---

Nu er der alene her i Maj, i Norge og DK, sket mindst 3 ulykker i
forbindelse med dybdedyk, hvor det eneste formål var at få et "flot"
tal på computeren:

1) "Han trænede i Lindholm Kridtgrav, der måler 45 meter på det
dybeste sted. På 30-40 meters dybde gik det galt, da han besvimede."
(overlevede)

2) "planla et dypt dykk på luft, med nitrox, EAN 50, som deco-gass.
Dykket ble foretatt alene, og skulle være et "touch & go"-dykk"
(fundet på 200 m dagen efter)

3) "Sammen med en kamerat hadde han vært nede på 150 meters dyp, men
fikk problemer." ... "Dykkeren har forklart at han mistet bevisstheten
på ca 100 meters dyp" (den seneste)

Er det tilfældigt at der sker så mange næsten identiske ulykker på så
kort tid?


Flemming Jensen

---

Flemming Jensen wrote:
>
> Er det tilfældigt at der sker så mange næsten identiske ulykker på så
> kort tid?

Tja, si det. Det som er skremmende er jo den fundamentale
mangelen på respekt for sikkerhet; dype luftdykk, solo
dykking, eller sinnsykt dype dykk til 100m+++,
(forhåpentligvis med trimix) og uten støtteapparat. Man kan
ha så mye redundans man vil i utstyr, men når hjernen
svikter har man ingen backup!

Man drar bare ikke inn i Lysefjorden to personer i en liten
båt og dykker til slike dybder. Det burde vel si seg selv at
man skal ha et bra støtteapparat med flere supportdykkere
for å kunne gjøre et slikt dykk noenlunde sikkert. Det er
faktisk en dybde som jeg mener krever rebreather med de
komplikasjoner det medfører; mener det er alt for dypt for
OC. At man i tillegg ikke har tilgang til mobiltelefon/VHF,
og må springe etter hjelp er bare resultatet av en
fundamental mangel på tenking rundt sikkerhet!

Når det gjelder solo dykking og dyp luft, så hadde jeg håpet
at man skulle kunne unngå slike ulykker etterhvert, da de
fleste vel har hørt om trimix...?

Hvem er det som dyrker frem slike slakke holdninger og
holdninger angående egen ufeilbarlighet? Hva er det som er
drivkraften i slike dykkemiljøer? Hvorfor er det ingen som
sier i fra at det er idiotisk, at man nekter å dykke med
dem? Man skylder faktisk familien å bruke betraktelig mer
tid på selvransakelse om sikkerhet og farene med slik
dykking enn de siste ulykkene vitner om. Dumdristighet og
slakk holdning til sikkerhet har ingenting med teknisk
dykking å gjøre!

De siste ulykker skaper et veldig negativt inntrykk av
dykkersporten for det går så langt utover alle grenser som
normale personer kan tenke seg. De strider mot all sunn
fornuft og ødelegger for alle dykkere. Familiemedlemmer blir
nervøse når man er ute og dykker, og litt av gleden
forsvinner.

De siste årene har jeg tenkt veldig mye på dette med
sikkerhet og gjordt noe med det. Det er 15 måneder siden jeg
var dypere enn 35m på luft/nitrox. Jeg bruker trimix på alle
dypere dykk med høyt helium innhold, minimum 35%. Vi dykker
alltid i team, to eller tre og har support dykkere på
kompliserte eller dype dykk. Noen synes at dykkingen jeg
bedriver er hasardiøs, men det er pga. mangel på kunnskap om
hvor mye vekt vi legger på sikkehet. Så lenge familien min
føler seg trygge er det greit for meg å dykke teknisk,
ellers vil jeg slutte...

Hva er problemet med å fokusere på sikkerhet istedenfor
dybde, rekorder eller dyp luft dykking? Det er i alle fall
ikke mindre "macho" på grunn av det...

Med slik dykking oppnår man ingen respekt hos meg, og man
blir heller ikke invitert til å dykke med meg...

Med vennlig hilsen en frustrert "teknisk" dykker!
--
Oystein

---

"Øystein Mehus" <oymehus@online.no> skrev i en meddelelse
news:3CF3EB40.6823D6D@online.no...
> Flemming Jensen wrote:
> >
> > Er det tilfældigt at der sker så mange næsten identiske ulykker på så
> > kort tid?
>
> De siste årene har jeg tenkt veldig mye på dette med
> sikkerhet og gjordt noe med det. Det er 15 måneder siden jeg
> var dypere enn 35m på luft/nitrox. Jeg bruker trimix på alle
> dypere dykk med høyt helium innhold, minimum 35%. Vi dykker
> alltid i team, to eller tre og har support dykkere på
> kompliserte eller dype dykk. Noen synes at dykkingen jeg
> bedriver er hasardiøs, men det er pga. mangel på kunnskap om
> hvor mye vekt vi legger på sikkehet. Så lenge familien min
> føler seg trygge er det greit for meg å dykke teknisk,
> ellers vil jeg slutte...

Hvad får dig til at tro, at omkommne ikke også tænkte som du, lige indtil i
dag? Vi har vel alle hver i sær vores opfattelse omkring sikkerhed, hvornår
vi føler den er stor nok, når vi begiver os ud i vandet.

Hvis vi antager at den person som netop omkom i dag, at han havde samme
opfattelse som du, så synes jeg det er langt mere interessant at se på, hvad
der fik ham til at gå på kompromis med sin egen opfattelse omkring sikkerhed
i dag. Jeg mener, noget må jo have gjort at han gjorde netop som han gjorde,
og ikke mindst at han ikke var alene om det. Nok kan der være een der
fejler, men kan der også være to (ja det kan der så vi i dag). Men når der
kan være to, så kan der vel også være tre, eller ti for den sags skyld. Det
interessante er, hvad som gjorde forskellen på i dag og sidste gang de
dykkede. Jeg ved det ikke. Jeg kan for det første slet ikke sætte mig i
relation til så dybe dyk. Dernæst kender jeg slet intet til, hvad det
kræver. Men selve analysen er skam ganske interessant, da den er generel
uanset om man dykker dybt eller lavt (normalt). Jeg har dog selv en ide om,
hvad den primære årsag kan være, og det er den sædvanlige opfattelse med, at
det sker ikke for mig, det sker kun for naboen.

> Hva er problemet med å fokusere på sikkerhet istedenfor
> dybde, rekorder eller dyp luft dykking? Det er i alle fall
> ikke mindre "macho" på grunn av det...

Nope, tværtimod viser det sig jo, desværre.

> Med slik dykking oppnår man ingen respekt hos meg, og man
> blir heller ikke invitert til å dykke med meg...

Kan også være ligemeget hvis man er død. Men hvad hvis det var gået godt for
dem i dag, ville de så heller ikke blive inviteret til dykke med dig på et
senere tidspunkt?

> Med vennlig hilsen en frustrert "teknisk" dykker!
> --
> Oystein

Hmm, du er vel også frustreret som almindelig dykker?

Mvh
Kim Andersen

---

Kim Andersen wrote:
>
> Hvad får dig til at tro, at omkommne ikke også tænkte som du, lige indtil i
> dag? Vi har vel alle hver i sær vores opfattelse omkring sikkerhed, hvornår
> vi føler den er stor nok, når vi begiver os ud i vandet.

Det har du helt rett i; jeg har selvsagt ingen bakgrunn for
å si at de ikke har fokusert på sikkerhet tidligere. Dog kan
jeg mene at sikkerheten, etter mitt hode og min mening, ikke
var godt nok ivaretatt på ulykkesdykkene. Jeg burde ha
presisert dette, takk for at du poengterte det.

> Hvis vi antager at den person som netop omkom i dag, at han havde samme
> opfattelse som du, så synes jeg det er langt mere interessant at se på, hvad
> der fik ham til at gå på kompromis med sin egen opfattelse omkring sikkerhed
> i dag. Jeg mener, noget må jo have gjort at han gjorde netop som han gjorde,
> og ikke mindst at han ikke var alene om det. Nok kan der være een der
> fejler, men kan der også være to (ja det kan der så vi i dag).

Når begge dykkere får problemer på dypet på samme dykk, noe
det forøvrig er meget liten sannsynlighet for, så har man
egentlig lite å stille opp med selv med support dykkere.
Support dykkere kan som oftest bare hjelpe hvis det oppstår
problemer på deco.

> Hmm, du er vel også frustreret som almindelig dykker?

Selvsagt, man er da kun en almindelig dykker
--
Oystein

---

Øystein Mehus <oymehus@online.no> wrote in message news:<3CF3EB40.6823D6D@online.no>...
> Flemming Jensen wrote:
> >
> > Er det tilfældigt at der sker så mange næsten identiske ulykker på så
> > kort tid?
>
> Tja, si det. Det som er skremmende er jo den fundamentale
> mangelen på respekt for sikkerhet; dype luftdykk, solo
> dykking, eller sinnsykt dype dykk til 100m+++,
> (forhåpentligvis med trimix) og uten støtteapparat. Man kan
> ha så mye redundans man vil i utstyr, men når hjernen
> svikter har man ingen backup!

Måske ikke backup i egentlig teknisk forstand, men planlægningen
af dykket er vel en meget væsentlig del af arbejdet hen imod at
forebygge problemerne. Det du starter med at skrive er meget
konkret på de nærværende ulykker, men vil det være forkert at
generalisere det til at det allerede er i planlægningen at den
første konkrete fejl begås?

> Når det gjelder solo dykking og dyp luft, så hadde jeg håpet
> at man skulle kunne unngå slike ulykker etterhvert, da de
> fleste vel har hørt om trimix...?

Og hvad så? Der er da ikke noget magisk ved helium, og der er
jo også sket alt for mange ulykker med trimix.
Svaret på spørgsmålet "mangelen på respekt for sikkerhet" er
næppe noget der bare kan købes for penge.

> Hvem er det som dyrker frem slike slakke holdninger og
> holdninger angående egen ufeilbarlighet? Hva er det som er
> drivkraften i slike dykkemiljøer? Hvorfor er det ingen som
> sier i fra at det er idiotisk, at man nekter å dykke med
> dem?

Det er faktisk netop disse spørgsmål jeg har tænkt på, rart
at se at jeg ikke er den eneste ;)

Nu er jeg ikke psykolog, men mon ikke gruppepres er en
væsentlig faktor? Men hvordan/hvorfor opstår det gruppepres?

Ham fra kridtgraven var på vej til Norge, og dykket var en
officiel klubtur som træning før Norgesturen.

Det at skulle lave et vildt dyk i Norges fjorde er jo også
et fællestræk, og det er vel med til at lægge et ekstra pres.
Det er jo /noget/ der har fået de folk til at udføre det dyk
de aldrig skulle have påbegyndt.

> Hva er problemet med å fokusere på sikkerhet istedenfor
> dybde, rekorder eller dyp luft dykking? Det er i alle fall
> ikke mindre "macho" på grunn av det...

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg kender ikke svaret, men
løsningen er at finde en klub og nogle dykkermakkere der lever
op til ens egen krav til sikkerhed. Blandt den jeg dykker med
er det 100% accepteret at sige at det ikke lige er noget for
mig, eller at det ikke er min dag idag, uden at der stilles
flere spørgsmål til det. Sådan er det bestemt ikke alle steder,
og vi kan vel alle liste landsdelens dykkerklubber i rækkefølge
efter hvor "macho" klubånden er.

> Med slik dykking oppnår man ingen respekt hos meg, og man
> blir heller ikke invitert til å dykke med meg...
>
> Med vennlig hilsen en frustrert "teknisk" dykker!

"teknisk dykker" ja.... det er vel en stor del af forklaringen
på hvor det der misforståede "macho" kommer fra. (generelt
udsagn, ikke personligt)

Se nu f.eks. IANTD der jo lever højt på nitrox-goldrush'et,
deres logo indeholder ordene: "Deep Air" "Nitrox" "Trimix"
"EANx Wreck" "EANx Cave"
Det er jo netop for at skabe en identitet på hvad der skal
opfattes som "macho".

Hvorfor "hypet" omkring nitrox-klistermærker og certifikater
til flere forskellige procenter af nitrox? Jo, fordi det er
macho at vise at man er noget der angiveligt er farligt!
Hvide flasker med hals og MOD markering i sort har jo slet
ingen macho udstråling, og vil derfor heller aldrig vinde
indpas i et sådan miljø.



Flemming Jensen

---

At dykke dybt for at lave en rekord er nok det dummeste man kan foretage
sig. Det store problem er at man finder sin grænse på et rigtigt dumt sted
og det dør man af.

Jeg har ikke noget imod at man dykker dybt, det er bare fuldt på eget ansvar
og der kommer ingen medlidenhed fra min side når det går galt. Det giver
bare dykkersporten en ridse i lakken hver gang det sker.

Jeg synes mange af de nye "tek" dykkere træner i at dykke dybt uden
egentligt at have et formål med at kunne dykke så dybt.

--
Henrik Manley
email: m@nley.dk http://bends.dk

---

"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:4GFtYvoBCHA.1996@gud.bends.dk...
> Jeg synes mange af de nye "tek" dykkere træner i at dykke dybt uden
> egentligt at have et formål med at kunne dykke så dybt.

Hvilket formål kunne det være, udover at prøve sine grænser af, som du
ganske rigtigt siger er ekstremt dumt, da man finder sin grænse et sted hvor
man ikke kan vende tilbage ?

> --
> Henrik Manley

Mvh
Kim Andersen

---

> Hvilket formål kunne det være, udover at prøve sine grænser af, som du
> ganske rigtigt siger er ekstremt dumt, da man finder sin grænse et sted
hvor
> man ikke kan vende tilbage ?
>

Du har noget ret i det, men der er grunde til at dykke dybere end normalt,
det kan være noget dyreliv der kun lever på lidt dybere vand, det kan være
et vrag, et rev osv.

Det skulle nok være fomuleret lidt anderledes.

--
Henrik Manley
hm@rodo.dk http://bends.dk

---

"Henrik Manley" <hm@rodo.dk> skrev i en meddelelse
news:hUdftVpBCHA.412@gud.bends.dk...
> > Hvilket formål kunne det være, udover at prøve sine grænser af, som du
> > ganske rigtigt siger er ekstremt dumt, da man finder sin grænse et sted
> hvor
> > man ikke kan vende tilbage ?
> >
>
> Du har noget ret i det, men der er grunde til at dykke dybere end normalt,
> det kan være noget dyreliv der kun lever på lidt dybere vand, det kan være
> et vrag, et rev osv.
>
> Det skulle nok være fomuleret lidt anderledes.

Hmm, mja det ved jeg nu ikke. Jeg kan godt forstå det du siger, men er ikke
enig. Der er dyreliv meget længere nede end 100+ m, så hvis det skulle være
argumentationen, så forstår jeg ikke man overhovdet stopper et sted. Jeg
mener, det er jo åbenbart væsentligt mere vigtigt at opleve dyrelivet
"dernede" end ens eget liv. Selvfølgelig forudsat, at risikoen stiger jo
dybere man går ned, for vi kan vel blive enige om, at uanset dybde, så er
dykning risikofyldt?
Udover det, så er der andre måder at komme mere sikkert derned og studere
dyrelivet, hvis det er det man vil. Det koster godtnok knapper, men hvor
meget er du værd i penge?

Nu er der sikkert nogle der sidder og tænker, hvorfor jeg overhovdet dykker.
Og det er da også ganske korrekt, at jeg fatisk modsiger mig selv, eller
rettere jeg giver tilkende, at den grænse som Henrik M. har (i det her
tilfælde), den er åbenbart meget anderledes end min. Men min pointe er, at
der et eller andet sted for mit vedkommende skal være så væsentlige gode
argumenter for at gå dybere end jeg gør i dag, faktisk så gode så jeg ikke
engang kan komme på nogen, for at jeg overhovdet ville overveje det. Og hvis
jeg endelig skulle gøre det, så ville det være grænseoverskridende, og
dermed er min påstand, at det _også_ er for at afprøve sine grænser.

Jeg kan lige se det for mig, to dykkere står og siger til hinanden, "lad os
prøve om vi kan komme ned på x-antal meter. Jeg har hørt der skulle være
noget rigtigt fedt at se dernede".
Bare det der, "lad os prøve" det er ret interessant, for det er med det i
minde, at hvis prøven gå galt, så er chancen for at "se" noget som helst ret
ubetydelig, og desværre også nogle gange i fremtiden.
Jeg ved godt at i vil sige, at man altid har en ide om hvad ens egen grænse
er, også før man har afprøvet den, men det ændre jo ikke ved, at for nogle
er det gået galt. Så i virkeligheden er det måske bare et spørgsmål om tid,
før man har nået den grænse man mente man havde, og så lige en anelse mere.
Så kan man jo bare håbe at de så også så noget rigtigt fedt dernede.. hmmm.

> --
> Henrik Manley
> hm@rodo.dk http://bends.dk

Mvh
Kim Andersen

---

"Flemming Jensen" <fl_jensen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ad683359.0205280846.298de365@posting.google.com...
> Nu er der alene her i Maj, i Norge og DK, sket mindst 3 ulykker i
> forbindelse med dybdedyk, hvor det eneste formål var at få et "flot"
> tal på computeren:
>
> Er det tilfældigt at der sker så mange næsten identiske ulykker på så
> kort tid?

> Flemming Jensen

Mit bud - Nogen lære ikke af eller læser ikke om andres fejl. Alternativt så
må det være fordi de nyder at lege russisk roulette.

Mvh
Kim Andersen