> Faldt lige over denne "regnemaskine" og fandt den relevant i historisk
> henseende - selv om den ikke rækker til andet end de nymodens (snart
> historiske
danske kroner.
Den slags regnemaskiner skal man bruge med grumme stor forsigtighed!
Poul thestrup
Mark og skilling, kroner og øre.
Pengeenheder og lønninger i Danmark i 350 år (1640-1989)
Arkivernes informationsserie.
Gad 1991
Her finder man både priseksempler og et beregnet pristal for hele
perioden. Og så kan man beregne en omregningsfaktor, så man kan
omregne et skifte fra 17-hvidkål til nutidskroner.
Man skal bare gøre sig klart, at faktoren er det tal man skal gange
rundetårns højde med, for at få lydstyrken på et tordenskrald!
Alting er steget, men med højst forskellig fart. Hvis man omregner
efter kornpriserne, får man kun en lille omregningsfaktor, hvis man
omregner efter timelønnen får man en voldsom faktor. Hvad er så
rigtigst? Omregningen efter prisen på rundjern? eller på kvæg?
Selvfølgelig er ideen med et pristal at udligne forskellene i
forskellige varers stigningstakt, men hele samfundet har ændret sig så
meget at tallene ikke giver meget mening. Vi er idag nogle ganske
uforskammet rige svin - selv de på overførselsindkomst - sammenlignet
med jævne folk for bare 100 år siden. Dengang havde man til kosten og
klæderne, og så ikke ret meget mere. Idag har vi derudover til
fjernsyn, bil, PC, turistrejser osv, osv, så de daglige fornødenheder
fylder idag meget mindre på budgettet. Derfor er en omregning ikke
meget værd.
Det mest fornuftige man kan gøre med et gammelt beløb, er (efter min
aldeles uforgribelige mening) at slå op i ovennævnte, og se hvad man
kunne få for pengene dengang.
Når fx godsejeren ca 1780 bliver dømt for bondemishandling og skal
betale bonden 200 rigsdaler, så lyder det jo meget pænt. En
pristalsberegning giver en faktor 200, altså 40.000 kr. Det er bare
noget sludder, for den lille bondemand kunne for det beløb købe 15
heste! (Og man får altså ikke mange traktorer for 40.000 idag)