"Jan Holm" <jan@parkholm.dk> skrev i en meddelelse
news:B9F0305C.6B39F%jan@parkholm.dk...
> For nu lige at tvære i det så mangler vi altså også en
> lille selskabs syg kat. Magda ( rip ) var en ganske alm.
> huskat af race. Men når vi læser om katteracer mindede
> hans sind mest af alt om en siameser eller burmeser.
> Når man læser om de 2 racer er det ikke specielt meget
> forskel. Er der nogen forskel ?
Hej Jan
Godt nok begrænse min personlige erfaring med de to racer sig til en enkelt
orientaler og 4 burmesere (og så lige alle de burmesere, jeg har truffet hos
div. opdrættere). Og der er forskel på de to racer, men også mange ligheder
Orientaleren er min fars. Han er gammel nu - sådan ca. 16 år - og ikke
længere sit gamle jeg, men i hans unge dage havde jeg fornøjelsen af at dele
hjem med ham i en periode. Og det kunne ind imellem være lidt af en prøvelse
ene og alene pga. hans stemmeføring kombineret med en enorm stædighed. Han
er (eller var, for han går ikke så meget ud mere) fritgående kat, og når han
f.eks. ville ud kl. 4 om morgenen, så ville han ud, og det ville han stadig
kl. 5 og 6, hvis ikke han fik sin vilje i første omgang. Men ikke alle
siamesere/orientalere har så kraftige stemmer: Se bare Lisbeths Basil, der
slet ikke ved, hvordan man gør (undskyld Lisbeth *s*). Dog tror jeg
stædigheden er ret kendetegnende for racen.
Derudover har han altid været en meget venlig og selskabelig kat. Han gik
f.eks. altid med på badeværelset - både når jeg skulle i bad og på
toilettet. Men der er ingen tvivl om, at han altid har været stærkest
knyttet til min far. Det er ham han fortrækker at ligge på skødet af, og jeg
betragter det stadig som en ære, når han lægger sig hos mig
Og det er
også min fars dyne han er kravlet under om natten. Desuden har min far altid
kunnet gå ture med ham rundt i området, hvor han så pænt fulgte med - uden
snor altså
. Og så kunne han til stor underholdning apportere papirkugler
i timevis, men det gør han heller ikke længere
Kort vil jeg beskrive
ham som en nysgerrig, livlig, legesyg, stædig, anstrengende, meget venlig,
hengiven (overfor min far), men også lidt reserveret kat. Og så vil jeg lige
tilføje, at i Danilo's (det heder han) levetid har min far haft både en
brite, en huskat, en burmesr/hellig birma bl. og nu en burmeser, som selskab
for ham. Og han er kommet godt ud af det med dem alle
De fire burmesere (hvoraf den ene søreme osse er min fars) er meget
forskellige, men alligevel meget ens. Jeg har engang (også i denne NG)
postet flg. beskrivelse af livet med en burmeser (Jeg har tre burmesere og
to burmeser/birma blandinger):
----------
Jeg plejer altid at sige til folk, at med en burmeser i huset keder man sig
aldrig, og man er aldrig alene. En burmeser er nemlig ikke en kat man "har";
Det er en kat man deler sit liv med. Den forventer at tage del i ikke bare
det meste, men alt, hvad man laver.
Jeg er selv en forholdsvis ny burmeserejer, idet det ikke er mere end 3 år
siden, jeg lærte racen at kende. Det hele startede med to halve burmesere
(den anden halvdel er en hellig birma), og siden er bestanden vokset med tre
"hele" burmesere (-Har vist engang læst på en amerikansk side, at den ene
burmeser fører den anden med sig, og det kan jeg kun nikke genkendende til).
Her er nogle eksempler på mit hverdags-liv med kattene:
Om natten sover der 4 katte i min seng (den 5. foretrækker oftest stuen), og
burmeserne kan ikke komme tæt nok på; Allerhelst putter de under dynen
Når jeg går på toilettet, har jeg gerne selskab af mindst een kat. Når jeg
har gæster, som ikke ønsker selskab, holder min. 2 katte "vagt" ved døren og
venter på, at den atter skal gå op, så de igen kan følge med i, hvad "den
fremmede" foretager sig *G*
På mit skrivebord står altid to kattesenge, så kattene kan "være med" uden
at være i vejen. -Hvis ikke, kan jeg ikke se hverken tastatur eller skærm
for katte.
Når jeg åbner mit klædeskab, skal mindst een kat ind at rekognoscere i
tøjbunkerne (har efterhånden opgivet sort tøj
). Det samme gør sig
gældende for skuffer og køkkenskabe.
Høje steder er spændende. Specielt dem man ikke kan "nå" ved egen hjælp.
F.eks. den øverste hylde i min entré-garderobe. Befinder jeg mig i nærheden
af den reduceres jeg for et øjeblik til et mobilt klatremiljø. Jeg er dog
blevet så klog (vel-dresseret), at jeg med et "miau" kan lokkes til at
krumme ryggen en smule, så det ikke bliver nødvendigt at bruge kløerne for
at få en sikker landing. -Og det er tydeligt, de får den slags idéer ved at
iagtage hinanden. Så lærenemme? -Jo!
En enkelt har endvidere lært (-eller lært mig?), at kalde, når hun vil ned
igen.
I køkkenet er min skulder en platform til mellemlanding, når de øverste
køkkenskabe skal besigtiges ovenpå (Min hankat står på køkkenbordet og
lægger venligt en pote på min skulder, når det er tid at krumme ryggen).
-Ja ja, jeg indrømmer det; Mine katte er ikke særligt velopdragne. Jeg
finder simpelthen deres påfund for underholdende, så de får lov at udfolde
sig frit så længe de ikke ødelægger noget eller er til fare for sig selv
(eller mig). Jeg er dog overbevist om, at en burmeser godt kan "opdrages",
men jeg er også ret sikker på, at den er opfindsom nok til alligevel at opnå
"det forbudte".
Burmeseren er hvor dens ejer er. Om du er i bad, laver mad, ser fjernsyn
eller gør rent er den altid i nærheden og klar til kæl og nus, når du er
det. Jeg har aldrig, hverken hos mig selv eller hos de opdrættere, jeg har
besøgt, mødt en afvisende burmeser. Har snarere været overrasket over, hvor
tillidsfulde og nysgerrige de er overfor fremmede; -Og børn ikke mindst. Det
er en meget aktiv, hengiven og kontaktsøgende kat, men den bliver aldrig
anmasende og indsmigrende. Burmeseren er en lille kat, men en stor
personlighed, så du skal have plads til den i dit liv. Men jeg tør godt love
dig, at du vil få utroligt meget igen, hvis du giver dit hjerte til en
burmeser.
Det eneste, som jeg ikke kan nikke genkendende til ved nogle beskrivelser af
burmeseren er dens talegaver (men nu har jeg også tidligere levet sammen med
en orientaler
). De har stemmer som kan høres - jovist, men de bruger dem
fornuftigt. Dvs. de går ikke bare og snakker uden grund, men har altid et
vigtigt budskab at viderebringe, når de åbner munden. Og kender du din kat
godt, kan du også forstå, hvad den siger; Og komme med det rigtige svar
----------
Men som sagt er der også individuelle forskelle. Tabita er en velcrokat uden
lige og kan være næsten umulig at ryste af, når først hun har lagt sig til
rette (det gælder også for gæster); Hvor Sofus næsten aldrig ligger på
skødet. Han er dog så den store dyneputter istedet (ligger helst tæt op ad
mig under dynen og sover). Patsy er sådan lidt midt imellem.
Min konklussion er, at selvom burmeseren altid er tæt på een, er den ikke
"krævende" på samme måde som siam/ori. Jeg opfatter den som en mere "blød"
personlighed end siameseren, da den er så imødekommende og venlig.
Og så hvisker jeg lige til slut: Burmesere er mere intelligente end
siameser/orientalere
Jeg har en amerikansk racebeskrivelse liggende,
hvor burmeseren sammenlignes med siameseren, men siden findes desværre ikke
mere. Her er dog et lille uddrag:
"....and from my experience seem eminently more intelligent than any other
breed. They cooperate to achieve their goals. As an example I brought home
one of those boxes that contain a catnip mouse in it, the cat reaches in,
grabs the mouse which is attached to a heavy cord on a spring. If the cat
lets go, the mouse rapidly is wound back into the house. The siamese tried
it first. The best they could do was to hold the mouse firmly and drag the
attached box behind them. The burmese had a go at the mouse next. Within
three minutes one of them had the mouse out while two others gnawed on the
cord to free it. They work together opening drawers, one on each end until
there is a wide enough opening for both to hop in......"
Det blev langt, men det kunne altså ikke skrives med kun et par ord
Håber, det var en hjælp.
Forresten...hvis i overvejer een af de to racer seriøst, bør i forberede jer
på at anskaffe to katte, da ingen af dem egner sig til at være
enekatte. -Eller i har har måske en kat i forvejen (kan ikke huske om i
havde to)?
--
Mange hilsner
Katrine, som drømmer om engang at få sig en lilla(tabby)masket siameser
http://home1.stofanet.dk/beydana