/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
så virkede det - hvorfor FP? - ny ISP?
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 15-06-02 11:40

Stor tak til Knud for sin storartede hjælp med dropdownmenuer og
rammer - det tog sin tid at analysere hans forslag som han venligst
havde stillet til rådighed på sin egen hjemmeside, men det lykkedes da
til sidst.
Der er dog straks noget jeg bliver nødt til at sige i den forbindelse:
FrontPage er god til mange ting - mange af funktionerne er rigtig gode
og nyttige, og det er helt sikkert et program, der vokser med opgaverne.
Men efter megen tøven og nærmest modstand mod at lære html og javascript
må jeg nu erkende, at uden går det ikke. - Sådan er det i hvert
fald, hvis man vil lave noget fornuftigt med den FrontPage -dynamik, der
også er mulighed for.

Det geniale ved FrontPage er dog flere ting:
For det første: FrontPage gør det nemt for enhver at lave hjemmesider,
hvis udbyderen har anbragt de såkaldte FP-extensions på sin server.
For det andet: man kan godt- med en smule besvær måske - anbringe
selvgjorte html-koder, hvis man har lyst til at rode lidt med tingene i
detaljer.
For det tredie: man kan godt nøjes med at arbejde med relevante
skabeloner a la Publisher, hvis man vil lave hurtige og professionelt
udseende hjemmesider.

Så der er altså mindst tre hovedfordele ved FP - nemhed ved
fabrikationen, muligheden for at "nørde" lidt med siderne og nemheden
ved at få professionelt udseende hjemmesider.

Med andre ord: noget for begynderen såvel som den semi-professionelle.

Og kan man så lidt javascript, har kendskab til java-apletter og dhtml
eller xml, så kan man få mange fornøjelige timer til at gå med
produktet.

Sidst, men ikke mindst ,er programmet for en gangs skyld i et prisleje,
der er rimelig fornuftigt (selvom det stadig kan forekomme noget
halvdyrt) i forhold til programmer, der kan en lille smule mere eller
blot kan sammenlignes: f.eks. Dreamweaver, GoLive-

For "rigtige" nørder er php da en mulighed, men det kræver også at
udbyderen tilbyder det -og de priser jeg har set indtil videre gør det
ikke tiltrækkende for private indtil videre.

Så selvom Knud ikke er meget for at indrømme det, så er det sådan at man
faktisk godt kan få nogle fine resultater med FrontPage - men med den
væsentlige tilføjelse, som i og for sig er indlysende: jo mere man vil
kunne på sin hjemmeside, jo flere ting bliver man nødt til at lære -
samt at der også er forskel på, hvad de forskellige browsere kan/vil
håndtere.

Derfor min opfordring til alle, der arbejder med FrontPage: lær OGSÅ
noget html, javascript m.v. Ikke for at man skal "nørde" en hel masse,
men fordi man giver mulighed for at kombinere disse ting, således at
virkelig kan udnytte hele FrontPage's potentiale - et goddag til
html-koder, javascript etc. er IKKE et farvel til FrontPage, der
stadigvæk er et godt program, men et goddag til en udvidet og mere
kreativ måde at lave hjemmesider på - også uden at det koster mere end
en smule ekstra tid - og vi taler altså ikke om at man skal være "nørd"
for at kunne det.

Det negative aspekt i denne sag er desværre at der foregår en
skyttegravskrig mellem de personer der er mere optaget af "standarder"
end funktionalitet og så almindelige mennesker, der blot er glade for at
lave en fint udseende hjemmeside. Mange professionelle nørder levner som
regel ingen reel mulighed for at "skabsnørder" kan komme med
indrømmelser til noget som helst, selvom disse også godt kan se
fornuften i at kombinere tingene.

Det værste er at nogle af disse paragrafryttere i høj grad lader deres
modvilje mod FrontPage være bestemt af at det er et Microsoft-produkt.
Da de ikke kan lide Microsoft, kan de naturligvis heller ikke lide deres
produkter - det er blevet til en slags hellig krig, hvor fornuften går
fløjten fremfor de positive muligheder der er ved produktet i sig selv.

"FrontPage generer nogle grimme koder" -siger disse anti-MS-folk.
Jovist, kan man svare, selvom det med "grimme koder" nok virker mere som
noget æstetisk fremfor en rimelig indvending, men det er jo ikke koderne
folk skal se, men resultatet, produktet. Det skal virke, så skidt med om
det er koder, der ser "grimme" ud.

"De mange overflødige koder optager for meget båndbredde."

Vås - jeg har lavet adskillige hjemmesider, hvor jeg med håndkraft har
fjernet nogle "overflødige" (læs: ikke standardiserede) koder - det var
ganske få, og så kunne min hjemmeside gennemføre en w3.org -validering
uden problemer.
Og de få - ganske få - koder, tager undet et millisekund at downloade,
så hvis man virkelige mener at det at FP genererer - skal vi sige 10
enkeltstående koder, der ikke er standardiserede - skulle skabe
problemer med båndbredden, har jeg vanskeligt ved at se.

Lad os derfor begrave stridsøksen rundt omkring i det små hjem og lad os
blive enige om at det er ok. at lave hjemmesider i såvel FrontPage,
GoLive, Dreamweaver m.v. såvel som med håndkraft og lad os for Guds
skyld standse denne ødelæggende politiske krig der mere handler om
holdningen til MS eller SUN eller hvem-som-helst. Se på produktets
muligheder og ulemper og tag stilling efterfølgende til
anvendeligheden - ikke til om det er fremstillet af snedkermester Jensen
i sin fritid eller om det er et stort firma, der vil have "kassen " for
det - kun derved komme vi videre med det, der er væsentligt for os, der
laver hjemmesider: udvidelse af vores viden og funktionaliteten i det,
vi laver.

Min egen private udbyder Tiscali har p.t. voldsomme problemer med deres
FP-extensions - ved en opringning til deres hot-line fik jeg at vide, at
jeg -til trods for at jeg har betalt et webhotel med dertil hørende
adgang til FP-extensions - hellere skulle lave det hele i hånden, da
FrontPage aldrig ville komme til at køre optimalt.

Det er for det første noget gevaldigt sludder - naturligvis kan det
komme til at køre optimalt, hvis man vil investere det nødvendige på
serversiden, men det er klart at det ikke sker, hvis man har folk på
Tiscali, der har deres egen private opfattelse af, hvad kunderne skal
gøre for at benytte sig af muligheden for at lave hjemmesider.
For det andet er det utrolig kedeligt at når man ved at der er andre
steder, hvor tingene bare glider, at så skal man fra et firma, hvor man
betaler til i dyre domme, høre den slags formynderi og skjulte
dagsorden.

Derfor overvejer jeg nu stærkt at skifte udbyder - så hvis der er nogen,
der her ved om andre udbydere, der har frontpage 2002-ext. på deres
servere, så hører jeg gerne om det.

(måske skulle man også hoste det selv?)

Tak for hjælpen Knud endnu en gang!
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup



 
 
Peter Hindsgaul (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 15-06-02 11:50

Arne H. Wilstrup wrote:
<cut>
Øh, Arne, har folkeskolen ikke mere påtrængende problemer?

Venlig hilsen
Peter



Arne H. Wilstrup (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 15-06-02 17:46


"Peter Hindsgaul" <hindsgaul@tdcspaceremove.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0b1be0$0$679$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Arne H. Wilstrup wrote:
> <cut>
> Øh, Arne, har folkeskolen ikke mere påtrængende problemer?
>

ups! Undskyld - jeg har byttet om på indlæggene - så har
dk.edb.internet.webdesign.frontpage fået mit kritiske indlæg

--
ahw



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste