/ Forside / Teknologi / Netværk / TCP/IP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
2 stk DHCP på et net.
Fra : Jørgen Elmer


Dato : 28-11-02 19:49

Hej
Lidt teori: Hvis det sker, og det gør det jo en gang imellem, at der
er 2 stk uafhængige DHCP-servere på samme netværk, og som servicerer de
samme klienter, hvad sker der egentlig ved det?
Umiddelbart vel ingenting, når serverne er sat med anvendeligt scoop,
DNS og gateway.
En eventuel NAT er vel også ligeglad.

Der kan være noget med at klienter får 2 svar når den requester en
adresse, men den svarer vel kun på den ene....

m.v.h.
Elmer



 
 
Jens Fallesen (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Jens Fallesen


Dato : 28-11-02 22:48

Jørgen Elmer wrote:

> Lidt teori: Hvis det sker, og det gør det jo en gang imellem, at der
> er 2 stk uafhængige DHCP-servere på samme netværk, og som servicerer de
> samme klienter, hvad sker der egentlig ved det?

Hvis de kører med samme scope, risikerer du uddeling af samme adresse
flere gange (såfremt serveren ikke kan eller er sat til at tjekke, om
adressen rent faktisk er ledig). Det er noget skrammel.

Hvis de kører forskellige scopes i forskellige subnets, vil det
teoretisk set være tilfældigt, om maskinerne får en adresse i det ene
eller det andet scope. Det er også noget skrammel.

Kører du to forskellige scopes i samme subnet, sker der i princippet
ikke noget rent teknisk - det vil fungere. Administrativt er det dog
noget bøvl, hvis man gør det med vilje, så det er også noget skrammel.

Det giver ingen som helst mening at gøre det med vilje, med mindre man
tænker i redundant DHCP-servere (men så vil jeg anbefale servere, der er
bygget til formålet og er bevidste om hinandens tilstedeværelse), og
hvis folk ved en fejl kommer til at sætte en server nr. to på, skal man
jo være mere end almindelig heldig, for at en opsat server med adresser
i samme subnet benytter et helt andet scope (typisk vil den jo dele ud i
hele det givne subnet).

Det ville faktisk være en rigtig rar feature, hvis man på switche kunne
give en kommando på hver port a la "ip dhcp-client-only"…


--
Jens Fallesen <jens@fallesen.dk> O-
Hedegaardsvej 41 st th, 2300 Copenhagen S, Denmark
Phone: (+45) 32 86 18 99 * Fax: (+45) 32 86 17 99
CCIE #5470


Asbjorn Hojmark (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Asbjorn Hojmark


Dato : 28-11-02 23:22

On Thu, 28 Nov 2002 19:49:16 +0100, Jørgen Elmer
<elmermadsen@post.tele.dk> wrote:

> Hvis det sker, og det gør det jo en gang imellem, at der er 2
> stk uafhængige DHCP-servere på samme netværk, og som servicerer
> de samme klienter, hvad sker der egentlig ved det?

Klienten beder om en adresse, og får tilbudt en af begge servere.
Den vil normalt sige ja tak til den server, der svarede først. Så
langt går det altså godt.

> Umiddelbart vel ingenting, når serverne er sat med anvendeligt
> scoop, DNS og gateway.

Der er ikke en standardiseret måde for de to DHCP-servere at
snakke sammen om, hvilke adresser, der er uddelt, og derfor kan
man risikere, at én server tilbyder en klient en adresse, som den
anden server allerede har uddelt til en anden klient. Det vil
især kunne ske, hvis den ene server har været slukket.

Derfor anbefaler standarden, at en DHCP-server laver 'ping before
offer', dvs. at den checker om en adresse faktisk er ledig, inden
den uddeler den til en klient. Det er dog ikke et krav.

Det hedder i øvrigt "scope".

> Der kan være noget med at klienter får 2 svar når den requester
> en adresse, men den svarer vel kun på den ene....

Netop.

-A
--
Heroes: Vint Cerf & Bob Kahn, Leonard Kleinrock, Robert Metcalfe, Jon Postel
Links : http://www.hojmark.net/
FAQ : http://www.net-faq.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste