By Greenlandic Art Research (GLAR)
S.E.Hendriksen
Post-box 1004
3910 Kangerlussuaq
Grønland
Særudstillingen på Det Nationale Galleri i London kan udvikle sig til
en International katastrofe for verdens førende kunstmuseer !
"De gode græder og de onde ler" nogenlunde sådan kan situationen
beskrives. Alene det faktum, at der bringes 43 Titian Vecellio's
mesterværker sammen i Det Nationale Galleri i London gør det nemt for
den 'kritiske kunst-elite' at sammenligne de ægte malerier malet af
Titian med de malerier der er malet i den 'såkaldte sene stil', ifølge
kritikerne malet af sønnen Orazio Vecellio.
Prof. Charles Hope, Direktør ved Warburg Instituttet på Londons
Universitet har udtalt, at mindst et af de to meget kendte Titian
Vecellio selvportrætter (Prado og Darlem versionerne) bliver udstillet
side om side med "The Allegory of Prudence", der af flere ledende
kunsthistorikere, her iblandt Prof. Charles Hope, bliver betragtet som
et Titian selvportræt.
Den såkaldte 'sene stil' starter da Titian Vecellio i slutningen af
1550'erne overdrager ledelsen af studiet og værkstedet til sønnen
Orazio. Kritikerne undrer sig over at antallet af 'ægte' Titian
malerier der forlod Titians firma blev fordoblet eller nærmere
tredoblet efter at Titian valgte at trække sig delvist tilbage og nyde
sit otium i en alder af næsten 85 år. Titian Vecellio er født i
1473/74 og døde i august 1576 i en alder af næsten103 år, ifølge en
italiensk forsker ved navn Lotti, der i 1956 fandt et notat i
kirkebogen i Titians lokale kirke i Venedig. Charles Hope udtaler og
bekræfter, at dokumentet er ægte, at han personligt har set det og at
det ville kunne holde vand ved enhver domstolsafgørelse om Titian
alder.
Kritikerne synes at være udstyrede med ret overbevisende argumenter:
Titian Vecellio's øjenfarve var ifølge kritikerne lys blå/grå,
portrættet på "The Allegory of Prudence" har brun øjenfarve. Prof.
Charles Hope, en af verdens førende eksperter, har i den forbindelse
udtalt, at hvis kritikerne har ret, og det kan kun bekræftes når de 3
malerier bringes sammen, så der kan foretages en nøje sammenligning af
øjenfarven. Hvis øjenfarven afviger væsentlig fra de to kendte
selvportrætter behøves der en nærmere bedømmelse af om maleriet kan
være malet af Titian Vecellio, af sønnen Orazio eller for den sags
skyld af assistenterne i mesterfirmaet Titian Vecellio. Så langt så
godt.
Kritikerne ved, at de er oppe mod store og pengestærke kræfter "The
Bond Street mafia and the gang" og har derfor flere overbevisende
bagholdsangreb klar hvis det skulle blive nødvendigt.
Det kan bl.a. nævnes at Titian Vecellio selvportrættet fra kirken i
Pieve Di Cadore, "Madonna Nursing Child" (1564) som blev doneret til
kirken i forbindelse med Titians ældre brors Francesco's begravelse,
som ikke er inviteret til særudstillingen, i modsætning til det
engelske portræt har det signaturen (TV) påmalet og Titian har lys
blå/grå øjne på maleriet.
Et andet selvportræt, i canadisk privatsamling, malet i 1562 har, om
muligt, flere overraskelser skjult på grundmalingen og er derfor kun
synligt på IR-foto og røntgenbilleder. Maleriet har signaturen (TV)
skjult under malingen sammen med nummeret (85) og et længere
personligt memo, der endnu ikke er tydet, udover at øjenfarven er lys
blå/grå. Dertil kommer at de canadiske selvportræt har en alvorlig
skade (en ridse) på Titians venstre kindben, denne ridse kan ses på
Van Dyck's radering fra 1624, ligeledes i Van Dyck's skitsebog samt på
et senere kopi af raderingen udført af Pauli.
De komiteer der har planlagt udstillingen er udmærkede klar over at
disse to malerier eksisterer, men tillægger dem ingen større betydning
set i kunsthistorisk perspektiv, ud over at det i Pieve De Cadore er
malet af Titian Vecellio og det canadiske eksemplar har endnu ikke
fået "Bond Street Mafiaens" blå stempel. "Titian bestemmer ikke hvad
han malede – Det gør vi" synes at være moralen i højfinansens
fordrejede hjerner.
Den canadiske kunstsamler og ejer af selvportrættet Mr. Hans Heinrich
Buhr, er allerede, dagen efter det blev kendt at udstillingen var et
faktum, begyndt at skrive en ansøgning om lov til at demonstrere uden
for Det Nationale Galleri i London. Han er på en måde i vanen, han
demonstrerede ligeledes uden for det Nationale Kunsthistoriske Museum
i Wien i foråret 1995, hvor et af hans malerier "Sofonisba at the
Easel" først blev inviteret til verdensudstillingen, derefter afvist
og senere stjålet fra et hotel i London dagen før, at
udstillingsledelsen indrømmede at hans maleri var det ægte og
prototypen for flere kendte raderinger over emnet. Beviset skulle for
enhver pris elimineret, maleriet er i dag eftersøgt over hele verden
af Interpol.
De kritiske kræfter arbejder for at få hold på kunsthistorien, således
at det klart kan defineres hvem der malede hvad og hvornår. Alt andet
er ifølge kritikerne historisk fordrejning nærmende sig
historieforfalskning. En anonym talsmand for kritikerne udtaler
afslutningsvis, at deres opgave nu er at informere offentligheden om
sandheden bag de udstillede Titian Vecellio malerier og dermed lade de
forventede 500.000 besøgende gæster være jury og dommer. Han
fortsætter:
Vi har vand- og gas tætte beviser på at Titian Vecellio blev født i
1473/74, kunstmafiaen fastholder at Titian blev født omkring 1490 for
dermed at kunne forklare det ekstraordinære store output fra Titians
firma efter han selv gik på forsinket førtidspension i slutningen af
1550'erne. Selvportrættet af Titian Vecellio i Darlem Berlin er malet
i den sene stil omkring 1550 ifølge Charles Hope - Hvad pokker laver
den sene stil allerede i 1550 den optræder officielt rent
kunsthistorisk først da Orazio overtog shoppen omkring 1560. På Darlem
Berlin selvportrættet er ordenen "Knight of The Golden Spur", en
udmærkelse givet til Titian som Italiensk Nationalmaler af Kongen af
Spanien, malet med tre guldkæder om halsen på Titian, det andet
'såkaldte' selvportræt på Prado Madrid har kun to guldkæder. I øvrigt
findes der på kvitteringen til den spanske konge en bemærkning om at
maleriet der blev opkøbt fra Rubens dødsbo "er malet med Rubens egen
hånd" altså en kopi. Det hænger den dag i dag på museet i Madrid til
trods for at man ved det er en kopi eller måske i mangel af bedre. Det
er den slags folkebedrag vi vil til livs, vi har nu en enestående
chance for at det lykkedes, det er det største sammenrend af Titian
malerier nogensinde.
Tilbage er nu kun to selvportrætter af Titian Vecellio der kan
betragtes som værende ægte, det i Pieve Di Cadore og det canadiske der
endnu ikke er godkend af "Bond Street mafiaen". Vi håber at det sker i
forbindelse med udstillingen, vi mener at have dokumentationen i orden
i modsætning til udstillingskomiteerne.
Der er dog lyspunkter, den endelige liste over de udstillede malerier
er ikke endnu på plads, men den vil rumme rigtig mange smukke Titian
Vecellio værker malet i Titians farverige stil, som var hans
varemærke. I forbindelse med udstillingen kan alle interesserede
gratis få tilsendt en 30 siders artikel om "The aged Titian og Orazio
Vecellio" by Count Adelbert Dzieduszycki (1903), kun nævnt i
kunsthistorien en gang nogensinde, desværre gemt i en fodnote, af
Erika Tietze. En af datidens førende kunsthistorikere. Artiklen kan
rekvireres og sendes via email hos (GLAR) på hendriksen@greennet.gl .
Artiklen er oversat fra Gotisk Tysk til Engelsk og giver Grevens
analyse af Titian farverige stil i kontrast til den sene stil.
Selected quotes: ( Translated from German hand) "I found, both in
Venice itself and in other places too, Titian-attributed and sometimes
very highly-praised pictures where I lost my self-control and where my
admiration denied itself. In vain was I researching for the
preferences of the great master (...) I am missing the beaming warmth
of the sun, the glorius accords, lesser complimenting colors, the
celebrating blissful mood which usually delighted my heart (...) Of
colors there was nothing one which to remarks! I was seeing dark,
unfriendly pictures, they seems by night and darkness enclosed by
colorless twilight (...) The bodies of women and children are
wonderfully soft. Where there are shadows they are used only in the
true sunlight brightened parts of the picture as to appear so much
lighter. These shadows are broad and calm and with the coming years
always broader and quieter. They are wonderful, translucent and
saturated with light, just as are the shadows in a lagoon where a
magical reflection in the quiet sea mirrors the sun, where even in the
darkest corner it penetrates and everything clears (...) Even angels
in flight are in their lines calm and relaxed."
Udstillingen foregår i perioden 19. februar – 18. maj 2003 og The
National Gallery of London holder forlænget åbningstid 4 dage om ugen
i hele perioden, forsalget af billetter til udstillingen er allerede
startet på via Internettet.
(End)
|