---

Hej i gruppen.


Jeg sidder i den situation, at jeg ikke rigtig kan komme ud af den angst for
døden som jeg har på min søns vegne.

Han er lige blevet 4 år, og for et halvt år siden blev han færdig med
behandlingen for B-lymphon (også kaldet lymfe-kræft).
Efter afsluttet kemobehandling fik vi statistikken: 75% chance for at
sygdommen ikke kom igen - men det kan altså hurtigt blive vendt i hovedet
til: 25% sandsynlighed for at det kommer igen!!.
HVIS sygdommen kommer igen - er risikoen størst inden for de første 2 år -
for som overlægerne siger: "Vi ser så godt som ingen der kommer med
tilbagefald efter de første par år!!)

Det betyder så reelt, at hvis sygdommen IKKE er kommet igen inden for 2 år,
så der altså stadigvæk en risiko for at den kan komme alligevel. Altså er
det ikke kun de næste 2 år som vi skal igennem, - men nærmere de næste 6 -
7 år !!!!

I det daglige giver min angst sig udtryk i, at jeg konstant går og holder
øje med om han nu spiser nok, om han nu virker lidt mere træt en normalt,
eller om han nu får nogle mærkelige knopper eller hævelser.

Jeg tror egentlig med dette indslag, at jeg prøver at spørge om, hvorvidt
der er nogle der har gode råd og vejledning til hvordan man takler alle
disse tanker og spekulationer som man går med i dagligdagen, når man har et
barn med en livstruende sygdom.

med venlig hilsen

Tine

---

In article <3d68a476$0$1443$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>,
"Tine Nielsen" <tinenielsen@mail1.stofanet.dk> wrote:

> Det betyder så reelt, at hvis sygdommen IKKE er kommet igen inden for 2 år,
> så der altså stadigvæk en risiko for at den kan komme alligevel. Altså er
> det ikke kun de næste 2 år som vi skal igennem, - men nærmere de næste 6 -
> 7 år !!!!

Pjat med dig, du skal gå og være nervøs resten at dit liv - sådan er det
at være forældre. Falder han nu ned fra et træ, kører galt på
knallerten, begynder at tage stoffer osv.

> I det daglige giver min angst sig udtryk i, at jeg konstant går og holder
> øje med om han nu spiser nok, om han nu virker lidt mere træt en normalt,
> eller om han nu får nogle mærkelige knopper eller hævelser.

Jeg kan sagtens forstå din angst, men tror du ikke din søn er ved at
være træt af at være syg, og gerne vil være "normal"?

> Jeg tror egentlig med dette indslag, at jeg prøver at spørge om, hvorvidt
> der er nogle der har gode råd og vejledning til hvordan man takler alle
> disse tanker og spekulationer som man går med i dagligdagen, når man har et
> barn med en livstruende sygdom.

Jeg nåede desværre kun at være angst i 14 dage - så fik jeg den erfaring
du garanteret ikke får brug for, så der kan jeg desværre ikke bidrage.

--
MVH
Martin Edlich
http://www.edlich.dk/historien/

---

>
> Jeg tror egentlig med dette indslag, at jeg prøver at spørge om, hvorvidt
> der er nogle der har gode råd og vejledning til hvordan man takler alle
> disse tanker og spekulationer som man går med i dagligdagen, når man har
et
> barn med en livstruende sygdom.
>
> med venlig hilsen
>
> Tine
>
Det gælder for en hver form for krise, at den bedste måde at komme over det
på, er ved at tale om det. jeg tror, at en nyhedsgruppe er en god måde at
komme ud med det på. men når det er sagt, så er det bestemt også vigtigt at
man får snakket med de personer der er tæt på ( ens netværk ). problemet er
bare at netværket måske bliver slidt op med tiden (de bliver sempelthend
træt af at høre om dine problemer). her er det godt at vide, at der er mange
muligher for at trække på nogen andre menesker, der har overskudet til det.
jeg vil nævne et par stykker som jeg mener er relevandt for dig.

linien-når sindet gør ondt tlf. 35 36 26 00
åben hver dag fra kl. 16,00-24,00.

5 minutter i 12 tlf. 70275112
åben hver dag fra kl. 20,00-24,00.
2minutter i 12 er ganske hvist en krisekontakt for selvmordstruede, men med
mit store kendskab til netop denne gruppe, ved jeg at de også gerne tager
imod dit opkald.


derudover kan du læse om krise på denne side, hvor det vigtigste står kort
og tydeligt.
www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/krisereaktion.htm

der er mange mange andre muligheder, du skal endelig spørge hvis du vil vide
mere.
jens