Altså - efter at have boet sammen med burmesere i forskellige aldre mv. i
temmelig mange år, er vi nu blevet beriget med tilstedeværelsen af først en
abyssinier (som nu er voksen) og senest endnu en lille aby-pige, som går
under navnet "Pinen" (fordi hun hedder Headache = Hovedpine.... lang
historie om navnets opståen
.
Og sørme om hun ikke lige i dag skulle vise os bekymrede mennesker, at sådan
en lille fims *sagtens* kan leve op til det navn! (som om vi nogensinde
havde været i tvivl!!)
I alle de år, vi har haft kat, har vi fået flikket sådan nogle trådrammer
sammen til at sætte foran vinduerne - da vi imidlertid har fået nye
forsatsvinduer i stuerne (og dermed ny hængsler *fnys*), har vi ikke
trådrammer til disse pt - så derfor har vi sikret ydervinduerne ved at binde
en snor mellem vinduet og karmen, så det kun kan åbnes en lille bitte smule
(og så må vi bare leve med, at det er lettere besværligt at få luftet
ordentlig ud...). Den lille bitte smule har været rigeligt til vores
burmesere, som aldrig kunne finde på at forsøge at presse knolden ud gennem
den lille sprække (hverken de voksne eller killinger) - men sådan er
nysgerrige aby-killinger altså ikke indrettet, næææhhh nej...
Så bedst mens jeg sad og slappede af efter at have malet entré hele dagen,
så jeg pludselig en "halv" kat inden for og en "halv" uden for!! Og et halvt
splitsekund efter var der slet ikke noget kat inden for... Lillemissen
hyggede sig gevaldigt ude på sålbænken - undersøgte en gammel fugleklat
meeeget grundigt (som selvfølgelig lå sådan at hun stod "bag" mit vindue,
som jeg så ikke kunne åbne) - kalde på manden, jage de andre katte ud, åbne
et andet vindue og GRAB - få fat i udbryder-prinsessen - med hamrende hjerte
og koldsved på panden - efter noget, som føltes som mindst 10 minutter,
selvom det gik stærkere.
Så blev vinduet yderligere sikret = nu kun ½ centimeters sprække, som hun
ihvertfald IKKE kan presse sig ud af, hvorend hun gerne ville - alt imens en
tydeligt utilfreds Pine-pige spurtede omkring i vindueskarmen og skiftevis
brokkede sig og forsøgte at presse sit lille sniffehorn ud gennem den nu
meget mindre åbning.
Tænk, hvis hun havde gjort det mens vi malede, og ikke var i nærheden - og
tænk hvis en flyvende madpakke eller flue etc. var kommet forbi mens hun sad
dér - jeg er ikke i tvivl om, at hun garanteret bare havde tænkt
"Geronimooooo" og var hoppet efter - nu bor vi i stueetagen, så hun havde
såmænd nok overlevet springet/faldet, men Jagtvejen 100 m væk og alt det
andet farlige er mere tvivlsomt....
Pyyyhhh - godt det endte som det gjorde - og så ER hun altså en Hovedpine!
Mvh. Camilla + misser
