/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Biscotti
Fra : Mikael Ganer - Tolsø~


Dato : 07-08-02 22:22

Jeg har prøvet at finde en god opskrift på Biscotti (italienske mandelkager)
men uden held
Er der nogen der har en?



 
 
Peter W. Bosse (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 08-08-02 02:03

"Mikael Ganer - Tolsøe" <Tolsoe@get2net.dk> skrev følgende...
> Jeg har prøvet at finde en god opskrift på Biscotti (italienske
> mandelkager) men uden held
> Er der nogen der har en?

Biscotti betyder vist kun småkager eller kiks

Du mener vel "cantuccini".. det korrekte navn for italienske
mandelkager.

Se evt. tidligere indlagte indlæg .. seneste d. 21.12.01 og 22.07.02 ..
vælg selv!

http://groups.google.com/groups?hl=da&lr=&ie=ISO-8859-1&q=cantuccini&btn
G=Google-s%F8gning&meta=group%3Ddk.kultur.mad%252Bdrikke

eller det lidt kortere..
http://makeashorterlink.com/?U41316771

-oo-

Eller få opskriften her, hurtigt og nemt, så er du fri for at læse de
andres indlæg

Det er ganske vist ..
Cantuccini er små hårde mandelkager fra byen Prato i Toscana. Man spiser
dem udstyret med et glas vin Santo, som man kan sidde og dyppe dem i.
Der findes mange hæderlige fabrikater i handelen, men som med de fleste
andre kager, (panettone undtaget), er de naturligvis bedst hjemmebagt.

Cantuccini:
½ kg sukker
½ kg mel
200-250 g smuttede mandler
4 æg
1 tsk fintrevet appelsinskal
lidt salt
evt. lidt vanille

Smut mandlerne, rist dem og hak dem groft, der må gerne være nogle hele
imellem. Pisk æggene og hæld dem sammen med sukkeret, saltet og
appelsinskallen op i en skål med melet. Rør dejen, til den bliver
smidig, og bland mandlerne i. Rul dejen til lange pølser med en diameter
på ca. 3 cm. Bages på en smurt plade i 15 min. Tag pladen ud og skær
pølsen på skrå i ca. 1 cm brede skiver. Fjern stykkerne lidt fra
hinanden og bag dem yderligere 15 min. Hold øje med dem, de brænder
meget nemt på.
Cantuccinierne bages i en forvarmet ovn ved 200°.

Go' fornøjelse!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Pc med indbygget kaffemaskine
En fingersnild computerentusiast har bygget en pc, der samtidig kan
brygge kaffe. Nick Pelis, som har bygget den noget utraditionelle
maskine, fortæller at han ville prøve noget helt nyt indenfor genren,
specialbyggede pc’er. Han ønskede ikke ...
www.it-avisen.dk/nbnyhed.asp?id=3811&mid=15134&uid=338



Klaus Alexander Seis~ (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 08-08-02 17:29

Mikael Ganer skrev:

> Jeg har prøvet at finde en god opskrift på Biscotti (italienske
> mandelkager) men uden held

Jeg fik flg. opskrift her fra gruppen for et års tid siden. Jeg må
beskæmmet indrømme at jeg ikke kan huske hvem der postede den, men
kagerne er altså mægtig gode:

Cantucci biscotti:
==================
2 æg
150 g sukker
50 g smeltet, afkølet smør
200 g usmuttede mandler
300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt

Forbagning: ca. 25 minutter ved 175°C
Bagning: ca. 15 minutter ved 175°C

Pisk æg og sukker sammen i ca. 4 minutter Tilsæt smeltet, afkølet smør
og mandler. Bland mel, bagepulver og salt, og vend det i dejen. Ælt
dejen let sammen og lad den hvile tildækket i køleskabet i en time.
Del dejen i tre portioner og form dem til stænger (ca. 4 cm brede og
30 cm lange). Læg stængerne på en plade med bagepapir og forbag dem i
ca. 25 minutter midt i ovnen. Stil pladen på en bagerist og lad
stængerne afkøle et par minutter før de skæres i 1 cm tykke, skrå
skiver. Læg skiverne på bagepapiret og bag kagerne færdige i ovnen.

Jeg synes det smager godt hvis man tilsætter et par dråber mandel-
essens. Og kagerne får en flot kulør hvis man pensler stængerne med
æg inden første bagning.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Deleuran (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Deleuran


Dato : 08-08-02 20:23


"Klaus Alexander Seistrup" <jakabov119@magnetic-ink.dk> skrev i en
meddelelse news:jakabov+465341d4-0455-4c5b-b54e-7087279e299e@news.szn.dk...
> Mikael Ganer skrev:
>
> > Jeg har prøvet at finde en god opskrift på Biscotti (italienske
> > mandelkager) men uden held
>
> Jeg fik flg. opskrift her fra gruppen for et års tid siden. Jeg må
> beskæmmet indrømme at jeg ikke kan huske hvem der postede den, men
> kagerne er altså mægtig gode:
>

Snip opskrift

> Jeg synes det smager godt hvis man tilsætter et par dråber mandel-
> essens. Og kagerne får en flot kulør hvis man pensler stængerne med
> æg inden første bagning.
>

Opskriften fik du fra mig. Jeg har siden forsøgt med at tilsætte lidt revet
appelsinskal (inspireret af P. Bosses opskrift). Det smager rigtig godt, men
jeg sværger til originalopskriften, men vil da også prøve med lidt
mandelessens. Det med at pensle med æg lyder som et rigtig godt påfund, som
jeg vil tage til mig.

Lone



Klaus Alexander Seis~ (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 08-08-02 20:43

Lone skrev:

> Opskriften fik du fra mig.

Den siger jeg mange tak for - den har jeg sørme været glad for.
Det jeg vist især godt kan lide ved den, er at beskøjterne ikke
er så søde som man kan risikere at få dem hvis man køber de
fabrikslavede.

Min mor er osse vældig begejstret for dem, skulle jeg hilse at
sige.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste