/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Han knurrede…..
Fra : Sverre Stokke


Dato : 08-09-02 04:22


I går knurrede min fem måneder gamle Airedale terrier / Border Collie
hanhvalp af mig. Det foregik ved hans mad, som han åbenbart fandt speciel
attraktiv - eller også var der en anden grund. Jeg var i tvivl om, hvad
jeg skulle gøre, for med mine tidligere hunde - tre stk. schæfere, som
hver holdt i 10 år - har jeg i den situation sagt noget med MEGET store
bogstaver. Det har været nævnt at jeg måske på den måde lærte hundene at
de ikke måtte knurre - og i værste fald kunne finde på at bide uden at
knurre først.
Nuggi - som roden hedder - er vant til at jeg er ved hans mad. Jeg spiser
altid først, og skulle han komme for tæt på mig og min mad, blotter jeg er
hjørnetand og knurrer en smule - så holder han en behørig afstand. Måske
er han bare lærenem

Jeg valgte at forholde mig helt roligt, lade som ingenting, tage madskålen
fra ham et par gange - og en enkelt gang lade som om, jeg spiste af den.
Det fandt han sig helt fint i - udviste bare iver efter at få sin mad.
Hele min holdning var venlig, kærlig og udramatisk. Som jeg plejer i mange
situationer ’småsludrede’ jeg med ham, men brugte ingen form for
irettesættelse. I andre situationer behøver jeg bare at hviske ’Nej’, så
ophørere han med det, han er i gang med og kommer han til mig. Ideelt set
selvfølgelig - i stille og rolige hverdagssituationer, hvor han ikke er
optaget af noget vildt spændende.

Hvad har jeg gjort rigtigt, og hvad har jeg gjort forkert ? Og hvordan
skal jeg forholde mig, når det sker igen ? Sikkert i dag.

Hilsen Sverre.



 
 
Sander (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 08-09-02 18:45


"Sverre Stokke" <sverre@enterpol.dk> skrev i en meddelelse


> Jeg valgte at forholde mig helt roligt, lade som ingenting, tage madskålen
> fra ham et par gange - og en enkelt gang lade som om, jeg spiste af den.
> Det fandt han sig helt fint i - udviste bare iver efter at få sin mad.
> Hele min holdning var venlig, kærlig og udramatisk. Som jeg plejer i mange
> situationer 'småsludrede' jeg med ham, men brugte ingen form for
> irettesættelse. I andre situationer behøver jeg bare at hviske 'Nej', så
> ophørere han med det, han er i gang med og kommer han til mig. Ideelt set
> selvfølgelig - i stille og rolige hverdagssituationer, hvor han ikke er
> optaget af noget vildt spændende.
>
> Hvad har jeg gjort rigtigt, og hvad har jeg gjort forkert ? Og hvordan
> skal jeg forholde mig, når det sker igen ? Sikkert i dag.



Du har gjort det rigtige ved, at tage madskålen fra ham. Jeg mener, at det
er en god ide, at lige tage maden fra hunden, en gang imellem, hvorefter man
giver det tilbage. Det samme med kødben. Jeg har aldrig haft en hund, der
knurrede, hverken af os eller vores børn.
Med fare for, at gentage mig selv, but here goes :

Måske du kunne prøve, at lære ham, at sitte pænt og vente med, at spise til
du har sagt værs`go. Brug kommandoen: "Det er min", indtil du har fået
madskålen, helt ned på gulvet (og han stadig sidder pænt ), sig derefter
værs`go og ros ham, når han begynder, at spise.
Forresten løft madskålen, hvis han rejser sig op og be` ham pænt, om at
sitte igen, hvorefter du sænker maden igen og siger " det er min ". Det kan
tage lidt tid, de første par gange men hunde plejer, at fange den ret
hurtigt.


Mvh. www.tjekmig.dk





Søren Houlberg (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Søren Houlberg


Dato : 08-09-02 19:00

hej!

Jeg har faktisk lige fået fortalt at man IKKE skal tage maden fra hunden -
en god flokfører (læs ulv) ville aldrig tage maden fra en underlegen. om det
passer ved jeg ikke.
Dog syntes jeg det er fair nok - hvis man en gang har givet hunden maden så
lad den beholde den - man fremprovokerer jo blot dens beskytter trang ved at
tage maden fra den ikke?
Som en klog hundemand engang sagde til mig - lad være med at fremprovokere
konflikten - hvis du ved den er der så tag en anden vej.

HIlsen
Mette Sofie


"Sander" <sander@tjekmig.dk> wrote in message
news:alg2ep$jvj$1@sunsite.dk...
>
> "Sverre Stokke" <sverre@enterpol.dk> skrev i en meddelelse
>
>
> > Jeg valgte at forholde mig helt roligt, lade som ingenting, tage
madskålen
> > fra ham et par gange - og en enkelt gang lade som om, jeg spiste af den.
> > Det fandt han sig helt fint i - udviste bare iver efter at få sin mad.
> > Hele min holdning var venlig, kærlig og udramatisk. Som jeg plejer i
mange
> > situationer 'småsludrede' jeg med ham, men brugte ingen form for
> > irettesættelse. I andre situationer behøver jeg bare at hviske 'Nej', så
> > ophørere han med det, han er i gang med og kommer han til mig. Ideelt
set
> > selvfølgelig - i stille og rolige hverdagssituationer, hvor han ikke er
> > optaget af noget vildt spændende.
> >
> > Hvad har jeg gjort rigtigt, og hvad har jeg gjort forkert ? Og hvordan
> > skal jeg forholde mig, når det sker igen ? Sikkert i dag.
>
>
>
> Du har gjort det rigtige ved, at tage madskålen fra ham. Jeg mener, at det
> er en god ide, at lige tage maden fra hunden, en gang imellem, hvorefter
man
> giver det tilbage. Det samme med kødben. Jeg har aldrig haft en hund, der
> knurrede, hverken af os eller vores børn.
> Med fare for, at gentage mig selv, but here goes :
>
> Måske du kunne prøve, at lære ham, at sitte pænt og vente med, at spise
til
> du har sagt værs`go. Brug kommandoen: "Det er min", indtil du har fået
> madskålen, helt ned på gulvet (og han stadig sidder pænt ), sig derefter
> værs`go og ros ham, når han begynder, at spise.
> Forresten løft madskålen, hvis han rejser sig op og be` ham pænt, om at
> sitte igen, hvorefter du sænker maden igen og siger " det er min ". Det
kan
> tage lidt tid, de første par gange men hunde plejer, at fange den ret
> hurtigt.
>
>
> Mvh. www.tjekmig.dk
>
>
>
>



Peter Lykkegaard (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 08-09-02 19:07

Som svar på skriblerier forfattet af Søren Houlberg

> Jeg har faktisk lige fået fortalt at man IKKE skal tage maden fra
> hunden - en god flokfører (læs ulv) ville aldrig tage maden fra en
> underlegen. om det passer ved jeg ikke.
> Dog syntes jeg det er fair nok - hvis man en gang har givet hunden
> maden så lad den beholde den - man fremprovokerer jo blot dens
> beskytter trang ved at tage maden fra den ikke?

Tjahh, hvis man ikke har lært den at man skal have lov til at tage "maden"
så har man godt nok et lille issue, den dag samme hund hapser en forgiftet
rotte eller andre "spændende" ting

Det er ikke et spørgsmål om at fremprovokere en "situation", men mere at man
fra start lærer hunden at den må finde sig i at det er dig der bestemmer
_alt_
Alt anden "blødsødenhed" giver bare én problemer på langt sigt

Jeg har desværre lært det på den hårde måde

mvh/Peter Lykkkegaard



Anne-Marie Prange Ma~ (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 08-09-02 19:42


"Peter Lykkegaard" <polonline@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d7b9286$0$171$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Tjahh, hvis man ikke har lært den at man skal have lov til at tage
"maden"
> så har man godt nok et lille issue, den dag samme hund hapser en
forgiftet
> rotte eller andre "spændende" ting

Jeg har altid haft det sådan at jeg har leget bytteleg med mine hunde
og kan bytte mig til alt både kalkben, mad osv .. madskål er ikke det
jeg bruger.... maden strøs i stedet over græs, på gulvet i lejligheden
eller puttes i sodavansflaske eller busterterning ... eller lægges som
et spor .... men jeg er af den holdning at man, når man har givet
hunden dens mad .. og sagt værsgo .... så kun blander sig hvis det
enten er for at lege bytteleg hvor man bytter til noget der er efter
hundens mening er bedre end det den har .. eller for at give hunden
lidt ekstra mad oven i ...men at tage maden fra hunden for at vise sin
"magt " mener jeg bestemt ikke er smart .. det er stik mod hvad der
sker i en ulveflok hvor ulven aldrig vender tilbage og vil spise mere,
når den først har forladt maden .. så er det de andre i flokkens tur
...


> Det er ikke et spørgsmål om at fremprovokere en "situation", men
mere at man
> fra start lærer hunden at den må finde sig i at det er dig der
bestemmer
> _alt_
> Alt anden "blødsødenhed" giver bare én problemer på langt sigt

Jeg mener altså ikke at man ved magtanvendelse skal vise at man
bestemmer .. det skulle gerne være snilde og kløgt der gør dig værdig
til at være den der " bestemmer" og det med problemer ved anvendelse
af de blødemetoder hopper jeg altså ikke på .. jeg tror langt snarere
det er de hårde metoder der udvikler problemer .. Noget helt andet
hvad søren ville du sige hvis din chef flere gange kom og fjernede din
mad fra dig i personalekantinen fordi du skulle lære at han bestemte
... ville det ikke bevirke at du en skønne dag "tændte" bare du så ham
.... ??

Hejhils fra Ami





Peter Lykkegaard (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 08-09-02 20:31

Som svar på skriblerier forfattet af Anne-Marie Prange Madsen

> "Peter Lykkegaard" <polonline@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3d7b9286$0$171$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

>> Det er ikke et spørgsmål om at fremprovokere en "situation", men
>> mere at man fra start lærer hunden at den må finde sig i at det er
>> dig der bestemmer _alt_
>> Alt anden "blødsødenhed" giver bare én problemer på langt sigt
>
> Jeg mener altså ikke at man ved magtanvendelse skal vise at man
> bestemmer .. det skulle gerne være snilde og kløgt der gør dig værdig
> til at være den der " bestemmer" og det med problemer ved anvendelse
> af de blødemetoder hopper jeg altså ikke på

Jeg snakker ikke om reel magtanvendelse kontra forståelse og lederskab, men
mere om konsekvens og at kunne skue ind i fremtiden
Men bliver jo lidt blød om hjertet når den lille "hunie" triller rundt på
gulvet og vil med op i sofaen - det bliver jo pludselig et issue hvis man
giver efter
Det samme ved tiggen ved bordet osv
Har man én gang givet efter så kan man bruge rigtig megen tid på at vænne
den fra igen

Da vores hund var hvalp var den jo åhh så kær og alle folk skulle snakke med
den igennem hækken, det har været lidt svært for den at forstå at de samme
mennesker ikke vil snakke med den længere - uhh, det er jo en stor hund...

Jeg synes nu stadig at vores dalmatiner er kær, men jeg er også lidt
forudindtaget

mvh/Peter Lykkegaard



Anne-Marie Prange Ma~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 09-09-02 05:52


"Peter Lykkegaard" <polonline@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d7ba647$0$184$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Jeg snakker ikke om reel magtanvendelse kontra forståelse og
lederskab, men
> mere om konsekvens og at kunne skue ind i fremtiden

Selvfølgelig skal man være konsekvens i sin formning af hunden .. har
man bestemt at hunden ikke må komme i sofaen .. ja men så er et nej et
nej .. og altid et nej ...og må hunden ikke tigge .. ja så er det
altså altid og hos alle den ikke må tigge .. helt klart ....men disse
ting har for mig at se ikke noget med at kunne tage madskålen/maden
fra hunden .. at få taget sin madskål i tide og utide og uden varsel
måske endda har for hunden intet med lederskab at gøre .. men kan give
store problemer så man pludselig står med en hund der vogter over sin
mad .. og det kan blive farligt ... som sagt har jeg altid brugt
bytteleg .. dvs . at på ordene :" vi bytter " afleverer hunden det den
har i munden og kommer endda frivilligt med det ...og Sandra min gamle
hund .. ja hun var så vild med bytteleg at hun gerne og glad
afleverede både kalkben ting samlet op i naturen bare for at udløse
den godbid der fulgte med byttelegen .. Men igen en gang har man givet
hunden noget er det dens .. også mad i madskålen .. og så er det alt
andet end naturligt .. for hunden .. at det bliver taget fra den ..
bare sådan fordi man vil kunne det ...
og personligt kan jeg ikke se nogen fornuftig grund til at tage maden
fra hunden når først man har givet hunden maden ...
godmorgenhils fra Ami ..


Dorthe Prip Lahrmann (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Dorthe Prip Lahrmann


Dato : 08-09-02 21:17

Anne-Marie Prange Madsen skriver:

> ...men at tage maden fra hunden for at vise sin
> "magt " mener jeg bestemt ikke er smart .. det er stik mod hvad der
> sker i en ulveflok hvor ulven aldrig vender tilbage og vil spise mere,
> når den først har forladt maden .. så er det de andre i flokkens tur

Hejsa
Fra han var helt lille, har jeg lært vores skt. bernhard at jeg gerne må
tage hans madskål når han er i gang med at spise. Han sætter sig ned, og
kigger med bedrøvede øjne på mig, jeg roser ham i store vendinger, og han
får maden tilbage. Dette er jeg også ved at lære vores nye (gamle) hund vi
lige har fået. Han knurrede lidt i starten, men fandt sig i det efter bare
2 forsøg.

Jeg mener ikke det er unødig magtanvendelse, blot en sikring, der kan
forsikre mig om at hverken jeg eller andre mennesker får besvær med at
tage mad eller andet fra hundene den dag det måtte blive nødvendigt.

Hvad angår din ulvefloks-sammenligning, så ved jeg ikke hvad jeg skal
sige. Har to super-dejlige, super-dovne, afslappede flyderhunde, der ikke
engang gider løbe efter rådyr ude på marken. Tror de er nærmere beslægtet
med sæler eller flodheste end ulve.

Hilsen Dorthe
P.S Et argument for sæl-teorien kan ses her:
http://www.megapixel.dk/albums/visbillede.php?id=13335&kode=


Peter Lykkegaard (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 08-09-02 21:29

Som svar på skriblerier forfattet af Dorthe Prip Lahrmann

> P.S Et argument for sæl-teorien kan ses her:
> http://www.megapixel.dk/albums/visbillede.php?id=13335&kode=

Det var da dog et udsædvanligt "godt" billede

mvh/Peter Lykkegaard



Anne-Marie Prange Ma~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 09-09-02 05:38


"Dorthe Prip Lahrmann" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3D7BB054.ECC15911@hotmail.com...
> Hejsa
> Fra han var helt lille, har jeg lært vores skt. bernhard at jeg
gerne må
> tage hans madskål når han er i gang med at spise. Han sætter sig
ned, og
> kigger med bedrøvede øjne på mig, jeg roser ham i store vendinger,
og han
> får maden tilbage. Dette er jeg også ved at lære vores nye (gamle)
hund vi
> lige har fået. Han knurrede lidt i starten, men fandt sig i det
efter bare
> 2 forsøg.

Ja men som sagt har jeg også altid kunne tage alt både mad og hvad
hundene ellers fandt i naturen fra dem ... og denne indlæring er
foregået gennem bytteleg ... og uden knurren af nogen art .. selv
Wupper (som er genbrugshund og var 16 mdr da jeg fik hende kan jeg da
tage alt fra ved bare at sige :" vi bytter" eller det er mors .. men
et er at man kan .. noget andet om det er nødvendigt at gøre i tide og
utide ...og det mener jeg ikke det er ....

>
> Jeg mener ikke det er unødig magtanvendelse, blot en sikring, der
kan
> forsikre mig om at hverken jeg eller andre mennesker får besvær med
at
> tage mad eller andet fra hundene den dag det måtte blive nødvendigt.

<> vil det sige at du tillader andre at komme til din hunds madskål
når den spiser?? OK alle har altid kunne/kan gå til mine gennem
tiderne forskellige hunde når de spiser .. men jeg mener helt sikkert
ikke andre skal have lov til at gøre det ... det jeg giver mine hunde
skal hverken andre eller jeg tage fra dem .. og får de noget i munden
der ikke er til hundemunde/hundemaver ja så er ordene :" vi bytter"
altså nøglen til at få det der er på afveje ...

Smil fra Ami


Dorthe Prip Lahrmann (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Dorthe Prip Lahrmann


Dato : 09-09-02 12:13

Anne-Marie Prange Madsen skriver:

> Ja men som sagt har jeg også altid kunne tage alt både mad og hvad
> hundene ellers fandt i naturen fra dem ... og denne indlæring er
> foregået gennem bytteleg ... og uden knurren af nogen art .. selv
> Wupper (som er genbrugshund og var 16 mdr da jeg fik hende kan jeg da
> tage alt fra ved bare at sige :" vi bytter" eller det er mors .. men
> et er at man kan .. noget andet om det er nødvendigt at gøre i tide og
> utide ...og det mener jeg ikke det er ....

> <> vil det sige at du tillader andre at komme til din hunds madskål
> når den spiser?? OK alle har altid kunne/kan gå til mine gennem
> tiderne forskellige hunde når de spiser .. men jeg mener helt sikkert
> ikke andre skal have lov til at gøre det ... det jeg giver mine hunde
> skal hverken andre eller jeg tage fra dem .. og får de noget i munden
> der ikke er til hundemunde/hundemaver ja så er ordene :" vi bytter"
> altså nøglen til at få det der er på afveje ...




Hej igen
Vores hunde har naturligvis lært "slip" kommandoen, og afgiver gladeligt
legetøj, kødben mm. både til mig og alle andre. Derudover har jeg dog
villet sikre mig at fodringstid kunne foregå ganske udramatisk. Vi fodrer
begge hunde samtidig i køkkenet, og oftest er der gæster, famile, børn
osv. til stede. Det betyder en vis uro, legende børn, råben, trampen rundt
og lignende. Selvfølgelig skal hundene have fred til at spise uden at få
madskålen hevet væk fra dem konstant, men på den anden side skal de også
kunne acceptere det når det sker. Mine hunde springer ikke vilde rundt når
de skal fodres, de sætter sig pænt ned og venter til maden er klar, og
skulle nogen eller noget forstyrre dem mens de spiser, ved jeg med
sikkerhed at hundene tager det med ophøjet ro.

Hilsen Dorthe
P.S. Vores hund nr. to er en "genbrugshund" vi fik som 4-årig. Han er en
stædig, selvstændig rad, der havde svært ved at acceptere vores mad-regler
i starten. Efter 2 ugers træning var han "omvendt".
http://www.megapixel.dk/albums/visalbum.php?id=681


Nina El Falaki (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Nina El Falaki


Dato : 08-09-02 21:58

"Peter Lykkegaard" <polonline@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d7b9286$0$171$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Tjahh, hvis man ikke har lært den at man skal have lov til at tage "maden"
> så har man godt nok et lille issue, den dag samme hund hapser en forgiftet
> rotte eller andre "spændende" ting

Har hunden lært signalet: Slip, vil man ikke få problemer.
>
> Det er ikke et spørgsmål om at fremprovokere en "situation", men mere at
man
> fra start lærer hunden at den må finde sig i at det er dig der bestemmer
> _alt_


Hvorfor det?? i fx. en ulveflok er der jo heller ikke diktatur.


> Alt anden "blødsødenhed" giver bare én problemer på langt sigt

Det er ikke blødsødenhed (hverken med eller uden gåseøjne), det er at forstå
hunden som hund. I en ulve-/hundeflok (hvor mennesket ikke blander sig)
spises efter rangorden, men er man mæt, går man og overlader resten til de
andre hunde på lavere rangtrin. Ingen hund ville drømme om at stjæle maden
fra en anden bare for at vise dominans.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk



Pia J (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 08-09-02 22:08


"Nina El Falaki" <cats@feca.dk> wrote in message news:uQOe9.62211
> andre hunde på lavere rangtrin. Ingen hund ville drømme om at stjæle maden
> fra en anden bare for at vise dominans.

Næ, men hvis hvalpen får lov at knurre første gang, så kan man jo til sidst
dårligt gå gennem køkkenet mens den spiser uden at blive jaget væk?

Vi gjorde det at vi satte os ved siden af, ignorerede det dejlige kødben,
men sludrede med hvalpen og aede ham på ryggen en gang imellem. Efter 2 gang
fandt han ud af, han ikke behøvede forsvare sit ben, for der var ingen som
tog det, nu synes han det er hyggeligt, hvis jeg gider holde det mens han
gnaver... Og jeg kan i øvrigt tage det, hvis jeg vil.

:Pia



Anne-Marie Prange Ma~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 09-09-02 06:00


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3d7bba27$0$16825$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Næ, men hvis hvalpen får lov at knurre første gang, så kan man jo
til sidst
> dårligt gå gennem køkkenet mens den spiser uden at blive jaget væk?

tja det er jo en hunds natur at knurre hvis den føler sig truet .. og
for mig at se vil denne knurren da ikke blive mindre ved at man
bekræfter hunden i at der er fare for dens mad forsvinder .. det er
som Nina skriver slet ikke normalt og nærmest tabu at en hund der en
anden hunds mad for at vise dominans .. viser du også dine børn at det
er dig der bestemmer ved at give dem mad/is osv og så tage det fra dem
??
>
> Vi gjorde det at vi satte os ved siden af, ignorerede det dejlige
kødben,
> men sludrede med hvalpen og aede ham på ryggen en gang imellem.
Efter 2 gang
> fandt han ud af, han ikke behøvede forsvare sit ben, for der var
ingen som
> tog det, nu synes han det er hyggeligt, hvis jeg gider holde det
mens han
> gnaver... Og jeg kan i øvrigt tage det, hvis jeg vil.

Ja den måde bruger jeg også .. og har gennem årene holdt mange kalkben
mv. fordi det er er hyggeligt at nusse og snakke mens man
spiser/gnaver ben .. men du tager jo netop heller ikke maden fra
hunden .
Godmorgenhils fra Ami



Sander (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 08-09-02 20:57


"Søren Houlberg" <skodfilter@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d7b901f$0$5698$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hej!
>
> Jeg har faktisk lige fået fortalt at man IKKE skal tage maden fra hunden -
> en god flokfører (læs ulv) ville aldrig tage maden fra en underlegen. om
det
> passer ved jeg ikke.
> Dog syntes jeg det er fair nok - hvis man en gang har givet hunden maden

> lad den beholde den - man fremprovokerer jo blot dens beskytter trang ved
at
> tage maden fra den ikke?
> Som en klog hundemand engang sagde til mig - lad være med at fremprovokere
> konflikten - hvis du ved den er der så tag en anden vej.
>
> HIlsen
> Mette Sofie


Hej Mette Sofie !


Jeg har altid lært hunden, at man godt kan tage dens mad og kødben fra den
og selvfølgelig give den det igen hurtigt efter. Når du lære hunden det, på
den måde jeg nævnte, ved den jo også, at den altid får maden igen. Hvis du
ikke kan tage maden fra din hund, uden at den knurrer, så mener jeg, at man
er på vej hen, i et dårligt lederskab.

Jeg synes det er vigtigt, at hunden lære dette, især i børnefamilier, hvor
et barn i kravlealderen, godt kan komme til, at snuppe hundens kødben, så
kan det jo ikke hjælpe noget, hvis hunden siger HAPS, fordi den ikke har
lært, at selvom nogen tager dens mad, skal den nok få det igen. Der har jo
også tidligere, været indlæg i denne gruppe, om netop den problemstilling.


Mvh. www.tjekmig.dk



Anne-Marie Prange Ma~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 09-09-02 06:09


"Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
news:3d7bac22$0$27684$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hvis du
> ikke kan tage maden fra din hund, uden at den knurrer, så mener jeg,
at man
> er på vej hen, i et dårligt lederskab.

<> ja jeg forstår det altså ikke .. altså at lederskab skal ses i om
man kan tage hundens mad .. i naturen ville en hund af højere rang
aldrig tage maden fra en lavere stående i flokken .. førerhunden ville
spise først og i den tid nok knurre når en af de laverestående i
flokken kom for tæt eller ville spise for tidligt .. men når
førerhunden/ulven går fra maden og lader de andre kommer til .. vender
den ikke tilbage og vil spise mere .. altså tage maden fra de
andre....


> Jeg synes det er vigtigt, at hunden lære dette, især i
børnefamilier, hvor
> et barn i kravlealderen, godt kan komme til, at snuppe hundens
kødben, så
> kan det jo ikke hjælpe noget, hvis hunden siger HAPS, fordi den ikke
har
> lært, at selvom nogen tager dens mad, skal den nok få det igen.

Her mener jeg igen det er et spørgsmål om at lære barnet at have
respekt for hunden ..altså når hunden ligger og tygger ben/ spiser ...
skal hunden sørme have fred til det og der er for mig ingen fornuftig
grund til at børn .. heller ikke i kravlealderen skal have lov til at
tage ben fra hunden .. og det er i sådanne situationer mega vigtigt at
forældrene lærer barnet at det at tage et ben fra hunden .. forstyrre
hunden når den spiser osv er tabu ..

Godmeremorgenhils fra Ami


Sander (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 09-09-02 07:26


"Anne-Marie Prange Madsen" <ampm@ribe.bynet.dk> skrev i en meddelelse
news:alhaha$olh$1@tux.netsite.dk..


> <> ja jeg forstår det altså ikke .. altså at lederskab skal ses i om
> man kan tage hundens mad .. i naturen ville en hund af højere rang
> aldrig tage maden fra en lavere stående i flokken .. førerhunden ville
> spise først og i den tid nok knurre når en af de laverestående i
> flokken kom for tæt eller ville spise for tidligt .. men når
> førerhunden/ulven går fra maden og lader de andre kommer til .. vender
> den ikke tilbage og vil spise mere .. altså tage maden fra de
> andre....
>

Jeg snakker ikke om, at tage maden fra hunden i tide og i utide. Jeg mener
dog, at det skal kunne lade sig gøre, uden at hunden knurrer, hvis man ikke
kan det, så betragter hunden, dig ikke som leder. En førerulv spiser altid
først og den vil også tage maden, selvom det er resten af flokken, som har
"fanget" maden.


> Her mener jeg igen det er et spørgsmål om at lære barnet at have
> respekt for hunden ..altså når hunden ligger og tygger ben/ spiser ...
> skal hunden sørme have fred til det og der er for mig ingen fornuftig
> grund til at børn .. heller ikke i kravlealderen skal have lov til at
> tage ben fra hunden .. og det er i sådanne situationer mega vigtigt at
> forældrene lærer barnet at det at tage et ben fra hunden .. forstyrre
> hunden når den spiser osv er tabu ..


Selvfølgelig skal børn lærer respekt for hunden og give den fred, når den
har brug for det, men omvendt skal hunden ikke opfatte barnet, som under sig
og derved føle sig berettiget til, at bide. Børn og hunde skal jo gerne
kunne være i samme rum, uden at hunden bliver sur på barnet. Børn og hunde
skulle gerne kunne have, en gensiddig respekt og tillid til hinanden.

Slipøvelsen er også fornuftig, det samme er byttelegen. Ligesom man i
træning bytter øvelse for godbid eller ros, kan man godt gøre det samme med
mad og kødben IMO. Jeg har ikke oplevet, at hunde er begyndt, at vogte mere
over deres madskål, fordi man har anvendt denne øvelse. Hunden ved godt, at
når øvelsen er gjort, får den altid sin mad tilbage + en masse ros.
Man tager jo ikke maden fra hunden i tide og utide, når den først har lært
det, men hunde har godt af, at sitte pænt og vente til der bliver sagt
værs`go, i stedet for, at bare kaste sig over maden, ligesom de f.eks.
sidder og venter, til man siger fri ( når snoren er taget af )osv.


Mvh. www.tjekmig.dk



Anne-Marie Prange Ma~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 09-09-02 08:58


"Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
news:3d7c3f8f$0$30517$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Jeg mener
> dog, at det skal kunne lade sig gøre, uden at hunden knurrer, hvis
man ikke
> kan det, så betragter hunden, dig ikke som leder

<> vrøvl .. det har intet med lederskab at gøre ...

.. En førerulv spiser altid
> først og den vil også tage maden, selvom det er resten af flokken,
som har
> "fanget" maden.

<>En førerhund overlader ikke først maden til hundene under den for så
senere at gå tilbage og tage det .. det ville da give en masse
usikkerhed i flokken og bestemt ikke give flokken indtryk af de har en
førerhund de kan stole på ...

.. Børn og hunde skal jo gerne
> kunne være i samme rum, uden at hunden bliver sur på barnet. Børn og
hunde
> skulle gerne kunne have, en gensiddig respekt og tillid til
hinanden.

Enige men den respekt og tillid er da nok svær for hunden at få når
ungen sådan bare snupper dens ben osv .. jeg har haft børn og hunde
sammen men ungerne har bestemt måtte lære at hundens ben og mad ikke
var noget man bare tog ..og lærer børnene ikke det fra begyndelsen har
jeg svært ved at se at de lærer respekt for hunden ..

Hejhils fra Ami



Sander (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 09-09-02 09:23


"Anne-Marie Prange Madsen" <ampm@ribe.bynet.dk> skrev i en meddelelse
news:alhk95$kp$1@tux.netsite.dk...


> <> vrøvl .. det har intet med lederskab at gøre ...


Det har det da, hvis hunden knurrer eller bider efter sin fører....


> Enige men den respekt og tillid er da nok svær for hunden at få når
> ungen sådan bare snupper dens ben osv .. jeg har haft børn og hunde
> sammen men ungerne har bestemt måtte lære at hundens ben og mad ikke
> var noget man bare tog ..og lærer børnene ikke det fra begyndelsen har
> jeg svært ved at se at de lærer respekt for hunden ..


Vores børn har også, altid lært, at holde sig fra hunden og dens mad og ben.
Vi har dog bedt dem om, et par gange, at tage benet, fra hunden, hvorefter
de har bedt hunden om, at sætte sig og derefter, give hunden benet tilbage
og rose den. Selvfølgelig skal børn lære fra starten, at respektere hunden,
men det gælder også den anden vej rundt. Man hører ( desværre ), tit om
hunde, der snapper / bider efter børn og det ender ofte med, at hunden
aflives.


Mvh. www.tjekmig.dk



Anne-Marie Prange Ma~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 09-09-02 11:30


"Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
news:3d7c5afe$0$30515$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...


.. Man hører ( desværre ), tit om
> hunde, der snapper / bider efter børn og det ender ofte med, at
hunden
> aflives.

Ja men dette tror jeg netop mest finder sted når børnene ikke har lært
at respektere hunden og ikke har lært at hunden altså skal have sine
ben og sit mad .. men du har selvfølgelig ret i at børnene står over
hunden .. dog indebærer det at de står over hunden altså også at de
lærer at tage hensyn og respekterer hunden og at de ikke overskrider
dens grænser .. det er de ting der hører med til at "stå over" hunden
... mener jeg ..

hejhils fra Ami


Pia J (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 09-09-02 12:58

Første gang Max fik leverpostej (i forbindelse med en ormekur 9 uger
gammel), knurrede han af mig fordi jeg stod ved siden af - jeg prøvede IKKE
at tage det. Samme med hans første, rå okseknogle med dejlige trevler på...
Vi måtte simpelthen ikke komme i nærheden - bare for en sikkerheds skyld,
hvis vi nu TÆNKTE på at snuppe det.

Jeg tror det er noget lignende Sverre har oplevet, og det skal hunden bare
ikke have lov til. Det har intet med at tage maden fra den at gøre - har
jeg sagt værsgo, så er der fri bar - men det skal han så også stole på uden
at true sig til det.

Og nogen gange virker det altså at lære, at god opførsel = fri bar, dårlig
opførsel = ingen dessert. Det er blot vigtigt at belønne lige med det samme
man opnår den ønskede effekt. Jeg kæler af og til med mine vovser mens de
spiser - snakker om løst og fast mens jeg går rundt - og det lader de sig
ikke forstyrre af. Den dag jeg har børn på besøg skulle de gerne kunne gå
forbi - de vil få besked på ikke at forstyrre hunden. Den store har klart
fortalt den lille at selvom hun er færdig først, skal hun dælme ikke
undersøge hans skål før han forlader den - og det har jeg ikke bremset, for
hun er dominerende nok i forvejen, han skal nok få kam til sit hår. :) Men
jeg bestemmer altså suverænt hvem som spiser hvor og hvornår. (at den lille
så går og finder alt muligt mærkeligt og sniger sig bagom ryggen på en.... -
forleden fandt jeg en lille bunke blommesten under sengen!)

:Pia


Punish the deed, not~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Punish the deed, not~


Dato : 09-09-02 16:41

On Mon, 9 Sep 2002 12:30:05 +0200, "Anne-Marie Prange Madsen"
<ampm@ribe.bynet.dk> wrotd:

>
>"Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
>news:3d7c5afe$0$30515$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
>
>. Man hører ( desværre ), tit om
>> hunde, der snapper / bider efter børn og det ender ofte med, at
>hunden
>> aflives.





>Ja men dette tror jeg netop mest finder sted når børnene ikke har lært
>at respektere hunden og ikke har lært at hunden altså skal have sine
>ben og sit mad .. men du har selvfølgelig ret i at børnene står over
>hunden .. dog indebærer det at de står over hunden altså også at de
>lærer at tage hensyn og respekterer hunden og at de ikke overskrider
>dens grænser .. det er de ting der hører med til at "stå over" hunden
>.. mener jeg ..
>
>hejhils fra Ami









,,,,,,,,,,,,,,,NU må du sku styre dig lidt , godt nok holder vi af
vores hunde men det er sku da ikke børnenes skyld at de bliver bidt !
selvfølgelig skal de lære at omgås hunde men mener du ikke hunden
overskrider deres grænser ved at bide dem ? folk skal bare lære deres
hunde at de ikke må bide mennesker , og hvis de lærer dem det på en
konsekvent måde og ikke alt det der blødsødne pjat så ville der være
mindre børn der blev bidt . og nej igen jeg snakker ikke om at slå sin
hund men man skal fandme sige noget til den hvis den napper i ens
bukseben eller knurre af en så nytter det sku ikke at man går ind og
slår op i en af sine abrantes bøger for at se hvad man skal gøre , for
så er det snart for sent og hunden er aflivet .

Mette N. Sørensen (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Mette N. Sørensen


Dato : 09-09-02 11:46

"Anne-Marie Prange Madsen" <ampm@ribe.bynet.dk> wrote in message news:<alhaha$olh$1@tux.netsite.dk>...
> "Sander" <sander@tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d7bac22$0$27684$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hvis du
> > ikke kan tage maden fra din hund, uden at den knurrer, så mener jeg,
> at man
> > er på vej hen, i et dårligt lederskab.
>
> <> ja jeg forstår det altså ikke .. altså at lederskab skal ses i om
> man kan tage hundens mad .. i naturen ville en hund af højere rang
> aldrig tage maden fra en lavere stående i flokken .. førerhunden ville
> spise først og i den tid nok knurre når en af de laverestående i
> flokken kom for tæt eller ville spise for tidligt .. men når
> førerhunden/ulven går fra maden og lader de andre kommer til .. vender
> den ikke tilbage og vil spise mere .. altså tage maden fra de
> andre....
>
>
> > Jeg synes det er vigtigt, at hunden lære dette, især i
> børnefamilier, hvor
> > et barn i kravlealderen, godt kan komme til, at snuppe hundens
> kødben, så
> > kan det jo ikke hjælpe noget, hvis hunden siger HAPS, fordi den ikke
> har
> > lært, at selvom nogen tager dens mad, skal den nok få det igen.
>
> Her mener jeg igen det er et spørgsmål om at lære barnet at have
> respekt for hunden ..altså når hunden ligger og tygger ben/ spiser ...
> skal hunden sørme have fred til det og der er for mig ingen fornuftig
> grund til at børn .. heller ikke i kravlealderen skal have lov til at
> tage ben fra hunden .. og det er i sådanne situationer mega vigtigt at
> forældrene lærer barnet at det at tage et ben fra hunden .. forstyrre
> hunden når den spiser osv er tabu ..
>
> Godmeremorgenhils fra Ami

Hej!
Jeg er slet ikke uenig i det du siger, men man kan jo risikere i et
ubevogtet øjeblik (og det kan forekomme for selv den mest opmærksomme
hundeejer!) at barnet enten nærmer sig noget (kødben, kurv, legetøj)
der tilhører hunden, eller barnet går hen for at klappe sin bedste
ven, som tilfældigvis ligger med et kødben. I disse situationer vil
det nok ikke være helt tosset hvis hunden har lært, at der ikke er
noget at frygte selv om nogen tager noget fra den.
Det er utopi at tro at man kan være helt sikker på at barnet aldrig
vil gå hen til hunden, bare man har fortalt barnet at det er forbudt.
Jeg synes man gør hunden en bjørnetjeneste ved ikke at lære den at
give noget fra sig, fordi det vil ofte resultere i tragiske
konsekvenser som går ud over både barnet og hunden.

Med venlig hilsen

Mette

Punish the deed, not~ (08-09-2002)
Kommentar
Fra : Punish the deed, not~


Dato : 08-09-02 19:55

On Sun, 08 Sep 2002 05:22:26 +0200, "Sverre Stokke"
<sverre@enterpol.dk> wrotd:

>
>I går knurrede min fem måneder gamle Airedale terrier / Border Collie
>hanhvalp af mig. Det foregik ved hans mad, som han åbenbart fandt speciel
>attraktiv - eller også var der en anden grund. Jeg var i tvivl om, hvad
>jeg skulle gøre, for med mine tidligere hunde - tre stk. schæfere, som
>hver holdt i 10 år - har jeg i den situation sagt noget med MEGET store
>bogstaver. Det har været nævnt at jeg måske på den måde lærte hundene at
>de ikke måtte knurre - og i værste fald kunne finde på at bide uden at
>knurre først.





,,,,,,,,,,,,,det er sjældent at hunde bidder uden at advare først , og
hvis hunden virkelig vil bide så vil den knurre først eller vise
tænder først ligegyldigt om den er vænnet af med det . knurren er et
forvarsel den kommer med før den eventuelt vil bide , og hvis du
stopper den i at knurre vil du stoppe den i at bide også , for hvis
den ikke knurrer kan den ikke advare før den eventuelt ville bide og
derfor vil den ikke gå videre , hunde der knurrer af mennesker skal
stoppes lige med det samme de gør det .


Jeg ved godt at det ikke er politisk korekt og pædagoisk korekt
herinde , men hvis din hund knurrer af dig så tag dog fat i den og råb
af den så den husker det og ikke gør det igen , og så har du fortalt
hunden at det er dig der bestemmer og det er det vel ik ? den tror
jo at det er den der bestemmer hvis du giver den lov til at knurre af
dig .

Sverre Stokke (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 09-09-02 10:33


Først og fremmest tak for alle jeres svar og forsøg på at hjælpe mig med
problemet. Her til morgen fik jeg en idé. I mine mange år som rytter har
jeg praktiseret at fortælle hesten præcis, hvad der foregik / kom til at
ske / jeg mente. Hestene har selvfølgelig ikke forstået et ord, men de har
helt sikkert fornemmet et eller andet i budskabet.
Eksempel 1. En islændervallak, som jeg havde haft et par måneder, stoppede
og nægtede at gå igennem vandpyt nummer ca. 117 på en skovtur. Han
slukkede simpelthen for modtageren. Tryk med mine ben, som han ellers var
ekstremt følsom for, var helt uden virkning. Han sagde simpelthen : Jeg
VIL ikke. Jeg sagde : ’Ved du hvad, lille ven. Det ender med at du går
gennem den vandpyt - om vi så skal være her til i morgen.’
Efter noget, der føltes som 5 - 10 minutter, stak han prøvende den ene
forben i vandpytten. Jeg roste ham, og straks trak han benet tilbage. Vi
begyndte forfra, og selvfølgelig endte det med at han gik igennem
vandpytten - endda flere gange. På resten af turen plaskede han muntert
gennem masse af vandpytter.
Eksempel 2. En connamare-pony, som havde været hingstemne, var blevet for
stor til at kunne kategoriseres som pony, og var nærmest blevet glemt i en
stor flok - og havde ikke været redet i meget lang tid. Jeg købte ham
ubeset på nogle pålidelige menneskers udsagn. Første gang, jeg skulle ride
ham, lignede han noget, der enten ville eksplodere i raseri eller panik.
Jeg havde en dygtig og stærk mand til at bistå mig, og han sagde at jeg
endelig ikke måtte vise hesten, hvis jeg var bange. Jeg var skræmt fra vid
og sans, og valgte ikke at undervurdere hestens evne til kommunikation.
Derfor stod jeg i lang tid og fortalte ham at jeg var mindst lige så bange
som han, og at jeg under alle omstændigheder ville op på ham. Og hvis det
lykkedes ham at smide mig af, ville jeg op igen. Jeg fortalte ham også at
vi i fremtiden skulle have det enormt skægt sammen og lege på en masse
dejlige skovture.
Alt i alt gik det fint. Han kunne ikke rigtigt huske, hvad signalerne
betød, men han gjorde sid bedste, og det roste jeg ham for. Vi fik nogle
vidunderlige år sammen.

Her til morgen lavede jeg et ekstra lækket måltid til Nuggi - to
æggeblommer og en masse andet godt ud over det obligatoriske tørfoder. Jeg
forklarede ham situationen, mens han ventede på at få maden sat ned på
terrassen - mine hunde spiser altid ude. Han var god klar over at
situationen ikke var helt standard, for han lyttede ivrigt efter noget,
han kunne forstå. Han blive ekstremt lydig i den situation
Jeg stillede maden ned og havde mit hoved ca. 40 cm fra hans. Ingen
problemer. Jeg kælede ham på ryggen. Ingen problemer. Men da min hånd
nærmede sig hans hoved og dermed maden, kom der et meget lille knur. Jeg
tog roligt og langsomt madskålen, og han spiste videre så længe han kunne
nå den. Da den var uden for hans rækkevidde, sad han bare og ventede pænt
- uden i øvrigt at have fået besked på det. Jeg forklarede ham at det der
med hans ulveflok-gener kunne han godt glemme alt om. Her knurrer man ikke
af lederen - NOGENSINDE. Og jeg vil nødigt - meget nødigt - give dig dit
livs røvfuld. Lad os nu finde ud af det her stille og roligt. Du spiser,
når jeg giver dig maden, og uanset hvad der sker, knurrer du ikke. Et
næsten ikke hørbart knur - og jeg tog maden igen. Da han fik den tilbage,
kunne jeg kæle med hans hoved uden at han sagde en lyd - han logrede
endog.

Nedenfor har jeg klippe-klistret lidt :

Sander :

Du har gjort det rigtige ved, at tage madskålen fra ham. Jeg mener, at det
er en god ide, at lige tage maden fra hunden, en gang imellem, hvorefter
man
giver det tilbage. Det samme med kødben. Jeg har aldrig haft en hund, der
knurrede, hverken af os eller vores børn.
Sverre : Jeg er tilbøjelig til at mene det samme, og nu ser det jo ud til
at gå i den rigtige retning.


Jeg har faktisk lige fået fortalt at man IKKE skal tage maden fra hunden -
en god flokfører (læs ulv) ville aldrig tage maden fra en underlegen. om
det
passer ved jeg ikke.
Dog syntes jeg det er fair nok - hvis man en gang har givet hunden maden så
lad den beholde den - man fremprovokerer jo blot dens beskytter trang ved
at
tage maden fra den ikke?
Som en klog hundemand engang sagde til mig - lad være med at fremprovokere
konflikten - hvis du ved den er der så tag en anden vej.

HIlsen
Mette Sofie

Sverre : Jeg kan godt se princippet i ikke at fremprovokere en konflikt.
Men overser du ikke at der ER en konflikt ? Og måske vil de fleste hunde
på et tidspunkt udfordre lederen, og så vil jeg altså hellere have at det
sker nu, hvor han er 45 cm. høj og vejer 20 Kg. En fuldvoksen hanhund er
en anelse vanskeligere at tale til fornuft. Jeg har ar, der kan bevise det.


-   -
Tjahh, hvis man ikke har lært den at man skal have lov til at tage "maden"
så har man godt nok et lille issue, den dag samme hund hapser en forgiftet
rotte eller andre "spændende" ting

Det er ikke et spørgsmål om at fremprovokere en "situation", men mere at
man
fra start lærer hunden at den må finde sig i at det er dig der bestemmer
_alt_
Alt anden "blødsødenhed" giver bare én problemer på langt sigt


mvh/Peter Lykkkegaard

Jeg har desværre lært det på den hårde måde

Sverre : Det har jeg også. 40 Kg. hanschæfer-dræbermaskine blottede
tandsættet og tilbød mig røvfuld, fordi det ikke passede ham at jeg satte
reglerne for hans opførsel, da der var et par gæster i huset. Den ene af
gæsterne havde planlagt vejen til en tung ildrager, hvis jeg tabte kampen.
Jeg vandt, og jeg vidste at jeg ville vinde - for ellers havde jeg ikke
den hund mere. Ja, jeg har garanteret lavet en masse fejl i hans
opdragelse - og det er det jeg prøver at undgå nu.

Jeg har altid haft det sådan at jeg har leget bytteleg med mine hunde
og kan bytte mig til alt både kalkben, mad osv .. madskål er ikke det
jeg bruger.... maden strøs i stedet over græs, på gulvet i lejligheden
eller puttes i sodavansflaske eller busterterning ... eller lægges som
et spor .... men jeg er af den holdning at man, når man har givet
hunden dens mad .. og sagt værsgo .... så kun blander sig hvis det
enten er for at lege bytteleg hvor man bytter til noget der er efter
hundens mening er bedre end det den har .. eller for at give hunden
lidt ekstra mad oven i ...men at tage maden fra hunden for at vise sin
"magt " mener jeg bestemt ikke er smart .. det er stik mod hvad der
sker i en ulveflok hvor ulven aldrig vender tilbage og vil spise mere,
når den først har forladt maden .. så er det de andre i flokkens tur
...


Jeg mener altså ikke at man ved magtanvendelse skal vise at man
bestemmer .. det skulle gerne være snilde og kløgt der gør dig værdig
til at være den der " bestemmer" og det med problemer ved anvendelse
af de blødemetoder hopper jeg altså ikke på .. jeg tror langt snarere
det er de hårde metoder der udvikler problemer .. Noget helt andet
hvad søren ville du sige hvis din chef flere gange kom og fjernede din
mad fra dig i personalekantinen fordi du skulle lære at han bestemte
... ville det ikke bevirke at du en skønne dag "tændte" bare du så ham
.... ??

Hejhils fra Ami

Sverre : Meget spændende alt sammen - men hvad mener DU at jeg skal gøre
i morgen, hvis han knurrer igen ?

Nobody :



,,,,,,,,,,,,,det er sjældent at hunde bidder uden at advare først , og
hvis hunden virkelig vil bide så vil den knurre først eller vise
tænder først ligegyldigt om den er vænnet af med det . knurren er et
forvarsel den kommer med før den eventuelt vil bide , og hvis du
stopper den i at knurre vil du stoppe den i at bide også , for hvis
den ikke knurrer kan den ikke advare før den eventuelt ville bide og
derfor vil den ikke gå videre , hunde der knurrer af mennesker skal
stoppes lige med det samme de gør det .
Sverre : Det er altså det, som jeg er lidt i tvivl om. Hvad nu hvis hunden
tror at det er forbudt at knurre - og så bare bider ?


sander :

Jeg har altid lært hunden, at man godt kan tage dens mad og kødben fra den
og selvfølgelig give den det igen hurtigt efter. Når du lære hunden det, på
den måde jeg nævnte, ved den jo også, at den altid får maden igen. Hvis du
ikke kan tage maden fra din hund, uden at den knurrer, så mener jeg, at man
er på vej hen, i et dårligt lederskab.

Jeg synes det er vigtigt, at hunden lære dette, især i børnefamilier, hvor
et barn i kravlealderen, godt kan komme til, at snuppe hundens kødben, så
kan det jo ikke hjælpe noget, hvis hunden siger HAPS, fordi den ikke har
lært, at selvom nogen tager dens mad, skal den nok få det igen. Der har jo
også tidligere, været indlæg i denne gruppe, om netop den problemstilling.

Sverre : Min hund går frit på matriklen, og teoretisk - meget teoretisk -
kan der komme en børnehaveklasse hen til hunden i hvilken som helst
situation - også når han spiser eller tygger kødben.

Hejsa
Fra han var helt lille, har jeg lært vores skt. bernhard at jeg gerne må
tage hans madskål når han er i gang med at spise. Han sætter sig ned, og
kigger med bedrøvede øjne på mig, jeg roser ham i store vendinger, og han
får maden tilbage. Dette er jeg også ved at lære vores nye (gamle) hund vi
lige har fået. Han knurrede lidt i starten, men fandt sig i det efter bare
2 forsøg.

Sverre : Så måske er det overstået om et par dage.


Jeg mener ikke det er unødig magtanvendelse, blot en sikring, der kan
forsikre mig om at hverken jeg eller andre mennesker får besvær med at
tage mad eller andet fra hundene den dag det måtte blive nødvendigt.

Sverre : Og der er masser af situationer, hvor den kan være ønskeligt. Det
hedder ’Slip !’ - og får altså mig til at styrte rundt efter et passende
objekt at bytte med, hvis hunden lige har snuppet en mobiltelefon med
læderbeklædnig.


Hilsen Dorthe

Det er ikke blødsødenhed (hverken med eller uden gåseøjne), det er at
forstå
hunden som hund. I en ulve-/hundeflok (hvor mennesket ikke blander sig)
spises efter rangorden, men er man mæt, går man og overlader resten til de
andre hunde på lavere rangtrin. Ingen hund ville drømme om at stjæle maden
fra en anden bare for at vise dominans.
Sverre : Og hvad så ? Det er ikke en ulveflok. Det er mig og Nuggi. Kom nu
med noget brugbart i stedet for at referere spændende teorier / principper.

Når der er ild i et hus, skal man altså ikke føre interessante
diskussioner om brandsikring, vel ?

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk


Næ, men hvis hvalpen får lov at knurre første gang, så kan man jo til sidst
dårligt gå gennem køkkenet mens den spiser uden at blive jaget væk?

Vi gjorde det at vi satte os ved siden af, ignorerede det dejlige kødben,
men sludrede med hvalpen og aede ham på ryggen en gang imellem. Efter 2
gang
fandt han ud af, han ikke behøvede forsvare sit ben, for der var ingen som
tog det, nu synes han det er hyggeligt, hvis jeg gider holde det mens han
gnaver... Og jeg kan i øvrigt tage det, hvis jeg vil.

:Pia


Sverre : Jeg holder også hans kødben, bidepinde og alt muligt andet, mens
han gnasker løs på det. Han elsker det.


Selvfølgelig skal man være konsekvens i sin formning af hunden .. har
man bestemt at hunden ikke må komme i sofaen .. ja men så er et nej et
nej .. og altid et nej ...og må hunden ikke tigge .. ja så er det
altså altid og hos alle den ikke må tigge .. helt klart ....men disse
ting har for mig at se ikke noget med at kunne tage madskålen/maden
fra hunden .. at få taget sin madskål i tide og utide og uden varsel
måske endda har for hunden intet med lederskab at gøre .. men kan give
store problemer så man pludselig står med en hund der vogter over sin
mad .. og det kan blive farligt ... som sagt har jeg altid brugt
bytteleg .. dvs . at på ordene :" vi bytter " afleverer hunden det den
har i munden og kommer endda frivilligt med det ...og Sandra min gamle
hund .. ja hun var så vild med bytteleg at hun gerne og glad
afleverede både kalkben ting samlet op i naturen bare for at udløse
den godbid der fulgte med byttelegen .. Men igen en gang har man givet
hunden noget er det dens .. også mad i madskålen .. og så er det alt
andet end naturligt .. for hunden .. at det bliver taget fra den ..
bare sådan fordi man vil kunne det ...
og personligt kan jeg ikke se nogen fornuftig grund til at tage maden
fra hunden når først man har givet hunden maden ...
godmorgenhils fra Ami ..

Sverre : Så hvad synes du at jeg skal gøre ?

<> ja jeg forstår det altså ikke .. altså at lederskab skal ses i om
man kan tage hundens mad .. i naturen ville en hund af højere rang
aldrig tage maden fra en lavere stående i flokken .. førerhunden ville
spise først og i den tid nok knurre når en af de laverestående i
flokken kom for tæt eller ville spise for tidligt .. men når
førerhunden/ulven går fra maden og lader de andre kommer til .. vender
den ikke tilbage og vil spise mere .. altså tage maden fra de
andre....

Sverre : Og ?


Her mener jeg igen det er et spørgsmål om at lære barnet at have
respekt for hunden ..altså når hunden ligger og tygger ben/ spiser ...
skal hunden sørme have fred til det og der er for mig ingen fornuftig
grund til at børn .. heller ikke i kravlealderen skal have lov til at
tage ben fra hunden .. og det er i sådanne situationer mega vigtigt at
forældrene lærer barnet at det at tage et ben fra hunden .. forstyrre
hunden når den spiser osv er tabu ..

Godmeremorgenhils fra Ami

Sverre : Jeg forsøger at opdrage min hund - ikke samtlige børn og voksne
i området.

Ami :

<>En førerhund overlader ikke først maden til hundene under den for så
senere at gå tilbage og tage det .. det ville da give en masse
usikkerhed i flokken og bestemt ikke give flokken indtryk af de har en
førerhund de kan stole på ...

Sverre : Nu var det altså Nuggi, der begyndte


"Anne-Marie Prange Madsen" <ampm@ribe.bynet.dk> skrev i en meddelelse
news:alhk95$kp$1@tux.netsite.dk...


> <> vrøvl .. det har intet med lederskab at gøre ...


Sander :

Det har det da, hvis hunden knurrer eller bider efter sin fører....

Sverre : Ja, det mener jeg også. Og jeg vil gerne løse dette problem så
korrekt og hurtigt som muligt.

Yderligere kommentarer / gode råd meget velkomne.

Hilsen Sverre.


Sander (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 09-09-02 14:15


"Sverre Stokke" <sverre@enterpol.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0473c30c0073fb6b04730921.473c34d@net.dialog.dk...


Hej Sverre !

Nuggi er nok, kommet til en alder, hvor den lige skal prøve dig af.
Jeg mener stadig, at du har grebet det flot an og jeg tror ikke det vare
længe, før din hund, ikke har det problem mere. At du nu kan ae ham og han
bare logrer med halen, mens han spiser, er da vældig positivt, så bare
fortsæt det gode arbejde....


Mvh. www.tjekmig.dk



Punish the deed, not~ (09-09-2002)
Kommentar
Fra : Punish the deed, not~


Dato : 09-09-02 16:41


>
>,,,,,,,,,,,,,det er sjældent at hunde bidder uden at advare først , og
>hvis hunden virkelig vil bide så vil den knurre først eller vise
>tænder først ligegyldigt om den er vænnet af med det . knurren er et
>forvarsel den kommer med før den eventuelt vil bide , og hvis du
>stopper den i at knurre vil du stoppe den i at bide også , for hvis
>den ikke knurrer kan den ikke advare før den eventuelt ville bide og
>derfor vil den ikke gå videre , hunde der knurrer af mennesker skal
>stoppes lige med det samme de gør det .
>Sverre : Det er altså det, som jeg er lidt i tvivl om. Hvad nu hvis hunden
>tror at det er forbudt at knurre - og så bare bider ?




,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,tro mig selv om man lærer dem
at de ikke må knurre så kan de stadig væk godt jeg lærte min hund ikke
at knurre da han var hvalp når han legede med andre hunde , og i dag
hvor han er voksen knurer han meget sjældent , han knurrer hvis han
vil men tænker mere over det før han gør det . Og ved at stoppe
knurren så stopper man eventuelt begyndende agresivitet ,hunde advarer
altid før de bidder "på den ene eller anden måde" det har virket for
mig med andre hunde . For min hund er ikke en race der knurrer af
mennesker "hvis man opdrager dem normalt" men hvis mi hund nogensinde
knurrede af et menneske er der ingen tvivl om at jeg ville være
konsekvent og hård med det samme ikke slå men hård . Jeg mener ikke at
man i sådan en situation har "råd" til at forsøge sig frem med alle
mulige humane og pædagoiske metoder og triks , for hvis de ikke virker
så har man et problem for når hunden en gang har fået lov til at
knurre af ejeren , hvorfor skulle den så ikke knurre af andre som den
jo selvfølgelig har mindre respekt over for , den glemmer aldrig at
den fik lov til at knurre af dig og nu ved den at der ikke sker noget
ved det , så selvfølgelig kommer den til at gøre det igen en dag . Men
hvis du mener at du vil forsøge dig frem med altmuligt er det jo fint
nok , men hunden husker at der ikke skete noget ved at knurre !
Og den ser det som en lille sejr over dig , men hvis du nu lige når
den gør det næste gang tager fat i den med det samme og rusker den og
råber nej , så vil den huske at den ikke må det kan ikke betale sig at
knurre osv og den tager altså ikke skade af det .


Hilsen punish nu også kaldet nobody åbenbart

Sverre Stokke (10-09-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 10-09-02 06:10

ngspam@ofir.dk writes:
>Og nogen gange virker det altså at lære, at god opførsel = fri bar, dårlig
>opførsel = ingen dessert. Det er blot vigtigt at belønne lige med det
>samme
Så enkelt kan det siges Nuggi skal lære gode manerer - i øjeblikket
er det bordskik.

Hilsen Sverre.


Sverre Stokke (10-09-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 10-09-02 06:08

sander@tjekmig.dk writes:
>
>Hej Sverre !
>
>Nuggi er nok, kommet til en alder, hvor den lige skal prøve dig af.
Det tror jeg egentlig ikke. For tiden er han nemlig påfaldende lydig. I
går skete der noget, som jeg ikke ville have troet muligt. Jeg har en
grund på over en halv tønde land i et skovområde. Nuggi og jeg har
systematisk gået rundt om huset og bevæget os hen i nærheden af grænsen
for hans færden. Heldigvis har hans forgænger lavet nogle meget tydlige
veksler, som Nuggi kan bruge. Når Nuggi har nærmet sig grænsen, har jeg
sagt 'Nej' og er gået den modsatte vej.
Så var der sandelig en kat midtvejs mellem huset og vejen (som er en lille
bitte privat grusvej). Nuggi piskede efter katten, som forsvandt ud ad
indkørslen. Jeg råbte 'Nej' og han stoppede et par meter på den forkerte
side af, hvor han måtte være ( ca. 15 meter fra vejen). Ganske flot at han
i det hele taget stoppede i den situation. Ros, ros og atter ros - og han
kom tilbage til mig. Derefter gik vi sammen hen mod det sted ved
indkørslen, som han ikke må overskride - og han vidste præcis, hvor det
var.

>Jeg mener stadig, at du har grebet det flot an og jeg tror ikke det vare
>længe, før din hund, ikke har det problem mere.
Tak

>At du nu kan ae ham og han
>bare logrer med halen, mens han spiser, er da vældig positivt, så bare
>fortsæt det gode arbejde....
Mnjjjaah, han kom med nogle knapt nok hørbare lyde ved aftensmaden. Så
trænede vi lidt bordskik : Knurrelyde = ingen mad. Det HAR han forstået.

Hilsen Sverre.


Sverre Stokke (10-09-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 10-09-02 07:21

nobody@home.com writes:
>>
>>,,,,,,,,,,,,,det er sjældent at hunde bidder uden at advare først , og
>>hvis hunden virkelig vil bide så vil den knurre først eller vise
>>tænder først ligegyldigt om den er vænnet af med det . knurren er et
>>forvarsel den kommer med før den eventuelt vil bide , og hvis du
>>stopper den i at knurre vil du stoppe den i at bide også , for hvis
>>den ikke knurrer kan den ikke advare før den eventuelt ville bide og
>>derfor vil den ikke gå videre , hunde der knurrer af mennesker skal
>>stoppes lige med det samme de gør det .
>>Sverre : Det er altså det, som jeg er lidt i tvivl om. Hvad nu hvis
>hunden
>>tror at det er forbudt at knurre - og så bare bider ?
>
>
>,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,tro mig selv om man lærer dem
>at de ikke må knurre så kan de stadig væk godt jeg lærte min hund ikke
>at knurre da han var hvalp når han legede med andre hunde , og i dag
>hvor han er voksen knurer han meget sjældent , han knurrer hvis han
>vil men tænker mere over det før han gør det . Og ved at stoppe
>knurren så stopper man eventuelt begyndende agresivitet ,hunde advarer
>altid før de bidder "på den ene eller anden måde" det har virket for
>mig med andre hunde .

Nu opfatter jeg altså aggression som en sund og naturlig følelse, men den
kan - lige som alle andre følelser - give problemer.
Min kæreste og mine venner ved at jeg er helt ufarlig, når jeg råber og
skriger. Men når jeg bliver heeeelt rolig, taler meeeget langsomt og får
et udtryk i øjnene, som jeg aldrig selv har set - så bliver de bange.
Det skal Nuggi også - i en eller anden udstrækning - lære om mig. Han har
allerede lært et par af mine særheder at kende fx at den maksimale kontakt
han kan gøre sig håb om, når jeg lige er vågnet, er at en af yderdørene
bliver åbnet.

>Hilsen punish nu også kaldet nobody åbenbart

Undskyld - men 'nobody åbenbart' er da et flot navn

Hilsen Sverre.


Sverre Stokke (10-09-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 10-09-02 12:47

ngspam@ofir.dk writes:
>Får vi ikke nogen nye billeder af Nuggi?
Jo, jeg skal nok få det gjort. Der ligger en masse, som skal sorteres - og
enkelte kan sikkert bruges.

>Jeg har fulgt lidt med fordi han er
>jævnaldrende med min Molly... (og nu er jeg selv flyttet ud på bøhlandet,
>hvor man kun kan indlevere film i brugsen - og så ved man godt, hvordan
>negativerne ser ud bagefter :(
Siden jeg tuskede mig til et brugt digitalkamera, har jeg taget
hundredevis af billeder af alt muligt. Det koster kun en smule strøm.

Hilsen Sverre.


Absalon (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Absalon


Dato : 22-09-03 12:22

"Sverre Stokke" skrev d. 08-09-02 04:22 dette indlæg :

> I går knurrede min fem måneder gamle Airedale terrier / Border Collie
> hanhvalp af mig.

Sverre, nu har jeg jo ikke hørt lige præcis DIN hunds knurren, men under
alle omstændigheder synes jeg, at du reagerede helt fint. De fleste
mennesker bliver temmelig forskrækkede og måske også vrede, når deres
hunde vover at knurre ad dem i en eller anden sammenhæng, men netop
airedales kan af natur ofte være temmelig knurrende. Også uden at det
betyder noget som helst.

Men igen ... det kommer selvfølgelig an på, hvordan "melodien går".

Min gamle ADT knurrede af et glad hjerte stort set dagen lang og kunne
endda finde på at knurre, selv når han stod helt alene ude i haven og
drak med hele sit behårede hoved begravet i vandskålen.

Han var en højt elsket og glad hund og det skal lige nævnes, at han
aldrig knurrede ad fremmede.

. Du kan møde ham her: http://www.geocities.com/Heartland/Acres/1379/

Venlig hilsen & et stort til lykke med den lille gut.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Ukendt (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-09-03 12:48


"Absalon" <Absalon.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3f6edc36$0$48909$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Sverre Stokke" skrev d. 08-09-02 04:22 dette indlæg :

Du svarer på et indlæg, som er over et år gammelt, så vidt jeg kan se ?

Mvh. www.tjekmig.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste