/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Om verdens ende og det at være menneske
Fra : pallefinndk


Dato : 15-11-02 01:03

Jeg har skrevet nogle betragtninger om mennesker, Gud, Guds rige, verdens
undergang på www.pallefinn.dk

Luk 17,20-33
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:


"Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds
rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige:
Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at
se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til
jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter.
For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner,
sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget
og forkastes af denne slægt.
Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage:
De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa
gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots
dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag,
da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem
alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den,
som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned
og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem
igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det,
men den, der mister det, skal vinde det."



Farisæerne stiller spørgsmålet om hvornår Guds rige kommer. Og Jesus svarer
at Guds rige ikke er synligt udvendigt. Guds rige er midt iblandt os. For vi
er også farisæere når vi prøver at frelse os selv gennem lovbefalede
gerninger. Jesus giver os jo budet at vi skal elske hinanden. Vi skal ikke
gøre det for at blive frelst. Vi skal gøre gavn for andre mennesker fordi vi
lever i barnekår og har Gud som far. Og det eneste vi kender til Gud er det
vi ved om ham gennem Kristus. Som sønnen så faderen. Jesus siger i Johannes
evangeliet at han og Faderen er et.



Gud er vor skaber. Vi kan ikke skabe noget af os selv. Men vi er skabt i
Guds billede på den måde at vi har sprog. I begyndelsen var Ordet. Og ordet
er Jesus ord til os, om at vor synd har han gjort fyldest for. Men vi har
også korsfæstelsen og opstandelsen. På den yderste dag, som vi ikke ved
hvornår kommer er det vort håb at vi skal skue Skaberen. Og vi kender ham
fra det Jesus har sagt og gjort.

Den synd der er så almindelig er at vi tror vi er Gud. At vi selv har magt
til at få vort liv til at lykkes. Men det er Gud, som hver dag gør livet
nyt. Og Jesus gør livet nyt ved at være os syndere nådige. Han genføder os
til et nyt liv, når vi befries fra at tro vi selv er Gud. Indenfor New Age
bevægelserne siger man vi selv vælger vores forældre og at vi i dette liv
skal lære noget så vi til sidst i en række reinkarnationer bliver Gud. At
blive Gud er for new age folkene en bevidsthedstilstand. Jes Bertelsen
kalder det kristusbevidsthed.

Men for den der bliver frelst i kristelig forstand kommer Guds rige som
ordet til os om at vor synd er os forladt. Når vi forstår at målet med vores
liv er at blive mennesker og vedblive at være mennesker. Ikke at tro på at
vi kan skabe Guds Rige ved en samfundsrevolution, der bygger på at vi
betragter mennesket som godt. Vi er ofte så optaget af os selv at vi glemmer
at være Guds børn. At vi glemmer at være lydige.

Vi har af Jesus fået at vide at vi skal bruge vores evner. Vi skal bruge
vores talenter. Og når vi gør det bærer vort virke frugt. Vi kan lege
liftligt for Vor Herre som der står i Salmebgens salme nr. 1. Og strengen er
af guld. At vi har frimodighed til at være den vi er og leve uden angst
eller bekymring for dagen i morgen. I dag møder vi vor næste og i morgen
møder vi vor næste. Men vi ved ikke hvilket menneske det er vi møder og som
vi skal elske. Vi skal være overfor den eller dem vi møder som vi selv vil
at andre skal være overfor os. At leve under det krav og den befaling at vi
skal elske dem vi er sammen med er at leve i Guds rige. Guds rige er ikke en
bevidsthedstilstand og verdens ende er ikke en psykotisk oplevelse af at
verden er gået under. Sådanne psykoser er fantasiens frembringelser. De kan
ligne religiøse oplevelser idet disse oplever eller tilstande griber os så
vi ikke kan kende forskel på hvad der er virkelighed og hvad der er
hallutiationer. Vi kan blive så grebet af disse tilstande at vi tror vi er
Gud.



Hvis vi er endt i den skizofrene tilstand at vi tror vi er Messias så kan
det hjælpe med psykoterapi og antipsykotisk medicin. Og den virkelige
helbredelse fra den tilstand som er en sygdom til døden, fordi vi bliver ude
af stand til at klare os selv, er at vi bliver klar over at vi ganske enkelt
er mennesker og ikke guder. Vi kan ikke sørge for at få noget at spise og vi
kan ikke træffe afgørelser om hvad vi skal gøre hvis vi bliver psykotiske og
tror verden er gået under.

En psykose kommer som lyn fra en klar himmel. Vi er ikke selv herre over
vore tanker og fantasier og forestillinger. Således er det også med drømme.
Drømme er som lignelser, men en for dyb interesse i hvad vi drømmer gør os
til selvkredsende væsener. En for stor optagethed af vore fantasier gør os
til narcisistiske mennesker, der er forelskede i vore egne fantastiske
frembringelser.



Frelsen kommer når vi møder et Du som er Jesus der i nadversakramentet siger
til os vi er tilgivet. Og det vi skal er at være ganske almindelige
mennesker der er beskæftiget med det som er nødvendigt. Og på vort arbejde
er det vi skal gøre at passe vort arbejde og gøre det så godt som muligt. Vi
skal gøre os umage. Det arbejde vi laver skal være til gavn og når vi siger
noget skal det være i overensstemmelse med virkeligheden. Og det vi siger
skal være i overensstemmelse med det vi gør. Vi skal holde det vi lover. Og
vi skal på arbejdspladsen være overfor vore medarbejdere sådan som vi vil at
vore medarbejder skal behandle os. På vort arbejde møder vi vor næste.



Og hvis vi har ansvar for andre menneskers liv og velfærd, så skal vi
behandle vore patienter eller klienter eller kunder, eller hvilken relation
vi nu står i, på en sådan måde at det er til vort medmenneskes gavn. Hvis vi
er læge skal vi være omhyggelige og holde os til sandheden. Vi skal holde os
til sandheden når vi har med andre mennesker at gøre, men det er ikke alle
vore tanker der behøver at blive sagt højt. Men hvis vi er rene af hjertet
så frygter og elsker vi Gud således, at vi behandler det menneske godt hvis
liv eller gods vi er betroet.



Guds rige er således et ganske almindeligt liv hvor vi er mennesker og ikke
tror vi er guder. Vi skal ikke tro at vi skal gå og frelse andre mennesker
ved at være religionsstiftere eller fantaster. Vi skal holde os til det som
er sagt. Vi skal tro på at vi er elsket af Gud vor skaber. Og det kan vi tro
fordi Gud sendte sin søn til os og han løskøbte os fra syndens slaveri.
Syndens slaveri er jo at vi tror vi er guder, at vi ikke ser guds væsen i
alt hvad han har skabt. Vi skal behandle jorden godt så vi ikke udrydder
andre dyrearter elle ødelægger vilkårene for planter ved at drive rovdrift
på naturen. Vi lever i et økologisk system hvor vi er det sidste led i
fødekæden. Og det giver os ansvaret for hele den levende jord, som er
levestedet for alle dyre og plantearter. Vi er sat som det sidste led i
fødekæden og det giver os ansvaret for at livet i al dets mangfoldighed kan
vokse og ånde.



Vi har lavet masseødelæggelsesvåben, hvormed vi kan bombe al civilisation
sønder og sammen. Vi har set ved afslutningen på anden verdenskrig at
mennker har så stor viden om de mindste ting, de atomare, at vi kan lave
atombomber og også bruge dem som i Nagasaki og Hiroshima. Så stor er vor
magt. Så nær ved Guds magt står vi. Men vi er mennesker ligegyldigt hvor
stor magt vi har.Hvis vi har megen magt skal vi ydmyge os og erkende vor
rolle her i tilværelsen som det af Gud skabte menneske. Og alle de
overtrædelser som vi har begået som menneskehed er os tilgivet gennem Jesus
Kristus død og opstandelse..

Gennem Kristus er vor plads her på jorden fastlagt og bragt på plads. Vi
skal ikke gå og spekulere i hvad der vil ske om 5 eller 10 milliarder år når
solen holder op med at sende sit lys til jorden... Men vi skal huske på at
vort liv her på jorden har en afslutning. Og vi skal efterlade vor ager
eller den planet vi lever på til vore børn og børnebørn i samme stand som vi
fik den overdraget af vores forfædre. En generation er på 30 år, og om
hundrede generationer er alting forandret. Vi ved ikke hvad videnskaben og
teknologien vil bringe blot de næste tyve år frem. Men vi bliver i al
evighed ved med at blive mindet om at vi kun er mennesker og ikke guder. For
Den kristne kirke vil bestå så længe der er mennesker på jorden.



I menneskets udviklingshistorie er de sidste 500 år kun som et lille tidsrum
set i forhold til hvor mange år der er gået i evolutionen fra menneskers og
abers fælles forfædre. Der har været mange store kulturer i de sidste 4000
år. Og de store kulturer i Kina er gået til grunde. De store dynastier i
Ægypten er gået til grunde. De eskimoiske kulturer var ved at bukke under
for teknologiens rovdrift. Kulturerne i det gamle grækenland med de store og
imponerende templer og teatre er der stadig spor af og vi kan på en
charterrejse se disse kulturer. I Rom kan vi se Pompei og Colluseum. Vi ved
at Romerriget er gået under. I morgen vil det vise sig om den vesteuropæiske
kultur er bukket under for et masseødelæggelsesangreb. Vi ved ikke om vor
kultur kan bestå. Men vi kan håbe og tro det så længe Gud elsker os. Og han
har sagt at han er med os indtil verdens ende. Og det tager nogle milliarder
år. Og hvem ved hvad rumforskning fører os frem til i de næste hundrede år.
Vi har fået et globalt kumminikations redskab gennem computeres anvendelse
til internettet. Det betyder en videnseksplosion som ikke er set magen til
før. Vi har et globalt netværk der gør at oplysninger og nyheder kommer til
os og er tilgængelige for alle lande med et telefonnetværk.



Kun hvis Gud, som er kærlighed, er med i det vi laver er vi i stand til ikke
at bukke under i stres og jag. På den anden side af jorden er det sommer. Vi
kan hver dag se satelitbilleder af skyerne og landene omkring os.
Videnstrømmen er så enorm at vi drukner i den hvis vi ikke holder hovedet
koldt. Og vi bliver overvældet af de mange oplysninger om alverdens ulykker
fra alle verdensdele takket være computere og satelitter. Det ser ud til at
der ikke bliver krig i Irak for de har indviliget i at lade FN observatører
undersøge og inspicere landet for masseødelæggelser.



De sidste tider er nu. Men på et eller andet tidspunkt i får teologiens
dialog med andre vidensområder os til at indse at vi behøver dialog. Og vi
behøver dialogen for at evangeliet om at Gud elsker os ikke bare bliver sagt
for en lille skare. Det er kirkens og teologiens opgave at skabe overblik
over tilværelsen. Det kristne budskab er at af tro og ikke af
retfærdighedsgerninger er vi frelst. Det gælder ikke blot det enkelte
individ. Guds kærlighed gælder hele menneskearten. Gud skabte mennesket i
dets billede og så at det var godt. Ja han så at et menneske er smukt. Det
må Jesus i hvert fald have set for han var sandt menneske. Og han har set de
smukke mennesker og naturens skønhed selv om han ikke har sagt noget om det.
Men de første kristne var i nogle tilfælde grækere. Og vi kan se i deres
kunst at de havde sans for skønhed.

Gud har skabt mennesket så at det af et materialer som granit eller ler
eller et lærred og nogle farver kan skabe noget evigt. Et kunstværk er noget
der er evigt. Og i vor tid i vort land er der så mange kunstnere som er
skabt i Guds billede at de kan være skabende i stedet for destruktive og vi
lever i en guldalder med så megen god kunst der laves over hele verden. Men
vi er ikke selv Skaberen. Vi er mennesker. Der er elsket af Gud.

Palle Jensen




 
 
Kall, Mogens (15-11-2002)
Kommentar
Fra : Kall, Mogens


Dato : 15-11-02 15:25


"pallefinndk" <info@pallefinn.dk> skrev i en meddelelse
news:B9F9F848.129F%info@pallefinn.dk...

Tak for et smukt indlæg, Palle.

Det er spændende betragtninger du kommer med.

Jeg fristes (over evne) til at fortsætte (Luke 17,-37):

DADDY-Break (2002-11-15, CET 15:17):

- "Gør det bare."

Bruden:

"Jeg besværger jer, Jerusalems døtre: Gør ikke kærligheden uro, væk den
ikke, før den ønsker det selv!"

Brudgommen:

"Som en lilje midt iblandt torne er Min (elskede) veninde blandt piger!"

Gud fred!

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

Deadline (News-input-from-dk.livssyn.kristendom):
2002-11-15, CET 14:42 - Friday

Filters (Blokerede Interrupts / Boycott's):
Rasmus Underbjerg Pinnerup, pinnerup@privat.dk

File-name:
Re: Om verdens ende og det at være menneske (0132)

This file has been send to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2002-11-15, CET 15:24





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste