---

Hej gruppe

Som nogen af jer måske har hørt eller læst, blev der torsdag fundet en
gammel flybombe i Esbjerg. Det giver anledning til en lille udfordring,
nemlig om vi kan beregne bombens effekt ud fra kendte data.

Fra JydskeVestkysten ved vi at: "Bomben var 130 centimeter i længden og
havde en diameter på omkring 60 centimeter. Sprængningseksperter fra Skive
Kaserne betegnede den som en såkaldt 500 kilos bombe indeholdende 150 kilo
funktionsdygtigt sprængstof." samt at "Efter et øredøvende brag, der kunne
høres over hele Esbjerg, blev en byggeplads i Kjersing industriområde i
aftes forvandlet til et fem meter dybt krater. Den livsfarlige bombe
efterlod sig store materielle skader på omkring 50 bygninger i området."
(http://www.jv.dk/article.asp?id=GTN6RANA.1&u1=Forside&u2=&u3=)

Derudover kan jeg supplere med lidt subjektive data. Da bomben sprang
befandt jeg mig ca. 5,5km derfra. Trykbølgen kunne mærkes i kroppen i ca. to
sekunder. I det halve sekund hvor trykket var størst, føltes det i ørerne
som et dyk på 3-4 m.

Da Esbjerg er en ret flad by, kan interesserede opgaveløsere regne med en
halvsfærisk bølgefront. God fornøjelse.

Tillægsspørgsmål: Berlingske skriver: "Forud for eksplosionen havde
eksperter først uden held forsøgt at detonere bomben, og selv om det ikke
lykkedes, og bomben i stedet eksploderede(...)" Så vidt jeg husker er
forskellen på eksplosion og detonation noget med bølgefrontens hastighed,
men hvad kan forskellen være i denne sammenhæng?

Torben

---

I news:3d819974$0$87305$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
skrev Torben Frandsen dette:

> Som nogen af jer måske har hørt eller læst, blev der torsdag fundet en
> gammel flybombe i Esbjerg. Det giver anledning til en lille
> udfordring, nemlig om vi kan beregne bombens effekt ud fra kendte
<snip>
> I det halve sekund hvor trykket var størst, føltes det i ørerne
> som et dyk på 3-4 m.
<snip>
> Da Esbjerg er en ret flad by, kan interesserede opgaveløsere regne
> med en halvsfærisk bølgefront. God fornøjelse.

Det giver vist ikke meget mening at forsøge at udregne effekten ud fra
Esbjergs byplan og dine dykkerører. Hvis der står at der er 150kg sprængstof
i den, tror jeg det er nemmere at undersøge hvilke typer sprængstof den
indeholdt, så får du vist et bedre bud på effekten. Ved sprængstoffer
sammenligner man typisk effekten med trotyl =Trinitrotuluen, CH3C6H2(NO2)3 .
Det kan meget vel være det som den indeholdt.
Et tons trotyl udviker 4.2*10^2 KJ

> Tillægsspørgsmål: Berlingske skriver: "Forud for eksplosionen havde
> eksperter først uden held forsøgt at detonere bomben, og selv om det
> ikke lykkedes, og bomben i stedet eksploderede(...)" Så vidt jeg
> husker er forskellen på eksplosion og detonation noget med
> bølgefrontens hastighed, men hvad kan forskellen være i denne
> sammenhæng?

Detonere i dette tilfælde er når "bombsquad" forsøger at bringe den til
sprægning, eksplodere er når den pludselig gør det selv.. Læste et andet
sted at den selv gik af, formentligt påvirket af deres tidligere forsøg på
at sprænge den.

Dagens links må være:
http://www.bay13.de/pics/pics/Bombsquad.jpg
http://www.fun4everybody.com/fpages/fun244.shtml

--
Venlig hilsen
Sune Storgaard
Onani gør fri! -Legalize it

---

"Sune Storgaard" <speg-fjern-@mail.dk> wrote

> Det giver vist ikke meget mening at forsøge at udregne effekten ud fra
> Esbjergs byplan og dine dykkerører.

Som jeg skrev: En lille udfordring.

Mine egne skriblerier giver nogle resultater som forekommer urimelige:

Vi antager et lufttryk på 100 kPa, et tryk der svarer til et dyk på 3 m
svarer så til 130 kPa. Referencetrykket når vi regner på lydbølger er 20
uPa. Derfor:

20*LOG10((130*10^3)/(20*10^-6)) = 196 dB

Det var i en afstand af 5,5 km. Så kan vi fordoble for hver halvering af
afstanden. Der er vist ikke noget at sige til at min kollega, som befandt
sig 125 m fra bomben, har ondt i kæben i disse dage ... Er der en fejl, og i
så fald hvor?

> Hvis der står at der er 150kg sprængstof
> i den, tror jeg det er nemmere at undersøge hvilke typer sprængstof den
> indeholdt, så får du vist et bedre bud på effekten.

Nogen der ved hvilke typer sprængstof tyskerne benyttede i deres flybomber?

Torben

---

"Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> wrote

> 20*LOG10((130*10^3)/(20*10^-6)) = 196 dB
>
> Er der en fejl, og i
> så fald hvor?

Argh! Her var en:

20*LOG10((30*10^3)/(20*10^-6)) = 183,5 dB

Stadig ret alvorligt dog.

Torben

---

"Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> skrev i en meddelelse
news:3d85a2cd$0$95094$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> wrote
>
> > 20*LOG10((130*10^3)/(20*10^-6)) = 196 dB
> >
> > Er der en fejl, og i
> > så fald hvor?
>
> Argh! Her var en:
>
> 20*LOG10((30*10^3)/(20*10^-6)) = 183,5 dB
>
> Stadig ret alvorligt dog.

Jævnfør formlen for udregning af dB udfra lydintensitet:

dB = 10*log(I/10^-12)

Hvor I er lydintensitet i W/m2, svarer dit udregnede lydtryk til en
intensitet på ca. 22 MW pr. m2. Det er omtrent ligeså behageligt som at
blive ramt af en bus, og vil gøre en permanent døv, så jeg tvivler på det
har været så slemt.

/Claus

---

Torben Frandsen <tf@remove.belman.dk> wrote:
...
> Nogen der ved hvilke typer sprængstof tyskerne benyttede i deres flybomber?

Jeg ved det ikke - men kunne man mon ikke overslagsmæssigt tage
udgangspunkt i TNT?
Det var vel det mest gængse dengang?

--
med venlig hilsen
Hans

---

On Fri, 13 Sep 2002 09:55:15 +0200, "Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk>
wrote:

>Tillægsspørgsmål: Berlingske skriver: "Forud for eksplosionen havde
>eksperter først uden held forsøgt at detonere bomben, og selv om det ikke
>lykkedes, og bomben i stedet eksploderede(...)" Så vidt jeg husker er
>forskellen på eksplosion og detonation noget med bølgefrontens hastighed,
>men hvad kan forskellen være i denne sammenhæng?

Mon ikke journalisten har taget fejl af 'detonere' og 'demontere'?


--
- JN -

---

Jan Nielsen <morgan@post8.tele.dk> skrev i en
news:qoqaou0omnl6phbh6od6q6oo33ua3kegn8@4ax.com...
> On Fri, 13 Sep 2002 09:55:15 +0200, "Torben Frandsen"
<tf@remove.belman.dk>
> wrote:
>
> >Tillægsspørgsmål: Berlingske skriver: "Forud for eksplosionen havde
> >eksperter først uden held forsøgt at detonere bomben, og selv om det ikke
> >lykkedes, og bomben i stedet eksploderede(...)" Så vidt jeg husker er
> >forskellen på eksplosion og detonation noget med bølgefrontens hastighed,
> >men hvad kan forskellen være i denne sammenhæng?
>
> Mon ikke journalisten har taget fejl af 'detonere' og 'demontere'?
>
>
> --
> - JN -

Jooh. Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor den skulle sprænges. Hvorfor ikke
save den i to stykker med en automatisk sav og så sætte ild til skidtet, det
eksploderer det vel ikke af? Alternativt forstår jeg ikke, at man ikke havde
dynget tilstrækkeligt med sand op omkring den, for den sags skyld over den.
40 bygninger tog skade og sikkert lige så mange gamle damer tabte gebisset
af chock. Jeg håber der er nogen eksperter der ikke er det længere, for
sikke dog en fadæse.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:3d86479e$0$49619$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jooh. Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor den skulle sprænges. Hvorfor ikke

Den smuttede selv...

> save den i to stykker med en automatisk sav og så sætte ild til skidtet,
det
> eksploderer det vel ikke af? Alternativt forstår jeg ikke, at man ikke
havde

Den smutter vel evt oversavning.

> dynget tilstrækkeligt med sand op omkring den, for den sags skyld over
den.

Ikke hvis den smutter selv...

> af chock. Jeg håber der er nogen eksperter der ikke er det længere, for
> sikke dog en fadæse.

Det var en 60 år gammel bombe. Den opgav selv ævret...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk> wrote

> Den smuttede selv...

Ikke helt.

> > dynget tilstrækkeligt med sand op omkring den, for den sags skyld over
> den.
>
> Ikke hvis den smutter selv...

De lod den ligge i sit hul og byggede en mur af halmballer omkring det.
Desuden var bomben så kraftig at der skulle ret store mængder sand til for
ikke at skabe en veritabel sandbyge over Kjersing.

> Det var en 60 år gammel bombe. Den opgav selv ævret...

Ikke helt. Man bragte en mindre ladning til sprængning og det fik den til at
opgive ævret.

Torben

---

On Mon, 16 Sep 2002 23:03:41 +0200, "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
wrote:

>> Mon ikke journalisten har taget fejl af 'detonere' og 'demontere'?

>Jooh. Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor den skulle sprænges. Hvorfor ikke
>save den i to stykker med en automatisk sav og så sætte ild til skidtet, det
>eksploderer det vel ikke af? Alternativt forstår jeg ikke, at man ikke havde
>dynget tilstrækkeligt med sand op omkring den, for den sags skyld over den.
>40 bygninger tog skade og sikkert lige så mange gamle damer tabte gebisset
>af chock. Jeg håber der er nogen eksperter der ikke er det længere, for
>sikke dog en fadæse.

I dag er det muligt at skære bomber og granater op ved hjælp af vandskæring
(vand under højtryk tilsat sand eller kvarts) Jeg ved ikke om man har den type
udstyr herhjemme.
Hvis man i stedet for at pakke bomben ind i halmballer (!) havde gravet en
sprængningsgrav, eller i det mindste havde anlagt jordvolde som afskærmning i de
retninger hvor der fandtes bebyggelse, ville skaderne ikke have været nær så
omfattende.
Dog skal vi ikke glemme at det er farlige sager at arbejde med. Her er et link
til en side om Royal Air Force Bomb Disposal Association - jeg er ikke sikker på
at jeg ville bryde mig om at bytte job...!

http://www.btinternet.com/~paul.steele/index.htm

--
- JN -

---

Jan Nielsen <morgan@post8.tele.dk> skrev
.....> I dag er det muligt at skære bomber og granater op ved hjælp af
vandskæring
> (vand under højtryk tilsat sand eller kvarts) Jeg ved ikke om man har den
type
> udstyr herhjemme.
> Hvis man i stedet for at pakke bomben ind i halmballer (!) havde gravet
en
> sprængningsgrav, eller i det mindste havde anlagt jordvolde som
afskærmning i de
> retninger hvor der fandtes bebyggelse, ville skaderne ikke have været nær
så
> omfattende.
> Dog skal vi ikke glemme at det er farlige sager at arbejde med. Her er
et link
> til en side om Royal Air Force Bomb Disposal Association - jeg er ikke
sikker på
> at jeg ville bryde mig om at bytte job...!

Jeg mener at vide, at varme ikke uden videre får en bombe til at eksplodere,
og når saven først har hul, kan der ikke dannes overtryk. Jeg mener stadig
at man har båret sig endog særdeles amatøragtigt ad. Det ville f.eks. have
drejet sig om meget lidt gravearbejde at have lavet volden høj nok, det
skulle man have startet med. Jeg har heller ikke forståelse for, at
intelligensvæsener giver sig til at rode med at demontere en så gammel bombe
(eller bomber i det hele taget). Men som man siger, det er de kloge der
gennem historiens forløb har begået alle de store fejl, de dumme har simpelt
hen ikke kunnet finde ud af det....
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote

> skulle man have startet med. Jeg har heller ikke forståelse for, at
> intelligensvæsener giver sig til at rode med at demontere en så gammel
bombe
> (eller bomber i det hele taget). Men som man siger, det er de kloge der

Hvad er alternativet til at demontere den?

Torben

---

Torben Frandsen <tf@remove.belman.dk> wrote:
....
> Hvad er alternativet til at demontere den?

At bortsprænge den!
Det var vel også det, der blev gjort, selvom det (tilsyneladende?) ikke
forløb "helt efter bogen"! :)

--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en
news:1fipi52.w9rny8y4a9l0N%h2vh@post6.tele.dk...
> Torben Frandsen <tf@remove.belman.dk> wrote:
> ...
> > Hvad er alternativet til at demontere den?
>
> At bortsprænge den!
> Det var vel også det, der blev gjort, selvom det (tilsyneladende?) ikke
> forløb "helt efter bogen"! :)
>
> --
> med venlig hilsen
> Hans

Ved demontere forstår jeg at fjerne tændsatsen. Man kan save, vandskære,
skyde hul ind til sprængstoffet, og så brænde det.

Jo, bortsprængningen forløb godt. Det gav den forventede eksplosion, og da
der ikke var gjort nok for at sikre mod skader, kom der 40 beskadigede
bygninger ud af det. Og en hel by fik chock.

Jeg er kommet frem til den eneste brugbare årsag til forløbet: at man har
villet gøre lidt reklame for faget. Det er lykkedes over al forventning.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen <preben@esenet.dk> wrote:
....
> Ved demontere forstår jeg at fjerne tændsatsen. Man kan save, vandskære,
> skyde hul ind til sprængstoffet, og så brænde det.

Jo, men man risikerer, at vibrationer, varme m.v. undervejs kan initiere
brandrør, detonator m.v. (Kemisk 'aldring' kan have gjort tændmekanismer
langt mere (stød)følsomme, end de oprindeligt var)

> Jo, bortsprængningen forløb godt. Det gav den forventede eksplosion, og da
> der ikke var gjort nok for at sikre mod skader, kom der 40 beskadigede
> bygninger ud af det. Og en hel by fik chock.

Det er vist mindre end ét år siden at et antal danske og tyske minører
på tragisk vis omkom i ex-Jugoslavien under arbejdet med at
demontere/uskadeliggøre sprænghovedet til et (ex-)sovjetisk 'Goa'
luftværnsmissil!

> Jeg er kommet frem til den eneste brugbare årsag til forløbet: at man har
> villet gøre lidt reklame for faget. Det er lykkedes over al forventning.

Det må jeg betegne som en noget overfladisk/'dumsmart' kommentar!

I forbindelse med ammunitionsrydning - specielt af 'antikverede'
ammunitiosngenstande - vil der altid være et antal usikkerhedsfaktorer.
Det er (for) let efterfølgende blot at sidde tilbageænet og agere Karl
Smart.

--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev

> Jo, men man risikerer, at vibrationer, varme m.v. undervejs kan initiere
> brandrør, detonator m.v. (Kemisk 'aldring' kan have gjort tændmekanismer
> langt mere (stød)følsomme, end de oprindeligt var)

Så var man vel ikke ringere stillet, end da man detonerede den.

> Det er vist mindre end ét år siden at et antal danske og tyske minører
> på tragisk
(det hedder latterlig)
vis omkom i ex-Jugoslavien under arbejdet med at
> demontere/uskadeliggøre sprænghovedet til et (ex-)sovjetisk 'Goa'
> luftværnsmissil!

Her kan jeg så indskyde endnu en dumsmart bemærkning om, at hvis reglerne
var fulgt, var der kun dræbt en eller to.
Og så retter jeg mig lige op, så jeg ikke sidder tilbagelænet: jeg fatter
stadig ikke hvad man skal have ud af at sidde ovenpå en bombe og rode i
mekanikken.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8a5697$0$75658$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

KLIP

> Og så retter jeg mig lige op, så jeg ikke sidder tilbagelænet: jeg fatter
> stadig ikke hvad man skal have ud af at sidde ovenpå en bombe og rode i
> mekanikken.

Hmmmm....sit livs største knald...måske..?...

--
Mvh
Hr. Bjørn

---

Preben Riis Sørensen <preben@esenet.dk> wrote:

> Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev
>
> > Jo, men man risikerer, at vibrationer, varme m.v. undervejs kan initiere
> > brandrør, detonator m.v. (Kemisk 'aldring' kan have gjort tændmekanismer
> > langt mere (stød)følsomme, end de oprindeligt var)
>
> Så var man vel ikke ringere stillet, end da man detonerede den.

Hvad mener du nu med det?
Det frembringer da hverken varme eller (nævneværdige) vibrationer at
placere en passende spængladning *uden på* bomben, og dernæst
fjernaktivere den!
.....
> Her kan jeg så indskyde endnu en dumsmart bemærkning om, at hvis reglerne
> var fulgt, var der kun dræbt en eller to.

Hvor ved du dét fra? Ville du i så fald have betegnet dette som
'acceptabelt' - i modsætning til 'tragisk' (eller 'latterligt', som du
vist også skrev)?

> Og så retter jeg mig lige op, så jeg ikke sidder tilbagelænet: jeg fatter
> stadig ikke hvad man skal have ud af at sidde ovenpå en bombe og rode i
> mekanikken.

Fra hvilke kilder har du din - tilsyneladende minutiøst detaljerede -
viden om, hvad der præcis blev gjort i den konkrete situation?

--
med venlig hilsen
Hans