/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Forholdene i samværs-forældrers hjem
Fra : Jan Allan Andersen


Dato : 07-07-02 16:51

Helt ærligt, hvad i hhh gør man?
Står i følgende situation;
Har 3 sønner på 13, 10 og 8 år.
De 2 ældste bor hos min kæreste og mig, og jeg har alene
forældremyndigheden over dem. Den yngste bor hos deres mor og vi har delt
forældremyndighed over ham.
Den ældste ser ikke sin mor, men har en aflastningsfamilie. Ham på 10 år
ser sin mor hver anden weekend, mens den yngste er hos min kæreste og mig
hver anden weekend. Vi har ikke noget officielt skrevet papir på samværet,
andet end det der blev skrevet ifm. overførslen af den fælles
forældremyndighed til mig for de 2 ældste, for ca. 2½ år siden.
For lidt over 2 år siden røg ham på 10 år akut på hospitalet, og vi var
temmelig tæt på at miste ham pga. et akut astma anfald. Vi var godt klar
over der var noget, bl.a. havde min kæreste tidligere opgivet sin kanin,
lige netop fordi bl.a. ham på 10 år fik det dårligere efter den var kommet
i huset, men han fik ikke noget medicin. Det begyndte han så på efter sit
astma anfald, og i dag tager han "Pulmicourt" fast 2 gange dagligt og har
en "Bricanyl Turbohaler" til akut brug.
For 2 år siden forsøgte jeg at få hans mor til at opgive sin hund (hvilket
er én af de ting han er overfølsom overfor), men hun nægtede - "Han har
ikke nogen problemer når han er her" siger hun, men vi kan tit og ofte godt
høre på hans vejrtrækning når han har været hos hende. Jeg gjorde dog ikke
mere ved det, bl.a. af den grund at hun jo havde haft hunden hele tiden
efter vi blev skilt.
Efter han så har været på weekend hos hende denne weekend konstaterer jeg,
at nu har hun sør'me anskaffet sig kaniner, endda 2 stk., 1 til ham og 1
til min yngste søn. Jeg ringede så til hende for at fortælle, at jeg altså
synes det er temmeligt uheldigt at hun anskaffer sig kaniner, når nu
"vores" søn på 10 år er allergisk især overfor pelsdyr. Hendes reaktion var
"det er jo kun hver anden weekend" og "han har da ikke haft nogle
problemer", samt at "der er ikke noget at diskutere, kaninerne er her og de
bliver her".
Så er det jeg siger, at min søn skal fan'me ikke hjem til hende igen
sålænge hun har de kaniner. Hun må vælge imellem dem eller sin søn.
Mit problem i denne forbindelse er så bare, udover at drengen jo godt vil
hjem til sin mor, at jeg godt kan forestille mig, at hun vil bruge min
yngste søn imod mig, således at hun vil sige at han ikke må komme hjem til
mig, hvis ikke ham på 10 år må komme hjem til hende. Og det vil jeg have
det meget svært med.
Skal jeg bare sige til hende, at hvis ikke de kaniner kommer ud af deres
hus, så kan ham på 10 ikke komme hjem til dem (og sansynligvis derved blive
udsat for, at hun ikke vil lade ham på 8 komme herhjem)? Eller er der nogen
som helst ide i, at kontakte statsamtet og forsøge at få sat en mægling i
stand?
Jeg ved nærmest ikke mine levende råd, og håber på lidt respons her fra
gruppen.

Mvh. Jan

 
 
Sabina Hertzum (07-07-2002)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 07-07-02 17:51

Jan Allan Andersen <nospam_akker@ishoejby.dk> wrote:
[snip en træls historie]

føj hvor er det en dum situation at stå i...... jeg kan godt forstå du er
frustreret....

> Mit problem i denne forbindelse er så bare, udover at drengen jo godt
> vil hjem til sin mor, at jeg godt kan forestille mig, at hun vil
> bruge min yngste søn imod mig, således at hun vil sige at han ikke må
> komme hjem til mig, hvis ikke ham på 10 år må komme hjem til hende.
> Og det vil jeg have det meget svært med.

klart.... men vi snakker jo også om din mellemste søns helbred.....

> Skal jeg bare sige til hende, at hvis ikke de kaniner kommer ud af
> deres hus, så kan ham på 10 ikke komme hjem til dem (og sansynligvis
> derved blive udsat for, at hun ikke vil lade ham på 8 komme herhjem)?

jeg vil til enhver tid være fortaler for snak før handling......
jeg formoder din ex er klar over hans tilstand/sygdom.....
hvis ikke kunne det måske være en ide at lade hende deltage i et lægebesøg
hvor hun får udpenslet hvad knægten er overfølsom overfor og hvad risikoen
er jo mere han er udsat.....
som jeg opfatter det betragter hun det jo ikke som noget "alvorligt"..... er
det helt forkert??
men alle der har astma tæt inde på livet VED det kan være livstruende......
også selvom man er medicineret....

> Eller er der nogen som helst ide i, at kontakte statsamtet og forsøge
> at få sat en mægling i stand?

som jeg forstod det var der ingen resulution fastsat på nogen af børnene??
problemet er at så vidt jeg ved, skal det være den samværssøgende der skal
bede om mægling......
hvis du nægter samvær og din ex ikke er interesseret så sker der ikke
mere..... hun skal søge statsamtet om mægling og fastsættelse af samvær.....
dette vil give dig en mulighed for at tale din søns sag og nedlægge nogle
krav som mægleren forhåbentlig vil anse som rimelige.... et godt råd, hav
din søns journal med fra lægen og gerne sygehuset også.... sørg for at have
gode saglige argumenter og lad være med at virke bitter.... du er
UDELUKKENDE bekymret for jeres søns helbred....
hvis hun så som modtræk nægter dig samvær med den lille, kan du så søge om
mægling gennem amtet...... her har din ex jo så vidt jeg ved ingen modtræk
andet end hævn...

det er en rigtig ubehagelig situation at stå i..... en anden mulighed er at
skære knægtens samvær ned..... sådan at han evt kun skal have en
overnatning...
eller overtale moderen til at holde kaninerne i et bur udendørs.....
eller få knægten til at ringe hvis man mærker symptomer....

men intet af dette er jo optimalt......

> Jeg ved nærmest ikke mine levende råd, og håber på lidt respons her
> fra gruppen.

her fik du så mit..... håber jeg kunne hjælpe bare en smule

--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.



Tomas O. (08-07-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 08-07-02 06:55

Jan Allan Andersen skrev:

SNIP om allergi og samkvem

Puha.. man får det sgu dårligt af at læse om dette.

Du skal have fat i jeres læge for at få dokumenteret drengens
allergi og så skal du ringe til statsamtet og få en uforpligtende
snak i telefonen om jeres muligheder for derefter at få gang i en
mægling eller i det mindste begge to (mor og far) til en samtale,
dig med papiret fra lægen i hånden.

--
Hilsen Tomas
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

Inger Pedersen (08-07-2002)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 08-07-02 08:55


"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns924550FF5BB49IMP@teledanmark.dk...
>
> Du skal have fat i jeres læge for at få dokumenteret drengens
> allergi og så skal du ringe til statsamtet og få en uforpligtende
> snak i telefonen om jeres muligheder for derefter at få gang i en
> mægling eller i det mindste begge to (mor og far) til en samtale,
> dig med papiret fra lægen i hånden.


Jeg er helt enig.
Men nogle børn er ikke allergiske over for ALLE individer af en dyreart - og
er det overhovedet undersøgt, at han er allergisk over for kaniner?
Få flest mulige facts på bordet, inden I går til Statsamtet.

Måske var det en overvejelse værd at lade din søn være sammen med kaninerne
nogle timer (kør evt. en tur imens med mobilen tændt, så din søn kan få fat
i dig, hvis det går galt)?

Det er vigtigt for din søn at undgå astma - men det er altså også vigtigt
for ham at have en forbindelse til begge sine forældre - selv om de er
åbenlyst uenige.
Og allervigtigst at undgå at være kastebold.

Held og lykke
Inger



Sanne Bülow (08-07-2002)
Kommentar
Fra : Sanne Bülow


Dato : 08-07-02 14:04

Jan Allan Andersen <nospam_akker@ishoejby.dk> scribbled:

<snip om allergi og samkvem>

Som jeg læser det erdin ex ikke særligt opsat på at hjælpe til med at løse
situationen. Istedet for at bringe statsamtet ind i det fra starten af, var
det måske en idé at kontakte din ex og sige, at du er villig til at prøve at
finde en løsning. Foreslå hende en samtale med læge (helst specialist i
allergi, så I er sikre på at få ordentlig vejledning) hvor I begge er med og
hvor I beder om vejledning i, hvad han kan tåle, og ikke tåle. Så kan i evt
spørge lægen om der er noget man kan gøre, så drengen kan have sin kanin
(som moderen jo åbenbart er meget opsat på) uden at det er til fare for
drengens helbred.

Det er bare et forslag men som jeg ser det, afviser du ikke bare din ex, som
måske så bare bliver endnu mere stædig og det dermed ikke længere handler om
drengens astma, men om at hun vil vinde. At du så kan gå til samtalen med
viden eller håb om, at I vil få at vide det er en meget dårlig idé at
drengen bliver udsat for allergener også selvom det kun er hver 2. weekend,
er en anden sag, som hun jo ikke behøver vide noget om på forhånd. Hermed
kan det blive en fælles beslutning i tager som forældre og ikke en
beslutning du tager eller presser ned over hovedet på hende (som hun måske
kunne opfatte situationen, sådan lyder det ihvertfald udfra det du skriver)

Mvh
--
Sanne Bülow
Dragons aren't extinct;
they just learned to hide in books.



Lone (22-07-2002)
Kommentar
Fra : Lone


Dato : 22-07-02 21:31

Hej Allan !!

Noget nyt i sagen..håber at kunne læse hvad i finder frem til...forhåbenlig
i al fred og fordraglighed ikke mindst for ungernes skyld.
Lone

"Jan Allan Andersen" <nospam_akker@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:ag9o1g$afu$1@sunsite.dk...
> Helt ærligt, hvad i hhh gør man?
> Står i følgende situation;
> Har 3 sønner på 13, 10 og 8 år.
> De 2 ældste bor hos min kæreste og mig, og jeg har alene
> forældremyndigheden over dem. Den yngste bor hos deres mor og vi har delt
> forældremyndighed over ham.
> Den ældste ser ikke sin mor, men har en aflastningsfamilie. Ham på 10 år
> ser sin mor hver anden weekend, mens den yngste er hos min kæreste og mig
> hver anden weekend. Vi har ikke noget officielt skrevet papir på samværet,
> andet end det der blev skrevet ifm. overførslen af den fælles
> forældremyndighed til mig for de 2 ældste, for ca. 2½ år siden.
> For lidt over 2 år siden røg ham på 10 år akut på hospitalet, og vi var
> temmelig tæt på at miste ham pga. et akut astma anfald. Vi var godt klar
> over der var noget, bl.a. havde min kæreste tidligere opgivet sin kanin,
> lige netop fordi bl.a. ham på 10 år fik det dårligere efter den var kommet
> i huset, men han fik ikke noget medicin. Det begyndte han så på efter sit
> astma anfald, og i dag tager han "Pulmicourt" fast 2 gange dagligt og har
> en "Bricanyl Turbohaler" til akut brug.
> For 2 år siden forsøgte jeg at få hans mor til at opgive sin hund (hvilket
> er én af de ting han er overfølsom overfor), men hun nægtede - "Han har
> ikke nogen problemer når han er her" siger hun, men vi kan tit og ofte
godt
> høre på hans vejrtrækning når han har været hos hende. Jeg gjorde dog ikke
> mere ved det, bl.a. af den grund at hun jo havde haft hunden hele tiden
> efter vi blev skilt.
> Efter han så har været på weekend hos hende denne weekend konstaterer jeg,
> at nu har hun sør'me anskaffet sig kaniner, endda 2 stk., 1 til ham og 1
> til min yngste søn. Jeg ringede så til hende for at fortælle, at jeg altså
> synes det er temmeligt uheldigt at hun anskaffer sig kaniner, når nu
> "vores" søn på 10 år er allergisk især overfor pelsdyr. Hendes reaktion
var
> "det er jo kun hver anden weekend" og "han har da ikke haft nogle
> problemer", samt at "der er ikke noget at diskutere, kaninerne er her og
de
> bliver her".
> Så er det jeg siger, at min søn skal fan'me ikke hjem til hende igen
> sålænge hun har de kaniner. Hun må vælge imellem dem eller sin søn.
> Mit problem i denne forbindelse er så bare, udover at drengen jo godt vil
> hjem til sin mor, at jeg godt kan forestille mig, at hun vil bruge min
> yngste søn imod mig, således at hun vil sige at han ikke må komme hjem til
> mig, hvis ikke ham på 10 år må komme hjem til hende. Og det vil jeg have
> det meget svært med.
> Skal jeg bare sige til hende, at hvis ikke de kaniner kommer ud af deres
> hus, så kan ham på 10 ikke komme hjem til dem (og sansynligvis derved
blive
> udsat for, at hun ikke vil lade ham på 8 komme herhjem)? Eller er der
nogen
> som helst ide i, at kontakte statsamtet og forsøge at få sat en mægling i
> stand?
> Jeg ved nærmest ikke mine levende råd, og håber på lidt respons her fra
> gruppen.
>
> Mvh. Jan



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste