---

Hej

Jeg kunne godt tænke mig selv at lave youghurt (er det i øvrigt arbejdet
værd - er det bedre end det, man kan købe? Kan det mon betale sig rent
økonomisk ?).

Kan man lave mindre fede udgaver ?

På www.hjemmeproduktion.dk kan man købe div. starterkultur, men de sælger
også en elektrisk youghurtmaskine. Hvad gør sådan en fætter ? Hvor
nødvendig/rar er den at have ? Vores dagligdag er travl, så alle fornuftige
hjælpemidler er velkomne. Men overflødige maskiner gider jeg ikke have.

mvh
Marianne

---

Marianne skrev:

> Kan det mon betale sig rent økonomisk ?

Det kommer nok an på hvor meget yoghurt man spiser. En liter god mælk
koster vel lige omkring 7 kr nu om dage. En liter middelmådig yoghurt
kommer let op på næsten det dobbelte (gør det ikke? Det er lang tid
siden jeg har købt yoghurt).

> Kan man lave mindre fede udgaver ?

Ja, hvis man bruger letmælk, minimælk eller skummetmælk (eller en
blanding af disse) i stedet for sødmælk.

> På www.hjemmeproduktion.dk kan man købe div. starterkultur, men de
> sælger også en elektrisk youghurtmaskine. Hvad gør sådan en fætter ?

Uden at have set sådan en yoghurtmaskine (næh, hov, jeg så vist en i
Frankrig i 1980!), gætter jeg på at den blot holder den podede mælk
på en passende temperatur indtil yoghurten er færdig (læs: natten
over).

> Hvor nødvendig/rar er den at have ?

Stoler du på din egen køkkenhygiejne? I så fald behøver du hverken
starterkultur eller yoghurtmaskine. Starterkulturen får man ved
første gang at købe en portion yoghurt naturel. De efterfølgende
gange bruger man blot lidt af det sidste yoghurt man lavede - lidt
lissom når man tager surdej fra til rugbrød.

> Vores dagligdag er travl, så alle fornuftige hjælpemidler er
> velkomne. Men overflødige maskiner gider jeg ikke have.

Det forstår jeg godt.

Men der er ikke noget fortravlet ved at lave sin egen yoghurt. Lun
en portion *frisk* mælk til ca. 35 °C, tilsæt et par skefulde yoghurt
naturel (købt eller af egen produktion) og hold blandingen så lunt
som muligt natten over (fx ved en skorsten eller et fyr, eller blot
under en tehætte). Når yoghurten er syret færdig, så sæt den i køle-
skabet. Mere magi er der ikke i yoghurtproduktion.

Den yoghurt man laver selv bliver gerne en smule anderledes - den
bliver det jeg, sikkert med et forkert udtryk, kalder skæreyoghurt.
Når man tager en skefuld af den frisklavede yoghurt kan man nemlig
se hvor skeen har været i skålen - yoghurten flyder ikke sammen
som den man køber. Det er ikke alle der kan lide denne konsistens,
som godt kan virke en smule "klumpet" når man spiser den. Jeg
foretrækker selv "skæreyoghurt" fremfor den flydende.

Når man har videreført en yoghurtkultur i længere tid, kan den
risikere at blive lang. Måske er det fordi den så - udover yoghurt-
bakterierne - osse indeholder mælkesyrebakterien Leuconostoc, men
jeg kan ikke huske detaljerne, og det har i øvrigt hverken betydning
for smagen eller helbredet.

Sidst spørgsmålet om hjemmelavet yoghurt var oppe, var der en der
foreslog at man kunne bruge Aldis UHT-mælk til at lave yoghurt af.
Rent teknisk set er det en smart løsning, da udgangspunktet er en
næsten steril mælk. Men jeg prøvede selv metoden, og kulinarisk
synes jeg ikke om det. Aldis UHT-mælk er nok noget af det ringeste
mælk jeg har smagt - og så har det den der bismag af kogt mælk og
kaffefløde - og smagen går igen i den færdige yoghurt. Så jeg
foretrækker så afgjort at starte med en god mælk.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

> Stoler du på din egen køkkenhygiejne? I så fald behøver du hverken
> starterkultur eller yoghurtmaskine. Starterkulturen får man ved
> første gang at købe en portion yoghurt naturel. De efterfølgende
> gange bruger man blot lidt af det sidste yoghurt man lavede - lidt
> lissom når man tager surdej fra til rugbrød.

> ... Lun
> en portion *frisk* mælk til ca. 35 °C, tilsæt et par skefulde yoghurt
> naturel (købt eller af egen produktion) og hold blandingen så lunt
> som muligt natten over (fx ved en skorsten eller et fyr, eller blot
> under en tehætte). Når yoghurten er syret færdig, så sæt den i køle-
> skabet. Mere magi er der ikke i yoghurtproduktion.

Jamen det kan jeg jo godt finde ud af. Hvad mener du med *frisk* (jo, selve
udtrykket forstår jeg godt): kan den økologiske letmælk fra Irma du' ? Eller
mener du med 'frisk' helt og aldeles frisk fra koen ?

Fra min barndom husker jeg fænomenet tykmælk. Et eller andet foresvæver mig
om tordenvejr - så skulle den blive særligt god ? Gælder det også youghurt ?

Det er især til mine børn - så der skal noget frugt et-eller-andet i. Kan
man få det lidt klumpede væk ved ved at piske eller blende eller ?? når man
tilsætter frugten ?Jeg forestiller mig bare at komme fx optøede frosne
jordbær i. Måske en anelse sukker også. Har du noget bud på det ?

Hvor lang holdbarhed i øvrigt ?

mvh
Marianne

---

"Marianne" <hoyen@lundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:3d5ffdcf$0$88402$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Stoler du på din egen køkkenhygiejne? I så fald behøver du hverken
> > starterkultur eller yoghurtmaskine. Starterkulturen får man ved
> > første gang at købe en portion yoghurt naturel. De efterfølgende
> > gange bruger man blot lidt af det sidste yoghurt man lavede - lidt
> > lissom når man tager surdej fra til rugbrød.
>
> > ... Lun
> > en portion *frisk* mælk til ca. 35 °C, tilsæt et par skefulde yoghurt
> > naturel (købt eller af egen produktion) og hold blandingen så lunt
> > som muligt natten over (fx ved en skorsten eller et fyr, eller blot
> > under en tehætte). Når yoghurten er syret færdig, så sæt den i køle-
> > skabet. Mere magi er der ikke i yoghurtproduktion.
>
> Jamen det kan jeg jo godt finde ud af. Hvad mener du med *frisk* (jo,
selve
> udtrykket forstår jeg godt): kan den økologiske letmælk fra Irma du' ?
Eller
> mener du med 'frisk' helt og aldeles frisk fra koen ?
>
> Fra min barndom husker jeg fænomenet tykmælk. Et eller andet foresvæver
mig
> om tordenvejr - så skulle den blive særligt god ? Gælder det også youghurt
?
>
> Det er især til mine børn - så der skal noget frugt et-eller-andet i. Kan
> man få det lidt klumpede væk ved ved at piske eller blende eller ?? når
man
> tilsætter frugten ?Jeg forestiller mig bare at komme fx optøede frosne
> jordbær i. Måske en anelse sukker også. Har du noget bud på det ?
>
> Hvor lang holdbarhed i øvrigt ?
>
> mvh
> Marianne
>
>

prøv at se på
http://www.scdiet.org/dk/dkyogh.html

mvh Jette

---

Marianne skrev:

> Hvad mener du med *frisk*: kan den økologiske letmælk fra Irma
> du' ? Eller mener du med 'frisk' helt og aldeles frisk fra koen ?

Hvis du kan få den frisk fra koen, så brug endelig det - men så skal
du huske selv at pasteurisere mælken.

Men *frisk* mente jeg bare: køb mælken så frisk som overhovedet muligt,
og lad være med at bruge mælk som er mere end 2 dage gammel. Som du
sikkert har set, har Jettet postet et link til andre yoghurtmagere,
som begge koger mælken op inden de afkøler den og tilsætter yoghurt-
kultur. Det er den sikre (og besværligere) metode at gøre det på,
men dels mener jeg at det er unødvendigt at behandle mælken på den
måde, dels tror jeg at det er svært at undgå at mælken får en "kogt"
smag.

Men hvis man ikke pasteuriserer mælken selv skal man selvfølgelig
være ekstra omhyggelig med hygiejnen. Og jo ældre mælk er, jo flere
bakterier kan man finde i mælken, så derfor anbefaler jeg at bruge
den friskeste mælk.

De andre yoghurtmagere har apparater til at holde yoghurten lun over
længere tid. Det vil helt sikkert også give et bedre resultat, men
i praksis har jeg sagtens kunnet lave god yoghurt ved blot at pakke
beholderen godt ind (jeg har en tyk tehætte som jeg har sat yoghurten
ned i (altså omvendt tehætte) og foret med små håndklæder). Hvis
det er let at komme til at placere en 25 W-pære i en mikrobølgeovn,
eller hvis man har en høkasse, kan man selvfølgelig bruge den metode
til at holde mælken lun.

Hvis du begynder at lave din egen yoghurt, så eksperimentér endelig
med temperaturer og tider. Generelt kan man sige at højere tempera-
turer (inden for rimelighedens grænser, da det er levende organismer
vi har med at gøre) og længere fermenteringstider giver en surere og
fastere yoghurt (og den faste er ikke så fast igen).

> Fra min barndom husker jeg fænomenet tykmælk. Et eller andet
> foresvæver mig om tordenvejr - så skulle den blive særligt god ?
> Gælder det også youghurt ?

Hvis tykmælk bliver bedre i tordenvejr, mon så ikke det er fordi det
ofte er lummert i vejret før et tordenvejr, så mælken holdes lun i
længere tid? Ellers kan jeg ikke rigtigt se nogen grund til at tyk-
mælk (eller yoghurt, for den sags skyld) skulle blive bedre i torden-
vejr.

> Det er især til mine børn - så der skal noget frugt et-eller-andet
> i. Kan man få det lidt klumpede væk ved ved at piske eller blende
> eller ??

Ork ja, lisså snart man begynder at røre i yoghurten, bliver den
helt jævn - den er slet ikke fast som en budding, men har blot
nøjagtig så megen fasthed, at hvis man tager en skefuld af en
nylavet yoghurt, så kan man se "skeaftrykket". Og begynder man at
røre frugt eller marmelade ud i yoghurten, forsvinder klumperne.

> når man tilsætter frugten ?Jeg forestiller mig bare at komme fx
> optøede frosne jordbær i. Måske en anelse sukker også. Har du
> noget bud på det ?

Yoghurt er en ret syrlig affære, og det er nok de færreste bær der
kan bringe sødme nok, så lidt sukker vil helt sikkert pynte på
smagen.

Min favorit er filmjölk (en mild, syrnet mælk de har i Sverige,
og som man vist af og til kan få i Irma) med en banan skåret i
skiver, en lille håndfuld rosiner og så en gang "puder" (de hed
"Lif" i gamle dage, men jeg tror de hedder Havrefras nu om dage).

Og apropos filmjölk, så er det osse værd at overveje om det i
virkeligheden er yoghurt man ønsker, eller om man synes bedre om
fx ymer eller A-38 (eller filmjölk). De er alle lavet med
forskellige bakterier og smager forskelligt - osse naturel.

Den eneste jeg nok ikke kan finde på at anbefale som starterkultur,
er Gaio. Mejerierne har tilsat pektin (eller er det gelatine?) for
at give den en god konsistens - og konsistensen _er_ lækker, den
er bare ikke naturlig, så vidt jeg kan bedømme. De få gange jeg
har prøvet at lave syrnet mælk med Gaio som starter, er der kommet
noget underligt halvflydende pjask ud af det. Men det kan være at
jeg ikke har "grønne fingre" mht. Gaio.

Surdejg dur heller ikke som starter.

> Hvor lang holdbarhed i øvrigt ?

Mindst en uge, vil jeg sige - og sikkert osse to.

Meld gerne tilbage om dine erfaringer, hvis du går i gang med at
syrne mælk selv.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Tusind tak for linket, Jette, og de gode råd, Klaus.

Jeg varmer op til at forsøge mig i weekenden !


mvh
Marianne