Nogen der kender en Peder Stephensen af Lunderup, som levede ihvertfald
indtil 1745.?
Stednavnet skrives lidt forskelligt 'Londerup', 'Loedrup' osv., men han
underskriver sig selv som Peder Stephensen af Lunderup.
Jeg formoder derfor at stedet er hovedgården Lunderup ved Varde, som
senere indgik i Stamhuset Nørholm, og at han er søn af Stephen Pedersen
som ejede Lunderup indtil 1695.
I og med at han kaldes af (og ikke til) Lunderup har han jo næppe ejet
gården, men kan være født der eller er måske forvalter eller lign.
Helt ubemidlet har han næppe været idet han i 1744 kaldes "Konsumptions
og Folckeskatts Forpagter" for Bølling og Hammerum herreder. Dvs. han
har simpelthen lejet retten til at opkræve de ordinære halvårlige
skatter for de to herreder.
Og hvem sagde så, at udlicitering var en ny opfindelse.?
)
Ovenstående har tidligere været bragt i genealogigruppen uden resultat.
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/