---

Hej Gruppe.
Er lige kommet hjem fra min farfar, han ligger nu på det sidste, det er ved
at være slut.
Sidder her foran computeren og tankerne flyver og kører i ring.
Jeg har i den sidste tid vidst, at han nok ikke havde lang tid igen, men
hvor er det svært. Jeg har gennem de sidste år tit tænkt på den dag hvor han
skulle herfra, gennem min barndom har han betydet så meget, været så stor en
del af mit liv, men han er gammel og træt nu og trænger til at få fred.
Jeg føler mig helt tom og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, ved ikke
hvordan jeg skal komme igennem de næste dage og kan slet ikke forestille mig
livet uden ham.
Jeg trængte til at få det ud.......

---

Hej Aki


> Er lige kommet hjem fra min farfar, han ligger nu på det sidste, det er
ved
> at være slut.

Det gør mig ondt.

> Sidder her foran computeren og tankerne flyver og kører i ring.
> Jeg har i den sidste tid vidst, at han nok ikke havde lang tid igen, men
> hvor er det svært.

Det er aldrig nemt at miste en man holder af, det vil altid føles uretfærdig
ligemeget hvor
gammel vedkommende er.

>Jeg har gennem de sidste år tit tænkt på den dag hvor han
> skulle herfra, gennem min barndom har han betydet så meget, været så stor
en
> del af mit liv, men han er gammel og træt nu og trænger til at få fred.
> Jeg føler mig helt tom og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, ved
ikke
> hvordan jeg skal komme igennem de næste dage og kan slet ikke forestille
mig
> livet uden ham.

Du behøver ikke forestille dig livet uden ham, for han vil jo leve videre
inden i dig.

I stedet for at være ked af det så brug de positive oplevelser i har haft
sammen som
en "trøst" i stedet for at sørge over det man ikke nåede sammen. Det er
selvfølgelig
lettere sagt end gjort, men der er ikke noget der er nemt i sorgen.

Da min egen onkel døde var jeg ved at komme til at grine højt i kirken fordi
jeg,
i stedet for at høre på præsten, trillede en tur ned af memory-lane og
oplevede de
sjove stunder vi havde haft sammen.

> Jeg trængte til at få det ud.......

Selvfølgelig.

Mvh Finn

---

"Aki" skrev d. 25-06-02 00:55 dette indlæg :
> Hej Gruppe.
> Er lige kommet hjem fra min farfar, han ligger nu på det sidste, det
er ved
> at være slut.
> Sidder her foran computeren og tankerne flyver og kører i ring.
> Jeg har i den sidste tid vidst, at han nok ikke havde lang tid igen,
men
> hvor er det svært. Jeg har gennem de sidste år tit tænkt på den dag
hvor han
> skulle herfra, gennem min barndom har han betydet så meget, været så
stor en
> del af mit liv, men han er gammel og træt nu og trænger til at få
fred.
> Jeg føler mig helt tom og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, ved
ikke
> hvordan jeg skal komme igennem de næste dage og kan slet ikke
forestille mig
> livet uden ham.
> Jeg trængte til at få det ud.......
>
>
Hej Aki.

Jeg føler med dig. - Det er altid svært at miste en man holder af. - Jeg
er selv 70 år og mistede min Mor sidste år, 2 uger før hun blev 97 år.

Det skete faktisk indenfor 2 uger, hvor jeg var konstant ved hende. -
Hun havde været syg et par uger i forvejen, men var nu kommet over det.
Men så pludselig medens vi sad og spiste og snakkede rigtig hyggeligt,
blev hun rigtig dårlig igen, hun blev svimmel og kastede op mange gange
i løbet af et døgn, - Så aftog det lidt igen, men hun var sengeliggende
og blev langsomt dårligere og dårligere og kom til sidst på Sygehuset -
i øvrigt for første gang i hendes lange liv - og der døede hun i løbet
af ca. 5 dage.
- Ja det er hårdt at miste, men jeg vil råde dig til at bearbejde
situationen, for ellers kommer du aldrig ordenligt igennem din sorg.
- Min bearbejdning er sket ved at jeg har talt med så mange som muligt,
om hvordan min mor døede. - Jeg har talt meget med hendes naboer,
familien, personalet på sygehuset, og præsten der begravede Mor, havde
jeg en
1 1/2-time meget personlig samtale med så han kunne lave en pæn
begravelsestale, ja mange andre har jeg også talt med.
- Dog har jeg kun talt lidt med min 5 år ældre søster om dette, da det
er svært for mig at tale med hende om det - det er måske en af mine
fejl, men jeg er nok nødt til at få taget hul på dette også.

Så jeg vil råde dig til snarest muligt at komme igang med
sorgbearbejdningen, og du skal i hvertfalt undlade at tage piller,
medicin eller andre stoffer, for det er kun en nødløsning, som højest
kan udsætte dine sorgproblemer, så de får tid til at vokse sig større
inde i dig.

Er der ellers noget jeg kan hjælpe dig med, er du velkommen til at
kontakte mig pr. mail til: steen.hansen@dk2net.dk.

De bedste hilsner

Steen



--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Aki" skrev d. 25-06-02 00:55 dette indlæg :
> Hej Gruppe.
> Er lige kommet hjem fra min farfar, han ligger nu på det sidste, det
er ved
> at være slut.
> Sidder her foran computeren og tankerne flyver og kører i ring.
> Jeg har i den sidste tid vidst, at han nok ikke havde lang tid igen,
men
> hvor er det svært. Jeg har gennem de sidste år tit tænkt på den dag
hvor han
> skulle herfra, gennem min barndom har han betydet så meget, været så
stor en
> del af mit liv, men han er gammel og træt nu og trænger til at få
fred.
> Jeg føler mig helt tom og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, ved
ikke
> hvordan jeg skal komme igennem de næste dage og kan slet ikke
forestille mig
> livet uden ham.
> Jeg trængte til at få det ud.......
>
>
Hej Aki.

Jeg føler med dig. - Det er altid svært at miste en man holder af. - Jeg
er selv 70 år og mistede min Mor sidste år, 2 uger før hun blev 97 år.

Det skete faktisk indenfor 2 uger, hvor jeg var konstant ved hende. -
Hun havde været syg et par uger i forvejen, men var nu kommet over det.
Men så pludselig medens vi sad og spiste og snakkede rigtig hyggeligt,
blev hun rigtig dårlig igen, hun blev svimmel og kastede op mange gange
i løbet af et døgn, - Så aftog det lidt igen, men hun var sengeliggende
og blev langsomt dårligere og dårligere og kom til sidst på Sygehuset -
i øvrigt for første gang i hendes lange liv - og der døede hun i løbet
af ca. 5 dage.
- Ja det er hårdt at miste, men jeg vil råde dig til at bearbejde
situationen, for ellers kommer du aldrig ordenligt igennem din sorg.
- Min bearbejdning er sket ved at jeg har talt med så mange som muligt,
om hvordan min mor døede. - Jeg har talt meget med hendes naboer,
familien, personalet på sygehuset, og præsten der begravede Mor, havde
jeg en
1 1/2-time meget personlig samtale med så han kunne lave en pæn
begravelsestale, ja mange andre har jeg også talt med.
- Dog har jeg kun talt lidt med min 5 år ældre søster om dette, da det
er svært for mig at tale med hende om det - det er måske en af mine
fejl, men jeg er nok nødt til at få taget hul på dette også.

Så jeg vil råde dig til snarest muligt at komme igang med
sorgbearbejdningen, og du skal i hvertfalt undlade at tage piller,
medicin eller andre stoffer, for det er kun en nødløsning, som højest
kan udsætte dine sorgproblemer, så de får tid til at vokse sig større
inde i dig.

Er der ellers noget jeg kan hjælpe dig med, er du velkommen til at
kontakte mig pr. mail til: steen.hansen@dk2net.dk.

De bedste hilsner

Steen



--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Hej Aki
Jeg blev så rørt over dit indlæg fordi jeg har prøvet det samme i 1989 da
min kære morfar døde. Han betød alt i min verden, han var min mentor og min
allerbedste forælder - ( ja han var bedre end mor og far).

Den dag i dag, snakker jeg stadig med ham i ny og næ, og specielt når jeg
har personlige problemer eller blot har en dårlig dag, så er han dér.

Jeg véd det lyder underligt og jeg er ikke specielt outreret med hensyn til
det alternative - de kan komme og påstå de kan spå ind i fremtiden og jeg
tror dem ikke en tøddel. Men min morfar han er der.....thats for sure.

Nu er mit råd til dig at du skal give ham den opmærksomhed så han netop
føler sig elsket - han ved jo godt at han skal afsted - og hvad ville du
ønske hvis du sad med den viden om dig selv..... Netop - du ville ønske at
se din familie omkring dig, i hyggelige stunder. Så brug dine kræfter lidt
mindre på arbejdet og giv dem til din kære farfar. Jeg var så heldig at jeg
fik sagt farvel til min morfar....han var blevet senil og kunne ikke huske
sine egne børn, men da han så mig lyste han op og sagde hej Claus. Vi havde
en dejlig dag sammen, vi kørte gennem den gamle bydel i Randers og pludselig
kunne han huske en masse ting fra sin barndom og fortalte lystigt om dem(og
han var altså så senil at han ikke kunne huske hvem han havde været gift med
i 40 år)....Vi drak kaffe på en high tech cafe (yep det var
psykedelisk)....og fik også en flødeskumskamp (han var lidt en lurifaks og
drillepind min morfar)....Vi kørte tilbage til plejehjemmet og jeg vidste at
det var sidste gang jeg så ham - men at vi nok havde haft den mest intense
dag i mange år. Han døde om natten.

Jeg tror vi sagde farvel i det lystige, og han lukkede sine øjne om natten i
visheden om at der var i alle een der elskede ham.

Så Aki - giv alt hvad du har. Det er den bedste dag i mit liv - jeg fik vist
ham hvor taknemmelig jeg var for ham, og han kunne mærke min sorg over at
skulle miste ham - men jeg tror han døde med et smil på læben.

Men for fanden jeg græd (og det gør jeg også ligenu mens jeg skriver).....Do
something....

Claus
"Aki" <it@abso.adsl.dk> wrote in message
news:af8bhr$2ur4$1@news.cybercity.dk...
> Hej Gruppe.
> Er lige kommet hjem fra min farfar, han ligger nu på det sidste, det er
ved
> at være slut.
> Sidder her foran computeren og tankerne flyver og kører i ring.
> Jeg har i den sidste tid vidst, at han nok ikke havde lang tid igen, men
> hvor er det svært. Jeg har gennem de sidste år tit tænkt på den dag hvor
han
> skulle herfra, gennem min barndom har han betydet så meget, været så stor
en
> del af mit liv, men han er gammel og træt nu og trænger til at få fred.
> Jeg føler mig helt tom og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, ved
ikke
> hvordan jeg skal komme igennem de næste dage og kan slet ikke forestille
mig
> livet uden ham.
> Jeg trængte til at få det ud.......
>
>

---

Jeg var kun 29 da jeg mistede min elskede far. Han dødede meget for
tidlig og meget pludselig. Jeg har været så ked af at jeg aldrig fik
lejligheden til at sige ham de ting som lå mig på sinde. Jeg fik ikk
særlig megen tid til at få lov at sørge i, da min mor i løbet af de
næste 2 uger blev meget syg og har været det siden (4 år) - jeg ved at
jeg formentlig har min mor på meget lånt tid nu og bruger alt den tid
sammen med hende som jeg har overskud til. Men jeg ved også hvor
vigtigt det er netop fordi jeg ikk nåede at få den mulighed med min
far. Jeg savner stadig min far ubeskrivelig og ved den dag min mor har
fået fred - skal jeg igennem sorgbearbejdelsen over dem begge.

Håber mit indlæg kan bruge til noget.

/ Inger



On Tue, 25 Jun 2002 01:55:28 +0200, "Aki" <it@abso.adsl.dk> wrote:

>Hej Gruppe.
>Er lige kommet hjem fra min farfar, han ligger nu på det sidste, det er ved
>at være slut.
>Sidder her foran computeren og tankerne flyver og kører i ring.
>Jeg har i den sidste tid vidst, at han nok ikke havde lang tid igen, men
>hvor er det svært. Jeg har gennem de sidste år tit tænkt på den dag hvor han
>skulle herfra, gennem min barndom har han betydet så meget, været så stor en
>del af mit liv, men han er gammel og træt nu og trænger til at få fred.
>Jeg føler mig helt tom og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, ved ikke
>hvordan jeg skal komme igennem de næste dage og kan slet ikke forestille mig
>livet uden ham.
>Jeg trængte til at få det ud.......
>