Hej Lerke
Det var godt din mor stoppede og tog sig af den stakkels killing. Puha
fatter ikk nogen kan være SÅ onde. Men nu har den heldigvis fået et
godt hjem. *SSSS* - det er da i det mindste meget possitivt.
Held og lykke med hende.
/ Inger Kaya
On Sat, 17 Aug 2002 12:02:23 +0200, "LAJ" <postbesvaresej@hotmail.com>
wrote:
>Efter at have fulgt med i denne NG et stykke tid nu, fik jeg lyst til at
>fortælle Tigers historie.
>
>Det var en dag lige før sommerferien, helt præcis den tyvende juni. Min mor
>var på vej til arbejde i bil. Lidt længere fremme kunne hun se der lå noget
>midt på den meget trafikerede vej i morgentrafikken, men det var vel et
>pindsvin der var kørt over, og hun drejede uden om som alle de andre biler.
>Men netop da hun kørte forbi drejede "pindsvinet" hovedet. Det var en
>killing! En killing på vejen kan man da ikke bare køre forbi! (Jo, alle de
>andre kunne!?) Men min mor holdt ind til siden og fik denne her lille mis i
>sikkerhed, og kørte hurtigt hjem til os med den. Min far, min lillebror og
>jeg, der ellers var på vej til arbejde og i skole, fik indrettet et rum i
>vores kælder med mad og vand og sådan, så kunne hun også lige falde lidt til
>ro efter den dramatiske oplevelse, inden vi ville undersøge hende (jo, der
>_er_ en hun) nærmere. Hun haltede en del på det ene ben og da vi kom til
>dyrlæge viste det sig også at det var brækket
Vi blev spurgt om vi ville
>beholde hende, og allerede da holdt vi meget af hende så vi kunne da ikke
>svare andet end ja
Hun fik forbinding på det lille ben, og mange gange
>inden for de næste par dage måtte vi til dyrlæge, til kontrol,
>forbindingsskift o.s.v. Vi fik at vide at hun var cirka fire uger gammel, og
>fik derfor lidt modermælkserstatning med hjem. Hun fik hurtigt navnet Tiger,
>fordi hun ganske enkelt ligner en lille tiger. Hun havde forbinding på i
>omkring tre uger, faktisk fik hun den af kort inden vi skulle i sommerhus.
>Hun skulle jo stadig holdes øje med hele tiden, så vi turde ikke at sætte
>hende i pension så vi tog hende med, ligesom vores gravhund og skildpadde.
>Det gik helt fint, bortset fra at hun absolut ikke ville holde sig i ro som
>dyrlægen ellers havde sagt
>Hun blev 12 uger i forgårs. Hun her lige fra starten været renlig og siger
>selv til når hun vil have mad ved at kravle op af vores ben. Gravhunden har
>hun det meget godt med, de leger rigtig godt sammen, selvom hunden var meget
>bange for den lille mis i begyndelsen. Vores gamle kat på 11 år bryder sig
>ikke særlig meget om den lille plageånd, men nu tør han i det mindste godt
>vende ryggen til hende, med det resultat at hun springer på ham for at lege.
>Stakkels Fille! Men de skal nok komme godt ud af det sammen.
>Hilsen Lerke
>
>