Jeg rejser aldrig til udlandet uden piller mod tyndskid i bagagen, men sjovt
nok har jeg kun haft brug for dem i Europa, specielt på skisportssteder i
Frankrig.
Jeg har også taget "turen" i dykkemæssigt sammenhæng - Øresund - Østersøen -
Middelhavet - Rødehavet.......og Norge......plus det løse.
Østersøen var bedre end Øresund.
Middelhavet var ren Hollywood for en Øresundsdykker.
Men i Rødehavet kunne øjnene næsten ikke være inde i masken.
Kæmpeakvariedyk, simpelthen!
Herefter var forventningerne til det sydøstlige Norge ikke voldsomme, så
atter kunne øjnene omtrent ikke være i masken. Mageløs vegetation,
simpelthen.
Var i øvrigt et svip i Hamburgsund og Lysekil her i weekenden, og det var
ikke noget at råbe hurra for rent dykkemæssigt. Men der ER jo smukt og
anderledes over vandet, og når vejret er som det er lige nu og når SUG's
genstartshold er på banen med lige dele dykke- og madlyst og kød- og grill-
og kokkekapacitet til at indfri omtrent alle ønsker på selv de mest afsides
steder, så er det en ren fornøjelse bare at få lov til at være med. Under
vandoverfladen var der godt nok nogle vægge og lidt muslingebanker og en hel
del krabber - heraf flere temmelig store - og en del flere rigtig levende
fisk end i Øresund, og en enkelt hummer i en størrelse, der er værd at tale
om, men ellers synes jeg det var lidt tamt i forhold til da jeg sidst var i
Lysekil i 1988. Lidt Kullen-vendt-på-højkant-agtigt.
Nåmen tilbage til Rødehavet.
Liveaboard på et ordentligt skib med en venligtsindet besætning er tæt på
det perfekte.
Da vi var der - i marts 1995 - var stemningen og maden god og alt blev endnu
bedre efter den første dag, da det gik op for besætningen, at vi ikke var
tyskere.
Indledningsvis kom de arme ægyptere farende for at give os flasker på, for
at vaske vores masker, for at løfte vores bly, for at.............ja, jeg
ved sgu ikke hvad de ellers havde tænkt sig. Det blev lige lidt rigeligt for
os SUG'ere, der jo plejer at gøre tingene selv i vores helt eget temmelig
moderate tempo. Det lykkedes os at overbevise de rare mennesker om, at hvis
de fandt dykkestedet og lod os det vide når vi omtrent var der og i øvrigt
udviste lidt tålmodighed, så kunne vi godt klare resten selv. Jeg tror det
var den med tålmodigheden, der for alvor triggede, for det var de vist ikke
vant til. Flere af besætningen havde selv dykkerudstyr med, og når de ikke
skulle lege oppassere hele tiden, så kunne de også få dykket selv. Da
turisterne ovenikøbet gjorde som de altid har gjort hjemme på Lulu II af
Skovshoved, nemlig at slæbe de tomme flasker ned agter, forbinde dem til
fyldeslangerne og meddele kompressormanden, at nu kan han godt "skyde", så
røg en hel del af den sædvanlige afstand mellem "herskab" og "tyende" i
havet og så fik vi en frygtelig hyggelig uge ombord på King Snefro III af
Sharm El Sheikh.
Der var så lige den der lille snylter af en PADI/NAUI dykkerguide, som
dykkercentret havde belemret os med. Bevares, han viste os ved et par
lejligheder nogle pæne ruter vi kunne svømme, men ellers udmærkede han sig
mest ved at drikke vores sprut - heraf en hel del EFTER ejermændene M/K var
gået i køjen - og ved at forsøge at imponere os på den mest infantile måde.
Vi havde en smule glæde af ham indtil en eller anden gav sig til at spørge
ham om dybde og tid på en planlagt destination. Svaret var "just follow me
and my computer". Da vi spurgte ind, viste han ikke hvad maxdybden var, for
han havde jo computeren so who cares. Det gjorde vi, så efterfølgende talte
vi med skipper og planlagde dykkene og meddelte Guido hvad vi havde planlagt
og så kunne han selv afgøre om han gad til at føl's. En dag ville han sende
os i vandet og så møde os på "et hjørne" af et rev. Vi så ham ikke før vi
kom ombord igen. Hende, der havde haft det lidt skidt og derfor ikke havde
dykket, kunne fortælle, at Guido var kommet op mere død end levende med
vesten fuld af vand og måtte trækkes op ad stigen af to mand fra
besætningen. Senere, da Guido igen havde vederkvæget sig rigeligt fra de
tilstedeværende sprutflasker, skulle han lige prale overfor den SUG'er, som
han havde spottet som potentiel "dybdehund", og der fremviste han så en
computer med en logget maxdybde på 80,2 meter tidligere på dagen. Planen
havde altså været at dykke under, svømme som en gal og så komme op som den
store helt foran "feltet" og dér overtage ledelsen. Nu er det så et af de
dyk, som vi i al venskabelighed stadig mundhugges over i SUG - senest på
Dyk-Leifs terrasse over lidt grillet ko og et par flasker rødvin her i
weekenden - og det er efterhånden ved at være fastslået, at dem vi
allesammen havde aftalt af følges med måske blev grebet en anelse af
muligheden for at svømme RIGTIG hurtigt i en rivende medstrøm og derfor lod
alt hvad der var repræsenteret af "power-jets" og lignende strække ud så vi
andre fik ømme lægge af at prøve at følge med og i øvrigt ikke fik set ret
meget af det myldrende liv på revet. Det havde Guido jo ikke lige regnet
med, så derfor så vi kun de blege rester af ham ombord da vi kom op. Vi
afskrev ham som en hjernelam grønskolling. En dag blev der dog tilført ham
en smule perspektiv, da vores alderpræsident kom op med den ene finne i
hånden. Der hørtes en del banden over det elendige materiale, der tillod at
nitten til fastgørelse af hæleremmen arbejdede sig igennem finnens
gummikant, og vi andre nøjedes med at smile høfligt. OK, så måske smågrine.
Men Guido skulle absolut spørge hvor og hvornår de finner var købt sådan for
lissom at vise lidt autoritet i en evt. klagesag, så da svaret efter lidt
husken og regnen efter var klart og lød "København 1961", gik Guido omtrent
overbord i erkendelse af, at på det tidspunkt vidste hans forældre endnu
intet om hinanden og ham var der ihvertfald slet ikke tænkt på.
Alderspræsidenten var skuffet over den dårlige kvalitet og at han måtte
binde hæleremmen fast med snor. Guido fattede omsider, at hans autoritet
ikke kunne opretholdes alene med det gummistempel, han havde medbragt til
turisternes logbøger.
Alderspræsidenten har efterfølgende modvilligt investeret i et par gule
plasticfinner, som jeg sidst så irriterende tæt på overfladen ude ved Knud
Rasmussen sidst i juni 2002.
Nåmen tilbage til Rødehavet.
Der er jo liiiiiige Thistelgorm.
Det er et temmelig pænt vrag.
Man kan tage Sinne Nordfisk, gange med 120, rydde horisonten for fedtemøg,
hæve temperaturen til det dobbelte og sætte sjove fisk ud i 1.000 år uden at
opleve noget, der ligner.
Enhver dykker bør på et tidspunkt dykke på Thistelgorm.
Det eneste jeg for alvor vil advare imod på liveaboard i Rødehavet, er
Stella Export.
Det er en frygtelig øl.
Indledningsvis smager det af øl, så smager det pludselig som et stykke træ,
der lige er trukket ud af et bål, og lige inden man spytter det hele ud,
begynder det igen at smage tilstrækkeligt af en slags øl til, at man
alligevel ender med at synke det.
Ingen nydelse. Men dyrt nok. I 1995 kostede en halv liter af sprøjtet 2
dollars på "vores" dejlige båd.
Da vi ankom til Sharm, var den internationale toldfrie butik udenfor byen
lænset for omtrent alt flydende formedelst et animeret party tidligere på
ugen på dykkercentret, som i øvrigt agiterede voldsomt for, at vi skulle
lade vores sprutration overgå til dem med det samme. Det fandt vi nu intet
grundlag for, men øl, det kunne kun opdrives lokalt og det turde vi ikke
binde an med. Det burde vi have gjort, for Stella Local har jeg
efterfølgende hørt fra en kontakt i Cairo skulle minde næsten lige så meget
om en HOF som etiketten, hvorimod intet fornuftigt menneske nord for, syd
for, eller i Ægypten frivilligt lægger gane til en Stella Export. Og slet
ikke til 2 dollars stykket.
Tag selv dekobajere med.
Til selve dykningen:
Jeg har hørt om folk, der dykker med tørdragt og abefjæs selv i Rødehavet.
Normale mennesker vil svede sig selv ihjel ret hurtigt.
Jeg bruger selv et par gamle joggingbukser - ikke det der nymodens dobbelte
nylonfis man ikke kan få fødderne igennem, men de gode gamle frotté-agtige.
Hertil et par af de billigste knæbind fra nærmeste sportsforretning til at
trække udenpå og så en almindelig våddragtsoverdel med hætten smøget ned.
På hænderne har jeg gerne at par havehandsker og jeg har i den anledning
erfaret, at de ovre hos Silvan har nogle dyre nogle i indfarvet sort læder
og at det er verdens dårligste dykkerhandsker. Dels farver de alt sort og
dels bliver de så stive som en planke hvis de får lov til at tørre, så køb
et par bilige stofhandsker med gummiknopper på fingrene i stedet for.
Tag din egen vest og din(e) egen(e) lungeautomat(er) med.
Vær opmærksom på, at du sikkert også behøver en bøjleadapter, for DIN-gevind
er ikke almindelig sydpå.
Og tag så en ganske almindelig stor Cola med hjemmefra. Når du har drukket
den, så fyld flasken med (renset) postevand og smid den i fryseren på båden.
Tag den med på evt. "fladvandsdyk" hvor du alligevel er i overfladen omtrent
hele tiden og ligger og steger i solen. De danske Colaflasker har en krave
man kan slå en tamp omkring og den kan du så binde i en af de utallige
D-ringe, du sikkert allerede har fået monteret på din vest fordi moden i år
siger "D" eller om muligt "DD" i højglanspoleret chrome-vanadium. Og hvis du
ikke lige er på hard-core D-rings fetisch (endnu), så find noget andet, der
kan bindes en snor i uden at den er i vejen, for det er godt at have koldt
vand i nærheden når man bliver varm og tørstig. Senere kan du prøve at få
glæde af flasken på større dybder, men det er lidt af en udfordring.
Mange hilsner og god tur
Steen
SUG
"Bjarne Rosenkrands" <dsl66928@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:agnnm6$2jtj$1@news.cybercity.dk...
> Rødehavet regnes som et af de 10 bedste steder i verden at dykke, så hvis
du
> ikke har været længere væk end Middelhavet, så har du noget at glæde dig
> til. Rigtig flotte fisk og koraller, samt en super sigt. Maden ombord på
> bådene plejer at være rigtig god.Maden består for det meste af salat, ris,
> kylling og fisk m.m. og smager godt. Jeg har ikke haft problemer med
dårlig
> mave på mine turer. Ulempe og fordel ved en uges hårdtpumpet liveaboard er
> at man ikke bestiller andet end at dykke, sove og spise. Sidst på ugen er
> man godt mættet på flere måder. Men det er helt klart en oplevelse og
trods
> alt til en fornuftig pris i forhold til andre steder med samme
> undervandsliv.
>
> Bjarne..
> "kristian schneider" <kms@kmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:zxEX8.1120$Yf1.34982@news010.worldonline.dk...
> > Da jeg snart skal til rødehavet på en uges liveaboard vil jeg lige høre
> > folks erfaringer med disse ture.
> > Hvad er godt/skidt? Hvad gir' det at spise?
> > Nogle ting der er gode at have med. Piller mod tyndskid f.eks.?
> > Turen er iøvrigt med atlantis rejser.
> >
> > Kristian
> >
> >
> >
>
>
|