---

Stod lige og kogte æg her til morgen og kom til at tænke på hvornår ægene
egentlig varmes mest op.

Hvis vandet i gryden koger, så kommer der en masse dampbobler fra bunden og
boblerne omgiver til en vis grad æget. Da dampen har en lavere
varmekapacitet end flydende vand, så vil det vel afgive mindre energi selvom
det har en lidt højere temperatur.
Koger vandet derimod ikke, så vil æget være totalt omgivet af knap 100
grader varmt vand som kan overføre mere energi.

Det betyder så at det er dobbelt dumt at skrue for højt op for varmen. Dels
skal der bruges energi til faseskiftet og dels virker damp ikke lige så
godt. Er det korrekt forstået?

---

WarSnail skrev:

>Hvis vandet i gryden koger, så kommer der en masse dampbobler fra bunden og
>boblerne omgiver til en vis grad æget. Da dampen har en lavere
>varmekapacitet end flydende vand, så vil det vel afgive mindre energi selvom
>det har en lidt højere temperatur.

Det er forkert. Damp afgiver to slags energi. Først afgives der
den energi der frigives når dampen fortætter til vand, og
derefter afgiver det energi på samme måde som kogende varmt vand
fordi det er det det (nu) er. Det er forklaringen på at damp
giver forbrændinger forbavsende hurtigt og voldsom hvis man
kommer i berøring med det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:1bsf1v433qiv5d6gr25cnr5hgij5omj69u@news.stofanet.dk...
> >Hvis vandet i gryden koger, så kommer der en masse dampbobler fra bunden
og
> >boblerne omgiver til en vis grad æget. Da dampen har en lavere
> >varmekapacitet end flydende vand, så vil det vel afgive mindre energi
selvom
> >det har en lidt højere temperatur.
>
> Det er forkert. Damp afgiver to slags energi. Først afgives der
> den energi der frigives når dampen fortætter til vand, og
> derefter afgiver det energi på samme måde som kogende varmt vand
> fordi det er det det (nu) er. Det er forklaringen på at damp
> giver forbrændinger forbavsende hurtigt og voldsom hvis man
> kommer i berøring med det.
>

Boblerne i vandet er vel også med til at skab en form for cirkulation af
vand omkring ægget hvilket hjælper med at holde temperaturen omkring ægget
oppe...?

MVH
Thomas

---

Vi kan enten:

1) Lave en 500-idlægs tråd med ideer, hvor den ene er værre end den anden

2) Gennemføre eksperimentet og finde sandheden.

Kog et æg ved normal kogepladeindstilling. Her skal der komme masser af
dampbobler, som der plejer. Kog straks efter et andet æg ved højeste
kogepladeindstilling.

Lad nu begge æg afkøle helt i mindst 30 minutter. Dette gøres for at mindske
tidsforskellen mellem kogetidspunktet (du er nød til at koge dem efter
hinanden, da du skal bruge samme gryde og kogeplade for at eksperimentet er
bedst).

Kog æggene lige længe, så de i konsistens burde befinde sig mellem blødkogt
og hårdkogt - da vil det være lettest at se forskelle i konsistensen, når du
til sidst undersøger dem for at finde ud af hvilket æg der er kogt mest.

Se også http://cph.ing.dk/konf/root/tekmil/html/1807.all.html#1830 . Der har
lige været en debat om kogende vand på ing.dk :)

Lasse

---

> 2) Gennemføre eksperimentet og finde sandheden.
> Kog æggene lige længe, så de i konsistens burde befinde sig mellem
blødkogt
> og hårdkogt - da vil det være lettest at se forskelle i konsistensen, når
du
> til sidst undersøger dem for at finde ud af hvilket æg der er kogt mest.

Problemet her er, at du nok får svært ved at finde 2 helt identiske æg, hvad
angår såvel størrelse og vægt som blomme/hvide-forhold, skaltykkelse osv.
Dette må have tilsvarende stor indflydelse på æggenes konsistens ved den
efterfølgende sammenligning?!


mvh
Kim Jensen

---

"Kim Jensen" <kj@jmt.dk> writes:
> Problemet her er, at du nok får svært ved at finde 2 helt identiske æg, hvad
> angår såvel størrelse og vægt som blomme/hvide-forhold, skaltykkelse osv.
> Dette må have tilsvarende stor indflydelse på æggenes konsistens ved den
> efterfølgende sammenligning?!

Hmm.... man kunne også prøve med et stegetermometer :)

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

> Problemet her er, at du nok får svært ved at finde 2 helt identiske æg,
hvad
> angår såvel størrelse og vægt som blomme/hvide-forhold, skaltykkelse osv.
> Dette må have tilsvarende stor indflydelse på æggenes konsistens ved den
> efterfølgende sammenligning?!

Ja kan godt være.

Men det kan man teste i et separat forsøg: Kog et stort og et lille æg og
undersøg dem.

Lasse

---

Kim Jensen skrev:
> Problemet her er, at du nok får svært ved at finde 2 helt identiske æg,
hvad
> angår såvel størrelse og vægt som blomme/hvide-forhold, skaltykkelse osv.
> Dette må have tilsvarende stor indflydelse på æggenes konsistens ved den
> efterfølgende sammenligning?!

Man kunne evt. også prøve med 1.000.000 forskellige æg fra forskellige
lande, forskellige producenter og forskellige hønseracer ... man kunne også
lade være!

---

> > Problemet her er, at du nok får svært ved at finde 2 helt identiske æg,
> Man kunne evt. også prøve med 1.000.000 forskellige æg fra forskellige
> lande, forskellige producenter og forskellige hønseracer ... man kunne
også
> lade være!

Og DIN pointe er så at...?


mvh
Kim Jensen

---

"Kim Jensen" <kj@jmt.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1d5bb2$0$83845$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > > Problemet her er, at du nok får svært ved at finde 2 helt identiske
æg,
> > Man kunne evt. også prøve med 1.000.000 forskellige æg fra forskellige
> > lande, forskellige producenter og forskellige hønseracer ... man kunne
> også
> > lade være!
>
> Og DIN pointe er så at...?

Måske at finde ud af om forskellen på 2 æg er så stor at den påvirker det
andet forsøg?