---

Hejsa

Aktuel tema: Lyn og torden.

Jeg ved intet om det, derfor spørger jeg dumt her:

- Hvor "tykt" er et lyn ? (fysisk)
- Hvor særk er strømmen i et lyn ?
- Hvordan virker et lynpejlesystem som fx DMI har ?

Jeg har hørt at hvis et lyn er ved at slå ned tæt på een kan man mærke at
hårne på fx armene rejser sig,
nogen få sek. får lynet faktisk slår ned... og man skulle dermed kunne nå
at; grumme sig sammen på jorden / smide sig...
- Er det noget i ved noget om ?

/Lars

---

"LR" <no.sp@m> writes:

> - Hvor "tykt" er et lyn ? (fysisk)
> - Hvor særk er strømmen i et lyn ?
> - Hvordan virker et lynpejlesystem som fx DMI har ?

Det hele er besvaret på DMI's websider, nærmere bestemt
<http://dmi.dk/nyt/torden/torden.html>

--
Peter Makholm | Ladies and gentlemen, take my advice, pull down your
peter@makholm.net | pants and slide on the ice
http://hacking.dk | -- Sidney Freedman

---

>
> Jeg har hørt at hvis et lyn er ved at slå ned tæt på een kan man mærke at
> hårne på fx armene rejser sig,
> nogen få sek. får lynet faktisk slår ned... og man skulle dermed kunne nå
> at; grumme sig sammen på jorden / smide sig...
> - Er det noget i ved noget om ?
>
> /Lars
>
>

Man kan ikke spørge de døde.

De svarer i hvert fald ikke, men det gør en netsøgning på dine øvrige
spørgsmål nok.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

LR skrev

> Jeg har hørt at hvis et lyn er ved at slå ned tæt på een kan man mærke at
> hårne på fx armene rejser sig,

Det er korrekt. Lyn dannes så vidt jeg husker ved, at der først dannes en
slags forløber hvor det elektriske felt øges kraftigt, og det er denne
forløber man kan mærke. Hvor tæt man skal være på denne for at kunne mærke
den ved jeg dog ikke. Jeg har prøvet at stå i et åbent tårn i stormvejr,
hvor håret på alle tilstede rejste sig lige i vejret (også dem med meget
langt hår). Ingen af os blev for at undersøge om lynet rent faktisk ville
slå ned hvis vi blev stående, så jeg må nøjes med at antage, at det var
forløberen til et lyn vi mærkede :)


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

In an article of 18 Jun 2002 LR wrote:

> Aktuel tema: Lyn og torden.

Der ligger en længere lynartikel på DMIs lynsider. Om den indeholder
den information, som du efterspørger, ved jeg dog ikke.

--
Uffe Holst

---

Hej NG
jeg har hørt at lynet går fra jorden og op ??
for så kan lynet da ikke slå ned.......
er det rigtigt?

mvh
bent

"LR" <no.sp@m> skrev i en meddelelse
news:3d0fa6aa$0$78791$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsa
>
> Aktuel tema: Lyn og torden.
>
> Jeg ved intet om det, derfor spørger jeg dumt her:
>
> - Hvor "tykt" er et lyn ? (fysisk)
> - Hvor særk er strømmen i et lyn ?
> - Hvordan virker et lynpejlesystem som fx DMI har ?
>
> Jeg har hørt at hvis et lyn er ved at slå ned tæt på een kan man mærke at
> hårne på fx armene rejser sig,
> nogen få sek. får lynet faktisk slår ned... og man skulle dermed kunne nå
> at; grumme sig sammen på jorden / smide sig...
> - Er det noget i ved noget om ?
>
> /Lars
>
>

---

"bent petersen" <brugandre@bygikkelasselarsen.dk> writes:

> Hej NG
> jeg har hørt at lynet går fra jorden og op ??
> for så kan lynet da ikke slå ned.......
> er det rigtigt?

Det står også beskrevet på <URL:http://www.dmi.dk/nyt/torden/torden.html>.

Så vidt jeg kan se er det mest almindelige at skyen er negativt ladet
(90%+), så strømmen må løbe nedad for at udligne dette. Også lynkanalen
er dannet oppefra i de fleste tilfælde.

/L 'svar under det du svarer på, slet det du ikke svarer på!'
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgment merely degrades the spirit divine.'

---

>
> /L 'svar under det du svarer på, slet det du ikke svarer på!'

undskyld...
det gør jeg fremover......

Bent

---

Lasse Reichstein Nielsen skrev:

>Så vidt jeg kan se er det mest almindelige at skyen er negativt ladet
>(90%+), så strømmen må løbe nedad for at udligne dette.

Nej. Strømmen går pr. definition fra + til -. Men elektronerne
strømmer (!) den anden vej.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Lasse Reichstein Nielsen skrev:
>
> >Så vidt jeg kan se er det mest almindelige at skyen er negativt ladet
> >(90%+), så strømmen må løbe nedad for at udligne dette.
>
> Nej. Strømmen går pr. definition fra + til -. Men elektronerne
> strømmer (!) den anden vej.

Helt rigtigt.

Dét Lasse har læst, er at i over 90 % af tilfældene er den negative
ladning i skyen og den positive på jorden, *og* udladningskanalen op-
bygges fra den negative side (skyen) og nedefter indtil den er så tæt
på jorden at gnisten spring og strømmen løber.

Strømmen løber den vej som Bertel forklarer, men det siger ikke noget
om hvordan den ioniserede kanal opbygges *inden* strømmen begynder at
løbe.

DMI-siden taler om nedad-initierede og opad-initierede lyn.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Wed, 19 Jun 2002 13:19:26 +0200, "bent petersen"
<brugandre@bygikkelasselarsen.dk> wrote:

>jeg har hørt at lynet går fra jorden og op ??
>for så kan lynet da ikke slå ned.......
>er det rigtigt?

Følgende er taget fra
http://www.dmi.dk/vejr/aktuelt/200206201200/uvejrpix.html
hvor de viser en ræke bildere folk har sendt ind til DMI.
|"Den mest almindelige type lynnedslag begynder oppefra og udvikler sig
| ved, at en nedadgående kanal af stærkt ioniserede luftmolekyler
| forlænges skridt for skridt i retning mod jordenoverfladen.
|Denne række af forudladninger, der ofte foregår med et ophold på ca.
| 50 mikrosekunder mellem hvert skridt, forlænger typisk lynbanen 50
| meter ad gangen og fordeler samtidig den overliggende ladning ned
| gennem lynbanen.
| På et tidspunkt hvor forudladningerne når ned i nærheden af Jorden,
| vil det forstærkede elektriske felt imellem spidsen af
| forudladningerne og selve jordoverfladen starte en opadgående
| udladning fra jorden mod den nederste ende af forudladningerne. Når
| de to udladninger mødes, kortsluttes systemet, og den egentlige
| hovedudladning sker igennem den forioniserede bane ved, at en
| elektrisk strøm på op til adskillige hundreder tusinder ampere i
| løbet af 20 til 50 mikro-sekunder udligner spændingsforskellen mellem
| jord og sky. Derefter kan der med ca. 0,05 sekunders mellemrum
| optræde et større eller mindre antal (typisk 3-4, men i sjældne
| tilfælde helt op til 20) efterfølgende udladninger, hvor hele
| lynbanen gennemløbes på en gang. Dette fænomen kaldes deludladninger,
| og man betegner antallet af deludladninger som lynets multiplicitet,"
| siger John Cappelen.

[Nyt bilde på siden]

|kommentaren fra Cappelen er: "Næsten alle lyn begynder oppe
| fra skyen, man siger at de initieres oppefra. Lynnedslag kan også i
| sjældne tilfælde initieres nedefra. Hyppigheden af dette fænomen
| afhænger bl.a. af skyhøjden, idet lave skyer (eller høje genstande på
| jordoverfladen) øger sandsynligheden for, at lynet starter nedefra.
| Et lynnedslag kaldes desuden positivt eller negativt afhængig af
| fortegnet for ladningen i det område af skyen, der aflades.Der findes
| således fire typer lyn: Negativt nedad-initieret (mere end 90 % af
| lynene er af denne type), positivt nedad-initieret (mindre end 10%),
| negativt opad-initieret og positivt opad-initieret.

| Her kunne det godt se ud som at nogle af deludladninger er søgt
| opad igen og mødt nedagående udladninger fra ovenliggende skyer."

--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

"LR" <no.sp@m> wrote in

> Aktuel tema: Lyn og torden.

For en del år tilbage oplevede jeg et tordenvejr, hvor man hørte en lyd som
en nøddeknækker mens man så lynet. Tordenskraldet kom 1-2 sekunder efter --
lige tids nok til at bevise at lydens hastighed ikke havde ændret sig stort
siden sidst. Var det lyden af lynkanalen der blev åbnet?

Torben

---

On Wed, 19 Jun 2002 16:31:34 +0200,
Torben Frandsen <tf@remove.belman.dk> wrote:


>"LR" <no.sp@m> wrote in
>
>> Aktuel tema: Lyn og torden.
>
>For en del år tilbage oplevede jeg et tordenvejr, hvor man hørte en lyd som
>en nøddeknækker mens man så lynet. Tordenskraldet kom 1-2 sekunder efter --
>lige tids nok til at bevise at lydens hastighed ikke havde ændret sig stort
>siden sidst. Var det lyden af lynkanalen der blev åbnet?
>


Vel snarere små udladninger forårsaget af inducered spændinger. Et lyn vil
udsende ret kraftive elektromagnetiske forstyrrelser som kan få ting til at
slå gnister hvis lynet er tilstrækkelig tæt på.


Villy

---

LR wrote:
>
> Aktuel tema: Lyn og torden.

I øvrigt giver torden et godt eksempel på de forvrængninger der sker
med lyd der bevæger sig over store afstande. Lydændringerne har at gøre
med bl.a. den indre friktion i luften.

Iagttagelsen er naturligvis at torden fra et lyn der er tæt på, lyder
som et skarpt smæld. Men hvis man hører lyden fra den samme begivenhed
på stor afstand, er den forvandlet til en langvarig rumlen (kan let
vare over ét sekund).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Wed, 19 Jun 2002 16:52:11 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>Iagttagelsen er naturligvis at torden fra et lyn der er tæt på, lyder
>som et skarpt smæld. Men hvis man hører lyden fra den samme begivenhed
>på stor afstand, er den forvandlet til en langvarig rumlen (kan let
>vare over ét sekund).

Jeg synes ellers at have iagttaget det modsatte, kort tid mellem lyn
og torden = langstrakt torden,,,

--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

In article <2pv1huoa6en3v5roaup018b30sg57jnpri@4ax.com>,
Ivar Madsen <news-12-04-02@milli.dk> wrote:
> On Wed, 19 Jun 2002 16:52:11 +0200, Jeppe Stig Nielsen
> <mail@jeppesn.dk> wrote:

> >Iagttagelsen er naturligvis at torden fra et lyn der er tæt på, lyder
> >som et skarpt smæld. Men hvis man hører lyden fra den samme begivenhed
> >på stor afstand, er den forvandlet til en langvarig rumlen (kan let
> >vare over ét sekund).

> Jeg synes ellers at have iagttaget det modsatte, kort tid mellem lyn
> og torden = langstrakt torden,,,

Jeg har lagt mærke til at lyn der slår ned lyder meget hårdere og
skarpere en lyn der slår mellem skyerne. Men der er undtagelser.
Jeg tror det afgørende for lydens skarphed er den vinkel lynet er
i, i forhold til en selv. Ved et lodret lynnedslag vil den
nederste del af lynet være vinkelret i forhold til en selv, og
lyden vi nå frem til én samtidig fra hele denne del af lynet, det
giver et skarpt brag. Hvis lynet er mere eller mindre 'ude af
vinkel' med en selv, så kommer lyden fra den nærmeste ende af
lynet først, og gradvist senere fra de fjernere dele af lynet.
Det giver et langt rullende brag. Et vandret lyn lige over en
giver også et flot 'smæld'!

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Ulrik Smed skrev:

>Det giver et langt rullende brag. Et vandret lyn lige over en
>giver også et flot 'smæld'!

Det flotteste jeg har set og hørt, skete mans jeg læste tikl
lærer. Det var et monstertordenvejr lige oppe over det kollegium
hvor jeg boede og jeg åbnede på et tidspunkt fordøren for at se
ordentligt på det. I *samme* øjeblik slog et kæmpelyn ned så tæt
at lys og lyd kom samtidig. Det var imponerende.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

In article <rlr2hus29ggnej08am36q0n034brm3a9ga@news.telia.dk>,
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:

> Det flotteste jeg har set og hørt, skete mans jeg læste tikl
> lærer. Det var et monstertordenvejr lige oppe over det kollegium
> hvor jeg boede og jeg åbnede på et tidspunkt fordøren for at se
> ordentligt på det. I *samme* øjeblik slog et kæmpelyn ned så tæt
> at lys og lyd kom samtidig. Det var imponerende.

Orv!! Det kan ikke ha' været mange meter væk. Kunne du lugte
ozonen bagefter? Det kunne jeg engang i Viborg, hvor det også var
faretruende tæt på.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Ulrik Smed skrev:

>Orv!! Det kan ikke ha' været mange meter væk. Kunne du lugte
>ozonen bagefter? Det kunne jeg engang i Viborg, hvor det også var
>faretruende tæt på.

Det husker jeg ikke længere, men det må jeg have kunnet. Sikke't
smæld!

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Ulrik Smed wrote:
>
> Jeg tror det afgørende for lydens skarphed er den vinkel lynet er
> i, i forhold til en selv. Ved et lodret lynnedslag vil den
> nederste del af lynet være vinkelret i forhold til en selv, og
> lyden vi nå frem til én samtidig fra hele denne del af lynet, det
> giver et skarpt brag. Hvis lynet er mere eller mindre 'ude af
> vinkel' med en selv, så kommer lyden fra den nærmeste ende af
> lynet først, og gradvist senere fra de fjernere dele af lynet.
> Det giver et langt rullende brag. Et vandret lyn lige over en
> giver også et flot 'smæld'!

Du kan selvfølgelig have en vis pointe her. Da lynkanalen kan være
mange hundrede (tusinde?) meter lang, og da udladningen i praksis sker
i ét øjeblik for hele kanalen, er det klart at der kan være en mærk-
bar forskel på den tid det tager lyden at nå frem for de to ender af
lynkanalen.

Men derfor er den vigtigste grund til at torden kan lyde som en lang-
varig rumlen (i stedet for et smæld) stadigvæk den forvrængning der
sker af lyden undervejes. Torden fra fjerne lyn er altid en langvarig
rumlen/buldren uanset om lynet er »tangentielt« i forhold til iagt-
tageren.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3D1241A8.18AF2490@jeppesn.dk...
> Men derfor er den vigtigste grund til at torden kan lyde som en lang-
> varig rumlen (i stedet for et smæld) stadigvæk den forvrængning der
> sker af lyden undervejes. Torden fra fjerne lyn er altid en langvarig
> rumlen/buldren uanset om lynet er »tangentielt« i forhold til iagt-
> tageren.

Det at lyden bliver til en rumlen, må jo tyde på at den tid det tager
lydbølgen at komme frem ikke er et fast tal, men snarere ligger i et
interval?

Kan det skyldes "overflade-ekko"? (Ujævnheder i terrænet, skove, huse,
osv.), eller kan man helt se bort fra den effekt?

Eller kunne det mon skyldes at lyden bevæger sig til samme punkt ad flere
forskellige veje i atmosfæren? Det kan vel tænkes at den afbøjes, specielt
hvis atmosfæren er "sammensat" eller turbulent, fx med bratte
temperatur-overgange, eller områder med varierende vind (og det skulle der
være rig mulighed for i en ordentlig tordensky - en cumulonimbus a.k.a.
"CB'er" . En sådan "inhomogen" atmosfære må da kunne afbøje, eller
ligefrem reflektere, lyd. Eller hvad?

Det minder mig om det fænomen at man i tåget vejr ofte kan høre lyde på
meget lang afstand. Det skyldes vistnok (i hvert fald for strålingståges
vedkommende) at der er en såkaldt inversion, dvs. at i en vis højde *stiger*
temperaturen med højden (den plejer jo at aftage), p.gr.a. jordens afkøling
af den lavereliggende luft. Ved en kraftig inversion holdes lydbølgerne nede
langs jordoverfladen, fordi den reflekteres af både jorden og inversionen.
Fra det kollegie, jeg i sin tid boede på, kunne man i tåget vejr *meget*
tydeligt høre klokkerne ved en jernbaneoverskæring der lå over 2km væk. Man
kunne endda lige så tydeligt høre togets "dørene lukker" signal. Det virkede
meget underligt, men jeg har jo så siden fået forklaringen .

Mvh. Bjarke

---

"Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk> writes:

> Eller kunne det mon skyldes at lyden bevæger sig til samme punkt ad flere
> forskellige veje i atmosfæren? Det kan vel tænkes at den afbøjes, specielt
> hvis atmosfæren er "sammensat" eller turbulent, fx med bratte
> temperatur-overgange, eller områder med varierende vind (og det skulle der
> være rig mulighed for i en ordentlig tordensky - en cumulonimbus a.k.a.
> "CB'er" . En sådan "inhomogen" atmosfære må da kunne afbøje, eller
> ligefrem reflektere, lyd. Eller hvad?

Ja. Lydens hastighed afhænger som bekendt både af temperatur og
luftfugtighed, og lydbølger afbøjes derfor, når der eksisterer en
temperatur- og/eller fugtigheds-gradient.

Lydfolk, der laver lyd til større udendørskoncerter, vil også kunne
berette, at lyden opfører sig ret forskelligt alt efter temperatur-
forholdene i de lave luftlag tæt på jorden. Som du selv nævner, så
er temperatur-inversioner tæt på jorden en væsentlig faktor.

--
-- Torben.

---

In article <3D1241A8.18AF2490@jeppesn.dk>,
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> Du kan selvfølgelig have en vis pointe her. Da lynkanalen kan være
> mange hundrede (tusinde?) meter lang, og da udladningen i praksis sker
> i ét øjeblik for hele kanalen, er det klart at der kan være en mærk-
> bar forskel på den tid det tager lyden at nå frem for de to ender af
> lynkanalen.

> Men derfor er den vigtigste grund til at torden kan lyde som en lang-
> varig rumlen (i stedet for et smæld) stadigvæk den forvrængning der
> sker af lyden undervejes. Torden fra fjerne lyn er altid en langvarig
> rumlen/buldren uanset om lynet er »tangentielt« i forhold til iagt-
> tageren.

Det er nok delvist korrekt. Jeg tror også terrænets ujævnheder
har noget at sige. Når man hører et kanonslag blive skudt af i
det fjerne kan man altid hører starttransienten tydeligt (dog
lavpasfiltreret), efterfulgt af noget ekko. Det er fordi lyden
kommer fra et punkt i stedet for en 'streg'.

Da det tordnede forleden var det lige oppe over mig, men lynene
blev (heldigvis) oppe i skyerne. Og jeg blev tit noget skuffet
over braget, selvom jeg så et kraftigt lynglimt lige over mig,
kom der bare noget uldent rumlen. Man kan ligefrem høre hvordan
lyden vandrer hen over himlen når lynets ene ende er tættere på
end den anden. Så tager Thor lige en tur i vognen. Og når
lynene har komplekse faconer giver det en endnu flottere
stereovirkning!

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Man kan ligefrem høre hvordan
> lyden vandrer hen over himlen når lynets ene ende er tættere på
> end den anden. Så tager Thor lige en tur i vognen. Og når
> lynene har komplekse faconer giver det en endnu flottere
> stereovirkning!
>
> --
> Ulrik Smed

Ved skydning ved Vadehavet, kunne man af og til opleve skuddet 'gå en tur ud
over vandet'. Det kunne ligefrem stedbestemmes hvor det lige nu befandt sig.
Andre gange fik man en øjeblikkelig returlyd der fordoblede oplevelsen af
lydstyrken, sådan at man var parat til at tro at det var sidemanden der
havde skudt lige ud for ens øre. Vistnok i diset vejr.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk