/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Jordens bane
Fra : L F Clausen


Dato : 30-12-02 21:58

Jeg har et spørgsmål vedrørende Jordens bane: Den er så vidt jeg ved
ikke helt cirkelformet, men hvad så med banens omkreds? Er den stadig
360 grader som en cirkel?

Med Venlig hilsen Leo


 
 
Peter Ole Kvint (30-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 30-12-02 22:06

L F Clausen wrote:

> Jeg har et spørgsmål vedrørende Jordens bane: Den er så vidt jeg ved
> ikke helt cirkelformet, men hvad så med banens omkreds? Er den stadig
> 360 grader som en cirkel?

Nej, der mangler et stykke i den ene side og
der er alt for meget i den anden side.

Hvor mange grader går der på en oval?




Magnus Rohde (30-12-2002)
Kommentar
Fra : Magnus Rohde


Dato : 30-12-02 22:56

L F Clausen <lfclausen@msncom> wrote:

> Jeg har et spørgsmål vedrørende Jordens bane: Den er så vidt jeg ved
> ikke helt cirkelformet, men hvad så med banens omkreds? Er den stadig
> 360 grader som en cirkel?

Ja, graderne er bare "ikke lige lange" hele vejen rundt.

Magnus

L F Clausen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : L F Clausen


Dato : 31-12-02 01:16



Magnus Rohde wrote:

> Ja, graderne er bare "ikke lige lange" hele vejen rundt..

Ok, tak!

Men betyder det så, at f.eks. 270 grader i denne bane vil repræsentere
den samme dag altid? Eller ville præcessionen spille ind her?



Jørgen Rasmussen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 31-12-02 11:29

L F Clausen wrote:

> Men betyder det så, at f.eks. 270 grader i denne bane vil repræsentere
> den samme dag altid? Eller ville præcessionen spille ind her?

Skudåret må vel også spille ind, da det varer godt og vel 365,25 dage at
komme rundt om solen.

Dermed vil der være lidt forskel fra det ene år til det næste.

Til dit spørgsmål kl. 04:06:
Det lyder sandsynligt, ja, udfra Jeppe's svar, at 1/12 af et år ikke
svarer til 30 grader.

Og en måned er jo heller ikke konstant, men varer 24 timer gange 28 til 31
dage.


--
Mvh. Jørgen

Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/



Henry Vest (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Henry Vest


Dato : 31-12-02 13:22

Jørgen Rasmussen skrev:

> Skudåret må vel også spille ind, da det varer godt og vel 365,25 dage at
> komme rundt om solen.

Nej, et år er KNAPT 365,25 dage. Det er normalt ikke skudår i år der er
delelige med 100, dog er det i år der også er delelige med 400.

--
Henry Vest


Jørgen Rasmussen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 31-12-02 17:15

Henry Vest wrote:

>
> Nej, et år er KNAPT 365,25 dage. Det er normalt ikke skudår i år der er
> delelige med 100, dog er det i år der også er delelige med 400.

OK, jeg huskede forkert.!

--
Mvh. Jørgen



Jeppe Stig Nielsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-12-02 01:23

Magnus Rohde wrote:
>
> > Jeg har et spørgsmål vedrørende Jordens bane: Den er så vidt jeg ved
> > ikke helt cirkelformet, men hvad så med banens omkreds? Er den stadig
> > 360 grader som en cirkel?
>
> Ja, graderne er bare "ikke lige lange" hele vejen rundt.

For eksempel inddeler astrologer (Gud hjælpe dem) banen i tolv stykker
på hver præcis 30 grader. Men da Jordens bane ikke er cirkelrund, vil
der ikke være lige lang tid i hvert af de tolv stykker. Prøv at tælle
antallet af døgn i Stenbukkens tegn (hvor farten er størst) med antallet
af døgn i Krebsens tegn.

(Teknisk set er det nok himlen set fra Jorden de inddeler i tolv
stykker, men det er ækvivalent med det jeg siger.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

L F Clausen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : L F Clausen


Dato : 31-12-02 04:07



Jeppe Stig Nielsen wrote:

> For eksempel inddeler astrologer (Gud hjælpe dem) banen i tolv stykker
> på hver præcis 30 grader. Men da Jordens bane ikke er cirkelrund, vil
> der ikke være lige lang tid i hvert af de tolv stykker. Prøv at tælle
> antallet af døgn i Stenbukkens tegn (hvor farten er størst) med antallet
> af døgn i Krebsens tegn.


Vil det sige, at der IKKE kan regnes med en måneds længde, da
hastigheden en måned gennemløbes på er forskellig alt efter hvilken tid
på året vi taler om?


Jeppe Stig Nielsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-12-02 11:27

L F Clausen wrote:
>
> > For eksempel inddeler astrologer (Gud hjælpe dem) banen i tolv stykker
> > på hver præcis 30 grader. Men da Jordens bane ikke er cirkelrund, vil
> > der ikke være lige lang tid i hvert af de tolv stykker. Prøv at tælle
> > antallet af døgn i Stenbukkens tegn (hvor farten er størst) med antallet
> > af døgn i Krebsens tegn.
>
> Vil det sige, at der IKKE kan regnes med en måneds længde, da
> hastigheden en måned gennemløbes på er forskellig alt efter hvilken tid
> på året vi taler om?

Ja. Ifølge http://horoskop.jubii.dk/ er

Krebsen: 21.06-23.07 (altså 32 døgn)

Stenbukken: 22.12-20.01 (altså 29 døgn)

I min udregning af antallet af døgn har jeg ikke talt slutdagen med.

Hvis alle stjernetegn var lige lange, skulle de hver være

365 døgn/12 = 30,4 døgn

Grunden til at jeg har valgt netop Krebsen og Stenbukken, er at Jorden
er fjernest fra Solen omkring den 4. juli (aphelium), og nærmest omkring
4. januar (perihelium). Se de præcise datoer på

http://aa.usno.navy.mil/data/docs/EarthSeasons.html

Man bemærker at der må være flest Krebse (som undertegnede).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Jeppe Stig Nielsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-12-02 12:06

Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Ja. Ifølge http://horoskop.jubii.dk/ er
>
> Krebsen: 21.06-23.07 (altså 32 døgn)
>
> Stenbukken: 22.12-20.01 (altså 29 døgn)

Er der for resten nogen der kan anbefale et bestemt *webbaseret* program
der kan udregne de præcise datoer og klokkeslæt for hvornår de enkelte
stjernetegn begynder for et givet år (fx for 1970)?

Rent astronomisk er det jeg ønsker, jo de eksakte tidspunkter for hvor-
når Solens rektascension (»himmel-længdegrad«) er præcis 0 timer;
2 timer; 4 timer; ...

Jeg ved godt at man kan downloade store, smarte, gratis astronomi-
programmer og installere dem på sin computer, men det jeg tænkte på,
var blot en hjemmeside hvor man udfylder årstallet mv. og klikker på
en knap.

Followup tilbage til dk.videnskab.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Alex Bach Andersen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Alex Bach Andersen


Dato : 31-12-02 15:31

In message <3E1179FB.E0028ECA@jeppesn.dk>
date 31 Dec, wrote a daemon named Jeppe Stig Nielsen:


>Jeg ved godt at man kan downloade store, smarte, gratis astronomi-
>programmer og installere dem på sin computer, men det jeg tænkte på,
>var blot en hjemmeside hvor man udfylder årstallet mv. og klikker på
>en knap.
>
Prøv at kigge på http://www.astro.ch/ ellers er Astrolog
(http://www.astrolog.org) ganske gratis og til et væld af platforme.

>Followup tilbage til dk.videnskab.
>
*gys*

--
Alex Bach Andersen, freelance conductor UIN: 8285066
NodeSats/MusicTypesetting - Acorn RISC PC 600 - StrongARMed
Copenhagen,Denmark http://isa.dknet.dk/~alexbach/
..... Click..Click..Click..darn, out of taglines!

Morten Larsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Morten Larsen


Dato : 31-12-02 11:42

> For eksempel inddeler astrologer (Gud hjælpe dem) banen i tolv stykker
> på hver præcis 30 grader. Men da Jordens bane ikke er cirkelrund, vil
> der ikke være lige lang tid i hvert af de tolv stykker. Prøv at tælle
> antallet af døgn i Stenbukkens tegn (hvor farten er størst) med antallet
> af døgn i Krebsens tegn.

Hmm, jeg har bemærket at min kone skifter stjernetegn
ind i mellem det er lidt efter hvilken astrolog der har
lavet horoskober. Hendes fødselsdag er 2308 og hun
har vekslet lidt mellem Løve og Jomfru. Hvilket stjernetegn
er hun videnskabligt ?, og hvorfor har nogen en anden mening ?

Morten



Jeppe Stig Nielsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-12-02 12:11

Morten Larsen wrote:
>
> Hmm, jeg har bemærket at min kone skifter stjernetegn
> ind i mellem det er lidt efter hvilken astrolog der har
> lavet horoskober. Hendes fødselsdag er 2308 og hun
> har vekslet lidt mellem Løve og Jomfru. Hvilket stjernetegn
> er hun videnskabligt ?, og hvorfor har nogen en anden mening ?

Vi skal bruge hendes fødselsår samt det præcise klokkeslæt (med hen-
syn til en kendt tidszone, fx dansk »sommertid«) for at kunne sige om
Solens rektascension er større eller mindre end 10 timer. (Det er
RA = 10 timer der er grænsen mellem Løven og Jumfruen.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Morten Larsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Morten Larsen


Dato : 31-12-02 12:57


"> Vi skal bruge hendes fødselsår samt det præcise klokkeslæt (med hen-
> syn til en kendt tidszone, fx dansk »sommertid«) for at kunne sige om
> Solens rektascension er større eller mindre end 10 timer. (Det er
> RA = 10 timer der er grænsen mellem Løven og Jumfruen.)
>

Det kommer her, håber på svar

23-08-71 kl 00.15 det må jo være dansk sommertid

Morten



Thomas Thorsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 31-12-02 13:14

Morten Larsen SKREV:

> 23-08-71 kl 00.15 det må jo være dansk sommertid

Der var ikke sommertid dengang.

TT




Morten Larsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Morten Larsen


Dato : 31-12-02 14:34


"Thomas Thorsen" <usenet@thomasthorsen.dk> skrev i en meddelelse
news:aus1m5$cvu$1@dknews.tiscali.dk...
> Morten Larsen SKREV:
>
> > 23-08-71 kl 00.15 det må jo være dansk sommertid
>
> Der var ikke sommertid dengang.
>

Hæ - jamen det kan jo være afgørende, jeg tænkte
ikke lige på den detalje med indførelsen af sommertid

Har nogen et bud på min kones stjernetegn ?

Morten



Inger Pedersen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 31-12-02 13:18


"Morten Larsen" <hos@larsenNOSPAM.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse

> 23-08-71 kl 00.15 det må jo være dansk sommertid
>
> Morten

Der var ikke dansk sommertid i 1971 - jeg husker ikke, hvornår den blev
indført, men det var efter, vi kom i EF.
Hilsen Inger



Thomas Thorsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 31-12-02 13:36

Inger Pedersen skrev:

> jeg husker ikke, hvornår den blev indført,

Den blev indført i Danmark i 1980.

TT



Jørgen Rasmussen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 31-12-02 17:18

Thomas Thorsen wrote:

> Inger Pedersen skrev:
>
> > jeg husker ikke, hvornår den blev indført,
>
> Den blev indført i Danmark i 1980.

Er du sikker på det.? Ja, den ensartede EF/EU sommertid måske.

Men for Danmark startede det da vist i forbindelse med energikrisen.
Og det var ca. 1974.


--
Mvh. Jørgen

Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/



Klaus Alexander Seis~ (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 31-12-02 17:37

Jørgen Rasmussen skrev:

>> [Sommertiden] blev indført i Danmark i 1980.
>
> Er du sikker på det.? Ja, den ensartede EF/EU sommertid måske.
>
> Men for Danmark startede det da vist i forbindelse med energikrisen.
> Og det var ca. 1974.

Iflg. <http://home2.inet.tele.dk/jbak/sommertid/idanmark.htm> har der
ikke været sommertid i Danmark mellem 1948 og 1980.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Thomas Thorsen (01-01-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 01-01-03 12:17

Jørgen Rasmussen skrev:

> Er du sikker på det.?

Ja.

> Ja, den ensartede EF/EU sommertid måske.

1981 er vist det første år med delvis EF-harmoniserede datoer.
EU-sommertiden blev først helt standardiseret i 1996 hvor kontinentet og
de britiske øer fik samme sommertidsdatoer.

> Men for Danmark startede det da vist i forbindelse med
> energikrisen. Og det var ca. 1974.

Der var ikke sommertid i forbindelse med energikrisen omkring 1974. Før
det har der kun været sommertid i forbindelse med de to verdenskrige.

TT




Filip Larsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 31-12-02 13:26

Jeppe Stig Nielsen skrev

> Det er RA = 10 timer der er grænsen mellem Løven og Jumfruen.

Hvilket igen viser hvor fjollet astrologi er, da solen, pga. jordens
præcesseren siden astrologien blev "opfundet", faktisk først befinder sig
"fysisk" i Jomfruen ved RA omkring 11h30m. Præcession har åbenbart ikke
rigtig kunne slå an i astrologi :)


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Martin Larsen (31-12-2002)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 31-12-02 22:14


"Filip Larsen" <filip.larsen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:aus29d$pbv$1@news.cybercity.dk...
> Jeppe Stig Nielsen skrev
>
> > Det er RA = 10 timer der er grænsen mellem Løven og Jumfruen.
>
> Hvilket igen viser hvor fjollet astrologi er, da solen, pga. jordens
> præcesseren siden astrologien blev "opfundet", faktisk først befinder sig
> "fysisk" i Jomfruen ved RA omkring 11h30m. Præcession har åbenbart ikke
> rigtig kunne slå an i astrologi :)
>
Hipparchos opdagede præcessionen i det 2. årh. f.v.t. Så fænomenet
har været velkendt af astrologer fx Tyge Brahe. Nogle mener den
var kendt meget tidligere, men et definitivt bevis fås måske ikke.
Men at vi nu er på vej ud af Fiskenes alder og på vej ind i
Vandmandens, har vel de fleste hørt - og det er næppe astronomer
der har fundet på dette
Altså tegnene og konstellationerne er ikke afhængige af hinanden
for en astrolog.

Mvh
Martin



Henning Makholm (01-01-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-01-03 21:36

Scripsit "Filip Larsen" <filip.larsen@mail.dk>
> Jeppe Stig Nielsen skrev

> > Det er RA = 10 timer der er grænsen mellem Løven og Jumfruen.

> Hvilket igen viser hvor fjollet astrologi er, da solen, pga. jordens
> præcesseren siden astrologien blev "opfundet", faktisk først befinder sig
> "fysisk" i Jomfruen ved RA omkring 11h30m. Præcession har åbenbart ikke
> rigtig kunne slå an i astrologi :)

Tja, er spørgsmålet ikke bare om man udmåler "stjernetegnene" efter
fiksstjernerne eller forårspunktet? Begge dele ville så vidt jeg kan
se give lige stor (eller lille) mening udfra mit ringe kendskab til
astrologernes grundpostulater.

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

Filip Larsen (02-01-2003)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 02-01-03 17:52

Henning Makholm skrev

> Tja, er spørgsmålet ikke bare om man udmåler "stjernetegnene" efter
> fiksstjernerne eller forårspunktet?

Mig bekendt inddeler man blot ekliptika i 12 30-graders tegn, startende med
vædderen fra forårspunktet uanset, at solen astronomisk set er i Fiskene på
det tidspunkt. Fiksstjerner har vist ingen betydning.

> Begge dele ville så vidt jeg kan se give lige stor (eller lille) mening
udfra mit ringe kendskab til
> astrologernes grundpostulater.

Jeg er helt enig og ville blot henvise til endnu et punkt hvor astrologi
benytter sig af astronomiske begreber til at "skjule", at det
beregningsmæssige grundlag egentlig er ganske arbitrært. Hvilket nok ikke
overrasker ret mange af denne gruppes læsere.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Martin Larsen (02-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 02-01-03 18:09


"Filip Larsen" <filip.larsen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:av1qj8$486$1@news.cybercity.dk...
> Henning Makholm skrev
>
> > Tja, er spørgsmålet ikke bare om man udmåler "stjernetegnene" efter
> > fiksstjernerne eller forårspunktet?
>
> Mig bekendt inddeler man blot ekliptika i 12 30-graders tegn, startende med
> vædderen fra forårspunktet uanset, at solen astronomisk set er i Fiskene på
> det tidspunkt. Fiksstjerner har vist ingen betydning.
>
> > Begge dele ville så vidt jeg kan se give lige stor (eller lille) mening
> udfra mit ringe kendskab til
> > astrologernes grundpostulater.
>
> Jeg er helt enig og ville blot henvise til endnu et punkt hvor astrologi
> benytter sig af astronomiske begreber til at "skjule", at det
> beregningsmæssige grundlag egentlig er ganske arbitrært. Hvilket nok ikke
> overrasker ret mange af denne gruppes læsere.
>
Nå, så forstod du ikke hvad jeg skrev før. Så kunne du måske sige hvad
du ikke forstår?
Astrologiens beregningsmæssige grundlag er bestemt ikke arbitrært.
Enhver kan med en PC lave et horoskop, som vil være det samme
ved de samme inddata.

Mvh
Martin



Sven Nielsen (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 03-01-03 00:41

In article <av1rkv$1jl$1@sunsite.dk>, mlarsen@post7.tele.dk says...

> Astrologiens beregningsmæssige grundlag er bestemt ikke arbitrært.
> Enhver kan med en PC lave et horoskop, som vil være det samme
> ved de samme inddata.

Om man så bruger det horoskop eller en kop med kaffegrums som
udgangspunkt, når man prøver at spå, kommer ud på et. Dermed er
horoskopet også "arbitrært" - omend ikke just tilfældigt.

Med venlig hilsen Sven.

Martin Larsen (03-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 03-01-03 18:54


"Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en meddelelse news:MPG.187eec78cb26bf2f9896b0@news.inet.tele.dk...
> In article <av1rkv$1jl$1@sunsite.dk>, mlarsen@post7.tele.dk says...
>
> > Astrologiens beregningsmæssige grundlag er bestemt ikke arbitrært.
> > Enhver kan med en PC lave et horoskop, som vil være det samme
> > ved de samme inddata.
>
> Om man så bruger det horoskop eller en kop med kaffegrums som
> udgangspunkt, når man prøver at spå, kommer ud på et. Dermed er
> horoskopet også "arbitrært" - omend ikke just tilfældigt.
>
Så mangler du kun at bevise at morlille er høne. Måske Filip Larsen
kan hjælpe dig?

Mvh
Martin



Filip Larsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 04-01-03 23:54

Martin Larsen skrev

> Så mangler du kun at bevise at morlille er høne. Måske Filip Larsen
> kan hjælpe dig?

Hvad har du gang i her?


--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Jeppe Stig Nielsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 04-01-03 14:48

Sven Nielsen wrote:
>
> Om man så bruger det horoskop eller en kop med kaffegrums som
> udgangspunkt, når man prøver at spå, kommer ud på et. Dermed er
> horoskopet også "arbitrært" - omend ikke just tilfældigt.

Jeg foretrækker personligt at bruge kaffegrums da de processer der
bestemmer hvordan grumset lander, faktisk er ganske indviklede. De
kan ikke let forudsiges ved beregninger, i modsætning til planeternes
bevægelser som kan forudbestemmes med en relativ usikkerhed på langt
under en milliardtedel.

At spå efter planeternes stilling svarer til at spå efter den store
og den lille visers placiring på et ur: Begge dele er lige forud-
sigelige; i begge tilfælde følges simple bevægelseslove som kan
forudberegnes med stor sikkerhed.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Larsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-01-03 16:25

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3E16E605.B9F6DDDD@jeppesn.dk...
>
> At spå efter planeternes stilling svarer til at spå efter den store
> og den lille visers placiring på et ur: Begge dele er lige forud-
> sigelige; i begge tilfælde følges simple bevægelseslove som kan
> forudberegnes med stor sikkerhed.
>
Og hvad har din kaffegrums så lært dig ???
Du skylder nok her at påpege at et system med mere end to legemer
ikke kan beregnes.
Naturlovene er kun modeller og spørgsmål om deternisme kan ikke
bevises.

Mvh
Martin



Jeppe Stig Nielsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 04-01-03 16:41

Martin Larsen wrote:
>
> Og hvad har din kaffegrums så lært dig ???

Jeg forudså 11. september 2001. Jeg kunne dog ikke se at der skulle
være noget usædvanligt ved dagen.

> Du skylder nok her at påpege at et system med mere end to legemer
> ikke kan beregnes.
> Naturlovene er kun modeller og spørgsmål om deternisme kan ikke
> bevises.

Det er rigtigt nok. Men med computere kan man forudbestemme positionen
af planeterne på et givet tidspunkt i fremtiden med nogle få km's
usikkerhed (afstandene i Solsystemet når over 1 mia. km).

Jeg tror ikke man kan forudsige positionen af den store viser på et
almindeligt billigt ur med samme relative præcission.

Hvorvidt Solsytemet, viser-ure, menneskelivet og/eller verdenshistorien
er deterministiske (eller om arten af den kausale forbindelse mellem
disse forskellige systemer), vil jeg intet skrive om.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Larsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-01-03 17:15


"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3E17009D.C5EDA00A@jeppesn.dk...
>
> Hvorvidt Solsytemet, viser-ure, menneskelivet og/eller verdenshistorien
> er deterministiske (eller om arten af den kausale forbindelse mellem
> disse forskellige systemer), vil jeg intet skrive om.
>
Er det et eksempel på et logisk paradox?

Mvh
Martin



Jeppe Stig Nielsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 04-01-03 21:10

Martin Larsen wrote:
>
> Er det et eksempel på et logisk paradox?

Tilstræbt humor.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Larsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-01-03 16:31


"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3E16E605.B9F6DDDD@jeppesn.dk...

> At spå efter planeternes stilling svarer til at spå efter den store
> og den lille visers placiring på et ur: Begge dele er lige forud-
> sigelige; i begge tilfælde følges simple bevægelseslove som kan
> forudberegnes med stor sikkerhed.
>
Og hvad har din kaffegrums så lært dig ???
Du skylder nok her at påpege at et system med mere end to legemer
ikke kan beregnes.
Naturlovene er kun modeller og spørgsmål om determinisme kan ikke
bevises.

Mvh
Martin



Filip Larsen (04-01-2003)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 04-01-03 23:52

Jeg skrev

> > Jeg er helt enig og ville blot henvise til endnu et punkt hvor astrologi
> > benytter sig af astronomiske begreber til at "skjule", at det
> > beregningsmæssige grundlag egentlig er ganske arbitrært. Hvilket nok
ikke
> > overrasker ret mange af denne gruppes læsere.

og Martin Larsen svarede

> Nå, så forstod du ikke hvad jeg skrev før. Så kunne du måske sige hvad
> du ikke forstår?

Jeg synes ikke jeg i mit indlæg specielt gav udtryk for, at der var noget
jeg ikke forstod? Men hvis du mener det modsatte skal jeg da ikke forhindre
dig i at forklare.

Astrologien har fra begyndelsen helt klart brugt astronomiske beregninger
som en del af sit forklaringsgrundlag overfor lægfolk, da planeternes
vandring over himlen historisk altid har været forbundet med guddommelig
orden. Da man så på et tidspunkt begynder at blive præcis nok i sine
målinger til, at præcessionen bliver "synlig", så vælger man astrologisk at
se bort fra dette fænomen. Hvis jeg må citere en fordansket Jeff Mayo i
"Astrologi", Hassings Håndbøger 1972:

"Dyrekredstegnene har kun en mytologisk forbindelse med de konstellationer,
som bærer deres navne. Denne teori om, at dyrekredstegnene er i korrelation
med Jordens bane om Solen, kan synes noget "lang ude"; men De vil være i
stand til selv at finde ud af, at disse 12 sektorer af ekliptika virkelig
svarer til disse dyrekredstypers karakteristika, og at denne forbindelse så
at sige "synkroniseres" over på en tid-rum-basis, der er underkastet de
samme principper, som de magnetiske Jord-Sol-områder og det menneskelige liv
er underkastet." -- citat slut.

Solens position i dyrekredsen er afgørende for "udfaldet" af et horoskop,
men alligevel gives der intet svar på hvorfor solen står i vædderens tegn i
et betemt tidsrum af året. Der henvises blot til, at man ved gennemgang af
tegnene i dyrekredsen selv vil finde ud af, at sådan må det nu engang være.
Jeg tror nu blot, at forfatteren (bevist eller ubevist) håber læseren vil
glemme, at her er der et ubevaret spørgsmål.

At jeg så netop fokuserer på dette ene ubesvarede spørgsmål når astrologien
i øvrigt har en sand syndflod af ubesvarede spørgsmål, er nok fordi det er
en kæphest jeg ynder at ride på når dette emne kommer op. På den anden side
ønsker jeg heller ikke at trætte folk unødigt, så med mindre du har en god
grund til at vi skal fortsætte vil jeg egentlig helst sætte hesten tilbage i
stalden (for en tid :).


> Astrologiens beregningsmæssige grundlag er bestemt ikke arbitrært.
> Enhver kan med en PC lave et horoskop, som vil være det samme
> ved de samme inddata.

Andre har så udemærket forklaret hvordan "arbitrær" skal forstås i denne
sammenhæng og hvad man lige så godt kunne basere sine beregninger på, så jeg
vil ikke trampe yderligere i det.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Martin Larsen (05-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-01-03 01:39


"Filip Larsen" <filip.larsen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:av7ofg$22j7$1@news.cybercity.dk...
> Jeg skrev
>
> > > Jeg er helt enig og ville blot henvise til endnu et punkt hvor astrologi
> > > benytter sig af astronomiske begreber til at "skjule", at det
> > > beregningsmæssige grundlag egentlig er ganske arbitrært. Hvilket nok
> ikke
> > > overrasker ret mange af denne gruppes læsere.
>
> og Martin Larsen svarede
>
> > Nå, så forstod du ikke hvad jeg skrev før. Så kunne du måske sige hvad
> > du ikke forstår?
>
> Jeg synes ikke jeg i mit indlæg specielt gav udtryk for, at der var noget
> jeg ikke forstod? Men hvis du mener det modsatte skal jeg da ikke forhindre
> dig i at forklare.
>
Det fremgår at du mener at have leveret et lemlæstende slag mod astrologien
ved at hævde at astrologerne har problemer med præcessionen. Så svarede
jeg at astrologernes velkendte snak om at vi nu går fra Fiskenes til
Vandmandens alder viser at astologerne har glimrende rede på dette
forhold - så meget at de opererer med disse "aldre" af ca 2150 års
varighed, med hver deres karakteristika.

> Da man så på et tidspunkt begynder at blive præcis nok i sine
> målinger til, at præcessionen bliver "synlig", så vælger man astrologisk at
> se bort fra dette fænomen.

Her gentager du din uvidenhed for 3. gang. Det er også vanskeligt at se
hvorledes din påstand harmonerer med at forårspunktet befandt sig i
*konstellationen* Aries 2000 år f.v.t.

Astrologiske og andre mystiske forestillinger om himmelrummet
er grundlaget for den moderne astronomi, som vel først starter med
Galilei (som også lavede horoskoper).
Det piner mig lidt når helt uvidende personer fører sig højrøstet frem
med usande postulater og en ignorant holdning til afvigende anskuelser.

Mvh
Martin



Filip Larsen (05-01-2003)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 05-01-03 14:56

Martin Larsen skrev

> Det fremgår at du mener at have leveret et lemlæstende slag mod
astrologien
> ved at hævde at astrologerne har problemer med præcessionen.

"Lemlæstende" vil jeg ikke kalde det. Blot endnu et forhold, som jeg også
har sagt.

> Så svarede
> jeg at astrologernes velkendte snak om at vi nu går fra Fiskenes til
> Vandmandens alder viser at astologerne har glimrende rede på dette
> forhold - så meget at de opererer med disse "aldre" af ca 2150 års
> varighed, med hver deres karakteristika.

Jeg må have glippet dit indlæg i første omgang, beklager. Jeg er ikke uenig
i, at astrologiske aldre kan siges at svare til forårspunktets vandring. Men
da jeg for 15 år siden lærte at lægge horoskop (manuelt vha. tabeller, papir
og blyant) blev der ingen steder taget højde for nogen alder. Man slogs
simpelthen solens længdegrad op i Raphaels tabel og brugte den direkte i de
videre beregninger, svarende til mit postulat om, at solen står i vædderens
tegn i perioden efter d. 21 marts. Er du uenig i det?


> > Da man så på et tidspunkt begynder at blive præcis nok i sine
> > målinger til, at præcessionen bliver "synlig", så vælger man astrologisk
at
> > se bort fra dette fænomen.
>
> Her gentager du din uvidenhed for 3. gang. Det er også vanskeligt at se
> hvorledes din påstand harmonerer med at forårspunktet befandt sig i
> *konstellationen* Aries 2000 år f.v.t.

Det er jo netop en del af pointen. Oprindelig fulgtes solens position i hhv.
stjernebillederne og dyrekredsen hinanden af samme navn. I dag er de ude af
trit med lidt over 1 tegn. Er du uenig i disse to forhold?

Jeg forsøger ikke at komme med en historisk korrekt genfortælling af hvorfor
astrologien har valgt ikke at inkludere forårspunktets vandring i solens
position i dyrekredsen, jeg kan blot konstaterer, at det gør den ikke, samt
at det "passede" sammen engang. Min henvisning til, at dette forhold så nok
skyldes præcession ikke var et "anerkendt" fænomen for 4000 år siden er i
denne sammenhæng mindre interessant.


> Astrologiske og andre mystiske forestillinger om himmelrummet
> er grundlaget for den moderne astronomi, som vel først starter med
> Galilei (som også lavede horoskoper).

Jeg mener ikke, at jeg har givet udtryk for noget andet.

> Det piner mig lidt når helt uvidende personer fører sig højrøstet frem
> med usande postulater og en ignorant holdning til afvigende anskuelser.

Det er muligt jeg fører mig højrøstet frem, og at mine postulater kan være
usande, men resten kan jeg ikke identificerer mig med. Jeg har dog bemærket,
at dine svar til mig har taget en drejning over mod det mere personlige, og
så gerne, at vi kom tilbage til noget mere konstruktivt. Hvis du fx. ikke
mener jeg forstår dine argumenter, behøver det jo ikke at betyde, at jeg er
ignorant. Jeg kunne jo fx. blot have misforstået dem, eller du kunne have
misforstået mine.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Jeppe Stig Nielsen (05-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 05-01-03 16:16

Filip Larsen wrote:
>
> Det er jo netop en del af pointen. Oprindelig fulgtes solens position i hhv.
> stjernebillederne og dyrekredsen hinanden af samme navn. I dag er de ude af
> trit med lidt over 1 tegn. Er du uenig i disse to forhold?

Allerede i og med at man gjorde de tolv stjernetegn lige brede (30°),
negligerede man jo de fysiske stjernebilleder idet de sidste jo hverken
er lige store eller fordelt med fast afstand på himlen.

I moderne tid arbejder astronomer med 88 velafgrænsede stjernebilleder.
Af disse går ekliptika gennem de 13, nemlig:

Vædderen (Aries)
Tyren (Taurus)
Tvillingerne (Gemini)
Krebsen (Cancer)
Løven (Leo)
Jomfruen (Virgo)
Vægten (Libra)
Skorpionen (Scorpius)
Slangeholderen (Ophiuchus)
Skytten (Sagittarius)
Stenbukken (Capricornus)
Vandmanden (Aquarius)
Fiskene (Pisces)

Læsere født i perioden 30. november - 17. december (omtrent!) vil
glæde sig over at få at vide at Solen ved deres fødsel befandt sig
i stjernebilledet Slangeholderen.

Eftersom Månens og de andre planeters baner hælder lidt i forhold til
ekliptikas plan, findes der 8 yderligere stjernebilleder som fra tid
til anden »besøges« af Månen eller én af de otte planeter. Det er:

Hvalfisken (Cetus)
Ravnen (Corvus)
Bægeret (Crater)
Søslangen (Hydra)
Orion (Orion)
Pegasus (Pegasus)
Skjoldet (Scutum)
Sekstanten (Sextans)

Der er altså i alt 21 stjernebilleder som planeterne kan stå i set
fra Jorden. De resterende 67 stjernebilleder ligger for fjernt fra
ekliptika til at der kan observeres planeter i dem.

Kilde: http://www.griffithobs.org/IPSrealrealconstellations.html

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Larsen (05-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-01-03 17:00

"Filip Larsen" <filip.larsen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:av9dd5$rah$1@news.cybercity.dk...

> solen står i vædderens
> tegn i perioden efter d. 21 marts. Er du uenig i det?
>
Nej
>
> Oprindelig fulgtes solens position i hhv.
> stjernebillederne og dyrekredsen hinanden af samme navn. I dag er de ude af
> trit med lidt over 1 tegn. Er du uenig i disse to forhold?
>
Nej, vi er jo på vej end i Vandmandens alder. Iøvrigt findes der temmelig
mange forskellige astrologiske systemer - også folk der holder fast ved den
siderale zodiac, fx hindu astrologer.
>
> > Astrologiske og andre mystiske forestillinger om himmelrummet
> > er grundlaget for den moderne astronomi, som vel først starter med
> > Galilei (som også lavede horoskoper).
>
> Jeg mener ikke, at jeg har givet udtryk for noget andet.
>
Jeg nævner det bl.a. for at vise hvor nemt god latin kan blive dårlig. En
proces som næppe er stoppet endnu.

Mvh
Martin



Regnar Simonsen (01-01-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 01-01-03 11:25


> > Jeg har et spørgsmål vedrørende Jordens bane: Den er så vidt jeg ved
> > ikke helt cirkelformet, men hvad så med banens omkreds? Er den stadig
> > 360 grader som en cirkel?
>
> Ja, graderne er bare "ikke lige lange" hele vejen rundt.

Det er noget upræcist formuleret.
Der er selvfølgelig 360° "hele vejen rundt" - også i en ellipse. Og alle
grader er lige store.
Men jorden har ikke samme fart forskellige steder i banen. Når den er
fjernest, har den den laveste fart - og omvendt, når den er tættest på.
Dette er formuleret mere præcist af Kepler i den 2. lov : En bestemt planets
radius bestryger altid lige store arealer pr. tid.

Se f.eks. dette link :

http://www.udstillinger.dnlb.dk/astroweb/Verdensbilleder/KeplerLaws.html


--
Hilsen
Regnar Simonsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste