---

FAQ/OSS drejer sig om hvad man kan og må offentliggøre i
slægtsforskningsmæssig sammenhæng og loven herom af Datatilsynet tolkes ret
liberalt - har jeg fundet ud af ved at læse på http://www.datatilsynet.dk:

X-----
Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er
bredere end hans nærmeste familie, eksempelvis ved offentliggørelse på
Internettet, vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent
privat karakter.

Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres personoplysninger
på Internettet, skal slægtsforskeren derfor overholde persondatalovens
regler.

Lovens § 6, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering,
videregivelse og anden behandling af "almindelige" ufølsomme oplysninger må
ske.

Behandling kan bl.a. ske hvis
1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis
2) slægtsforskerens interesse i behandlingen vejer tungere end hensynet til
den registrerede.

Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end
hensynet til den registrerede, skal afgøres ud fra en konkret vurdering i
hvert enkelt tilfælde.

Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om
oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede
personer.

Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske
ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan
offentliggøres på Internettet uden samtykke.
X----

Læs den fulde tekst på
http://www.datatilsynet.dk/include/show.article.asp?art_id=537#navn2
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
genealogi@kulturel.dk [2100]
http://www.image.dk/~jep
http://www.sundbyoester.igroups.dk

---

>
>
> Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske
> ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan
> offentliggøres på Internettet uden samtykke.
> X----
>

Hvordan skulle man iøvrigt få en persons samtykke til at offentliggøre
hans/hendes dødsår?

mvh tb

---

"Tom Brøndsted" <tom@brondsted.dk> skrev i en meddelelse
news:3DCA98D0.B316625C@brondsted.dk...

> Hvordan skulle man iøvrigt få en persons samtykke til at offentliggøre
> hans/hendes dødsår?
Nu er det jo ikke lovtekst, men en vejledning skevet ud fra
lovbestemmelserne og at tage det skrevne så bogstaveligt er at misforstå
det, der kun skal opfattes som eksempler. Selv om de er nævnt i rækkefølge
skal teksten antageligt læses med et "og/eller" mellem hver - afsluttet med
"eller lignende".
Noget andet er, at det er en nulevende person iflg. samme kilde suverent
bestemmer om denne ønsker at være eksponeret offentligt og altså kan kræve
en evt. offentliggørelse fjernet helt - hvilket vel præcisere nødvendigheden
af at indhente samtykke før en offentliggørelse.
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
genealogi@kulturel.dk [2100]
http://www.image.dk/~jep
http://www.sundbyoester.igroups.dk

---

Det var måske en dum bemærkning af mig.

Et er hvad loven siger (og ofte ved man først det, når en konkret sag har været
oppe at vende i en retssag), men de fleste af os ønsker jo heller ikke at træde
nogen over tæerne.

Men hvis man nu indscanner og lægger på nettet en slægtsbog trykt omkring 1950
(ældre en 50 år, altså i første omgang lovligt), hvor personer helt op til
udgivelsesåret er omtalt, er det så ulovligt/hensynsløst?

Hvis de er født ca. 1925-1935, er deres data naturligvis totalt forældede
("lærerstuderende", "landbrugsmedhjælper hos sine forældre" osv.). Og længere
frem mod udgivelsestidspunktet er der naturligvis intet andet end fødselsåret,
-stedet og forældrene.

/tb

Poul Erik Jensen wrote:

> "Tom Brøndsted" <tom@brondsted.dk> skrev i en meddelelse
> news:3DCA98D0.B316625C@brondsted.dk...
>
> > Hvordan skulle man iøvrigt få en persons samtykke til at offentliggøre
> > hans/hendes dødsår?
> Nu er det jo ikke lovtekst, men en vejledning skevet ud fra
> lovbestemmelserne og at tage det skrevne så bogstaveligt er at misforstå
> det, der kun skal opfattes som eksempler. Selv om de er nævnt i rækkefølge
> skal teksten antageligt læses med et "og/eller" mellem hver - afsluttet med
> "eller lignende".
> Noget andet er, at det er en nulevende person iflg. samme kilde suverent
> bestemmer om denne ønsker at være eksponeret offentligt og altså kan kræve
> en evt. offentliggørelse fjernet helt - hvilket vel præcisere nødvendigheden
> af at indhente samtykke før en offentliggørelse.
> --
> Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
> genealogi@kulturel.dk [2100]
> http://www.image.dk/~jep
> http://www.sundbyoester.igroups.dk

---

"Tom Brøndsted" <tom@brondsted.dk> skrev i en meddelelse
news:3DCAFD57.7146FAE1@brondsted.dk...
> .... men de fleste af os ønsker jo heller ikke at træde
> nogen over tæerne.
Nej, hvad der jo er det væsentlige ved at vide hvordan det er rimeligt at
geberte sig.

> .. indscanner og lægger på nettet en slægtsbog ...
Det kræver (vist nok) at forfatteren ikke gør sit krav gældende - men her er
jeg ikke sikker (hvad siger Arne?).

> (ældre en 50 år, ... lovligt), hvor personer helt op til
> udgivelsesåret er omtalt, er det så ulovligt/hensynsløst?
Det koster kun et frimærke at spørge de der er i live - men princippielt er
det tilladt at nævne navn og fødselsdato. I langt de fleste tilfælde er det
helt hamløst, men der kan meget vel være nogen der vil frabede sig at blive
nævnt alligevel.
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
genealogi@kulturel.dk [2100]
http://www.image.dk/~jep
http://www.sundbyoester.igroups.dk

---

"Poul Erik Jensen" <genealogi@kulturel.dk> skrev Fri, 8 Nov 2002
01:26:30 +0100

>> .. indscanner og lægger på nettet en slægtsbog ...
>Det kræver (vist nok) at forfatteren ikke gør sit krav gældende - men her er
>jeg ikke sikker (hvad siger Arne?).
>
Udover at "fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin
private brug" vil det klart være ulovligt at kopiere en udgivet
slægtsbog i sin helhed uden udgiverens tilladelse.

Det vil under alle omstændighede være ulovligt at offentliggøre større
dele af bogen uden udgiverens tilladelse

Det er tilladt at citere "i overensstemmelse med god skik og i det
omfang, som betinges af formålet", det er lidt af en gummiparagraf. Jeg
har hørt tallet 15 - 20% nævnt, men jeg ved ikke om det holder for en
nærmere prøvelse.

Udfra et svar fra advokat Jørgen U. Grønbæk på et lignede spørgsmål vil
jeg dog mene det er fuldt lovligt at genbruge alle de faktiske
oplysninger i bogen (fødselsdatoer, dødsdatoer, etc.). Men kun i det
omfang der er tale om oplysninger, hvor kildematerialet ikke er
beskyttet af ophavsret, og som du selv kunne have fundet på anden vis.



--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Poul Erik Jensen" <genealogi@kulturel.dk> skrev:
7 Nov 2002 23:59:39 +0100 i dk.videnskab.historie.genealogi

>Noget andet er, at det er en nulevende person iflg. samme kilde suverent
>bestemmer om denne ønsker at være eksponeret offentligt og altså kan kræve
>en evt. offentliggørelse fjernet helt - hvilket vel præcisere nødvendigheden
>af at indhente samtykke før en offentliggørelse.

Sådan læser jeg ikke teksten fra Datatilsynet.
Der står
"Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om
oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de
registrerede personer.
Efter persondataloven kan den registrerede til enhver tid gøre
indsigelse mod, at der behandles oplysninger om ham.
Det er i første omgang slægtsforskeren, der skal tage stilling
til indsigelsen. Hvis indsigelsen ikke efterkommes, har den
registrerede mulighed for at indbringe slægtforskerens afgørelse
for Datatilsynet.
Hvis indsigelsen er berettiget, må databehandlingen ikke længere
omfatte de pågældende oplysninger.
Bestemmelsen kan have den konsekvens, at en slægtsforsker i visse
tilfælde skal ophøre med en behandling, som i øvrigt er lovlig."

Erik

---

"Erik Helmer Nielsen" <ehelmer@boerne.dk> skrev i en meddelelse
news:3nnnsu49plboebjefbul0l95fn8p9nikhg@4ax.com...
> "Poul Erik Jensen" <genealogi@kulturel.dk> skrev:
> 7 Nov 2002 23:59:39 +0100 i dk.videnskab.historie.genealogi
> >Noget andet er, at ....
> Sådan læser jeg ikke teksten fra Datatilsynet.
> Der står ...

"Efter persondataloven kan den registrerede til enhver tid gøre
indsigelse mod, at der behandles oplysninger om ham."

Det er vel ret firkantet, at ingen mod sin vilje kan databehandles - uden at
der med bestemmelserne pålægges slægtsforskeren forpligtelse til forud at
gøre opmærksom på en databehandling og evt. offentliggørelse når data kun
består af navn og fødselsdata på en person i familietræet.
Men det forhindre jo ikke at man tager hensyn og spørger.
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
genealogi@kulturel.dk [2100]
http://www.image.dk/~jep
http://www.sundbyoester.igroups.dk

---

Poul Erik Jensen skrev :
> "Efter persondataloven kan den registrerede til enhver tid gøre
> indsigelse mod, at der behandles oplysninger om ham."

Vil det sige, at bøger der omhandler ens liv med beskrivelser af
barndomsegn, naboer og personer, man har kendt er ulovlige iflg. loven.
Der udgives i disse år mange erindringsbøger, hvor skuespillere, politikere
og andre omtaler kendte og ukendte personer - og det er ikke altid lige
smigrende beskrivelser, der åbenbares. Disse bøger kan altså alle kræves
trukket tilbage fra markedet.
Hvad med avisbeskrivelser - er disse også ulovlige?

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen wrote:

> Vil det sige, at bøger ....
Nu er der jo forskel på en registrering i et dataregister (som
slægtsforskeren benytter) og prosa eller lyrik - men pricipielt kan ingen
vel skrive noget om nogen uden deres samtykke og gør man det alligevel, så
løber man jo den risiko at den omtalte lægger sag an - hvis det føles
krænkende af en eller anden grund.
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
genealogi@kulturel.dk [2100]
http://www.image.dk/~jep
http://www.sundbyoester.igroups.dk

---

Poul Erik Jensen skrev :
> Nu er der jo forskel på en registrering i et dataregister (som
> slægtsforskeren benytter) og prosa eller lyrik - men pricipielt kan ingen
> vel skrive noget om nogen uden deres samtykke og gør man det alligevel,
så
> løber man jo den risiko at den omtalte lægger sag an - hvis det føles
> krænkende af en eller anden grund.

Spørgsmålet gik på, om man må publicere personoplysninger på nettet. Der er
vel principielt ikke forskel på at lægge oplysninger ud på en hjemmeside
eller skrive en bog - det er blot to forskellige medier.
Når alt kommer til alt er det vel mest et spørgsmål om moral og god tone.
Man publicerer normalt ikke i det offentlige rum, at en person er en led
usling - men man kan vel sagtens skrive at en person har vundet
bymesterskabet i keglebillard.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Kære NG
Problemet med offentliggørelse er ikke, at det bliver offentligt, men at det
bliver offenliggjort ved hjælp af EDB. Vi har en ret ulogisk registerlov,
som beskytter data hvis de kan bearbejdes maskinelt, derfor er aviser, bøger
og andet trykt materiale ikke underlagt loven. Grundloven sikrer ret til
offentliggørelse under ansvar. Dvs. at man kan blive slæbt i retten for
injurier og anden chikane.

Sådan er det bare.

Jeg mener dog, at hvis man udviser almindelig anstændighed, så skulle der
ikke være problemer. Datatilsynet vil sikkert ikke skride ind, og hvis der
er en person der føler sig gået for nær, så må man tilbyde at fjerne denne
person fra sine offentliggjorte data.

Man skal desuden tænke på, at enhver person i Danmark er pligtig til at
oplyse Navn, fødselsdag og førested overfor enhver offentlig myndighed. Det
kaldes populært for identifikationsoplysningerne. (Det siger sig selv at
børn, blinde, handicappede er undskyldt, hvis de ikke fysisk er istand til
at oplyse disse informationer). Hvia man nægter at oplyse lige disse 3 ting
til fx politiet, så kan man blive sat i fængsel, det sker af og til. Jeg
mener man heraf kan udlede, at netop disse 3 data Navn, fødselsdag og
fødested kan betragtes som offentlige data, og de kan på ingen måde være
krænkende.

Venlig hilsen
Ole S.D. Hansen

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse
news:QG3A9.1848$HU.159530@news010.worldonline.dk...
>
> Poul Erik Jensen skrev :
> > Nu er der jo forskel på en registrering i et dataregister (som
> > slægtsforskeren benytter) og prosa eller lyrik - men pricipielt kan
ingen
> > vel skrive noget om nogen uden deres samtykke og gør man det alligevel,
> så
> > løber man jo den risiko at den omtalte lægger sag an - hvis det føles
> > krænkende af en eller anden grund.
>
> Spørgsmålet gik på, om man må publicere personoplysninger på nettet. Der
er
> vel principielt ikke forskel på at lægge oplysninger ud på en hjemmeside
> eller skrive en bog - det er blot to forskellige medier.
> Når alt kommer til alt er det vel mest et spørgsmål om moral og god tone.
> Man publicerer normalt ikke i det offentlige rum, at en person er en led
> usling - men man kan vel sagtens skrive at en person har vundet
> bymesterskabet i keglebillard.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>
>