|
|
 | Gravitationsfelter
Fra : Stefan Garvig |
Dato : 29-06-02 13:15 |
|
Hej
Hvor hurtigt udbreder gravitationsfelter sig?
Med lysets hastighed, eller ...?
Venligst
Stefan Garvig
Rødovre
| |
 Claus Rasmussen (29-06-2002)
| Kommentar
Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 29-06-02 18:01 |
|
Stefan Garvig wrote:
> Hvor hurtigt udbreder gravitationsfelter sig?
>
> Med lysets hastighed, eller ...?
Nemlig.
Og hvis du en dag finder på en dims som kan ændre hastigheden
eller som bare kan afbøje gravitionsfelterne, så kan du stemple
et "WARP DRIVE (TM)" på den og score en fuldkommen uanstændig
stor bunke penge på din opfindelse 
-Claus
| |
Stefan Garvig (30-06-2002)
| Kommentar
Fra : Stefan Garvig |
Dato : 30-06-02 20:15 |
|
"Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> skrev i en meddelelse
news:afkp4c$t2o$3@sunsite.dk...
> Stefan Garvig wrote:
>
> > Hvor hurtigt udbreder gravitationsfelter sig?
> >
> > Med lysets hastighed, eller ...?
>
> Nemlig.
>
> Og hvis du en dag finder på en dims som kan ændre hastigheden
> eller som bare kan afbøje gravitionsfelterne, så kan du stemple
> et "WARP DRIVE (TM)" på den og score en fuldkommen uanstændig
> stor bunke penge på din opfindelse
>
> -Claus
Som Steven Hawkings sagde i forbindelse med, at han deltog i en optagelse
til et Star Trek-afsnit: I'm working on it!
Måske når jeg at opfinde Warp Drive inden Zefram Cochrane, der som bekendt
opfandt Warp Drive i år 2063 
Men hvorfra ved du, at gravitationsfelter udbreder sig - og med lysets
hastighed?
Venligst
Stefan
| |
 Steen Jørgensen (01-07-2002)
| Kommentar
Fra : Steen Jørgensen |
Dato : 01-07-02 09:40 |
|
"Stefan Garvig" <sgdata@edb.dk> skrev i en meddelelse
news:afnlb7$9qe$1@news.cybercity.dk...
> Men hvorfra ved du, at gravitationsfelter udbreder sig - og med lysets
> hastighed?
Ifølge standardmodellen formidles tyngdekraften af den endnu ikke påviste
"graviton". SVJV må gravitonen af symmetriårsager være masseløs, og bevæger
sig dermed med lysets hastighed.
| |
Sven Nielsen (02-07-2002)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 02-07-02 15:15 |
|
On Mon, 1 Jul 2002 10:40:18 +0200, "Steen Jørgensen"
<oz1sej@get2net.dk> wrote:
>Ifølge standardmodellen formidles tyngdekraften af den endnu ikke påviste
>"graviton". SVJV må gravitonen af symmetriårsager være masseløs, og bevæger
>sig dermed med lysets hastighed.
Den "standardmodel" du omtaler findes (endnu) ikke. Standardmodellen
indenfor partikelfysik ekskluderer tyngdekraften, og det er ren
spekulation at der evt. kan eksistere en graviton.
Den gældende model/teori for fænomener, der involverer gravitation,
kaldes den almene relativitetsteori. Dette er en klassisk (dvs. ikke
kvantemekanisk) feltteori.
Med venlig hilsen Sven.
"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)
| |
Jonas Møller Larsen (01-07-2002)
| Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen |
Dato : 01-07-02 13:35 |
|
Stefan Garvig wrote:
> Men hvorfra ved du, at gravitationsfelter udbreder sig - og med lysets
> hastighed?
Det er en forudsigelse af Einsteins almene relativitetsteori, at
ændringer i tyngdefeltet vil udbrede sig med lysets hastighed - som en
tyngdebølge. Det er meget analogt til elektromagnetiske bølger, som
svarer til, at ændringer i elektriske og magnetiske felter udbreder sig
med lysets hastighed. Tyngdebølger er ligesom EM bølger transversale. I
modsætning til EM har man dog ingen veletableret kvante-teori for
tyngdekraft. Det er objektet for strengteorier.
Dobbeltstjernesystemet PSR1913+16 består af to pulsarer, som kredser om
hinanden med en omløbstid på ca. 8 timer. Observationer viser, at
pulsarerne spirallerer mod hinanden, dvs at systemet mister energi.
Energitabet svarer netop til hvad man ville forvente, hvis energien går
til produktionen af tyngdebølger med en frekvens på 1/8timer, så man har
altså en /indirekte/ påvisning af tyngdebølger - Hulse og Taylor fik
Nobelprisen for dette i 1993.
Man er for tiden ved at forberede flere forsøg som /direkte/ kan måle
tyngdebølger. Når en tyngdebølge rammer Jorden, vil det ekstra
tyngdefelt trække i stoffet, sådan at en kugle f.eks. vibrerer og bliver
ellipsoideformet. Hos LIGO (Laser Interferometer Gravitational-Wave
Observatory) mener de at kunne måle relative ændringer på ca. 10^(-22).
Det svarer til, at 4 km lange interferometerarme bliver en tusindedel
protonradius kortere. Det er altså en ret lille effekt!
De mest sandsynlige kilder til tyngdebølger er kolliderende
pulsarer/sorte huller. Optimistiske estimater plejer at ligge på omkring
1 jordisk detektion om året fra mælkevejen og de nærmeste galakser. Det
ville være en stor begivenhed og ville måske nå dagspressen under en
overskrift som "Beviset for at Einstein havde ret". Jorden skaber
naturligvis også et tidsvarierende tyngdefelt i sit kredsløb omkring
Solen, og bør derfor også udsende tyngdebølger (med frekvens 1 pr. år og
bølgelængde 1 lysår). Energitabet er dog så lille som 200Watt, hvilket
på en astronomisk skala i praksis er nul og næppe løsningen på
fremtidige energikriser.
En tredje og mere indirekte påvisning af tyngdebølger vil foretages af
Planck-satelitten som fra 2007 måler baggrundsstrålingens polarisation.
Tyngdebølger i det tidlige univers kan aflæses i polarisationen af
baggrundsstrålingen, og tyngdebølger forudsiges af inflationsteorier,
som ellers ikke er eksperimentelt efterprøvet. Finder man ingen spor af
tyngdebølger i baggrundsstrålingen, har inflationsteorierne et stort
problem.
--
Jonas Møller Larsen
| |
|
|