe
>
> 3. Hvis moderen hindre samvær.
>
> Men der er muligt at hindre samvær på mange måder uden at man kan påstå at
> det er hindring. Barnet kan være syg meget ofte på samværs dage osv. osv.
>
> Derfor mener jeg at det er en meget stor beslutning Lars er ved at skulle
> tage og det er meget vigtigt at han også tænker over at det kan blive ret
> slemt. Når hun får magten alene.
> Der findes fædre som ville give deres højre arm og ben for at få fælles
> forældremyndigheden over deres børn.
>
> Som Lars skriver: "Jeg håber da at vi kan blive enige om den fælles
> forældremyndighed, men i sidste ende skal det ikke betyde, at det går ud
> over vores søn og så må jeg
> jo agere ud fra det"
>
> Det tror jeg nu at det kommer til. Hvis den eneste begrundelse er at nu er
> drengen hos hende ja så er konflikten begyndt. Og det er nok meget farligt
> ikke at deltage i konflikten.
>
> Nu kan det jo være at exen ikke sætter tingene på spidsen men...
>
> MVH
>
> René

Du har så evigt ret. Ovenstående er min egen erfaring - jeg afgav
forældremyndigheden uden videre, for jeg frygtede at fremstå som en
problemskaber, når samværet skulle tilrettelægges. Det fortryder jeg i dag,
for jeg har intet andet end de problemer, som en egoistisk mor skaber. Det
vil være gavnligt, om der er nogen der tager slagsmålet. det burde jeg selv
have gjort. Men kræver altså sin mand at tage det slagsmål, for man er oppe
imod et helt kvindesamfund af velmenende og bedrevidende sagsbehandlere og
jurister.

---

Kære Lars
Jeg fornemmer, du er temmelig frustreret og forstår dig fuldt ud.
Hvis din ex får fuld forældremyndighed betyder det desværre et ja til stort
set alle dine spørgsmål - dog ændrer det ikke på din samkvemsret. Du skal
desuden vide, hvis du går rettens vej, at denne kun kan dømme til den ene
eller den andens part fordel - retten kan ikke påtvinge jer fælles
forældremyndighed, men skal give fuld forældremyndighed til én af
parterne... Held og lykke fra Kristina.
Lars <hult@nspimage.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelseQU9.35346$Hl6.4041186@news010.worldonline.dk...
> Hej
>
> Jeg har en dreng på to år, hvor moderen og jeg gik fra hinanden for 1 år
> siden.
> Jeg har samkvem med drengen, som blev fastsat i statsamtet, hver anden
> week-end.
> Vi har fælles forældremyndighed.
> Nu ønsker moderen at få den fulde forældremyndighed
> Jeg har prøvet at spørge hvorfor og for det svar, at når drengen bor hos
> hende, så vil hun også have forældremyndigheden.
>
> Så er mine spørgsmål.
> Hvad betyder det reelt at jeg opgiver forældremyndigheden. ?
>
> Giver det nogen konsekvenser i tilfælde af moderens død?
>
> Kan moderen foretage navneændring på barnet, uden mit samtykke?
>
> Kan moderen flytte til udlandet.?
>
> Må jeg deltage i forældremøder, få oplysninger om hvordan barnet har det i
> vuggestue, børnehave o.s.v.?
>
> Til sidst hvad kan jeg egentlig bruge forældremyndigheden til?
> Hvad kan manden bruge forældremyndigheden til?
>
> Jeg har oplevet at moderen, har udmeldt / indmeldt ham af 3 forskellige
> vuggestuer, uden at jeg er blevet hørt.
> Hvis man bliver uenige om noget, så virker på mig som om at den eneste
> løsning, ud over at blive enige, er at få
> forældremyndigheden, hvilket moderen vil få, da hun jo har barnet "fast".
>
> Vil det fornuftigste bare være at afgive forældremyndigheden?
>
> Det er nogle af de ting jeg har tænkt over.
>
> Hilsen Lars
>
>
>
>
>
>