---

I the Bourne Identity er der i kampscenerne brugt en bestemt kamerateknik.
Er der nogen der ved, hvad det kaldes.

Jeg har ikke set filmen, men har sagt til en kammerat, der har set den, at
det ikke hedder Stop Motion, hvilket han kaldte det. Stop Motion er det der
bruges i fx dukkefilm. Du skyder et par frames, flytter på dukken, skyder et
par frames og så videre.

Beskrivelse af slagsmålene er noget i retning af billeder fryser mit i et
spark eller slag og derefter går det hurtigt. Måske er det bare slowmotion i
en kort sekvens og ikke som f.eks. Woo eller Peckinpah bruger det.


--
Med venlig hilsen

Mark Thomas Gazel

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> wrote in message
news:alnc01$1qn3sp$1@ID-96011.news.dfncis.de...
> I the Bourne Identity er der i kampscenerne brugt en bestemt kamerateknik.
> Er der nogen der ved, hvad det kaldes.
> Jeg har ikke set filmen, men har sagt til en kammerat, der har set den, at
> det ikke hedder Stop Motion, hvilket han kaldte det. Stop Motion er det
der
> bruges i fx dukkefilm. Du skyder et par frames, flytter på dukken, skyder
et
> par frames og så videre.
> Beskrivelse af slagsmålene er noget i retning af billeder fryser mit i et
> spark eller slag og derefter går det hurtigt. Måske er det bare slowmotion
i
> en kort sekvens og ikke som f.eks. Woo eller Peckinpah bruger det.
Uden at have set filmen ville jeg mene at beskrivelsen minder meget om en
udbyggelse af bullet-time effekten udviklet til Matrix filmen! .)

--
From Carsten
also known as the notorious 'No Humor Man' (With Humor) among friends.
And it fits too!!!
ICQ: 67778624
The Insane Asylum: http://www.fortunecity.com/marina/anchor/986/
Model Kit Search: http://nohumorman.stormloader.com/

---

> Uden at have set filmen ville jeg mene at beskrivelsen minder meget om en
> udbyggelse af bullet-time effekten udviklet til Matrix filmen! .)
>
Nej det er ikke ligesom bullet-time. Jeg har set effekten brugt i flere film
(bruges det ikke i Snatch?).

---

> Uden at have set filmen ville jeg mene at beskrivelsen minder meget
> om en udbyggelse af bullet-time effekten udviklet til Matrix filmen!

Det er ikke bullet-time, som alle jo kender.

Er jeg den eneste, der er lidt træt af Matrix altid skal nævnes, hvis der
stilles et spørgsmål om trickfotografering


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Er du film buff? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

in article alnh8j$1rec6s$1@ID-96011.news.dfncis.de, Mark Thomas Gazel at
mark@gazel.dk wrote on 11/09/02 15:46:

> Er jeg den eneste, der er lidt træt af Matrix altid skal nævnes, hvis der
> stilles et spørgsmål om trickfotografering

Nu ved jeg ikke, men -- i Spider-Man, der hvor han bliver bidt af
edderkoppen i starten,.. er der ikke osse noget 'underlig' kamera-tid,.. ka
ik rigtig huske det,

... og samme film: Der hvor man skal ha "forklaring" på hans klistre evne, er
der i et kort øjeblik noget ultra zoom ned på mikroskopisk niveau af hans
... håndflade, er det vist.

Er det måske detsamme eller derhenad.

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> wrote in message
news:alnh8j$1rec6s$1@ID-96011.news.dfncis.de...
[SNIP]
> Er jeg den eneste, der er lidt træt af Matrix altid skal nævnes, hvis der
> stilles et spørgsmål om trickfotografering
>
>
> --
> Mark
> www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
> Er du film buff? Vi kan altid bruge en ny skribent.
> Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

Nu vi dvæler ved emnet. Hvor meget er så faktisk opfundet til matrix og
hvad er brugt før ?
Blade : Man ser en kugle forlade en pistol rigtig langtsom, det eneste man
mangler er "ringene" som i Matrix.
Desuden kom jeg i tanke om at i en Sting musikvideo bliver der brugt noget
der minder om bullettime, men det er for lang tid siden til at jeg kan huske
om det var den nøjagtige effekt. Kan noget bekræfte dette ?

/SaP\

---

Simon Pedersen wrote:
>
> "Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> wrote in message
> news:alnh8j$1rec6s$1@ID-96011.news.dfncis.de...
> [SNIP]
> > Er jeg den eneste, der er lidt træt af Matrix altid skal nævnes, hvis der
> > stilles et spørgsmål om trickfotografering
> >
>
> Nu vi dvæler ved emnet. Hvor meget er så faktisk opfundet til matrix og
> hvad er brugt før ?

Jeg så i hvert fald bullet-time blive brugt i en tv-reklame for Gap i
efteråret 1997 eller foråret 1998. Det er vel før Matrix's
produktionstid, når den havde premiere i marts 1999?

--
mvh.
Karsten Strandgaard Jørgensen
http://hammerich.cjb.net

---

>> Nu vi dvæler ved emnet. Hvor meget er så faktisk opfundet til
>> matrix og hvad er brugt før ?
>
> Jeg så i hvert fald bullet-time blive brugt i en tv-reklame for Gap i
> efteråret 1997 eller foråret 1998. Det er vel før Matrix's
> produktionstid, når den havde premiere i marts 1999?

Ja, der er lidt for mange, der fejlagtigt tror, at bullet-time blev
"opfundet" af Wachowski-brødrene til the Matrix. Reklamer og musikvideoer er
altid langt foran med sådanne frække og nytænkende teknikker.

Alligevel er det lidt fortjent, at Wachowski-brødrene får noget af æren for
bullet time, for de bruger det til at visualisere nogen ting i den verden,
de har skabt i the Matrix. Det er ikke *kun* benyttet, fordi det ser lækkert
ud.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Er du film buff? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

> Ja, der er lidt for mange, der fejlagtigt tror, at bullet-time blev
> "opfundet" af Wachowski-brødrene til the Matrix. Reklamer og
> musikvideoer er altid langt foran med sådanne frække og nytænkende
> teknikker.

Ups, hvis det Rune siger er rigtigt, må jeg hellere passe på, hvad jeg
siger.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Er du film buff? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

On Wed, 11 Sep 2002 19:24:11 +0200, "Simon Pedersen"
<flowbreakers@hotmail.com> wrote:

>Desuden kom jeg i tanke om at i en Sting musikvideo bliver der brugt noget
>der minder om bullettime, men det er for lang tid siden til at jeg kan huske
>om det var den nøjagtige effekt. Kan noget bekræfte dette ?

Sting-musikvideoen kom efter Rolling Stones-videoen "Like a Rolling
Stone", og vistnok også efter "Lost in Space". Tråden var oppe for
nogle måneder siden, hvor jeg skrev følgende indlæg:

http://groups.google.com/groups?selm=pIUG8.17846%244f4.711663%40news000.worldonline.dk&oe=UTF-8&output=gplain

--
- Peter Brodersen

---

On 11 sep 2002 Mark Thomas Gazel was heard to say:

> I the Bourne Identity er der i kampscenerne brugt en bestemt
> kamerateknik. Er der nogen der ved, hvad det kaldes.
>
> Beskrivelse af slagsmålene er noget i retning af billeder fryser
> mit i et spark eller slag og derefter går det hurtigt. Måske er
> det bare slowmotion i en kort sekvens og ikke som f.eks. Woo eller
> Peckinpah bruger det.
>
Jeg synes mit baghoved mumler Stop-Go, hvilket jo egentlig meget godt
dækker det.
Jeg synes ofte man ser det som skift mellem slowmotion og almindelig
hastighed, f.eks et zoom ind mod noget der sker i slowmotion, og når
man har zoomet ind, så går man over på normal hastighed.

Bullet time som en anden foreslog, er jo mere den helt specielle ting
hvor man på tidspunkt x tager y antal billeder på en gang, men fordelt
rundt om scenen, så man kan rotere sit synsfelt rundt om sekvensen
medens tiden står stille.. meget flot effekt, men lidt vel meget
overeksponeret måske..


--
John Hinge - shayera / .sPOOn.
On usenet I represent no one but myself.
"Buffy I love you...... Oh God No!" Spike, Buffy tVs
http://www.spoon.dvd-klub.dk

---

>> Beskrivelse af slagsmålene er noget i retning af billeder fryser
>> mit i et spark eller slag og derefter går det hurtigt. Måske er
>> det bare slowmotion i en kort sekvens og ikke som f.eks. Woo eller
>> Peckinpah bruger det.
>>
> Jeg synes mit baghoved mumler Stop-Go, hvilket jo egentlig meget godt
> dækker det.

Dit baghovede lyder som et fornuftigt tænkende selvstændig del af dig. Jeg
tror i hvert fald det har ret.

> Jeg synes ofte man ser det som skift mellem slowmotion og almindelig
> hastighed, f.eks et zoom ind mod noget der sker i slowmotion, og når
> man har zoomet ind, så går man over på normal hastighed.

Jep, det er præcis den effekt.

> Bullet time som en anden foreslog, er jo mere den helt specielle ting
> hvor man på tidspunkt x tager y antal billeder på en gang, men fordelt
> rundt om scenen, så man kan rotere sit synsfelt rundt om sekvensen
> medens tiden står stille.. meget flot effekt, men lidt vel meget
> overeksponeret måske..

Ja, og også her i gruppen.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Er du film buff? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

John Hinge wrote:

> Bullet time som en anden foreslog, er jo mere den helt specielle ting
> hvor man på tidspunkt x tager y antal billeder på en gang, men fordelt
> rundt om scenen, så man kan rotere sit synsfelt rundt om sekvensen
> medens tiden står stille.. meget flot effekt, men lidt vel meget
> overeksponeret måske..

Det mener jeg ikke passer helt - da den effekt, du der nævner, har været
brugt før The Matr*x - mens bullet-time-teknikken blev udviklet TIL The
Matr*x.
I bullet-time tager de mange kameraer afaik ikke billederne samtidig -
men blot meget hurtigt efter hinanden - således at tiden ikke står HELT
stille. Deraf navnet bullet-time - tiden går så langsomt at man kan
følge en kugle.

Gode bullettime-eksponeringer kan ses i Clock Stoppers og Swordfish.

-Rune

---

On 11 sep 2002 Rune Zedeler was heard to say:

> John Hinge wrote:
>
>> Bullet time som en anden foreslog, er jo mere den helt specielle
>> ting hvor man på tidspunkt x tager y antal billeder på en gang,
>> men fordelt rundt om scenen, så man kan rotere sit synsfelt rundt
>> om sekvensen medens tiden står stille.. meget flot effekt, men
>> lidt vel meget overeksponeret måske..
>
> Det mener jeg ikke passer helt - da den effekt, du der nævner, har
> været brugt før The Matr*x - mens bullet-time-teknikken blev
> udviklet TIL The Matr*x.
> I bullet-time tager de mange kameraer afaik ikke billederne
> samtidig - men blot meget hurtigt efter hinanden - således at
> tiden ikke står HELT stille. Deraf navnet bullet-time - tiden går
> så langsomt at man kan følge en kugle.
>

Tjaa, på de making of ting der vises på Matrix dvd'en der viser
de en opstilling af det, og mumler lidt om det.. Det jeg beskrev
er den grundlæggende opstilling. Du kan jo sagtens (så langt
pengepungen forslår) anvende f.eks filmkameraer i opstillingen
og så lave end 'round about' medens du spoler frem og tilbage
i tid.. Bullet time er vel mere fællesbetegnelsen for
'det kameratrick som involverer en stabel kamerarer rundt om en
scene og som giver mulighed for tidsfrysning+viewpoint ændring'

--
John Hinge - shayera / .sPOOn.
On usenet I represent no one but myself.
"Buffy I love you...... Oh God No!" Spike, Buffy tVs
http://www.spoon.dvd-klub.dk

---

John Hinge wrote:

> Tjaa, på de making of ting der vises på Matrix dvd'en der viser
> de en opstilling af det, og mumler lidt om det.. Det jeg beskrev
> er den grundlæggende opstilling. Du kan jo sagtens (så langt
> pengepungen forslår) anvende f.eks filmkameraer i opstillingen
> og så lave end 'round about' medens du spoler frem og tilbage
> i tid..

Ja, jeg tror nu ikke at man kan bruge film-kameraer, da disse i så fald
skulle optage mange tusinde billeder i sekundet.
I stedet anvendes enkelte kameraer, der elektronisk udløses hurtigt
efter hinanden.

Du har selvfølgelig ret i at det teknisk er det samme.
Det, der blev udviklet til the Matr*x var så vidt jeg ved den software,
der kunne beregne kameraernes placering og styre hastigheden hvormed de
tog billeder.

-Rune

---

Rune Zedeler skrev:

> Ja, jeg tror nu ikke at man kan bruge film-kameraer, da disse i så
> fald skulle optage mange tusinde billeder i sekundet.

Ikke forstået. 25 billeder kan vel gøre det. I redigeringsrummet er der
så fuld kontrol over både tid og sted.

> I stedet anvendes enkelte kameraer, der elektronisk udløses hurtigt
> efter hinanden.

Ja, sådan var det i Matrix, men der er intet, der forhindrer brug af
digitale videokameraer.

I praksis vil det nok sjældent blive brugt, for der er egentlig ingen
grund til, at der skal kunne 'leges' med materialet i klipperummet.
Scenen er jo i forvejen planlagt ned til mindste detalje, og der er
således kun behov for at tage de billeder, der skal med i den endelige
film, hvadenten de bliver taget samtidig eller efter tur.

Bullet-time er i øvrigt kraftigt inspireret af japansk anime.

--
Mvh. Peter
"Alright, brain. I don't like you and you don't like me. So just get me
through this exam and I can go back to killing you slowly with beer."

---

Peter Bjerre Rosa skrev:

>> Ja, jeg tror nu ikke at man kan bruge film-kameraer, da disse i så
>> fald skulle optage mange tusinde billeder i sekundet.
>
> Ikke forstået. 25 billeder kan vel gøre det. I redigeringsrummet er
> der så fuld kontrol over både tid og sted.

Ved nærmere eftertanke forstår jeg godt, hvad du mener. For at opnå
superslow i perfekt kvalitet, er det naturligvis nødvendigt med
highspeedkameraer. Så der bliver et problem. Jeg ved ikke, hvor meget
moderne computerteknologi kan afhjælpe det problem. I forvejen blev der
jo brugt masser af interpolering mellem billederne i The Matrix.

--
Mvh. Peter
"When I first heard that Marge was joining the police academy, I
thought it would be fun and zany, like that movie - Spaceballs. But
instead it was dark and disturbing. Like that movie - Police Academy."

---

Peter Bjerre Rosa wrote:

> Ved nærmere eftertanke forstår jeg godt, hvad du mener. For at opnå
> superslow i perfekt kvalitet, er det naturligvis nødvendigt med
> highspeedkameraer.

Det var hvad jeg mente, ja.

> Så der bliver et problem. Jeg ved ikke, hvor meget
> moderne computerteknologi kan afhjælpe det problem. I forvejen blev der
> jo brugt masser af interpolering mellem billederne i The Matrix.

Det var så en ting, jeg ikke vidste.
Man bliver klogere.
Skal det forstås sådan, at vi i dag har teknik, der ca. automatisk kan
tage 2 billeder og derudfra beregne de "mellemliggende" billeder? I så
fald vil jeg i hvert fald mere end glæde mig til at jeg om nogle år kan
se nutidens film i en ordentlig billedfrekvens.

-Rune

---

Rune Zedeler skrev:

> Skal det forstås sådan, at vi i dag har teknik, der ca. automatisk kan
> tage 2 billeder og derudfra beregne de "mellemliggende" billeder?

Ja, den teknik har eksisteret i mange år. Man bruger den også til
morphing.

Jeg ved ikke, hvornår den blev brugt første gang, men jeg lagde selv
først mærke til fænomenet i Michael Jacksons "Black or White", hvor han
ivrigt morphede rundt mellem en række ansigter. Som egentlig
interpolering mellem billeder lagde jeg først mærke til teknikken i
Indiana Jones 3 i slutningen, hvor en vis person (jeg vil ikke spoile)
kommer galt af sted med et glas vand.

> I så fald vil jeg i hvert fald mere end glæde mig til at jeg om
> nogle år kan se nutidens film i en ordentlig billedfrekvens.

Er du ikke tilfreds med den nuværende? Personligt er jeg tilfreds, når
bare den når op over 20.

--
Mvh. Peter
"Dear MacGyver, enclosed is a rubber band, a paper clip and a drinking
straw, please save my dog."

---

Peter Bjerre Rosa wrote:

>>Skal det forstås sådan, at vi i dag har teknik, der ca. automatisk kan
>>tage 2 billeder og derudfra beregne de "mellemliggende" billeder?

> Ja, den teknik har eksisteret i mange år. Man bruger den også til
> morphing.

Jeg er godt klar over at morphing-teknik er gammel - så det også første
gang i B&W.
Men i B&W var der jo utrolige mængder af manuelt arbejde involveret. Der
sad jo folk og manuelt tilpassede gitre hen over de involverede
ansigter... At gøre dette med en hel (endda gammel) spillefilm bliver
næppe aktuelt.
Jeg spurgte efter om processen idag kan gøres næsten automatisk.


>>I så fald vil jeg i hvert fald mere end glæde mig til at jeg om
>>nogle år kan se nutidens film i en ordentlig billedfrekvens.
>
>
> Er du ikke tilfreds med den nuværende?

Nej. Billedfrekvensen skal være lig skærmopdateringsfrekvensen.
"Blinker" billedet 72 gange i sekundet, skal billedfrekvensen også være
72 billeder i sekundet.

> Personligt er jeg tilfreds, når bare den når op over 20.

Heldige asen!
Kan du slet ikke se, at rulleteksterne på et dansk (PAL) tv-program
scroller meget pænere end rulleteksterne efter en spillefilm?

-Rune (der er lige ved kvalitetsmæssigt at foretrække TV-udseendelser
frem for film, da TV-udsendelser er optaget med 50 fields i sekundet.)

---

Rune Zedeler skrev:

> Jeg spurgte efter om processen idag kan gøres næsten automatisk.

Morphing/interpolering kan sagtens gøres automatisk, men det er klart,
at resultatet bliver bedre, hvis det traditionelle trådnet sættes
nedover. Jeg ved ikke, hvordan de har gjort det med The Matrix.

> Nej. Billedfrekvensen skal være lig skærmopdateringsfrekvensen.
> "Blinker" billedet 72 gange i sekundet, skal billedfrekvensen også
> være 72 billeder i sekundet.

Tja, måske. Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at
opdateringsfrekvensen er vigtigere end billedfrekvensen? Altså hellere
20 fps ved 100 Hz end 40 fps ved 50 Hz.

> Kan du slet ikke se, at rulleteksterne på et dansk (PAL) tv-program
> scroller meget pænere end rulleteksterne efter en spillefilm?

Næh. Det er i al fald ikke noget, jeg har lagt mærke til. Jeg har altid
haft det indtryk, at noget ser flydende ud, bare der er mere end 20
billeder i sekundet. Det kunne være skægt at få afprøvet, om jeg
virkelig ikke *kan* se forskel. Der må være noget software (evt.
3-d-shootere), hvor man kan indstille frameraten.

> -Rune (der er lige ved kvalitetsmæssigt at foretrække TV-udseendelser
> frem for film, da TV-udsendelser er optaget med 50 fields i sekundet.)

Det handler vel om vane. Jeg er vant til at sidde med en
opdateringsfrekvens på 120 Hz på computeren, så jeg bliver hurtigt
irriteret, hvis jeg kommer til en skærm, hvor frekvensen kun er 85 Hz.
Andre kan ikke se forskel.

--
Mvh. Peter
"Et lille antal af uniformerne var grønt. Resten var brun."

---

Peter Bjerre Rosa wrote:

> Tja, måske. Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at
> opdateringsfrekvensen er vigtigere end billedfrekvensen? Altså hellere
> 20 fps ved 100 Hz end 40 fps ved 50 Hz.

Nej, det kan vi faktisk ikke...
I lige præcis dit eksempel vil jeg være enig med dig - men det skyldes,
at det OGSÅ er vigtigt at billedfrekvensen er DELELIG med
opdateringsfrekvensen. 40fps ved 50Hz vil derfor se herrens ud.
Men jeg ville langt foretrække at se en 50fps film ved 50Hz frem for en
30fps film ved 90hz, f.eks.

Forstå mig ret: Jeg kan (heller) ikke holde ud at sidde ved en
lavfrekvent computerskærm - men det er min erfaring, at jo længere væk
man befinder sig fra skærmen, jo mindre irriterende er det at frekvensen
er lav. Jeg bliver sjældent (selvom det sker) særligt irriteret over at
PAL er 50Hz.


> Næh. Det er i al fald ikke noget, jeg har lagt mærke til. Jeg har altid
> haft det indtryk, at noget ser flydende ud, bare der er mere end 20
> billeder i sekundet. Det kunne være skægt at få afprøvet, om jeg
> virkelig ikke *kan* se forskel. Der må være noget software (evt.
> 3-d-shootere), hvor man kan indstille frameraten.

Problemet er at det som sagt også er vigtigt hvorledes skærmfrekvens og
opdateringsfrekvens spiller sammen - og dette er næsten umuligt at
kontrollere på en typisk de-facto pc. Du har derfor ikke rigtigt andre
muligheder end at se fjernsyn - hvor nogle udsendelser er rent 50fps,
nogle er rent 25 fps, og nogle er 50 fps konverteret fra 60 fps (ntsc).
I jeopardy (i hvert fald for et stykke tid siden - har ikke lige set
efter om de har ændret layoutet) var det tydeligt at selve udsendelsen
kørte 50fps mens intro-animationen (nogle flyvende disks med kugler i)
kun var 25 fps. Dette var meget grimt.

-Rune (gammel Amiga-freak)

---

Rune Zedeler skrev:

> Men jeg ville langt foretrække at se en 50fps film ved 50Hz frem for
> en 30fps film ved 90hz, f.eks.

Interessant. Jeg ville ikke have troet, at det var sådan. Og jeg kunne
godt tænke mig at se det med egne øjne.

> I jeopardy (i hvert fald for et stykke tid siden - har ikke
> lige set efter om de har ændret layoutet) var det tydeligt at selve
> udsendelsen kørte 50fps mens intro-animationen (nogle flyvende disks
> med kugler i) kun var 25 fps. Dette var meget grimt.

Respekt for dit syn, Rune! Jeg vil prøve at undersøge sagen nærmere.

--
Mvh. Peter
"Oh Lisa, you and your stories. Bart is a vampire. Beer kills brain
cells. Now let's go back to that ... building ... thingy, where our
beds and tv ... are."

---

"Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk> wrote in message
news:alqgne$d4m$1@sunsite.dk...
> Ved nærmere eftertanke forstår jeg godt, hvad du mener. For at opnå
> superslow i perfekt kvalitet, er det naturligvis nødvendigt med
> highspeedkameraer.

Egentlig ikke, flere kameraer der optager tidsforskudt af hinanden kan gøre
det. Det er lukkertiden der tæller.



> Så der bliver et problem. Jeg ved ikke, hvor meget
> moderne computerteknologi kan afhjælpe det problem. I forvejen blev der
> jo brugt masser af interpolering mellem billederne i The Matrix.

Jeps, både tid og kameraposition blev interpoleret.

---

HKJ skrev:

> Egentlig ikke, flere kameraer der optager tidsforskudt af hinanden
> kan gøre det. Det er lukkertiden der tæller.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dig, så tilgiv mig, hvis jeg
har misforstået:

Vi snakker om at bruge videokameraer i stedet for stillbilledkameraer,
så det pludselig bliver muligt at bevæge sig i både tid og rum. Med
videokameraer i superslow er det derfor nødvendigt med en meget høj
fps-indspilning. Pointen er jo, at man bagefter skal kunne bevæge sig i
to planer - det tidslige og det rumlige. Hvis ikke det enkelte
videokamera har taget flere hundrede billeder i sekundet, kan scenen kun
bevæge sig i rum og ikke-tid, hvis du forstår.

--
Mvh. Peter
"Du må ikke ta' Pelles ko!"

---

"Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk> wrote in message
news:alquaf$21c$1@sunsite.dk...
> Vi snakker om at bruge videokameraer i stedet for stillbilledkameraer,
> så det pludselig bliver muligt at bevæge sig i både tid og rum. Med
> videokameraer i superslow er det derfor nødvendigt med en meget høj
> fps-indspilning. Pointen er jo, at man bagefter skal kunne bevæge sig i
> to planer - det tidslige og det rumlige. Hvis ikke det enkelte
> videokamera har taget flere hundrede billeder i sekundet, kan scenen kun
> bevæge sig i rum og ikke-tid, hvis du forstår.

Et kamera tager 24 billeder i sekundet, hvis du nu kører et andet kamera der
er forskudt et halvt billede i TID, så får du effektivt 50 billeder i
sekundet.

Hvis du nu har 100 kamera'er, hvor hvert er forskudt 1/100 billede, så får
du effektivt 2400 billeder i sekundet, men hvis ikke lukkertiden er under
1/2400 sekundt, vil du få lidt "overhøring" mellem de forskellige billeder.

Et andet "problem" er at du nok ikke vil have helt samme synsvinkel fra alle
filmkameraer (Hvis du det er nogle få styk, kan det gøres med spejle).

---

HKJ skrev:

> Et andet "problem" er at du nok ikke vil have helt samme synsvinkel
> fra alle filmkameraer (Hvis du det er nogle få styk, kan det gøres
> med spejle).

Og det er jo netop det problem, jeg adresserer. Det er nødvendigt, at
kameravinklen er nøjagtigt den samme (eller meget tæt på), hvis klippet
skal bevæge sig i tid, men ikke i rum.

--
Mvh. Peter
"When the fire starts to burn - there's a lesson you must learn.
Something, something, then you see - you'll avoid catastrophe! D'oh!"

---

"Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk> wrote in message
news:alqvap$4o0$1@sunsite.dk...
> > Et andet "problem" er at du nok ikke vil have helt samme synsvinkel
> > fra alle filmkameraer (Hvis du det er nogle få styk, kan det gøres
> > med spejle).
>
> Og det er jo netop det problem, jeg adresserer. Det er nødvendigt, at
> kameravinklen er nøjagtigt den samme (eller meget tæt på), hvis klippet
> skal bevæge sig i tid, men ikke i rum.

Prøv at se Matrix dvd'en, der forklarer de hvordan de bruger computeren til
at klare dette, med stilbilled kamera havde de meget stor ændring i
position, men alligevel fik de låst den endelig kameravinkel, eller rettere
kunne flytte den uafhængigt af de aktuelle optagelser.

---

HKJ skrev:

> Prøv at se Matrix dvd'en, der forklarer de hvordan de bruger
> computeren til at klare dette, med stilbilled kamera havde de meget
> stor ændring i position, men alligevel fik de låst den endelig
> kameravinkel, eller rettere kunne flytte den uafhængigt af de
> aktuelle optagelser.

Okay, jeg kigger lige Matrix-dvd'en igennem igen (den er jo fed), men
min pointe bliver nok den samme. Jeg tror, jeg vil prøve at forklare det
på en anden (og sikkert dybt forvrøvlet) måde:

Man kan stille problemet op i følgende matrix (!). (Den kræver en
fastbredde-skrifttype.)

----------------
|RUM | IKKE-RUM |
-----------------------|
|TID | A | B |
| | | |
|-----------------------|
|IKKE- | C | D |
|TID | | |
-----------------------

Vi kan bruge en lille case-scene: Bambi går ud på isen og falder.

Felt D er det mest uinteressante. Her har vi et klip, der hverken skal
foregå i tid eller rum. Altså er resultatet et fotografi af Bambi.

Felt B svarer til almindelige film med et videokamera. Vi kan ikke
bevæge os frit i rummet, men kun se scenen fra den vinkel, kameraet har
optaget i. Til gengæld kan vi godt spille sekvensen baglæns, hvis det
ønskes. Tiden er med andre ord fri.

Felt C er den metode, der er brugt i The Matrix. Ved hjælp af
stillbilledkameraer får vi en sekvens af billeder, der bevæger sig
igennem rummet. Vi får illusionen af en kamerabevægelse, men i
superslow, fordi billederne er skud *næsten* samtidig. Til gengæld kan
vi ikke bevæge os frit igennem tid, fordi kamera X pinedød kun tog ét
billede på tidspunkt Y.

Felt A er derimod dér, jeg gerne vil hen. Det giver den ultimative
frihed, men kræver en opstilling med videokameraer. Vi kan naturligvis
vælge at vise Bambi gå ud på isen og falde. Derudover kan vi vise det i
superslow, fordi hvert kamera har taget en bunke billeder. Vi kan
pludselig fryse billedet, idet Bambi falder, men stadig bevæge os rundt
om Bambi, fordi hvert videokamera har fanget Bambis fald. Vi kan også
vælge at køre den modsatte vej rundt om Bambi, fordi det sidste kamera i
rækken også har indfanget faldet helt fra start. Og vi kan vælge at lade
sekvensen spille baglæns, så Bambi rejser sig fra isen, men stadig med
den samme kamerabevægelse, som hvis Bambi var faldet.

Egentlig burde jeg aldrig have sendt dette indlæg, for det tager fejl.
Man kan *godt* bevæge sig i tid i felt C, selvom jeg påstår det
modsatte. Fx kan man vælge at afspille sekvensen baglæns. Øv.

--
Mvh. Peter
"Argh! Det sker bare ikke, det her, Lars Krimi!"

---

"Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk> wrote in message
news:alquaf$21c$1@sunsite.dk...
> Vi snakker om at bruge videokameraer i stedet for stillbilledkameraer,
> så det pludselig bliver muligt at bevæge sig i både tid og rum. Med
> videokameraer i superslow er det derfor nødvendigt med en meget høj
> fps-indspilning. Pointen er jo, at man bagefter skal kunne bevæge sig i
> to planer - det tidslige og det rumlige. Hvis ikke det enkelte
> videokamera har taget flere hundrede billeder i sekundet, kan scenen kun
> bevæge sig i rum og ikke-tid, hvis du forstår.

Et kamera tager 24 billeder i sekundet, hvis du nu kører et andet kamera der
er forskudt et halvt billede i TID, så får du effektivt 50 billeder i
sekundet.

Hvis du nu har 100 kamera'er, hvor hvert er forskudt 1/100 billede, så får
du effektivt 2400 billeder i sekundet, men hvis ikke lukkertiden er under
1/2400 sekundt, vil du få lidt "overhøring" mellem de forskellige billeder.

Et andet "problem" er at du nok ikke vil have helt samme synsvinkel fra alle
filmkameraer (Hvis du det er nogle få styk, kan det gøres med spejle).

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> writes:

> Beskrivelse af slagsmålene er noget i retning af billeder fryser mit i et
> spark eller slag og derefter går det hurtigt. Måske er det bare slowmotion
> i en kort sekvens og ikke som f.eks. Woo eller Peckinpah bruger det.

Sjovt nok så har samme spørgsmål næsten lige været stillet i
rec.arts.movies.tech. Det er åbenbart en meget populær effekt
lige for tiden.

En af de meget vidende fotografer i rec.arts.movies.tech, David Mullen,
refererede til teknikken som en "speed ramp" eller forkortet bare som
"ramping". Det kan laves både digitalt i post production eller med
visse kameraer direkte i kameraet.

--
-- Torben.

---

> Sjovt nok så har samme spørgsmål næsten lige været stillet i
> rec.arts.movies.tech. Det er åbenbart en meget populær effekt
> lige for tiden.
>
> En af de meget vidende fotografer i rec.arts.movies.tech, David
> Mullen, refererede til teknikken som en "speed ramp" eller forkortet
> bare som "ramping". Det kan laves både digitalt i post production
> eller med visse kameraer direkte i kameraet.

Speed ramp? Det lyder lidt mærkeligt. Findes der en mere uddybende
forklaring et sted?


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Er du film buff? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Indhold til dit site = http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> writes:

> > Sjovt nok så har samme spørgsmål næsten lige været stillet i
> > rec.arts.movies.tech. Det er åbenbart en meget populær effekt
> > lige for tiden.
> >
> > En af de meget vidende fotografer i rec.arts.movies.tech, David
> > Mullen, refererede til teknikken som en "speed ramp" eller forkortet
> > bare som "ramping". Det kan laves både digitalt i post production
> > eller med visse kameraer direkte i kameraet.
>
> Speed ramp? Det lyder lidt mærkeligt. Findes der en mere uddybende
> forklaring et sted?

Det ved jeg ikke. David Mullens indlæg i rec.arts.movies.tech kan
findes via dette link:

<http://groups.google.com/groups?selm=vWzb9.7837%24N%254.632677%40newsread2.prod.itd.earthlink.net>

Det kan være, at Jens Thomsen ved noget mere?

--
-- Torben.

---

"Torben Simonsen" <ts@biograferne.dk> skrev i en meddelelse
news:m3it1cfm6v.fsf@pc115235.stofanet.dk...

> > Speed ramp? Det lyder lidt mærkeligt. Findes der en mere uddybende
> > forklaring et sted?
>
> Det ved jeg ikke. David Mullens indlæg i rec.arts.movies.tech kan
> findes via dette link:
>
>
<http://groups.google.com/groups?selm=vWzb9.7837%24N%254.632677%40newsread2.
prod.itd.earthlink.net>
>
> Det kan være, at Jens Thomsen ved noget mere?

Ikke så frygteligt meget. Speed ramp er bare en analogi, der beskriver
skuddets effekt, altså en forøgelse af farten ("op af rampen") og tilbage
til normal ("svævende") hastighed. Grundlæggende er der bare tale om en
ændring af hastigheden midt i et skud. En lignende analogi er "trombone
shot", som jeg en enkelt gang er stødt på som beskrivelse for
fokusforskydningseffekten i Vertigo.

Jeg har selv ikke set det anvendt som andet end en digital effekt i
postproduktionen, men som David er inde på, så findes der en del kameraer
med variabel hastighed (modsat i gamle dage, hvor man skulle have et
specielt, high-speed kamera til slow motion), så det kan også lade sig gøre
direkte. Davids ord er iøvrigt efter min erfaring altid værd at læse og
stole på.

MVH
Jens

---

"Jens Thomsen" <nobody@home.dk> writes:

> ændring af hastigheden midt i et skud. En lignende analogi er "trombone
> shot", som jeg en enkelt gang er stødt på som beskrivelse for
> fokusforskydningseffekten i Vertigo.

Sjovt nok søgte jeg lige på "trombone shot" og fandt et svar på det
oprindelige spørgsmål :
http://www.cineman.co.uk/special.html

Han kalder det også for "ramp".

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> wrote:

>Speed ramp? Det lyder lidt mærkeligt. Findes der en mere uddybende
>forklaring et sted?

Tilsyneladende handler det om at gå hurtigt ind og ud af "fastmotion"
eller slowmotion.

Ramp kan betyde bl.a. rampe eller skråning.
Så speed ramp beskriver nok den form, en graf over "filmtid" i forhold
til "realtid" vil have - altså en (kraftigt) stigende kurve.

Ramp kan også betyde storme eller rase, så speed ramp kunne også
betyde, at hastigheden eller tiden stormer afsted. Men jeg hælder nu
mere til den første forklaring.

--
Kåre