/ Forside / Teknologi / Udvikling / Java Scripts / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Java Scripts
#NavnPoint
molokyle 5410
Klaudi 2799
smorch 2439
kim 1360
Harlekin 1134
bentjuul 984
gibson 800
severino 695
Random 675
10  konsulent.. 626
Findes der overhovedet ..
Fra : Stig Johansen


Dato : 10-11-02 06:47

nogen for for ECMAScript validatorer?

--

Med venlig hilsen/Best regards
Stig Johansen
Stig.Johansen@udvikling.it.dk
(remove dot dk)






 
 
Jonas Koch Bentzen (10-11-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 10-11-02 09:58

Stig Johansen wrote:

> nogen for for ECMAScript validatorer?

Nej - ikke mig bekendt. Det, jeg gør, når jeg skal finde ud af, om en
bestemt JavaScript-funktion er ECMAScript-kombatibel, er at slå funktionen
op i JavaScript 1.3-referencen på
http://developer.netscape.com/docs/manuals/js/client/jsref/contents.htm. Ud
for de funktioner, der er ECMAScript-kompatible, står der "ECMA version:
ECMAS-262". En anden mulighed er at se JavaScript 1.5-referencen
(http://developer.netscape.com/docs/manuals/js/core/jsref15/contents.html).
Den indeholder i modsætning til JavaScript 1.3-referencen *kun*
funktioner/metoder, der er en del af ECMAScript.

Man kan selvfølgelig også gå direkte til kilden og se i
ECMAScript-specifikationen. Den er dog desværre lidt besværlig at have med
at gøre (er svær at lave hurtige søgninger i), fordi den er i PDF-format:
http://www.ecma.ch/ecma1/STAND/ECMA-262.HTM. Jeg har skrevet til ECMA og
foreslået, at de udgiver specifikationen som almindelig HTML (og så har jeg
påpeget det lettere ironiske i, at en standard-organisation som ECMA
udgiver sine materialer i et ikke-standard-format som PDF...).

En anden samling af standardiserede funktioner, man har adgang til, er DOM,
og dér er Mozillas DOM-reference (http://mozilla.org/docs/dom/domref/) god
at have. Nederst på hver side, der beskriver en funktion, står der under
overskriften "Specification" hvorvidt funktionen er med i DOM eller ej:
Hvis der er et link til funktionsbeskrivelsen på w3.org, er funktionen
DOM-kompatibel - ellers ikke.

--
Jonas Koch Bentzen

Stig Johansen (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 11-11-02 06:54

Hej.

"Jonas Koch Bentzen" <ingen.email@eksempel.dk> wrote in message
news:aql73f$ha4$1@sunsite.dk...
[En god og fyldig beskrivelse]

Tak for den gode beskrivelse.
Desværre var det ikke det jeg er ude efter.

Lidt baggrund:
Jeg fungerer p.t. som rådgiver/Q&A over for leverance til Staten. I den
forbindelse er det meget vigtigt for kontoret(IT-politisk), at enhver
præsentation overholder standarder, samt ikke medfører specifikke
browserkrav over for borgerne.

Dette bliver også anført i kravspec's.

Desværre sidder leverandørerne stadig med MS-produkter, når de udvikler, og
fanger derfor ikke sine egne fejl.

Jeg er lidt ude efter en metode, der gør det muligt at fange sådanne 'fejl',
uden at gå ned og nærlæse hver enkelt side, der i øvrigt kan være dynamisk
genereret.

--

Med venlig hilsen/Best regards
Stig Johansen
Stig.Johansen@udvikling.it.dk
(remove dot dk)




Jonas Koch Bentzen (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 11-11-02 10:48

Stig Johansen wrote:
>
> Desværre sidder leverandørerne stadig med MS-produkter, når de udvikler,
> og fanger derfor ikke sine egne fejl.
>
> Jeg er lidt ude efter en metode, der gør det muligt at fange sådanne
> 'fejl', uden at gå ned og nærlæse hver enkelt side, der i øvrigt kan være
> dynamisk genereret.

Som sagt, jeg tror ikke, der findes en decideret ECMAScript-validator (der
kommer i hvert fald ikke noget brugbart frem, når man søger på "ecmascript
validator" på Google), så løsningen må være dels at overbevise
leverandørerne om, at de skal bruge Mozilla, når de udvikler (den har en
glimrende JavaScript-konsol, der viser fejl*), og dels at få dem til at slå
funktionsnavnene op i referencerne for at se, om de er standard. Man skal
trods alt kun slå funktionsnavnene op én gang - har man først gjort det,
kan man nemlig som regel huske, om de er standard.

Der er selvfølgelig også den besværlige løsning selv at bygge en ECMAScript-
og DOM-validator. Det er ikke noget, man lige gør på to minutter, men det
skulle da være muligt. Man kunne måske bruge Mozillas JavaScript-motor
SpiderMonkey (http://mozilla.org/js/spidermonkey/) til formålet.

*) Godt nok understøtter Mozilla også visse ikke-standard-ting som f.eks.
innerHTML, men den understøtter trods alt ikke de fleste
Microsoft-udvidelser.

--
Jonas Koch Bentzen

Stig Johansen (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 11-11-02 12:48

Hej igen.

"Jonas Koch Bentzen" <ingen.email@eksempel.dk> skrev i en meddelelse
news:aqnude$ac0$1@sunsite.dk...
> validator" på Google), så løsningen må være dels at overbevise
> leverandørerne om, at de skal bruge Mozilla, når de udvikler (den har en
> glimrende JavaScript-konsol, der viser fejl*), og dels at få dem til at
slå
> funktionsnavnene op i referencerne for at se, om de er standard. Man skal
> trods alt kun slå funktionsnavnene op én gang - har man først gjort det,
> kan man nemlig som regel huske, om de er standard.

Hvor har du dog ret, men det gør de desværre ikke.
Det var da netop også ved at bruge Mozilla/Konquror på Linux, vi opdagede
alle fejlene under nogle indledende funktionsprøver.
Det er principielt ikke vores 'ansvar', at sikre overholdelse af standarder,
men det kunne være grumme rart, at få afluset så meget som muligt, inden
systemet bliver åbnet for offentligheden engang i løbet af næste år.
Det ser ud som om, den eneste mulighed er, at lave stikprøvekontroller vha.
Mozilla/Konquror*) på Linux

*) Denne kombination kan absolut anbefales, da Konqueror afslører ting, som
Mozilla ikke afslører og omvendt.

mvh
Stig.




Jonas Koch Bentzen (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 11-11-02 14:37

Stig Johansen wrote:
>
> *) Denne kombination kan absolut anbefales, da Konqueror afslører ting,
> som Mozilla ikke afslører og omvendt.

Jeps. Problemet er så bare, at det er svært at lave fejlfinding i Konqueror,
fordi den ikke har nogen JavaScript-konsol som Mozilla/Netscape eller en
scriptfejlfinderdims som Explorer. Det, man selvfølgelig kan gøre, hvis man
er i tvivl om en enkelt funktions virkning i Konqueror, er at lave noget
try...catch:

try {
funktionViHarMistankeOmIkkeFungererIKonqueror()
}
catch (fejl) {
alert("Et eller andet")
}

Det er selvfølgelig kun nødvendigt i de situationer, hvor man har en række
funktioner og f.eks. ikke får noget output. I den slags situationer kan det
være svært at se, hvad det er en funktion, der skaber problemet. Så kan man
så lave noget try...catch på den mistænkte funktion.

--
Jonas Koch Bentzen

Stig Johansen (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 11-11-02 15:09

"Jonas Koch Bentzen" <ingen.email@eksempel.dk> skrev i en meddelelse
news:aqobqm$rqd$1@sunsite.dk...
> Stig Johansen wrote:
> >
> > *) Denne kombination kan absolut anbefales, da Konqueror afslører ting,
> > som Mozilla ikke afslører og omvendt.
>
> Jeps. Problemet er så bare, at det er svært at lave fejlfinding i
Konqueror,
> fordi den ikke har nogen JavaScript-konsol som Mozilla/Netscape eller en
> scriptfejlfinderdims som Explorer. Det, man selvfølgelig kan gøre, hvis
man
> er i tvivl om en enkelt funktions virkning i Konqueror, er at lave noget
> try...catch:

Jeg skulle selvfølgelig have uddybet lidt.
Anbefalingen var ment til generel aftestning af standarder, og ikke
specifikt ECMAScript/DOM level compliance.
En af de ting Konqueror afslørede ved det første syn var en (invalid)
blanding af ISO-8859-1/UTF-16/UTF-8 tegnsæt.
Det er nok noget vi kommer til at se mere til, da der bliver fokuseret mere
på XML'ificering af tingene.
(Nu bevæger vi os vist over i XML? gruppen)

mvh
Stig.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste