/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Californien
Fra : kurt jørgensen


Dato : 10-02-01 23:38

Vi skal 1 måned til USA fra d. 7 maj og flyver til San Francisco.
Udover Californien skal vi til Nevada og Arizona. Er der nogle som
kender gode og billige hoteller samt specielle steder man skal se ?
Hilsen Nancy og Kurt


 
 
Kennet og Pernille (10-02-2001)
Kommentar
Fra : Kennet og Pernille


Dato : 10-02-01 23:36

Du bliver nødt til at specificere dine ønsker meget mere. Hvem er I, hvor
mange, hvilken aldersgruppe, børn, interesser, budgetramme mv. Det er
umuligt at give et fornuftigt svar uden disse oplysninger. Hvad er billigt
for dig?? Hvad interesserer I jer for? Themeparks, natur, museer, kultur,
sport, ørken eller hvad???? Er I til fælles bad og toilet?? Har I eget telt
med?? Skal I til Grand Canyon (så er I nok for sent ude mht. at bestille
hotel)? Er konditionen god? Har I egen bil? Hvor starter I og hvor slutter
I? Er I bundet af familiebesøg eller allerede bestilte hoteller el. lign?

Når I har svaret på noget af ovenstående, vil jeg meget gerne hjælpe.

Kennet

kurt jørgensen skrev i meddelelsen <3A85C2B9.5B2869B2@post8.tele.dk>...
>Vi skal 1 måned til USA fra d. 7 maj og flyver til San Francisco.
>Udover Californien skal vi til Nevada og Arizona. Er der nogle som
>kender gode og billige hoteller samt specielle steder man skal se ?
>Hilsen Nancy og Kurt
>



kurt jørgensen (11-02-2001)
Kommentar
Fra : kurt jørgensen


Dato : 11-02-01 22:00

Hej Kennet.
Vi er to i 50 tresserne. Når vi kommer til S.F. har vi lejet en bil og
har planer om at køre sydpå til L.A. og måske San Diego. Vi er mest
interesseret i natur, kultur, ørken, indianere m. m. Vi regner med at
bo på moteller som vi støver op undervejs og køber Lonely Planet over
Californien.
Sidste år var vi på Sulawesi i Indonesien og traf her en hyggelig fyr
fra Arizona som vi vil op at besøge et par dage.
Slutter i S.F.
Mvh
Nancy og Kurt


Kennet og Pernille (12-02-2001)
Kommentar
Fra : Kennet og Pernille


Dato : 12-02-01 10:20

OK,

3 dage i SF skulle kunne gøre det. Det kan være nødvendigt at bestille turen
til Alcatraz på forhånd. Ellers kan der være en del ventetid. Det er ikke
nødvendigt med en bil her. Tværtimod. Det er dyrt og upraktisk at parkere og
infrastrukturen er god. I kan evt. leje en cykel.

Når I kører sydpå bør i stoppe ved naturreservatet .. øh.. nuevo... Det er
nævnt i LP. Der er mange søelefanter. Meget interessant sted. Hearst castle
er et must. Igen kan forudbestilling være en fordel, men jeg tvivler på, at
det er nødvendigt. Husk at stoppe ved Santa Cruz. De har et meget
interessant "tivoli". Solvang er også en god ide. Der kan man godt bruge en
hel dag.

I LA skal I prøve at besøge Crystal Cathedrale. Vi var heldige at overvære
en gudstjeneste. Det var meget interessant.

San Diego har jeg ikke være i, men jeg har hørt, at Zoo er et must.

Gand Canyon er et must. Absolut!! Hvis I er i god form, så tag en tur til
bunden og tilbage. De siger, at man skal overnatte i bunden, men det gælder
kun kornfede amerikanere. Hvis I tager afsted ved solopgang kan i godt nå
det på en dag. Giv jer god tid til opturen. Vejrmæssigt er I der på et godt
tidspunkt. Vi var der i Juli. Varmt!!!!!!

Death Valley er et interessant stop. Husk Las Vegas. Det er ikke nødvendigt
at bo på de dyre hoteller på the strip. Bo parralelt med. Det er billigere.
Sacramento er en interessant by hvis i har tid. Jeg nåede desværre ikke at
se deres jernbanemuseum

Hm.... Jeg vender tilbage med mere senere.

Kennet
kurt jørgensen skrev i meddelelsen <3A86FD68.606A0854@post8.tele.dk>...
>Hej Kennet.
>Vi er to i 50 tresserne. Når vi kommer til S.F. har vi lejet en bil og
>har planer om at køre sydpå til L.A. og måske San Diego. Vi er mest
>interesseret i natur, kultur, ørken, indianere m. m. Vi regner med at
>bo på moteller som vi støver op undervejs og køber Lonely Planet over
>Californien.
>Sidste år var vi på Sulawesi i Indonesien og traf her en hyggelig fyr
>fra Arizona som vi vil op at besøge et par dage.
>Slutter i S.F.
>Mvh
>Nancy og Kurt
>



Thomas Troelsen (13-02-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Troelsen


Dato : 13-02-01 15:04

Hej Kurt,

Jeg har selv været på de kanter et par gange. Her er lidt af mine
erfaringer:

S.F.:

Golden Gate Park på en søndag kan være en dejlig oplevelse (især hvis
det er godt vejr). Der er masser af mennesker i gang med forskellige
aktiviteter, og generelt en positiv stemning.

Bare det at bevæge sig rundt i byen er en oplevelse. Gå rundt, brug
kabel sporvognene, eller andre offentlige transportmidler. Man kan
købe et dagskort til sporvogne og busser for en rimelig pris (tror det
er $7). Besøg også Cable Car Barn, hvorfra alle sporvognene trækkes.

Hvis man vil opleve Golden Gate Bridge ordentligt, kan det være en god
ide at gå en lang tur ud på broen. Man kan parkere umiddelbart før
broen (og behøver så ikke betale for at køre over, men "bare" for at
parkere), eller man kan køre over, og parkere umiddelbart på den anden
side.

Turen over broen kan i øvrigt anbefales, så kan i køre en tur langs
kysten til Stillehavet, lige nord for broen. Der er flot, med god
udsigt over byen, bugten, Stillehavet....

Ellers kan Alcatraz anbefales. Der er en speciel oplevelse. Lidt svært
at beskrive, bare anderledes. Du kan bestille biletter på nettet, så
er du sikker på at komme med når det passer dig.

Endelig bør i ikke overse Chinatown.

Når i kører syd ud af S.F., kan det være værd at besøge Big Bassin
Redwood State Park. Der findes to typer af kæmpe træer i Californien,
og her har de den høje "slanke" type.

På denne nordlige del af kysten mellem S.F. og L.A. findes nogle små
byer, som vistnok alle har en positiv stemning. Den eneste jeg selv
har besøgt er Monterey, og der så jeg primært akvariet, som jeg synes
godt om. Der er dog også en del andre ting man kan se i området.

Turen ned langs kysten er flot, men i øvrigt uden de store
begivenheder, bortset fra de lejlighedsvise vejarbejder (når
kysten/vejen er skredet ned . Husk af stoppe for at se søløverne.

Om solvang vil jeg sige, at det er da meget sjovt at se, men for mig
var det ikke den helt store oplevelse. Jeg havde forventet noget meget
plastic-agtigt, men det var ikke så slemt i virkeligheden.

I Solvang findes dog en enkelt ting jeg synes er interessant, nemlig
en gammel mission. Disse missionsstationer findes langs hele kysten,
og representerer en vigtig del af statens tidlige historie, så måske
skulle i overveje at besøge en af disse missioner.

I San Diego synes jeg at Wild Animal Park (nord for byen) er en stor
oplevelse, og deres zoo er med rette verdensberømt. Ellers er San
Diego en behagelig by at opholde sig i, men der er nok ikke så mange
attraktioner, andet end deres museer. Det ligge tæt på grænsen til
Mexico, så man har muligheden for at tage derover, men det har jeg
ikke selv prøvet.

I øvrigt har jeg i Californien besøgt Joshua Tree National Monument -
et noget særpræget landskab, domineret af (selvfølgelig) Joshua træer.
Også det er en sælsom oplevelse, fordi der er en unik type af
landskab. Det er dog ikke et sted man "skal" se.

Jeg har besøgt King Canyon/Sequoia NP. Parken er især bemærkelsesværdi
ved sequia træerne (den brede og "lave" type af kæmpetræer). De træer
bør opleves, men man kan også se dem i Yosemite NP, som nok ligger
mere lige for hvis man skal tilbage til S.F.

Death Valley er også et af de meget unikke steder i Californien. Jeg
husker især Djævlens Golfbane som er et nærmest surealistisk landskab.
Jeg husker også er sted noget væk fra vejen, hvor der var _helt_
stille - noget vi jo normalt ikke oplever.

I Nevada vil jeg kun nævne Las Vegas. Man kan have sine fordomme mod
byen, og en del af dem holder sikkert også stik. Jeg synes bare at det
er så gennemført, så professionelt, og så storslået, at man ikke kan
undgå at blive grebet lidt af det. Jeg tilbragte selv halvanden dag
der, og ville egentlig gerne have haft mere tid. Selv om man kan bo
biligere i anden række fra "the strip", så ville jeg nok selv se, om
ikke man kunne få et værelse biligt på Ve

Lars CA (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Lars CA


Dato : 14-02-01 00:12

On Tue, 13 Feb 2001 15:03:38 +0100, Thomas Troelsen

Jeg vil ikke gentage alle de gode ideer, der er skrevet i denne tråd,
men jeg vil gerne tilføje lidt mere.

San Francisco:

Afhængigt af hvor lang tid I har tænkt jer at bruge i SF, så er er der
mange interessante kvarterer, som er værd at besøge. Haight/Ashbury
(hvor hippiebevægelsen startede), Castro (bøssernes kvarter), Union
Square (shopping!), The Mission (overvejende Mexikansk men i det hele
taget en etnisk smeltedigel - masser af gode restauranter), Little
Italy/North Beach (for enden af Chinatown), Twin Peaks (byens BEDSTE
udsigt på en klar dag), Ocean Beach (badning frarådes), China Beach
(svær at finde, men har en kanon udsigt over Golden Gate), The
Presidio (forladt millitærbase midt i byen)....

San Francisco er en utrolig charmerende by, generelt nem at finde
rundt i, og de offentlige transportmidler fungerer udmærket. Blot kan
det være forb...... svært at finde en Taxa. Der er kun ganske få
områder, hvor jeg ikke kan anbefale at færdes sent på aftenen. Kun The
Tenderloin og Lower Haight har et dårligt ry.

Når I nu er blevet trætte af dagens strabadser, så er det måske tid
til at nyde en stille drink i en af de mange barer, der findes øverst
oppe i skyskraberne. Marriott tæt på Union Square har en god bar, Bank
of America bygningen har en ditto, og der er også Harry Denton's
Starlight Room. Endvidere har Hyatt Embarcadero en roterende bar, som
bringer jer hele vejen rundt på under en time.

Syd for San Francisco:

Når i forlader SF, har i to valg når det kommer til motorvej, Highway
101 eller Interstate 280. Begge er store motorveje, men generelt er
I-280 mindre travl end 101. Det er desuden en af de smukkeste
motorveje der findes, med udsigt over Crystal Springs som leverer en
stor del af drikkevandet. Highway 101 tager jer derimod tværs igennem
Silicon Valley, en noget anderledes oplevelse. Hvis I er til hvidløg,
så prøv at stoppe i en af forretningerne langs motorvejen i Gilroy.

Santa Cruz er kunstnernes og surfernes by. Der er ikke så meget at se
ud over stranden og "The Boardwalk" (et mindre tivoli).

Monterey er vældig hyggelig. Det lokale Fisherman's Wharf er meget
mere charmerende en det tilsvarende i San Francisco og knap så
turistpræget. Der er naturligvis en mængde fiskerestauranter. Cannary
Row kan også anbefales, der er en god blanding af forretninger og
restauranter.

Carmel er lidt for sig selv. En meget smuk by med masser af træer og
blomster og uden store bygninger. De har sågar ingen husnumre (det
undrer mig stadig hvordan posten finder ud af det...). Byen tiltrækker
klart det lidt mere købedygtige klientel, der er mange dyre
forretninger og restauranter. Desuden var Clint Eastwood borgmester
her i en årrække og han bor der stadig.

Uden for Carmel finder I "7 Mile Drive". En meget smuk køretur gennem
et af de dyreste "villakvarterer" (hvis man kan kalde det sådan) og
helt ud til kysten, hvor der er masser af dyreliv. Nogle af verdens
bedste golfbaner findes her, bl.a. Pebble Beach.

Når I forlader Carmel ad Highway 1 langs kysten skifter landskabet.
Det bliver først meget bart og bakket, men det skifter til frodig
skov, når i kommer frem til Big Sur. Hvis I har tid, så spis frokost
eller nyd en drink hos Nepenthe som ligger i den sydlige del af Big
Sur. En helt fantastisk udsigt!!



>Når i kører syd ud af S.F., kan det være værd at besøge Big Bassin
>Redwood State Park. Der findes to typer af kæmpe træer i Californien,
>og her har de den høje "slanke" type.
>
>På denne nordlige del af kysten mellem S.F. og L.A. findes nogle små
>byer, som vistnok alle har en positiv stemning. Den eneste jeg selv
>har besøgt er Monterey, og der så jeg primært akvariet, som jeg synes
>godt om. Der er dog også en del andre ting man kan se i området.
>
>Turen ned langs kysten er flot, men i øvrigt uden de store
>begivenheder, bortset fra de lejlighedsvise vejarbejder (når
>kysten/

Lars CA (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Lars CA


Dato : 14-02-01 00:19

On Tue, 13 Feb 2001 15:03:38 +0100, Thomas Troelsen

Jeg vil ikke gentage alle de gode ideer, der er skrevet i denne tråd,
men jeg vil gerne tilføje lidt mere.

San Francisco:

Afhængigt af hvor lang tid I har tænkt jer at bruge i SF, så er er der
mange interessante kvarterer, som er værd at besøge. Haight/Ashbury
(hvor hippiebevægelsen startede), Castro (bøssernes kvarter), Union
Square (shopping!), The Mission (overvejende Mexikansk men i det hele
taget en etnisk smeltedigel - masser af gode restauranter), Little
Italy/North Beach (for enden af Chinatown), Twin Peaks (byens BEDSTE
udsigt på en klar dag), Ocean Beach (badning frarådes), China Beach
(svær at finde, men har en kanon udsigt over Golden Gate), The
Presidio (forladt millitærbase midt i byen)....

San Francisco er en utrolig charmerende by, generelt nem at finde
rundt i, og de offentlige transportmidler fungerer udmærket. Blot kan
det være forb...... svært at finde en Taxa. Der er kun ganske få
områder, hvor jeg ikke kan anbefale at færdes sent på aftenen. Kun The
Tenderloin og Lower Haight har et dårligt ry.

Når I nu er blevet trætte af dagens strabadser, så er det måske tid
til at nyde en stille drink i en af de mange barer, der findes øverst
oppe i skyskraberne. Marriott tæt på Union Square har en god bar, Bank
of America bygningen har en ditto, og der er også Harry Denton's
Starlight Room. Endvidere har Hyatt Embarcadero en roterende bar, som
bringer jer hele vejen rundt på under en time.

Syd for San Francisco:

Når i forlader SF, har i to valg når det kommer til motorvej, Highway
101 eller Interstate 280. Begge er store motorveje, men generelt er
I-280 mindre travl end 101. Det er desuden en af de smukkeste
motorveje der findes, med udsigt over Crystal Springs som leverer en
stor del af drikkevandet. Highway 101 tager jer derimod tværs igennem
Silicon Valley, en noget anderledes oplevelse. Hvis I er til hvidløg,
så prøv at stoppe i en af forretningerne langs motorvejen i Gilroy.

Santa Cruz er kunstnernes og surfernes by. Der er ikke så meget at se
ud over stranden og "The Boardwalk" (et mindre tivoli).

Monterey er vældig hyggelig. Det lokale Fisherman's Wharf er meget
mere charmerende en det tilsvarende i San Francisco og knap så
turistpræget. Der er naturligvis en mængde fiskerestauranter. Cannary
Row kan også anbefales, der er en god blanding af forretninger og
restauranter.

Carmel er lidt for sig selv. En meget smuk by med masser af træer og
blomster og uden store bygninger. De har sågar ingen husnumre (det
undrer mig stadig hvordan posten finder ud af det...). Byen tiltrækker
klart det lidt mere købedygtige klientel, der er mange dyre
forretninger og restauranter. Desuden var Clint Eastwood borgmester
her i en årrække og han bor der stadig.

Uden for Carmel finder I "7 Mile Drive". En meget smuk køretur gennem
et af de dyreste "villakvarterer" (hvis man kan kalde det sådan) og
helt ud til kysten, hvor der er masser af dyreliv. Nogle af verdens
bedste golfbaner findes her, bl.a. Pebble Beach.

Når I forlader Carmel ad Highway 1 langs kysten skifter landskabet.
Det bliver først meget bart og bakket, men det skifter til frodig
skov, når i kommer frem til Big Sur. Hvis I har tid, så spis frokost
eller nyd en drink hos Nepenthe som ligger i den sydlige del af Big
Sur. En helt fantastisk udsigt!!

Nordøst for San Francisco:

Napa Valley. Et sted som vindrikkere skal se og opleve. Dalen er meget
bred i den sydlige del men bliver gradvist smallere og smallere. Her
dyrkes noget af det bedste vin USA kan præstere. På højde med det
bedste franske!

I det hele taget er der masser at se i det nordlige Californien. Jeg
har boet her i 5 år, og der er stadig steder jeg endnu ikke har set.
Men, det er aldrig et problem at finde på inspiration til en forlænget
weekend et eller andet sted.

Ha' en rigtig god tur, og drop en email hvis I har spørgsmål.

Lars


Jan Boegh (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 15-02-01 18:51

"Lars CA" <ehlers@hotmail.com> wrote in message
news:ihfj8tomdlfjid53527bmqgugl5au4nurr@4ax.com...

> Napa Valley. Et sted som vindrikkere skal se og opleve. Dalen er meget
> bred i den sydlige del men bliver gradvist smallere og smallere. Her
> dyrkes noget af det bedste vin USA kan præstere. På højde med det
> bedste franske!

Påstår amerikanerne - men det passer ikke, kun det næstbedste
Vil du på vintur, er Sonoma Valley (nabodalen) mere charmerende.
I den nordlige ende (lidt nord for Calistoga) er en af de berømte geysere,
der udstøder en voldsom stråle vand hvert (så vidt jeg husker) 40. minut.
Urimeligt dyrt, hurtigt overstående men meget facinerende.


mvh
Jan



Lars CA (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Lars CA


Dato : 16-02-01 01:06

On Thu, 15 Feb 2001 18:50:36 +0100, "Jan Boegh" <jan@boegh.X_net>
wrote:

>"Lars CA" <ehlers@hotmail.com> wrote in message
>news:ihfj8tomdlfjid53527bmqgugl5au4nurr@4ax.com...
>
>> Napa Valley. Et sted som vindrikkere skal se og opleve. Dalen er meget
>> bred i den sydlige del men bliver gradvist smallere og smallere. Her
>> dyrkes noget af det bedste vin USA kan præstere. På højde med det
>> bedste franske!
>
>Påstår amerikanerne - men det passer ikke, kun det næstbedste
>Vil du på vintur, er Sonoma Valley (nabodalen) mere charmerende.
>I den nordlige ende (lidt nord for Calistoga) er en af de berømte geysere,
>der udstøder en voldsom stråle vand hvert (så vidt jeg husker) 40. minut.
>Urimeligt dyrt, hurtigt overstående men meget facinerende.

Don't get me started

Det er sandt, at Napa Valley kun producerer ganske få procent af USA's
samlede vinproduktion, men de får til gengæld hele æren.... Jeg holder
mig ofte væk fra de store vingårde, da man finder rigtig god vin hos
de mindre gårde, og de har mere tid til at snakke og vise rundt. I
stedet for den obligatoriske Highway 29 gennem Napa kan Silverado
Trail anbefales, der er en masse vingårde, men ikke ret mange
turister.

Sonoma Valley er, som du selv nævner, meget charmerende og sikkert
ikke så overrendt af turister. Når vi nu er igang kan jeg også nævne
Mendocino og Monterey som også producerer fine vine. Og nu har vi jo
slet ikke beskæftiget os med vine fra det sydlige Californien...

Prisniveauet er generelt højt, specielt fordi Dollar kursen er så høj.
Mens jeg har boet i USA er kursen svinget fra 5,70 DKK til over 8. Det
sætter jo sit præg på de omregnede priser, men det er jo til gengæld
kun noget jeg mærker til, når jeg rejser til Danmark. Min løn er jo
den samme uanset Dollar kursen.

Lars


Kennet og Pernille (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Kennet og Pernille


Dato : 14-02-01 20:48


Thomas Troelsen skrev i meddelelsen ...

>
>I Nevada vil jeg kun nævne Las Vegas. Man kan have sine fordomme mod
>byen, og en del af dem holder sikkert også stik. Jeg synes bare at det
>er så gennemført, så professionelt, og så storslået, at man ikke kan
>undgå at blive grebet lidt af det. Jeg tilbragte selv halvanden dag
>der, og ville egentlig gerne have haft mere tid. Selv om man kan bo
>biligere i anden række fra "the strip", så ville jeg nok selv se, om
>ikke man kunne få et værelse biligt på Venezian eller Luxor. Når der
>ikke er planlagt store konferrence i byen, har selv de bedste hoteller
>ofte rimelige priser (USD ~60- ~80).

Vi var der på en hverdag i beg. af Juli, og der var prisen ca. 80-100$. Til
sammenligning kostede et days inn i anden række (med swimmingpool) 28$.
Begge dele er billigere i Maj måned. Det er rigtigt, at et ophold på de
store hoteller må være spændende, men man behøver ikke bo der, for at kigge
ind. Det gjorde vi meget, og vi spiste også på hotellerne. Sahara har den
bedste buffet og parkeringen er gratis. Excaliburs er også god men dyrere og
megen kø.


>I Arizona findes naturligvis Grand Canyon. Den er ufatteligt stor. Som
>ellers foreslået, synes jeg også det er en stor oplevelse at gå ned i
>canyon'en. Vi gik dog "kun" halvvejs ned, til Plateau Point (tror jeg
>det hedder). Vi startede ved 8-tiden, og var oppe igen mellem 6 og 7.
>Jeg tror man skal være i ualmindeligt god form for at nå helt ned til
>floden og tilbage igen på en dag, uden at være totalt smadret
>bagefter. Turen til Plateau Point bør dog ikke være noget problem.

Vi gik desværre kun til Plateau Point da guiderne fraråde os hele turen. Vi
gik kl. 05.15 og var oppe igen kl. ca. 13.30. Det foregik i adstadigt tempo
med en meget lang pause (40 minutter) i bunden, og et par pauser opad.
Sålænge man husker, at det tager dobbelt så lang tid at komme op, som det
tager at komme ned, går man ikke helt galt.


>Hvis i har tid og lyst kunne det også være værd at tage en tur ind i
>Utah, for at besøge Bryce Canyon. Det er en stor oplevelse, og et
>meget selsomt landskab.


Og meget nemt at vandre i. Det er knap så hårdt og varmt som Grand Canyon.
>

>Hvis i bestemmer jer for at besøge flere nationalparker kan det være
>en god ide at købe et national park pass. For USD 50 kommer i ind i
>alle de nationalparker i kan overkomme på er helt år.


Pas lidt på med definitionen af en nationalpark. De små parker kan godt være
med i systemet, og dermed kan besparelsen blive stor. Det var vi desværre
ikke helt opmærksomme på.

Kennet



Ida Maria Sluyterman (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Ida Maria Sluyterman


Dato : 16-02-01 00:44

kurt jørgensen <kurt@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3A86FD68.606A0854@post8.tele.dk...
> Vi er to i 50 tresserne. Når vi kommer til S.F. har vi lejet en bil og
> har planer om at køre sydpå til L.A. og måske San Diego. Vi er mest
> interesseret i natur, kultur, ørken, indianere m. m. Vi regner med at
> bo på moteller som vi støver op undervejs og køber Lonely Planet over
> Californien.
> Sidste år var vi på Sulawesi i Indonesien og traf her en hyggelig fyr
> fra Arizona som vi vil op at besøge et par dage.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor meget interesse det har, men jeg har lige
endnu et par forslag til, hvad I måske kunne berige jeres tur med:

Mellem Nevada og Arizona: Hoover Dam - en lille rundtur/pause.
Arizona: jae... der er jo godt med støv, ørken og kaktusser over det hele.
Da jeg var der, kørte jeg til "Biosphere 2" nord for Tucson. Det er de der
to kæmpestore "bobler", hvor nogle mennesker engang har været "spærret inde"
i over et år i videnskabens navn. Der er nu åbnet for en del af det, og man
kan se og høre en
masse om eksperimenterne og se, hvordan det hele ser ud.

Lige en sjov ting: på vejen fra Mesa/Phoenix til Tucson kom vi forbi en et
par huse. Måske var det også en lille by. Den lå på højre hånd og på
venstre hånd lå en kæmpestor indhegnet bygning. På et stort skilt før og
efter byen stod der: State Prison. Do not stop for hitchhikers.
Vi lå flade af grin...

--
Mvh
Ida Maria Sluyterman
www.vammencamping.dk



Jesper Krarup Nielse~ (10-02-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Krarup Nielse~


Dato : 10-02-01 23:53

"kurt jørgensen" <kurt@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3A85C2B9.5B2869B2@post8.tele.dk...
> Vi skal 1 måned til USA fra d. 7 maj og flyver til San Francisco.
> Udover Californien skal vi til Nevada og Arizona. Er der nogle som
> kender gode og billige hoteller samt specielle steder man skal se ?
> Hilsen Nancy og Kurt
>
Ingen grund til at nævne de store attraktioner (Grand Canyon, Yosemite osv),
men derudover kan jeg anbefale Bodie, som er en gammel forladt guldgraverby
beliggende ved Mono Lake og Hearts Castle ved kysten mellem SF og LA.

God tur.
--


Med venlig hilsen

Jesper K Nielsen, Sæby



Biker-Torben© (12-02-2001)
Kommentar
Fra : Biker-Torben©


Dato : 12-02-01 12:50

Udover alt det der allerede er nævnt synes jeg at I skal besøge Yosemite NP.
Hvis I skal tilbage til S.F. fra Arizona kan I køre bag om Sierra Nevada
bjergkæden ad route 395 (tror jeg nok). Den er lidt sjovere end interstate
og fører jeg op til Yosimite og Bodie.
Parken er stor, så det bedste er at tage en overnatning derinde. Overnat i
byen lige uden for (Lee Vining eller sådan noget) og kør ind parken fra
morgenstunden. Man kan bl.a. bo i opstillede telthytter med rigtige senge og
fællesbad. Koster ikke en bondegård. Ring evt. lidt i forvejen og reserver.
Fra Yosemite kan I hurtigt komme til S.F.

Når I kommer fra S.F. på vej mod LA, bør I slå et smut forbi:
http://www.mysteryspot.com/
som ligger i nærheden af Santa Cruz. Det er et ret spøjst sted - man skal se
det med sine egne øjne!

Jeg var også i zoo i San Diego - jeg synes nu ikke at det var noget
specielt. Men de har pandaer.
San Diego er dog en meget hyggelig by.

God tur!

Torben



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste