---

Hej
Efter at have lurepasset ganske kort siden i aftes i denne nyhedsgruppe, så
har jeg fået lyst til at fotælle lidt om Miv, der siden i går har fået vores
hjerter til at brænde for det lille væsen.
Vi har haft kat før, men efter den blev kørt ned, så siden har jeg nægtet at
få flere. Jeg græd om kap med himlens værste skybrud, det gik galt. Og nu,
hvor vi er flyttet og
bor ud til en meget mere trafikeret vej, så kat kunne der ikke blive tale
om...!
Men i går da min mand havde været på besøg på en gård og kom hjem med Miv,
så bankede mit hjerte straks for den lille dreng. Han var så mager, så
frygtelig tynd. Og møgbeskidt var han, og han havde rifter på det ene øre,
ved næsen og på kinden. Lille pus.
Min mand lagde Miv i skødet på mig, og der lå han så og var meget omtumlet
efter al den postyr, der havde været om ham, den lille stakkel. Så kom
børnene styrtende, og selvom vi tyssede på dem, så var det jo svært for dem
at skjule begejstringen. Men hurtigt faldt de da til ro og begyndte at
hviske - tys tys. Imens vi og Miv "hilste" på hinanden stille stille, fandt
min mand vores gamle katteudstyr frem fra garagen og var henne ved en ven
lidt længere henne ad vejen og låne mad og grus.
Ret hurtigt efter udstyret var arrangeret, kom børnene i seng, og Miv og jeg
var alene i stuen. Han ville først sidde i vindueskarmen og kigge. Og selvom
han ikke lige gad og snakke, virkede han underligt nok ikke nervøs ved
situationen. Da der faldt ro over det hele, sneg han sig langsomt hen ad
kanten på sofaen til mig. Jeg så på fjernsynet og lod som om at jeg ikke så
ham, selvom det var meget svært.
Da han turde, kom han ned og sad i mit skød, og så kunne han næsten ikke få
kærtegn nok. Han mjavede klagende og spandt samtidigt. Selvom jeg aede ham,
kom hans lille ansigt op og gned mine kinder, og han spandt og mjavede
stadigt. Jeg prøvede så at ae med begge hænder samtidig, men han ville have
mere mere mere og spandt og mjavede stadig. Mærkeligt. Jeg har aldrig set
det før.
Få gange måtte jeg gå fra stuen for at besøge toilettet, så mjavede han
højlydt, indtil jeg kom igen. Så nussede vi igen, indtil vi i løbet af
aftenen faldt i søvn på sofaen begge to.
Næste morgen vågnede jeg ved at han lå og brummede på min mave. Da min mand
stod op kom Miv og gik i ottetaller rundt om hans ben konstant.
Desværre skulle vi på arbejde, men kom hjem så hurtigt vi kunne. Miv måtte
have en loppekur, så imens børnene og min mand var ude af huset, prøvede jeg
at bade ham lige så stille, som jeg kunne. Han var panikslagen, og jeg
tænkte, at nu ville han hade mig for resten af livet. Han rystede fra start
til slut af skræk, det var lige så væmmeligt, som det er at vaske børnenes
sår, når de har slået sig og man skal vaske jorden ud af såret for at der
ikke skal gå betændelse i det. Men han var ikke mere end lige kommet ud af
babybadekarret, og havde fået et nytumblet varmt håndklæde omkring sig, så
puttede han sig ind til mig imens han slikkede og slikkede sig overalt. Jeg
prøvede at tørre ham så godt som muligt, inden han sprang ud af håndklædet
og ned på dynen, som jeg havde lagt i sofaen, for at han kunne blive pakket
ind og få varmen. Han slikkede og slikkede, og de elendige lopper var så
synlige i hans tynde pels, da den var våd.
Da han var tørret godt igennem og havde slikket sig grundigt, faldt han til
ro i mit skød og til sidst faldt han i søvn. Det er hårdt at komme i bad,
når man er kat!
Imens han sov så jeg overlevende lopper hoppe rundt på den lille stakkel, så
jeg flyttede langsomt ham og dynen, så jeg kunne komme ud på badeværelset og
hente en pincet. Da jeg var tilbage igen kunne jeg så se de overlevende
lopper og ganske forsigtigt knuse dem mellem pincettens hoved, en efter en.
Uden at Miv vågnede selvfølgelig.
Desværre er jeg ikke overbevist om, at jeg har fået fat i dem alle. Men miv
sover trygt. Aldrig har vi haft en kat, der er faldet så hurtigt til. Vi
håber det bedste.
Som jeg sagde til min mand her til aften, så har jeg aldrig set en kat så
forsømt. Det er til at tude over!
Hans svar på det var, at det var fortid, nu skulle jeg tænke på, at Miv ikke
er så forsømt længere, men har en fremtid. I den forbindelse har jeg mange
spørgsmål, men de konkrete vil jeg stille i en kortere tråd.
Med venlig hilsen hele familien
Christiansen og Miv

---

TAK for den dejlige historie. Stil du bare spørgsmål
Mht lopperne findes der jo midler imod det, men pas på, hvis han er ung og
ikke helt stabil

Held og lykke med mini-missen

Hilsen Nina



"Christiansen" <familien@nospam.christiansen.mail.dk> wrote in message
news:3d5bd9f3$0$27687$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
> Efter at have lurepasset ganske kort siden i aftes i denne nyhedsgruppe,
så
> har jeg fået lyst til at fotælle lidt om Miv, der siden i går har fået
vores
> hjerter til at brænde for det lille væsen.
> Vi har haft kat før, men efter den blev kørt ned, så siden har jeg nægtet
at
> få flere. Jeg græd om kap med himlens værste skybrud, det gik galt. Og
nu,
> hvor vi er flyttet og
> bor ud til en meget mere trafikeret vej, så kat kunne der ikke blive tale
> om...!
> Men i går da min mand havde været på besøg på en gård og kom hjem med Miv,
> så bankede mit hjerte straks for den lille dreng. Han var så mager, så
> frygtelig tynd. Og møgbeskidt var han, og han havde rifter på det ene øre,
> ved næsen og på kinden. Lille pus.
> Min mand lagde Miv i skødet på mig, og der lå han så og var meget omtumlet
> efter al den postyr, der havde været om ham, den lille stakkel. Så kom
> børnene styrtende, og selvom vi tyssede på dem, så var det jo svært for
dem
> at skjule begejstringen. Men hurtigt faldt de da til ro og begyndte at
> hviske - tys tys. Imens vi og Miv "hilste" på hinanden stille stille,
fandt
> min mand vores gamle katteudstyr frem fra garagen og var henne ved en ven
> lidt længere henne ad vejen og låne mad og grus.
> Ret hurtigt efter udstyret var arrangeret, kom børnene i seng, og Miv og
jeg
> var alene i stuen. Han ville først sidde i vindueskarmen og kigge. Og
selvom
> han ikke lige gad og snakke, virkede han underligt nok ikke nervøs ved
> situationen. Da der faldt ro over det hele, sneg han sig langsomt hen ad
> kanten på sofaen til mig. Jeg så på fjernsynet og lod som om at jeg ikke
så
> ham, selvom det var meget svært.
> Da han turde, kom han ned og sad i mit skød, og så kunne han næsten ikke
få
> kærtegn nok. Han mjavede klagende og spandt samtidigt. Selvom jeg aede
ham,
> kom hans lille ansigt op og gned mine kinder, og han spandt og mjavede
> stadigt. Jeg prøvede så at ae med begge hænder samtidig, men han ville
have
> mere mere mere og spandt og mjavede stadig. Mærkeligt. Jeg har aldrig set
> det før.
> Få gange måtte jeg gå fra stuen for at besøge toilettet, så mjavede han
> højlydt, indtil jeg kom igen. Så nussede vi igen, indtil vi i løbet af
> aftenen faldt i søvn på sofaen begge to.
> Næste morgen vågnede jeg ved at han lå og brummede på min mave. Da min
mand
> stod op kom Miv og gik i ottetaller rundt om hans ben konstant.
> Desværre skulle vi på arbejde, men kom hjem så hurtigt vi kunne. Miv måtte
> have en loppekur, så imens børnene og min mand var ude af huset, prøvede
jeg
> at bade ham lige så stille, som jeg kunne. Han var panikslagen, og jeg
> tænkte, at nu ville han hade mig for resten af livet. Han rystede fra
start
> til slut af skræk, det var lige så væmmeligt, som det er at vaske børnenes
> sår, når de har slået sig og man skal vaske jorden ud af såret for at der
> ikke skal gå betændelse i det. Men han var ikke mere end lige kommet ud af
> babybadekarret, og havde fået et nytumblet varmt håndklæde omkring sig, så
> puttede han sig ind til mig imens han slikkede og slikkede sig overalt.
Jeg
> prøvede at tørre ham så godt som muligt, inden han sprang ud af håndklædet
> og ned på dynen, som jeg havde lagt i sofaen, for at han kunne blive
pakket
> ind og få varmen. Han slikkede og slikkede, og de elendige lopper var så
> synlige i hans tynde pels, da den var våd.
> Da han var tørret godt igennem og havde slikket sig grundigt, faldt han
til
> ro i mit skød og til sidst faldt han i søvn. Det er hårdt at komme i bad,
> når man er kat!
> Imens han sov så jeg overlevende lopper hoppe rundt på den lille stakkel,
så
> jeg flyttede langsomt ham og dynen, så jeg kunne komme ud på badeværelset
og
> hente en pincet. Da jeg var tilbage igen kunne jeg så se de overlevende
> lopper og ganske forsigtigt knuse dem mellem pincettens hoved, en efter
en.
> Uden at Miv vågnede selvfølgelig.
> Desværre er jeg ikke overbevist om, at jeg har fået fat i dem alle. Men
miv
> sover trygt. Aldrig har vi haft en kat, der er faldet så hurtigt til. Vi
> håber det bedste.
> Som jeg sagde til min mand her til aften, så har jeg aldrig set en kat så
> forsømt. Det er til at tude over!
> Hans svar på det var, at det var fortid, nu skulle jeg tænke på, at Miv
ikke
> er så forsømt længere, men har en fremtid. I den forbindelse har jeg mange
> spørgsmål, men de konkrete vil jeg stille i en kortere tråd.
> Med venlig hilsen hele familien
> Christiansen og Miv
>
>
>
>

---

Hej
jeg kan udmærket følge dig, og sikken en tillid han viser dig, man bliver
bare så glad og varm om hjertet.
Mvh
Linda og kattene, Venus, Frederik og Laban

"Christiansen" <familien@nospam.christiansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d5bd9f3$0$27687$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
> Efter at have lurepasset ganske kort siden i aftes i denne nyhedsgruppe,
så
> har jeg fået lyst til at fotælle lidt om Miv, der siden i går har fået
vores
> hjerter til at brænde for det lille væsen.
> Vi har haft kat før, men efter den blev kørt ned, så siden har jeg nægtet
at
> få flere. Jeg græd om kap med himlens værste skybrud, det gik galt. Og
nu,
> hvor vi er flyttet og
> bor ud til en meget mere trafikeret vej, så kat kunne der ikke blive tale
> om...!
> Men i går da min mand havde været på besøg på en gård og kom hjem med Miv,
> så bankede mit hjerte straks for den lille dreng. Han var så mager, så
> frygtelig tynd. Og møgbeskidt var han, og han havde rifter på det ene øre,
> ved næsen og på kinden. Lille pus.
> Min mand lagde Miv i skødet på mig, og der lå han så og var meget omtumlet
> efter al den postyr, der havde været om ham, den lille stakkel. Så kom
> børnene styrtende, og selvom vi tyssede på dem, så var det jo svært for
dem
> at skjule begejstringen. Men hurtigt faldt de da til ro og begyndte at
> hviske - tys tys. Imens vi og Miv "hilste" på hinanden stille stille,
fandt
> min mand vores gamle katteudstyr frem fra garagen og var henne ved en ven
> lidt længere henne ad vejen og låne mad og grus.
> Ret hurtigt efter udstyret var arrangeret, kom børnene i seng, og Miv og
jeg
> var alene i stuen. Han ville først sidde i vindueskarmen og kigge. Og
selvom
> han ikke lige gad og snakke, virkede han underligt nok ikke nervøs ved
> situationen. Da der faldt ro over det hele, sneg han sig langsomt hen ad
> kanten på sofaen til mig. Jeg så på fjernsynet og lod som om at jeg ikke
så
> ham, selvom det var meget svært.
> Da han turde, kom han ned og sad i mit skød, og så kunne han næsten ikke
få
> kærtegn nok. Han mjavede klagende og spandt samtidigt. Selvom jeg aede
ham,
> kom hans lille ansigt op og gned mine kinder, og han spandt og mjavede
> stadigt. Jeg prøvede så at ae med begge hænder samtidig, men han ville
have
> mere mere mere og spandt og mjavede stadig. Mærkeligt. Jeg har aldrig set
> det før.
> Få gange måtte jeg gå fra stuen for at besøge toilettet, så mjavede han
> højlydt, indtil jeg kom igen. Så nussede vi igen, indtil vi i løbet af
> aftenen faldt i søvn på sofaen begge to.
> Næste morgen vågnede jeg ved at han lå og brummede på min mave. Da min
mand
> stod op kom Miv og gik i ottetaller rundt om hans ben konstant.
> Desværre skulle vi på arbejde, men kom hjem så hurtigt vi kunne. Miv måtte
> have en loppekur, så imens børnene og min mand var ude af huset, prøvede
jeg
> at bade ham lige så stille, som jeg kunne. Han var panikslagen, og jeg
> tænkte, at nu ville han hade mig for resten af livet. Han rystede fra
start
> til slut af skræk, det var lige så væmmeligt, som det er at vaske børnenes
> sår, når de har slået sig og man skal vaske jorden ud af såret for at der
> ikke skal gå betændelse i det. Men han var ikke mere end lige kommet ud af
> babybadekarret, og havde fået et nytumblet varmt håndklæde omkring sig, så
> puttede han sig ind til mig imens han slikkede og slikkede sig overalt.
Jeg
> prøvede at tørre ham så godt som muligt, inden han sprang ud af håndklædet
> og ned på dynen, som jeg havde lagt i sofaen, for at han kunne blive
pakket
> ind og få varmen. Han slikkede og slikkede, og de elendige lopper var så
> synlige i hans tynde pels, da den var våd.
> Da han var tørret godt igennem og havde slikket sig grundigt, faldt han
til
> ro i mit skød og til sidst faldt han i søvn. Det er hårdt at komme i bad,
> når man er kat!
> Imens han sov så jeg overlevende lopper hoppe rundt på den lille stakkel,
så
> jeg flyttede langsomt ham og dynen, så jeg kunne komme ud på badeværelset
og
> hente en pincet. Da jeg var tilbage igen kunne jeg så se de overlevende
> lopper og ganske forsigtigt knuse dem mellem pincettens hoved, en efter
en.
> Uden at Miv vågnede selvfølgelig.
> Desværre er jeg ikke overbevist om, at jeg har fået fat i dem alle. Men
miv
> sover trygt. Aldrig har vi haft en kat, der er faldet så hurtigt til. Vi
> håber det bedste.
> Som jeg sagde til min mand her til aften, så har jeg aldrig set en kat så
> forsømt. Det er til at tude over!
> Hans svar på det var, at det var fortid, nu skulle jeg tænke på, at Miv
ikke
> er så forsømt længere, men har en fremtid. I den forbindelse har jeg mange
> spørgsmål, men de konkrete vil jeg stille i en kortere tråd.
> Med venlig hilsen hele familien
> Christiansen og Miv
>
>
>
>

---

Hej til jer alle 4 + Miv
Stort tillykke med ham.
Jeg er sikker på i bliver glade for ham og ved han får det godt hos jer.
Glæder mig til at se ham.
Knus fra Eva
Christiansen <familien@nospam.christiansen.mail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3d5bd9f3$0$27687$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
> Efter at have lurepasset ganske kort siden i aftes i denne nyhedsgruppe,
så
> har jeg fået lyst til at fotælle lidt om Miv, der siden i går har fået
vores
> hjerter til at brænde for det lille væsen.
> Vi har haft kat før, men efter den blev kørt ned, så siden har jeg nægtet
at
> få flere. Jeg græd om kap med himlens værste skybrud, det gik galt. Og
nu,
> hvor vi er flyttet og
> bor ud til en meget mere trafikeret vej, så kat kunne der ikke blive tale
> om...!
> Men i går da min mand havde været på besøg på en gård og kom hjem med Miv,
> så bankede mit hjerte straks for den lille dreng. Han var så mager, så
> frygtelig tynd. Og møgbeskidt var han, og han havde rifter på det ene øre,
> ved næsen og på kinden. Lille pus.
> Min mand lagde Miv i skødet på mig, og der lå han så og var meget omtumlet
> efter al den postyr, der havde været om ham, den lille stakkel. Så kom
> børnene styrtende, og selvom vi tyssede på dem, så var det jo svært for
dem
> at skjule begejstringen. Men hurtigt faldt de da til ro og begyndte at
> hviske - tys tys. Imens vi og Miv "hilste" på hinanden stille stille,
fandt
> min mand vores gamle katteudstyr frem fra garagen og var henne ved en ven
> lidt længere henne ad vejen og låne mad og grus.
> Ret hurtigt efter udstyret var arrangeret, kom børnene i seng, og Miv og
jeg
> var alene i stuen. Han ville først sidde i vindueskarmen og kigge. Og
selvom
> han ikke lige gad og snakke, virkede han underligt nok ikke nervøs ved
> situationen. Da der faldt ro over det hele, sneg han sig langsomt hen ad
> kanten på sofaen til mig. Jeg så på fjernsynet og lod som om at jeg ikke
så
> ham, selvom det var meget svært.
> Da han turde, kom han ned og sad i mit skød, og så kunne han næsten ikke
få
> kærtegn nok. Han mjavede klagende og spandt samtidigt. Selvom jeg aede
ham,
> kom hans lille ansigt op og gned mine kinder, og han spandt og mjavede
> stadigt. Jeg prøvede så at ae med begge hænder samtidig, men han ville
have
> mere mere mere og spandt og mjavede stadig. Mærkeligt. Jeg har aldrig set
> det før.
> Få gange måtte jeg gå fra stuen for at besøge toilettet, så mjavede han
> højlydt, indtil jeg kom igen. Så nussede vi igen, indtil vi i løbet af
> aftenen faldt i søvn på sofaen begge to.
> Næste morgen vågnede jeg ved at han lå og brummede på min mave. Da min
mand
> stod op kom Miv og gik i ottetaller rundt om hans ben konstant.
> Desværre skulle vi på arbejde, men kom hjem så hurtigt vi kunne. Miv måtte
> have en loppekur, så imens børnene og min mand var ude af huset, prøvede
jeg
> at bade ham lige så stille, som jeg kunne. Han var panikslagen, og jeg
> tænkte, at nu ville han hade mig for resten af livet. Han rystede fra
start
> til slut af skræk, det var lige så væmmeligt, som det er at vaske børnenes
> sår, når de har slået sig og man skal vaske jorden ud af såret for at der
> ikke skal gå betændelse i det. Men han var ikke mere end lige kommet ud af
> babybadekarret, og havde fået et nytumblet varmt håndklæde omkring sig, så
> puttede han sig ind til mig imens han slikkede og slikkede sig overalt.
Jeg
> prøvede at tørre ham så godt som muligt, inden han sprang ud af håndklædet
> og ned på dynen, som jeg havde lagt i sofaen, for at han kunne blive
pakket
> ind og få varmen. Han slikkede og slikkede, og de elendige lopper var så
> synlige i hans tynde pels, da den var våd.
> Da han var tørret godt igennem og havde slikket sig grundigt, faldt han
til
> ro i mit skød og til sidst faldt han i søvn. Det er hårdt at komme i bad,
> når man er kat!
> Imens han sov så jeg overlevende lopper hoppe rundt på den lille stakkel,
så
> jeg flyttede langsomt ham og dynen, så jeg kunne komme ud på badeværelset
og
> hente en pincet. Da jeg var tilbage igen kunne jeg så se de overlevende
> lopper og ganske forsigtigt knuse dem mellem pincettens hoved, en efter
en.
> Uden at Miv vågnede selvfølgelig.
> Desværre er jeg ikke overbevist om, at jeg har fået fat i dem alle. Men
miv
> sover trygt. Aldrig har vi haft en kat, der er faldet så hurtigt til. Vi
> håber det bedste.
> Som jeg sagde til min mand her til aften, så har jeg aldrig set en kat så
> forsømt. Det er til at tude over!
> Hans svar på det var, at det var fortid, nu skulle jeg tænke på, at Miv
ikke
> er så forsømt længere, men har en fremtid. I den forbindelse har jeg mange
> spørgsmål, men de konkrete vil jeg stille i en kortere tråd.
> Med venlig hilsen hele familien
> Christiansen og Miv
>
>
>
>

---

"Christiansen" <familien@nospam.christiansen.mail.dk> writes:

> Hej
> Efter at have lurepasset ganske kort siden i aftes i denne nyhedsgruppe, så
> har jeg fået lyst til at fotælle lidt om Miv, der siden i går har fået vores
> hjerter til at brænde for det lille væsen.

Jamen velkommen til katteslavernes cyberparadis ;-D

> Som jeg sagde til min mand her til aften, så har jeg aldrig set en kat så
> forsømt. Det er til at tude over!
> Hans svar på det var, at det var fortid, nu skulle jeg tænke på, at Miv ikke
> er så forsømt længere, men har en fremtid.

En fornuftig mand du har fundet dig der *SS*

> Med venlig hilsen hele familien
> Christiansen og Miv

Stort loppefrit nussekram til det nye familiemedlem..
--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.homepage.dk
Denne msg er lavet i & postet med gnus. Do not fear the Penguin

---

"Christiansen" <familien@nospam.christiansen.mail.dk>

Hejsa og velkommen!

Sikke en sød "historie"!! Håber I bliver rigtig glad for ham.

>I den forbindelse har jeg mange
> spørgsmål, men de konkrete vil jeg stille i en kortere tråd.

Spørg du bare! Det er det vi er her for...

--
Venlig hilsen Mette

www.miacis.dk

Women and cats will do as they please-
men and dogs should relax and get used to the idea.

---

Lyder som "kærlighed ved første blik" :0)

Held og lykke til jeg og Miv. Når han har fået lidt sul på kroppen,
og forudsat at lopperne ikke er væk inden da, ville jeg nok prøver
Frontline hvis jeg var jer.

Mvh. Trine & co

---

"Christiansen" <familien@nospam.christiansen.mail.dk> wrote in
news:3d5bd9f3$0$27687$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Hej
> Efter at have lurepasset ganske kort siden i aftes i denne
> nyhedsgruppe, så har jeg fået lyst til at fotælle lidt om Miv, der
> siden i går har fået vores hjerter til at brænde for det lille
> væsen.

Hej og velkommen til. Det lyder som om Miv er kommet i himmelen i
forhold til hvor han kom fra. Måske han godt har kunnet fornemme at i
ville ham det godt.
Spørg endelig løs, der er mange meget vidende folk her som kan svare på
det mest utrolige

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

---

Hvor er det godt for Miv, at I tager jer af ham. Han skal nok blive en rask
og flot kat, når han er kommet over sine skrammer.

--
Venlig hilsen, Ragna