/ Forside / Interesser / Dyr / Fisk / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fisk
#NavnPoint
dova 6715
molokyle 2545
Cirkeline.. 2256
dabj 1816
granner01 954
redtop 942
Troldepige 930
PARKENSS 926
pallebhan.. 741
10  Gennie 710
Sommerfugleciklider og vand?
Fra : SantAna Sørensen


Dato : 08-03-01 18:13

Vi har et problem, der går specielt mig noget på.

Vi har et 74l akvarie, godt tilplantet, startet i august og nu
indeholdende: 9 røde neon, 4 bronze-pansermaller samt en mindre sugemalle
jeg ikke kan huske navnet på (den skulle ikke blive mere end 10-12 cm).
OK, der er også en del snegle, men det er ikke problemet.

Vi købte for godt et par uger siden sugemallen og 4 sommerfugleciklider,
men har nu kun sugemallen og en (skrantende) sommerfugleciklide tilbage.
Hvad der gør det endnu værre er at det samme skete da vi prøvede
sommerfugleciklider i efteråret: den første uge går der fint, men efter ca
2 uger bliver de stressede, mister farven, holder op med at spise, bliver
afkræftede og dør. Det tager 3-4 dage, medmindre vi afliver dem inden.
Alle de andre fisk stortrives; jeg synes sjældent jeg har set så flotte
røde neon.

Vi har en mistanke om, at grunden kan være for høj pH. Vi tilsætter
Vitakraft pH minus, men pH kryber opad igen i løbet at få timer, og det er
meget svært at holde den under 7. På den anden side, hvorfor viser det sig
først efter 2 uger? Jeg er også forbavset over hvor voldsomme mængder der
skal til, 35-40 ml til 10 liter vand.

Alle fisk er købt hos Neonfisken i Brønshøj, der gør de ikke andet end at
pH-sænke deres endnu hårdere vand. Ud over pH burde der ikke være noget
specielt galt med vandet. Vi bor i Holte, hårdheden er målt til ca 18GH og
jeg kan hverken finde nitrit eller nitrat i akvarievandet. Temp 25ºC. Vi
skifter ca 10% hver uge.

Det kan tilføjes at vi tidligere har holdt Tanginykiaciklider uden problemer.

Hvad er andres erfaringer med sommerfugleciklider og hårdt vand?

Gode råd om vandtilberedning modtages gerne! Det må kunne gøres billigere
end med pH-minus. Fosforsyre?

Vi vil nok sænke hårdheden, men mente at det var bedst at vente til vi
havde introduceret fiskene for ikke at give dem et chock.

Er der andre små, sydamerikanske ciklider til en tank som ovennævnte som
er mindre følsomme?

mvh, Martin

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408930
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste