---

Vi har haft diskussionen om kvindegråd contra mandetavshed,
aggressivitet og vold.
Vi bliver aldrig enige, og det gør heller ikke noget, når bare de
enkelte par i enighed finder deres måde at leve sammen på.
Og acceptere/respektere hinandens udtryksmåder.

Under diskussionen har jeg tænkt på mange af de mænd, jeg
har kendt, og de måder, de fungerede på. Alle de historier,
jeg har hørt fra mine veninder om deres mænd.

Jeg har mistet min kæreste, og det har fået mig til at tænke
endnu mere over det.

Det følgende har intet med min nu eks-kæreste at gøre.
Han er stadig det fineste menneske, jeg kender. En af de
dejligste kærester, jeg har haft, og forhåbentlig min blivende
bedste ven. Det vil vi gerne have begge to. Og jeg vil støtte
ham 100 % på den vej, han nu er nødt til at følge, hvis han
har brug for det.
Selvom jeg stadig elsker ham uendeligt højt, og det gør ondt
indeni.

Det følgende er heller ikke uden den indsigt, at jeg og mine
veninder selv har været part i de forhold og selv har
accepteret i hvert fald en del af det, der er sket, ved ikke
at sige fra. Måske i håb om, at tingene ændrede sig. Og
i de fleste tilfælde af kærlighed til ham.

Kan være, vi kvinder er et evigt mysterie for mænd.
At vores snakken følelser og gråd er til irritation for dem.

Men mænd "udsætter" til gengæld os kvinder for ting, jeg
ikke ville udsætte en mand for.

Hvordan kan en mand tro, han kan sidde og snorke i sofaen
hele aftenen foran et tændt fjernsyn, og så forvente at møde
en smilende, indladende og tændt kvinde, når han kaster
sig i sengen ved midnatstide? Uden at have sagt et kærligt
ord eller rørt ved hende, siden han kom fra arbejde.

Hvordan kan ham, hun deler en 1½ mandsseng med, tillade
sig at kræve, hun lader være med at røre ved ham i op til 8
dage, fordi han trænger til at være sig selv, når hun samtidig
kan mærke sengen gynge, fordi han ligger og onanerer? Og
hun ligger der med alle sine lyster og gerne vil deltage.
Kunne han ikke have valgt sofaen?

Ham, som hver gang de skulle elske, lagde sig passivt på
ryggen og forventede at blive serviceret og kun engang
imellem gengældte hendes kærtegn og hjalp hende til
tilfredsstillelse.

Eller ham, som bla undskyldte sit alkoholmisbrug med, at han
jo kun blev kærligere, når han var fuld. Og mente, at det måtte
hun da sætte pris på. Når han var ædru, mente han, ethvert
kærtegn fra en kvinde var tegn på overdreven liderlighed.

Ham, som fakede psykiske orgasmer og kaldte det tantra,
selvom hun gjorde ham opmærksom på, at han var
gennemskuet, fordi det var så tydeligt, og fordi tantra kræver
to deltagere.

Eller den utro, som blev grebet i det, fordi han ikke var, hvor
han havde sagt, han var. Og som ikke undskyldte sin utro,
men derimod sagde, han var nødt til at være sammen med
hende en gang eller to til for at "gøre hende færdig". Men i
øvrigt elskede sin kæreste og ville blive hos hende.

Ham, som levede sammen med sin kæreste i 4 år og vidste,
hun tændte mest af at blive stimuleret på brysterne, men
stort set aldrig rørte hende der. Og alligevel kaldte sig
verdens bedste elsker.

Ham, som på sine grædende knæ tiggede sin kæreste om
at blive, da hun ville forlade ham, for dernæst, da hun blev
hos ham, forlod hende til fordel for en anden 14 dage senere.

Og jeg kunne blive ved.
Jeg vil ikke stille mig til doms over, hvem der er værst, kvinder
eller mænd. Der er sikkert mænd, som kan fortælle ligeså
horrible historier om kvinder.

Jeg ville bare give eksempler på, hvordan vi somme tider
udsætter hinanden for ting, der får mig til at tænke på,
hvorfor vi overhovedet er sammen med en af det andet køn
i forpligtende forhold?
Hvorfor vi ikke bare nøjes med det uforpligtende samvær i
elskovens navn?

Jeg kender sikkert de fleste af svarene og kan også selv
tilslutte mig glæden ved at være sammen i et givende
forhold.

Så alfa og omega må endnu engang være at lytte til egne
behov, give udtryk for dem og sige fra, hvis samværet
med den anden bliver så utilfredsstillende, at man er mere
ulykkelig end glad.

Min kloge, dejlige svigerdatter, som har sine problemer med
min ældste søn, sagde forleden: "Mærk efter, om dit forhold
fungerer på den måde, at der er flest dårlige dage med enkelte
opture, eller om det fungerer tilfredsstillende med enkelte
nedture". Samt, om du er mest lykkelig eller mest ulykkelig i
dit forhold, og træf dit valg efter det.

Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

On Sun, 23 Jun 2002 14:19:47 +0200, "Hanne L" <maanelys@mail.dk>
wrote:


>Og jeg kunne blive ved.

Gør gerne det. Det var spændende læsning (nej jeg er ikke ironisk).

---

Hanne L <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:af4eaj$cc4$1@sunsite.dk...
[Snip en lang intro ]

>
> Kan være, vi kvinder er et evigt mysterie for mænd.
> At vores snakken følelser og gråd er til irritation for dem.
>

Til irritation fordi nogle mænd ikke kan håndtere det
hvor den manglende evne så stammer fra kan man
kun gætte på. Men faktum er er det nemmeste i verden
er at se på sin kæreste .. konstatere at hun ikke er glad
og så spørge hende " Hvad er der galt " .. bliver man så
mødt af et svar / en reaktion der siger " hvis du ikke ved
det så er det også ligegyldigt " så ved vi tildels hvor den
manglende evne kommer fra .. og dermed IKKE sagt
at det undskylder manden.

> Men mænd "udsætter" til gengæld os kvinder for ting, jeg
> ikke ville udsætte en mand for.
>

Jeg er blevet udsat for ting af kvinder jeg ikke ville udsætte
en fremmede hund for

> Hvordan kan en mand tro, han kan sidde og snorke i sofaen
> hele aftenen foran et tændt fjernsyn, og så forvente at møde
> en smilende, indladende og tændt kvinde, når han kaster
> sig i sengen ved midnatstide? Uden at have sagt et kærligt
> ord eller rørt ved hende, siden han kom fra arbejde.
>

Det forventer han heller ikke han slipper afsted med det ..

> Hvordan kan ham, hun deler en 1½ mandsseng med, tillade
> sig at kræve, hun lader være med at røre ved ham i op til 8
> dage, fordi han trænger til at være sig selv, når hun samtidig
> kan mærke sengen gynge, fordi han ligger og onanerer? Og
> hun ligger der med alle sine lyster og gerne vil deltage.
> Kunne han ikke have valgt sofaen?
>

Jo .. eller have fortalt hende at det de gør i sengen ikek tænder
ham .. at hen hellere vil dyrke sex på stranden .. blive pisket
eller have netstrømper på .. kommunikation er nøglen.

> Ham, som hver gang de skulle elske, lagde sig passivt på
> ryggen og forventede at blive serviceret og kun engang
> imellem gengældte hendes kærtegn og hjalp hende til
> tilfredsstillelse.

Egoistisk stodder eller blottet for evnen til at føle nærhed ?

>
> Eller ham, som bla undskyldte sit alkoholmisbrug med, at han
> jo kun blev kærligere, når han var fuld. Og mente, at det måtte
> hun da sætte pris på. Når han var ædru, mente han, ethvert
> kærtegn fra en kvinde var tegn på overdreven liderlighed.
>

Alkoholiker .. de skal langt langt ned før de selv kan se den
er helt gal ..

> Ham, som fakede psykiske orgasmer og kaldte det tantra,
> selvom hun gjorde ham opmærksom på, at han var
> gennemskuet, fordi det var så tydeligt, og fordi tantra kræver
> to deltagere.
>

.. åh gud mænd .. mænglende selvtillid .. skulle have sagt det
som det er .. " skat det her virker ikke for mig jeg kan bare ikke "

> Eller den utro, som blev grebet i det, fordi han ikke var, hvor
> han havde sagt, han var. Og som ikke undskyldte sin utro,
> men derimod sagde, han var nødt til at være sammen med
> hende en gang eller to til for at "gøre hende færdig". Men i
> øvrigt elskede sin kæreste og ville blive hos hende.
>

En gang utro altid utro ? Tror ikke hun betød det store for
ham så hvorfor ikke bolle med den gamle kæreste også ?

> Ham, som levede sammen med sin kæreste i 4 år og vidste,
> hun tændte mest af at blive stimuleret på brysterne, men
> stort set aldrig rørte hende der. Og alligevel kaldte sig
> verdens bedste elsker.
>

Gik han med guldkæder og kørte kadet ?
Seriøst det er svagt og utilgivelig dumhed fra begge parters
side .. han mangler noget måske kærligheden til hende? evnen
til at tilfredsstille hende og nok også evnen til overhovedet at
forstå hvad der skal til ..

og hun mangler modet til at være resolut .. slå i bordet!

4 år ?

> Ham, som på sine grædende knæ tiggede sin kæreste om
> at blive, da hun ville forlade ham, for dernæst, da hun blev
> hos ham, forlod hende til fordel for en anden 14 dage senere.
>

Er det ikke kategorien " mænd er nogle svin " ?

Jeg har lidt travlt lige nu men måtte bare give
min kommentar med men jeg kommer igen ..


Regards

---

"Jesper KA" <news@arning.dk> skrev i en meddelelse
news:af4iso$n89$1@sunsite.dk...
> Hanne L <maanelys@mail.dk> wrote in message
> news:af4eaj$cc4$1@sunsite.dk...
[Snip en masse svar ]

Det er ud over dit navn svært at tro du er en mand, dine svar
køre manden i sænk.... :=) I øvrigt gode svar !

Men kan man generallisere ? Eller drejer det sig ikke mere om
hver enkelt forhold, og ikke bare en masse plukket ?
Jeg mener nogle mænd vil mere end de kan, og bliver der ved
bliver de ikke tilfredsstillende hverken i, eller uden for "
kanen ", måske det også er kvinden, der skal gå et lille "step"
nærmere, men passe på man ikke får det berømte svar :
Hvis du ikke ved det ...så er .. osv osv. "
Ballancen er vel et nøgleord, jeg har på 9 år samme kærste, og
må da pænt indrømme vi har haft vores hyr, men kun ved begge
parters indrømmelser, kommer man fremad, så min konklussion på
Hannes, iøvrigt gode indlæg, er :
Både mænd og kvinder, går ofte forbi hinanden pga. den ofte
manglende komunikatation, og fordi begge parter oftest vil have
noget, og ikke give istedet !!
Mvh
Hans Elhauge
* Vil du mere end 9 -15 jobbet ring til mig 29702805 *

---

Hans Elhauge skrev i en meddelelse news:3d162815$0$71647$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Hans

> [Snip en masse svar ]

> Det er ud over dit navn svært at tro du er en mand, dine svar
> køre manden i sænk.... :=) I øvrigt gode svar !

Fordi nogle mænd opfører sig uhensigtsmæssigt, er det jo
ikke det samme som, at ingen mænd duer. Der findes,
heldigvis, mange dejlige mænd i denne verden. Jeg har da
kendt et par stykker

> Men kan man generallisere ? Eller drejer det sig ikke mere om
> hver enkelt forhold, og ikke bare en masse plukket ?

Man kan ikke generalisere overhovedet. Hvert forhold har
jo sine stærke og svage sider. Dette her var bare et udpluk
af dårlige oplevelser i parforhold.

> Jeg mener nogle mænd vil mere end de kan, og bliver der ved
> bliver de ikke tilfredsstillende hverken i, eller uden for "
> kanen ",

Og det kan så ærgre mig, at de ikke har større selvindsigt,
så man som kvinde ikke tror, man har mødt ham, der svarer
til ens forventninger, hvis man da har sådanne, men i stedet
får noget andet, end "indpakningen" lovede.

> måske det også er kvinden, der skal gå et lille "step"
> nærmere, men passe på man ikke får det berømte svar :
> Hvis du ikke ved det ...så er .. osv osv. "

Begge køn skal gøre noget for at få det til at fungere. Det
er selvfølgelig ikke kun op til manden.

> Ballancen er vel et nøgleord, jeg har på 9 år samme kærste, og
> må da pænt indrømme vi har haft vores hyr, men kun ved begge
> parters indrømmelser, kommer man fremad, så min konklussion på
> Hannes, iøvrigt gode indlæg, er :
> Både mænd og kvinder, går ofte forbi hinanden pga. den ofte
> manglende komunikatation, og fordi begge parter oftest vil have
> noget, og ikke give istedet !!

Jeg er, selvfølgelig, enig med dig i, at man må gøre visse
indrømmelser isf at stå stejlt fast på sit.

Kommunikation er nøgleordet. Og så skal vi blive bedre til
at lade være med kun at kræve, men måske acceptere og
give noget mere, end vi gør.

Venlig hilsen
Hanne L

---

Hanne L <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:afas22$cab$1@sunsite.dk...

Hej du dejlige Hanne

> Kommunikation er nøgleordet. Og så skal vi blive bedre til
> at lade være med kun at kræve, men måske acceptere og
> give noget mere, end vi gør.

Den kan sagtens tåle at blive genudsendt

MVH
Henning

---

Henning skrev i en meddelelse news:3d195f7f$0$71637$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Hej du dejlige Hanne

Tak, kære Henning

> > Kommunikation er nøgleordet. Og så skal vi blive bedre til
> > at lade være med kun at kræve, men måske acceptere og
> > give noget mere, end vi gør.

> Den kan sagtens tåle at blive genudsendt

Bare jeg selv kunne blive bedre til at leve efter det!
Men jeg er måske ved at lære det the hard way!

Kærligst
Hanne L

---

Jesper KA skrev i en meddelelse news:af4iso$n89$1@sunsite.dk...

Hej Jesper

> > Kan være, vi kvinder er et evigt mysterie for mænd.
> > At vores snakken følelser og gråd er til irritation for dem.

> Til irritation fordi nogle mænd ikke kan håndtere det
> hvor den manglende evne så stammer fra kan man
> kun gætte på. Men faktum er er det nemmeste i verden
> er at se på sin kæreste .. konstatere at hun ikke er glad
> og så spørge hende " Hvad er der galt " .. bliver man så
> mødt af et svar / en reaktion der siger " hvis du ikke ved
> det så er det også ligegyldigt " så ved vi tildels hvor den
> manglende evne kommer fra .. og dermed IKKE sagt
> at det undskylder manden.

Til gengæld undskylder det heller ikke kvinden, at hun
tror, han kan læse hendes tanker. Den der fornærmede
attitude er der ingen, der får noget ud af. Den stopper
al konstruktiv kommunikation.

> Jeg er blevet udsat for ting af kvinder jeg ikke ville udsætte
> en fremmede hund for

Det tror jeg på, da jeg kender mit køn.

> > Hvordan kan en mand tro, han kan sidde og snorke i sofaen
> > hele aftenen foran et tændt fjernsyn, og så forvente at møde
> > en smilende, indladende og tændt kvinde, når han kaster
> > sig i sengen ved midnatstide? Uden at have sagt et kærligt
> > ord eller rørt ved hende, siden han kom fra arbejde.

> Det forventer han heller ikke han slipper afsted med det ..

Forhåbentlig ikke gentagne gange.

> > Hvordan kan ham, hun deler en 1½ mandsseng med, tillade
> > sig at kræve, hun lader være med at røre ved ham i op til 8
> > dage, fordi han trænger til at være sig selv, når hun samtidig
> > kan mærke sengen gynge, fordi han ligger og onanerer? Og
> > hun ligger der med alle sine lyster og gerne vil deltage.
> > Kunne han ikke have valgt sofaen?

> Jo .. eller have fortalt hende at det de gør i sengen ikek tænder
> ham .. at hen hellere vil dyrke sex på stranden .. blive pisket
> eller have netstrømper på .. kommunikation er nøglen.

Jeg kender ikke til, om han havde den slags præferencer,
men tror det ikke. Dog ved jeg, at han tændte på kvinder,
som mest af alt lignede drenge = små numser og næsten
ingen bryster, og sådan var hun ikke skabt.

> > Ham, som hver gang de skulle elske, lagde sig passivt på
> > ryggen og forventede at blive serviceret og kun engang
> > imellem gengældte hendes kærtegn og hjalp hende til
> > tilfredsstillelse.

> Egoistisk stodder eller blottet for evnen til at føle nærhed ?

Jeg tror godt, han kunne føle nærhed, men i mange af
livets forhold var passiv og lod det ske, der nu skete,
uden aktivt at vælge.

> Alkoholiker .. de skal langt langt ned før de selv kan se den
> er helt gal ..

Og dernede på bunden af flasken ser de nok ikke ret meget.

> > Ham, som fakede psykiske orgasmer og kaldte det tantra,
> > selvom hun gjorde ham opmærksom på, at han var
> > gennemskuet, fordi det var så tydeligt, og fordi tantra kræver
> > to deltagere.

> .. åh gud mænd .. mænglende selvtillid .. skulle have sagt det
> som det er .. " skat det her virker ikke for mig jeg kan bare ikke "

Han kunne ikke komme inde i en kvinde, ved jeg, så måske
valgte han derfor den anden løsning. Hans selvtillid fejlede
bestemt ikke noget. Han var nærmest narcissist.

> En gang utro altid utro ? Tror ikke hun betød det store for
> ham så hvorfor ikke bolle med den gamle kæreste også ?

Who knows?

> > Ham, som levede sammen med sin kæreste i 4 år og vidste,
> > hun tændte mest af at blive stimuleret på brysterne, men
> > stort set aldrig rørte hende der. Og alligevel kaldte sig
> > verdens bedste elsker.

> Gik han med guldkæder og kørte kadet ?

Tværtimod i gamle, slidte bukser og t-shirt.

> Seriøst det er svagt og utilgivelig dumhed fra begge parters
> side .. han mangler noget måske kærligheden til hende? evnen
> til at tilfredsstille hende og nok også evnen til overhovedet at
> forstå hvad der skal til ..

Han elskede hende højt. Kunne sagtens tilfredstille hende,
hvis han ville. Forstod, hvad der skulle til, men tændte
mere på numser end bryster og interesserede sig derfor
ikke for dem.

> og hun mangler modet til at være resolut .. slå i bordet!

Til sidst nærmest tiggede hun ham om at røre hende
netop der. Hans undskyldning var, at han ikke havde
rigtig fornemmelse for hvor meget og hvor hårdt, han
måtte røre.

> 4 år ?

Ja, dumt, ikke?

> > Ham, som på sine grædende knæ tiggede sin kæreste om
> > at blive, da hun ville forlade ham, for dernæst, da hun blev
> > hos ham, forlod hende til fordel for en anden 14 dage senere.

> Er det ikke kategorien " mænd er nogle svin " ?

Jeg husker ham som en enormt sød fyr, en blød mand.
Måske blev han bare usikker på, om hun ville blive hos
ham i det lange løb?

> Jeg har lidt travlt lige nu men måtte bare give
> min kommentar med men jeg kommer igen ..

Your welcome

Venlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:af4eaj$cc4$1@sunsite.dk...

Hej Hanne

[SNIP]

> Men mænd "udsætter" til gengæld os kvinder for ting, jeg
> ikke ville udsætte en mand for.

Det kender jeg nu også kvinder som gør. Altså udsætter deres
partner for ting, som jeg personligt ikke ville udsætte en
partner for. Men der er alligevel en forskel. Ikke fordi mere
er tilladt for kvinder end det er for mænd, slet ikke.

Nej forskellen for mig ligger i, at de kvinder jeg kender som
foretager sig åndsvage ting som regel altid er villige til at
fortælle, hvorfor de gør det. Hvad det er de føler og hvorfor de
reagerer på deres følelser som de gør. Det gør ikke sagen bedre,
men det nuancerer den for mig så jeg bedre kan forstå i stedet
for kun at tage afstand. Jeg har tilgengæld ikke oplevet ret
mange mænd, som var villige til at sætte ord på, hvorfor de
eksempelvis var utro, hvordan de havde det med det og hvad det
var de savnede der hvor de var. Det gør det langt sværere for
mig at forstå og jeg er så efterladt til bare at drage mine egne
konklusioner.

Det er vel også lige meget at forlange at man møder forståelse,
når man ikke er villig til at forsøge at forklare.

> Hvordan kan en mand tro, han kan sidde og snorke i sofaen
> hele aftenen foran et tændt fjernsyn, og så forvente at møde
> en smilende, indladende og tændt kvinde, når han kaster
> sig i sengen ved midnatstide? Uden at have sagt et kærligt
> ord eller rørt ved hende, siden han kom fra arbejde.

Uha der kan vel være mange grunde.
En af dem kan være, at han forventer det, fordi han kommer afsted
med det.
En anden kan være, at det slet ikke er nogen bevidst forventning
men blot den måde, som han har observeret voksne omkring ham på,
mens han er vokset op (primært sine forældre).
Jeg vil godt forsøge at forklare, hvad jeg mener.

Mine to bedste veninder er enlige mødre. Den ene har for nylig
mødt en meget sød gut, som hun er begyndt at se noget til. Hun
har som så mange andre enlige stået i det her dilemma om, hvornår
man introducerer barnet og den nye kæreste for hinanden og
hvornår man så lader det skinne igennem, at det er en kæreste og
ikke bare en ven af huset. Hun er bange for at barnet vil
begynde at knytte sig meget stærkt til den nye kæreste, og at
forholdet så ikke vil holde. Den slags er jo ikke nødvendigvis
noget man bare sådan ved lige fra starten. Indtil videre er
resultatet blevet, at den nye kæreste er introduceret som en ven,
men at min veninde og han ikke holder i hånd, kysser, sidder tæt
osv når hendes søn er i nærheden. Da den nye kæreste imidlertid
bor et stykke væk overnatter han af og til og er der derfor nogle
gange om morgenen når sønnen vågner. Den lille dreng er snart 3
år gammel.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan han egentlig
oplever situationen, især når du så stiller et spørgsmål som det
ovenstående. For hvis nu der kommer et par kærester hen af vejen
og drengen oplever det her med ingen kys og kram, når han er i
nærheden og så at manden alligevel er der om morgenen, kunne han
så ikke ubevidst få den opfattelse at man bare slet ikke kysser
og krammer men bare sover sammen? Er det nu også så
hensigtsmæssigt at barnet ikke oplever den kærlige leg mellem de
to voksne? Eller kunne det være medvirkende til en manglende
forståelse for, at det også indgår i et forhold mellem to voksne?

Det er naturligvis ikke kun noget som berører enlige forældre men
nu er det i den sammenhæng jeg lige har snakket med min veninder
om det. Mine egne forældre blev skilt da jeg var 9 og jeg husker
da ikke at have set dem kysse og kramme eller flirte på anden
vis.
Når nu vi lærer så meget ved at observere andre omkring os, så
kunne det at vi holder den slags fra børnene måske godt være
medvirkende til at de som voksne ikke lige har fanget, at det er
en del af legen.

[SNIP en masse andre eksempler]

Puha jeg får helt sved på panden Hanne *G*.

> Og jeg kunne blive ved.
> Jeg vil ikke stille mig til doms over, hvem der er værst,
kvinder
> eller mænd. Der er sikkert mænd, som kan fortælle ligeså
> horrible historier om kvinder.

Sikkert. Personligt synes jeg så bare, at jeg har større indsigt
i kvindernes bevæggrunde ind i mændenes. Ikke fordi jeg er
kvinde (det tror jeg da i hvert fald ikke) men fordi jeg har hørt
så mange kvinder forklare hvorfor, mens mange mænd bare er tavse
og ikke forklarer sig.

> Jeg ville bare give eksempler på, hvordan vi somme tider
> udsætter hinanden for ting, der får mig til at tænke på,
> hvorfor vi overhovedet er sammen med en af det andet køn
> i forpligtende forhold?

Det kan jeg dælme godt forstå.
Nu har jeg ikke personligt stiftet bekendtskab med ret mange af
dine eksempler, men så har jeg bare nogle andre. Jeg er helt
overbevist om, at min følelse af at mænd er for besværlige til at
jeg rigtig gider dem for tiden er præget af alle de eksempler.
Der er simpelthen mere arbejde en fornøjelse i at have med mænd
at gøre i en romantisk sammenhæng. Sådan ser jeg det pt.

Jeg kender en kvinde som egentlig også synes, at gutterne er for
besværlige. Men hun indgår i forhold med dem alligevel og lader
så bare selv være med at holde sig til de spilleregler som hun
selv finder optimale. Hun siger ganske enkelt, at så længe
gutterne ikke dedikerer sig til forholdet så gider hun heller
ikke. Så tager hun hvad hun ønsker fra den enkelte, præcis som
hun oplever at de gør. En gider ikke rigtig gøre så meget ud af
det i sengen og selvom hun har påpeget at hun da også gerne vil
opnå orgasme så er det ikke en prioritet hos ham. Han er til
gengæld meget romantisk på andre punkter. Så hun snupper
romantikken hos ham og tager den tilfredsstillende sex hos en
anden.

Jeg kan godt forstå hende. Hun gider simpelthen ikke påtage sig
alt arbejdet med den ene mand, når han nu ikke selv gider gå ind
i det. Han er besværlig og ikke dedikeret og derfor får han
heller ikke hendes engagement.
Personligt ville jeg så bare ikke orke at køre sådan et
dobbeltspil.

> Hvorfor vi ikke bare nøjes med det uforpligtende samvær i
> elskovens navn?

Fordi alle render rundt med en drøm om et mere fuldstændigt
samvær.
Men personligt holder jeg mig faktisk til det uforpligtende
samvær hellere end at lægge en masse kræfter i et forhold til en
mand, som alligevel bare er besværlig og ikke spor engageret i at
få tingene til at fungere.

> Så alfa og omega må endnu engang være at lytte til egne
> behov, give udtryk for dem og sige fra, hvis samværet
> med den anden bliver så utilfredsstillende, at man er mere
> ulykkelig end glad.

Ja enten det eller også hente nok lykke hos forskellige mænd til
at samlet set at få nok så at sige.
Det er jo sådan set det den kvinde jeg kender praktiserer.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote in message
news:S7XR8.86267$N46.2321598@news010.worldonline.dk...
> > Men mænd "udsætter" til gengæld os kvinder for ting, jeg
> > ikke ville udsætte en mand for.

Og kvinder udsætter mænd, fx sæddonorer, for børnepengebøder på knap ½
million kr (som tidligere har været modsagt af en dss-gudinde), selvom de
ikke lar manden se barnet -

C'est la vie. Hurra for - og øv til - den lille forskel.

Håber ikke at min dokumentation fra Ekstrabladet i søndags om
børnepengejustitsmordenes størrelse opleves som politisk offtopic. Alt
overlapper C'est la vie.

---

Bo Warming skrev: <zsXR8.86274$N46.2322060@news010.worldonline.dk>

Og i uWgR8.81779$N46.2246504@news010.worldonline.dk>

SNIP

Lige netop de indlæg har intet med sex og samliv at gøre. Du er
offtopic igen. Sagde du ikke du havde læst fundatsen?

Tomas
Fut dk.admin.netikette
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

---

Puk skrev

Kære Puk

> Det kender jeg nu også kvinder som gør. Altså udsætter deres
> partner for ting, som jeg personligt ikke ville udsætte en
> partner for. Men der er alligevel en forskel. Ikke fordi mere
> er tilladt for kvinder end det er for mænd, slet ikke.

Det kan det nødvendigvis ikke være.

> Nej forskellen for mig ligger i, at de kvinder jeg kender som
> foretager sig åndsvage ting som regel altid er villige til at
> fortælle, hvorfor de gør det.

Til hvem? Deres partner eller en veninde?

> Hvad det er de føler og hvorfor de
> reagerer på deres følelser som de gør. Det gør ikke sagen bedre,
> men det nuancerer den for mig så jeg bedre kan forstå i stedet
> for kun at tage afstand. Jeg har tilgengæld ikke oplevet ret
> mange mænd, som var villige til at sætte ord på, hvorfor de
> eksempelvis var utro, hvordan de havde det med det og hvad det
> var de savnede der hvor de var. Det gør det langt sværere for
> mig at forstå og jeg er så efterladt til bare at drage mine egne
> konklusioner.

Jeg har nu heller aldrig fået nogen særligt gode forklaringer
fra dem, der var mig utro. Men jeg kan huske fra mig selv,
når jeg havde været det, at det kom meget an på, hvad jeg
ville med ham, jeg var kæreste med. Ville jeg beholde ham,
sagde jeg, at det, jeg havde gjort ikke betød noget, var jeg
på vej væk, faldt ordene på en helt anden måde.
Jeg krummer tæer over, hvordan jeg somme tider var i min
ungdom :-/

> Det er vel også lige meget at forlange at man møder forståelse,
> når man ikke er villig til at forsøge at forklare.

Det er i det hele taget meget svært at være forstående
overfor en, der har været en utro.

> > Hvordan kan en mand tro, han kan sidde og snorke i sofaen
> > hele aftenen foran et tændt fjernsyn, og så forvente at møde
> > en smilende, indladende og tændt kvinde, når han kaster
> > sig i sengen ved midnatstide?

> Uha der kan vel være mange grunde.
> En af dem kan være, at han forventer det, fordi han kommer afsted
> med det.

Det kan være een grund. Eller fordi han var træt efter
arbejde, men alligevel havde lyst til sin kvinde, når han
havde fået en lur?

> En anden kan være, at det slet ikke er nogen bevidst forventning
> men blot den måde, som han har observeret voksne omkring ham på,
> mens han er vokset op (primært sine forældre).
> Jeg vil godt forsøge at forklare, hvad jeg mener.

Ham her havde i hvert fald ikke set sine forældre være
kærlige.

> Mine to bedste veninder er enlige mødre. Den ene har for nylig
> mødt en meget sød gut, som hun er begyndt at se noget til. Hun
> har som så mange andre enlige stået i det her dilemma om, hvornår
> man introducerer barnet og den nye kæreste for hinanden og
> hvornår man så lader det skinne igennem, at det er en kæreste og
> ikke bare en ven af huset. Hun er bange for at barnet vil
> begynde at knytte sig meget stærkt til den nye kæreste, og at
> forholdet så ikke vil holde. Den slags er jo ikke nødvendigvis
> noget man bare sådan ved lige fra starten. Indtil videre er
> resultatet blevet, at den nye kæreste er introduceret som en ven,
> men at min veninde og han ikke holder i hånd, kysser, sidder tæt
> osv når hendes søn er i nærheden. Da den nye kæreste imidlertid
> bor et stykke væk overnatter han af og til og er der derfor nogle
> gange om morgenen når sønnen vågner. Den lille dreng er snart 3
> år gammel.

Jeg synes enten, hun skulle lære ham at kende uden
sønnen var tilstede, til hun var sikker på, han skulle være
kæreste, og så vise sit barn, hvordan man er kærester.
Eller bare vise det, selvom hun ikke ved, hvad det bliver til.
Det andet er noget underligt noget IMO.
De første 8 år, efter mine børns far og jeg gik fra hinanden,
så mine børn ikke en eneste mand, jeg havde noget sammen
med, her i huset, fordi de "forhold", jeg havde, ikke blev til
kærester (jeg var meget kritisk). Så de har kun set mig
sammen med 3 mænd i alt.

> Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan han egentlig
> oplever situationen, især når du så stiller et spørgsmål som det
> ovenstående. For hvis nu der kommer et par kærester hen af vejen
> og drengen oplever det her med ingen kys og kram, når han er i
> nærheden og så at manden alligevel er der om morgenen, kunne han
> så ikke ubevidst få den opfattelse at man bare slet ikke kysser
> og krammer men bare sover sammen? Er det nu også så
> hensigtsmæssigt at barnet ikke oplever den kærlige leg mellem de
> to voksne? Eller kunne det være medvirkende til en manglende
> forståelse for, at det også indgår i et forhold mellem to voksne?

Det tror jeg faktisk.
Mine to yngste ser aldrig deres far og hans kone kysse
eller kramme og hører ingen lyde fra soveværelset. Det
fortalte de et stykke tid efter, jeg mødte min forrige kæreste.
Og de fortalte det, fordi de syntes, det virkede mere naturligt,
at vi gjorde det. Ellers kunne man jo ikke vide, om de to, der
var kærester, kunne lide hinanden, som de sagde. At de så
var irriteret over lydene fra soveværelset, var noget andet,
men de kunne da høre, vi elskede med hinanden.

> Det er naturligvis ikke kun noget som berører enlige forældre men
> nu er det i den sammenhæng jeg lige har snakket med min veninder
> om det. Mine egne forældre blev skilt da jeg var 9 og jeg husker
> da ikke at have set dem kysse og kramme eller flirte på anden
> vis.

Det har jeg heller ikke med mine. Og det er egentlig underligt,
at jeg er blevet så kælen, slet ikke kan få nok af at røre ham,
jeg elsker, og kæle med ham, når jeg aldrig har set det i min
barndom og dertil var meget afvisende overfor kærtegn som
barn, som min mor har fortalt mig. Hun ville så gerne kæle med
mig, men jeg ville ikke. Men måske har hendes kærlige væsen
smittet af.

> Når nu vi lærer så meget ved at observere andre omkring os, så
> kunne det at vi holder den slags fra børnene måske godt være
> medvirkende til at de som voksne ikke lige har fanget, at det er
> en del af legen.

Det kan det sagtens.

> [SNIP en masse andre eksempler]

> Puha jeg får helt sved på panden Hanne *G*.

*GGG* tag det roligt!

> Sikkert. Personligt synes jeg så bare, at jeg har større indsigt
> i kvindernes bevæggrunde ind i mændenes. Ikke fordi jeg er
> kvinde (det tror jeg da i hvert fald ikke) men fordi jeg har hørt
> så mange kvinder forklare hvorfor, mens mange mænd bare er tavse
> og ikke forklarer sig.

Jeg tror, det skyldes begge dele.

> > Jeg ville bare give eksempler på, hvordan vi somme tider
> > udsætter hinanden for ting, der får mig til at tænke på,
> > hvorfor vi overhovedet er sammen med en af det andet køn
> > i forpligtende forhold?

> Det kan jeg dælme godt forstå.
> Nu har jeg ikke personligt stiftet bekendtskab med ret mange af
> dine eksempler, men så har jeg bare nogle andre. Jeg er helt
> overbevist om, at min følelse af at mænd er for besværlige til at
> jeg rigtig gider dem for tiden er præget af alle de eksempler.
> Der er simpelthen mere arbejde en fornøjelse i at have med mænd
> at gøre i en romantisk sammenhæng. Sådan ser jeg det pt.

Hmm .......... kan være, du alligevel får tilslutning herfra
meget snart, selvom jeg indtil nu har sagt noget andet.

> Jeg kender en kvinde som egentlig også synes, at gutterne er for
> besværlige. Men hun indgår i forhold med dem alligevel og lader
> så bare selv være med at holde sig til de spilleregler som hun
> selv finder optimale. Hun siger ganske enkelt, at så længe
> gutterne ikke dedikerer sig til forholdet så gider hun heller
> ikke. Så tager hun hvad hun ønsker fra den enkelte, præcis som
> hun oplever at de gør. En gider ikke rigtig gøre så meget ud af
> det i sengen og selvom hun har påpeget at hun da også gerne vil
> opnå orgasme så er det ikke en prioritet hos ham. Han er til
> gengæld meget romantisk på andre punkter. Så hun snupper
> romantikken hos ham og tager den tilfredsstillende sex hos en
> anden.

Det kunne jeg ikke gøre. Det ville være følelsesmæssigt
utilfredsstillende for mig. Jeg ville komme til at føle lede ved
mig selv. Jeg kan kun have een mand ad gangen.
I min ungdom havde jeg et par gange to kærester ad gangen.
Det var sgu ikke til at finde ud af oppe i mit hoved, så det er
passe´.

> Jeg kan godt forstå hende. Hun gider simpelthen ikke påtage sig
> alt arbejdet med den ene mand, når han nu ikke selv gider gå ind
> i det. Han er besværlig og ikke dedikeret og derfor får han
> heller ikke hendes engagement.

Det kan jeg godt forstå.

> Personligt ville jeg så bare ikke orke at køre sådan et
> dobbeltspil.

Heller ikke her.

> > Hvorfor vi ikke bare nøjes med det uforpligtende samvær i
> > elskovens navn?

> Fordi alle render rundt med en drøm om et mere fuldstændigt
> samvær.

Jaaaaaah, også her.

> Men personligt holder jeg mig faktisk til det uforpligtende
> samvær hellere end at lægge en masse kræfter i et forhold til en
> mand, som alligevel bare er besværlig og ikke spor engageret i at
> få tingene til at fungere.

Så vil jeg hellere helt undvære samværet. Jeg har prøvet
de løse forhold, men kan slet ikke finde ud af det.

> > Så alfa og omega må endnu engang være at lytte til egne
> > behov, give udtryk for dem og sige fra, hvis samværet
> > med den anden bliver så utilfredsstillende, at man er mere
> > ulykkelig end glad.

> Ja enten det eller også hente nok lykke hos forskellige mænd til
> at samlet set at få nok så at sige.
> Det er jo sådan set det den kvinde jeg kender praktiserer.

Det gider jeg slet ikke.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aflkjh$iql$1@sunsite.dk

Hejsa Hanne

>> Nej forskellen for mig ligger i, at de kvinder jeg kender som
>> foretager sig åndsvage ting som regel altid er villige til at
>> fortælle, hvorfor de gør det.
>
> Til hvem? Deres partner eller en veninde?

Til mig helt specifikt. Meningen er altså, at det er nemmere for
mig at forstå og måske derved være mindre fordømmende overfor
utroskab, når jeg får en forklaring på, hvorfor det sker. Jeg
kender ingen mænd som er villige til at forklare det, men jeg
kender en del kvinder som har været villige til det. Derfor
forstår jeg kvinderne bedre end jeg gør mændene.

> Jeg har nu heller aldrig fået nogen særligt gode forklaringer
> fra dem, der var mig utro.

Det har jeg nu heller ikke overfor dem som var mig utro. Men jeg
har hørt forklaringer for kvindlige bekendte, som var "gode" i
mine øjne. Ikke sådan at forstå, at det derved blev ok. Jeg
kunne bare bedre forstå, hvordan de kunne komme til det valg.

> Men jeg kan huske fra mig selv,
> når jeg havde været det, at det kom meget an på, hvad jeg
> ville med ham, jeg var kæreste med. Ville jeg beholde ham,
> sagde jeg, at det, jeg havde gjort ikke betød noget, var jeg
> på vej væk, faldt ordene på en helt anden måde.
> Jeg krummer tæer over, hvordan jeg somme tider var i min
> ungdom :-/

Jeg har gudskelov aldrig været utro selv. Måske det er en af
fordelene ved ikke at finde specielt mange mænd tiltrækkende *G*.
Man bliver ikke fristet lige så meget *S*.

> Det er i det hele taget meget svært at være forstående
> overfor en, der har været en utro.

Hvis det er gået ud over een selv, så ja.
Men hvis det ikke er, så har jeg faktisk fået forklaringer som
har gjort det nemmere for mig at forstå. Det er igen det der med
at teorien er så distanceret og detaljeløs mens praksis ofte er
langt mere nuanceret og derfor ikke nær så let at putte ned i
kasser som "godt" og "dårligt".

> Det kan være een grund. Eller fordi han var træt efter
> arbejde, men alligevel havde lyst til sin kvinde, når han
> havde fået en lur?

Naturligvis *S*. Men mens han sov var det jo nok hende som tog
sig af ungerne, maden, opvasken, tøjet eller noget helt andet, så
hun er måske netop træt, når han vågner.

> Jeg synes enten, hun skulle lære ham at kende uden
> sønnen var tilstede, til hun var sikker på, han skulle være
> kæreste, og så vise sit barn, hvordan man er kærester.
> Eller bare vise det, selvom hun ikke ved, hvad det bliver til.
> Det andet er noget underligt noget IMO.

Jep det er det også i mine øjne.
Jeg kan godt forstå, at man ikke ønsker at introducere sit barn
for den ene "nye far" efter den anden. Men måske det kunne være
en fin idé at lade sit barn møde nye kærester uden at de fik lov
til at optræde som "ny far" og en som barnet hurtigt knytter sig
tæt til.

Selvfølgelig skal børn ikke have den ene person efter den anden
revet ud af deres liv. Men måske det heller ikke er så dumt at
de oplever, at mor altså har kærester og at det ikke nødvendigvis
betyder at de bliver til "fædre". Alt det der luskeri er jeg
ikke sikker på er nogen specielt god idé.

> De første 8 år, efter mine børns far og jeg gik fra hinanden,
> så mine børn ikke en eneste mand, jeg havde noget sammen
> med, her i huset, fordi de "forhold", jeg havde, ikke blev til
> kærester (jeg var meget kritisk). Så de har kun set mig
> sammen med 3 mænd i alt.

Det er jo ret klassisk og det som mange lader til at mene er den
"rigtige" måde at gøre det på.
Men det må dælme også være svært så at få et forhold op at stå.
Min ene veninde har ikke nogen far til sin datter. Hun har hende
selv 24 timer i døgnet 365 dage om året. Hvornår skulle hun
kunne ses med en potentiel partner uden at barnet er til stede?
Så kan man jo sige at hun kan lægge det helt på hylden, da hun jo
selv har valgt det sådan og bla bla. Men er det specielt
ønskværdigt? Det er jeg ikke sikker på.

> Det tror jeg faktisk.
> Mine to yngste ser aldrig deres far og hans kone kysse
> eller kramme og hører ingen lyde fra soveværelset. Det
> fortalte de et stykke tid efter, jeg mødte min forrige kæreste.
> Og de fortalte det, fordi de syntes, det virkede mere
naturligt,
> at vi gjorde det. Ellers kunne man jo ikke vide, om de to, der
> var kærester, kunne lide hinanden, som de sagde. At de så
> var irriteret over lydene fra soveværelset, var noget andet,
> men de kunne da høre, vi elskede med hinanden.

Jeg tror faktisk heller ikke, at vi skal være så bange for at
vise kærlige følelser overfor hinanden blot fordi der er børn til
stede. Selvfølgelig er der grænser, men jeg tror faktisk man gør
sine børn en bjørnetjeneste hvis de ikke ser knus, kys, putte i
sofaen etc.

> Hmm .......... kan være, du alligevel får tilslutning herfra
> meget snart, selvom jeg indtil nu har sagt noget andet.

*SS* Du er jo i krise lige nu. Du skal se det vender nok *S*.
Og det gør det sikkert også for mig hen af vejen.

> Det kunne jeg ikke gøre. Det ville være følelsesmæssigt
> utilfredsstillende for mig. Jeg ville komme til at føle lede
ved
> mig selv. Jeg kan kun have een mand ad gangen.

Sådan tror jeg også, at jeg ville have det. Det er simpelthen
aldrig faldet mig ind at have mere end en mand kørende af gangen.
Men ok jeg er heller ikke nogen langbenet slank pige med store
bryster og en lille fast røv *G*.............måske det er sværere
at være tro, hvis man bliver feteret af flere *S*.

> Så vil jeg hellere helt undvære samværet. Jeg har prøvet
> de løse forhold, men kan slet ikke finde ud af det.

Sådan har jeg det faktisk også *S*

> Det gider jeg slet ikke.

Næh jeg tænker også, at når nu een mand kan være så skide
besværlig, hvem faen gider så 2, 3, 4 eller flere på een gang?
*G*

Kærlig hilsen
Puk

---

Kære Hanne
Det var dog det smukkeste der længe er skrevet her i gruppen!

Jeg håber du snarest finder lykken igen! Du fortjener det!

Knus og kærlige tanker!
Brian, som for år tilbage skrev lidt privat med dig!

---

Brian skrev i en meddelelse news:3d1a53c0$0$243$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Kære Brian

> Det var dog det smukkeste der længe er skrevet her i gruppen!

I hvert fald noget, jeg skulle have sandet for længe siden.

> Jeg håber du snarest finder lykken igen! Du fortjener det!

Tak.
Min lykke ligger hos min ex-kæreste, da det er ham, jeg
elsker så uendeligt højt. Og ham, jeg sætter så stor
pris på.

Pas på det, I har.
Vand det, når det trænger til vanding, og lad være, når der
er ved at være oversvømmelse.

> Knus og kærlige tanker!
> Brian, som for år tilbage skrev lidt privat med dig!

Jeg husker stadig mine irettesættelser for
En Go Røw & et glimt i øjet :) ? *GGG*

Tak for din omsorg, det varmer.

Kærligst
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:afdlln$mih$1@sunsite.dk...

Kære Hanne.


> Min lykke ligger hos min ex-kæreste

Jeg er ked af at høre om dit brud, og synes det er en
skam at det ikke skulle være, især da du ville det sådan,
og var så glad for det.

Jeg synes, at du skal prøve at tage din lykke tilbage,
"blive din egen lykkes smed" så at sige - lykke er
også andet end kæreste og parforhold - og måske
mister du af dig selv, ved at give en anden "nøglen"
til din lykke.

Mange kærlige tanker
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3d1cfb47$0$155$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Kære Søs

> > Min lykke ligger hos min ex-kæreste

> Jeg er ked af at høre om dit brud, og synes det er en
> skam at det ikke skulle være, især da du ville det sådan,
> og var så glad for det.

Jeg er stadigvæk glad for det, som var, men vil helst
beholde ham i mit liv. Og helst som kæreste.
Og jeg troede, vi var to, som ville det sådan.

> Jeg synes, at du skal prøve at tage din lykke tilbage,
> "blive din egen lykkes smed" så at sige - lykke er
> også andet end kæreste og parforhold - og måske
> mister du af dig selv, ved at give en anden "nøglen"
> til din lykke.

Du ved sikkert, hvordan man har det, når man har
mistet en, man elsker højt. At det så oven i købet
kommer uventet, fordi jeg ikke havde tydet ham
rigtigt, gør det kun sværere at forstå og acceptere.
Specielt når han få dage forinden sagde, han
elskede mig.

Jeg er sådan indrettet, at jeg ikke er "born to give in",
hvorfor jeg ikke ville kunne bære at sidde bagefter og
ikke have kæmpet for det, jeg ønskede at beholde.
Så det gør jeg, men med respekt for ham ved at lade
ham være i fred vel vidende, at jeg elsker ham, gerne
vil have ham tilbage og vil strække mig meget langt,
for at vores forhold kan fungere. Det må han så tro
på eller ej.

Siger han stadig nej, har jeg gjort, hvad jeg kunne.

Og det med at være sin egen lykkes smed, er jo
desværre ikke altid kun op til een selv, så længe
samfundet er indrettet, som det er, og vi er sammen
med andre mennesker. Men selvfølgelig kan man
selv træffe en masse valg.

Lige nu er mit valg at vente. Og håbe.

Det kan godt være, lykken er mere end kæreste og
parforhold, men jeg var meget lykkelig sammen med
min kæreste, så det er også det. Som jeg før har
skrevet, har jeg det sådan, at min base, mit forhold til
kæreste og børn skal fungere, før resten i mit liv fungerer.
Er jeg ikke i forhold, er basen, min lille familie, stadigvæk
mit udgangspunkt.

Men lige nu er mit synsfelt altså meget indsnævret, og
du må huske på, at jeg ikke har noget arbejde, som kan
få mig til at abstrahere fra det her.
Men jeg er på vej ud i verden igen til venner og bekendte.

Og jeg synes ikke bare, jeg har givet ham "nøglen".
Men han har givet mig en masse, og jeg var stadig
ikke færdig med at suge til mig. Derfor var det en kilde
til stadig glæde at være sammen med ham.
Jeg er blevet rigere.

Kærlige hilsner
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:aflfvf$2uh$1@sunsite.dk...

Kære Hanne

> Du ved sikkert, hvordan man har det, når man har
> mistet en, man elsker højt. At det så oven i købet
> kommer uventet, fordi jeg ikke havde tydet ham
> rigtigt, gør det kun sværere at forstå og acceptere.
> Specielt når han få dage forinden sagde, han
> elskede mig.

Ja, jeg har oplevet det - og det var svært at give slip og
forstå, at det jeg syntes jeg så af skønne muligheder,
det "så" den anden ikke, og det blev så ikke sådan.

> Jeg er sådan indrettet, at jeg ikke er "born to give in",
> hvorfor jeg ikke ville kunne bære at sidde bagefter og
> ikke have kæmpet for det, jeg ønskede at beholde.

Kærlighed er ikke noget jeg kan kæmpe for, sådan ser
det ud for mig. Enten er den der, eller også er den der
ikke - jeg kan ikke få et andet menneske til at elske mig.

Tomas forklarede mig noget for et stykke tid siden, og
det var bare så smukt, så jeg forstod det med det samme.
Altså på min måde *S* - måske det er lidt anderledes for
Tomas.
Det føles og opleves som sandt for mig, hvordan andre
igen må have det med det, finder de selv frem til.

Han sagde, at det handler om at åbne og lukke. Det gælder
mange ting/situationer, og jeg fører det også over på kær-
ligheden. Jeg ser/hører dig som åben, og samtidig sender
du kærlighed ud til din eks-kæreste, du føler dig stadig
"forbundet", din forbindelse er åben. Men din kæreste
har lukket sig, og den smerte du oplever, kan så være
frustration og afmagt ved dels ikke at kunne få "lov" at
aflevere det du "sender" og dels ikke at kunne få noget
igen.

Det er blandet sammen med forventninger. Forventninger
om, at når man giver noget ud, får man noget igen osv.

At slippe forventninger, kan være meget befriende.

Jeg ved jo slet ikke, om dette gælder for dig, jeg har bare
brugt dig som udgangspunkt, håber det er okay.

> Lige nu er mit valg at vente. Og håbe.

Sætter du så ikke dit liv på stand-by?
Hvor længe kan du gøre dette?

> Men lige nu er mit synsfelt altså meget indsnævret, og
> du må huske på, at jeg ikke har noget arbejde, som kan
> få mig til at abstrahere fra det her.
> Men jeg er på vej ud i verden igen til venner og bekendte.

Det er jeg glad for at høre.

> Og jeg synes ikke bare, jeg har givet ham "nøglen".
> Men han har givet mig en masse, og jeg var stadig
> ikke færdig med at suge til mig. Derfor var det en kilde
> til stadig glæde at være sammen med ham.
> Jeg er blevet rigere.

Søde, Hanne - jeg fornemmer, at mens du fastholder dig selv
i venteposition, så har dit livsbekræftende, sprudlende væsen
trange kår.

Jeg er ellers glad for at læse, at du er blevet rigere.

Knus
Søs

---

Sott skrev:

SNIP
>
>> Lige nu er mit valg at vente. Og håbe.
>
> Sætter du så ikke dit liv på stand-by?
> Hvor længe kan du gøre dette?
SNIP

Lige en sidebemærkning om 'håbet'.

Håb kan være en god ting men de kan sandelig også være en mindre
god ting. Håb kan fastholde en person i en oplevelse af at vente
og være passiv, selvom vedkommende gør 'ting' for at få en bestemt
situation til at opstå. Håb er ikke altid af det 'gode'.

Nogen gange må man slippe håbet og leve mere i nuet for det håbet
kan gøre er at få en person til at 'leve' en fremtid der endnu
ikke er der og dermed forspilde nuet.

--
Hilsen Tomas
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns923D8B8DFE765IMP@teledanmark.dk...
> Sott skrev:
>
> SNIP
> >
> >> Lige nu er mit valg at vente. Og håbe.
> >
> > Sætter du så ikke dit liv på stand-by?
> > Hvor længe kan du gøre dette?
> SNIP
>
> Lige en sidebemærkning om 'håbet'.
>
> Håb kan være en god ting men de kan sandelig også være en mindre
> god ting. Håb kan fastholde en person i en oplevelse af at vente
> og være passiv, selvom vedkommende gør 'ting' for at få en bestemt
> situation til at opstå. Håb er ikke altid af det 'gode'.
>
> Nogen gange må man slippe håbet og leve mere i nuet for det håbet
> kan gøre er at få en person til at 'leve' en fremtid der endnu
> ikke er der og dermed forspilde nuet.

Jeg er meget enig.

Tusinde hilsner
Søs

---

Tomas O. skrev

Hej Tomas

> Lige en sidebemærkning om 'håbet'.

> Håb kan være en god ting men de kan sandelig også være en mindre
> god ting. Håb kan fastholde en person i en oplevelse af at vente
> og være passiv, selvom vedkommende gør 'ting' for at få en bestemt
> situation til at opstå. Håb er ikke altid af det 'gode'.

Der er jeg enig med dig i. Og jeg vil prøver ikke at lade
det passivisere mig, men f.eks. se mine venner noget mere.

> Nogen gange må man slippe håbet og leve mere i nuet for det håbet
> kan gøre er at få en person til at 'leve' en fremtid der endnu
> ikke er der og dermed forspilde nuet.

Måske jeg skulle kigge lidt nærmere på min egen signatur:

"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hanne L skrev:

SNIP
> Der er jeg enig med dig i. Og jeg vil prøver ikke at lade
> det passivisere mig, men f.eks. se mine venner noget mere.

God ide. og komme videre i teksten. Det burde jo ikke
forhindre ham i at komme tilbage hvis det er det der skal ske.

>> Nogen gange må man slippe håbet og leve mere i nuet for det
>> håbet kan gøre er at få en person til at 'leve' en fremtid
>> der endnu ikke er der og dermed forspilde nuet.
>
> Måske jeg skulle kigge lidt nærmere på min egen signatur:

upps hvad?

> "Det, der sker nu, er livet.
> Det, du håber vil ske, er ikke livet."

John Lennon udtrykte det en gang så smukt:

Life it was happens to you while you are making other plans.

--
Hilsen Tomas
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

---

Tomas O. skrev

Hej Tomas

> > Der er jeg enig med dig i. Og jeg vil prøver ikke at lade
> > det passivisere mig, men f.eks. se mine venner noget mere.

> God ide. og komme videre i teksten. Det burde jo ikke
> forhindre ham i at komme tilbage hvis det er det der skal ske.

Nej, nemlig ikke, men det ville beskæftige mig med noget
fornuftigt, der kun kan gøre mig gladere end at sidde og
vente.

> > Måske jeg skulle kigge lidt nærmere på min egen signatur:

> upps hvad?

Ja, den stod pludselig bøjet i neon foran mig, da jeg læste,
hvad du skrev *G*.

> > "Det, der sker nu, er livet.
> > Det, du håber vil ske, er ikke livet."

> John Lennon udtrykte det en gang så smukt:

> Life it was happens to you while you are making other plans.

Også denne gang havde han ret *S*.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hanne L skrev:

hej Hanne

> Nej, nemlig ikke, men det ville beskæftige mig med noget
> fornuftigt, der kun kan gøre mig gladere end at sidde og
> vente.

JAAAAA

>> > Måske jeg skulle kigge lidt nærmere på min egen signatur:
>
>> upps hvad?
>
> Ja, den stod pludselig bøjet i neon foran mig, da jeg læste,
> hvad du skrev *G*.

Godt du kan grine af det. Du er allerede på vej igen

>> > "Det, der sker nu, er livet.
>> > Det, du håber vil ske, er ikke livet."
>
>> John Lennon udtrykte det en gang så smukt:
>
>> Life it was happens to you while you are making other plans.
>
> Også denne gang havde han ret *S*.

Han var sgisme en viis mand
--
Hilsen Tomas
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

---

Tomas O. skrev

Hej Tomas

> > Nej, nemlig ikke, men det ville beskæftige mig med noget
> > fornuftigt, der kun kan gøre mig gladere end at sidde og
> > vente.

> JAAAAA

Og glade mennesker skulle være mere tiltrækkende,
har jeg hørt *S*.

> > Ja, den stod pludselig bøjet i neon foran mig, da jeg læste,
> > hvad du skrev *G*.

> Godt du kan grine af det. Du er allerede på vej igen

I dag begynder jeg for første gang virkelig at tro på det.

> >> Life it was happens to you while you are making other plans.

> > Også denne gang havde han ret *S*.

> Han var sgisme en viis mand

Jeps. Og jeg er så glad for, at min 16-årige, umulige teenagers
yndlingsmelodi det sidste stykke tid har været "Imagine".

Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

Hej Tomas

Lige en tilføjelse.

> > Godt du kan grine af det. Du er allerede på vej igen

> I dag begynder jeg for første gang virkelig at tro på det.

Det er den der forbandede selvopholdelsesdrift, som gør,
at man stadig lever, når man åbner øjnene, efter at have
siddet på stolen og bare ønsket, man døde, mens man
lukkede øjnene, som jeg gjorde i går nat.

Men bare rolig, jeg er ikke suicidal, selvom jeg blev meget
bange for mig selv, mens det skete.

> Kærlig hilsen
> Hanne L
> --
> "Det, der sker nu, er livet.
> Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

Sott skrev

Kære Søs

> > Du ved sikkert, hvordan man har det, når man har
> > mistet en, man elsker højt.

> Ja, jeg har oplevet det - og det var svært at give slip og
> forstå, at det jeg syntes jeg så af skønne muligheder,
> det "så" den anden ikke, og det blev så ikke sådan.

Problemet er bare, at han muligvis gerne vil mig inderst
inde, men ikke kan rumme et forhold i øjblikket.
Men jeg er så småt ved at acceptere tingenes tilstand.

> Kærlighed er ikke noget jeg kan kæmpe for, sådan ser
> det ud for mig. Enten er den der, eller også er den der
> ikke - jeg kan ikke få et andet menneske til at elske mig.

Jeg tror, han stadigvæk elsker mig, af forskellige årsager.
Derfor har jeg fortalt ham, præcis hvordan jeg har det med
ham og os. Bedt ham ikke at smide vores kærlighed væk.
Jeg har kæmpet for det, jeg stadig tror, er der.

Men nu giver jeg ham fred. Presser ham ikke og forventer
"kun" venskab. Men jeg vil ønske ham velkommen, hvis han
kommer tilbage til mig.

> Tomas forklarede mig noget for et stykke tid siden, og
> det var bare så smukt, så jeg forstod det med det samme.
> Altså på min måde *S* - måske det er lidt anderledes for
> Tomas.
> Det føles og opleves som sandt for mig, hvordan andre
> igen må have det med det, finder de selv frem til.

Naturligvis *S*.

> Han sagde, at det handler om at åbne og lukke. Det gælder
> mange ting/situationer, og jeg fører det også over på kær-
> ligheden. Jeg ser/hører dig som åben, og samtidig sender
> du kærlighed ud til din eks-kæreste, du føler dig stadig
> "forbundet", din forbindelse er åben. Men din kæreste
> har lukket sig, og den smerte du oplever, kan så være
> frustration og afmagt ved dels ikke at kunne få "lov" at
> aflevere det du "sender" og dels ikke at kunne få noget
> igen.

Din formulering passer nok meget godt på situationen, som
den er lige nu, da jeg ikke har hørt fra ham i 5 dage.

Men det skyldes ikke kun, at jeg aldrig kan cutte helt.
Som sagt, tror jeg stadig kærligheden er der.
Så har vi nogle aftaler om kontakt.
Og ikke mindst er jeg sådan indrettet, at jeg bedst kommer
videre fra et forhold ved at være i kontakt med ham, det er
slut med. Sådan har jeg altid haft det. Og derfor føles det
hele måske meget værre nu, hvor der ikke er nogen til at
hjælpe mig med at lukke.

Men jeg går ud fra, at han både læser og svarer på det,
jeg har sendt. Det er i hvert fald aftalen, og det har jeg
tid til at vente på.

> Det er blandet sammen med forventninger. Forventninger
> om, at når man giver noget ud, får man noget igen osv.

Ikke generelt, men i tilfælde hvor man har lavet aftaler
om det.

> At slippe forventninger, kan være meget befriende.

Det må være noget af det, der er sket med mig i løbet af i
dag. Jeg har i hvert fald fået mere fred indeni.

> Jeg ved jo slet ikke, om dette gælder for dig, jeg har bare
> brugt dig som udgangspunkt, håber det er okay.

Of course, my dear *S*.

> > Lige nu er mit valg at vente. Og håbe.

> Sætter du så ikke dit liv på stand-by?

Det vil altid i en eller anden grad, for mig, være på stand
by lige efter et brud. Det skal tages ind, synkes og fordøjes.
Men mine børn har fået mad, jeg har lavet aftaler med folk
om at ses og lukker mig ikke inde mere. I morgen skal jeg
ud af huset.

> Hvor længe kan du gøre dette?

Da jeg stadig elsker ham og ikke er på udkig efter en anden
mand, gør jeg det ved at lade ham vide, min dør står åben.
Men jeg kan naturligvis ikke svare på, hvor længe, den gør
det. Eller om jeg kommer til at værdsætte vores venskab så
meget, at jeg ikke kunne drømme om at blive kæreste med
ham igen, selvom han ville.

> Søde, Hanne - jeg fornemmer, at mens du fastholder dig selv
> i venteposition, så har dit livsbekræftende, sprudlende væsen
> trange kår.

Ja, det er vist godt, ingen har kunnet se mig den sidste
uges tid. De ville ikke tro, det var mig. Mennu har jeg
grinet i telefonen med veninderne og grinet af FreYa og
Bo, selvom jeg ved, det var meget forkert *bøjer nakken
i skam*, så mit væsen lader sig vist ikke sådan spærre
inde, men kommer igen med fornyet kraft.

> Jeg er ellers glad for at læse, at du er blevet rigere.

Det er jeg, og det vil jeg forfølge. For de ting, jeg har lært,
har gjort mig nysgerrig efter mere.

> Knus
> Søs

Uhmmmm ....... mærker det lige og sender et tilbage fra
Hanne L