En Star Wars-premiere i Imperial er altid noget særligt. Filmen,
arrangementet og publikum går op i en højere enhed - resultatet er en
fænomenal oplevelse.
Midnats-premieren til AOTC fulgte den normale procedure. Til tonerne
af musikken fra Star Wars bevæger man sig ind i biografen, som er
fyldt med mennesker. I år virkede det som om, at der var særligt mange
udklædte, især blandt pigerne. Det er naturligvis altid underholdende
at se på og bidrager til den gode stemning. Denne gang havde man
fundet sponserer til alle premiere-forestillingerne. Drikkevarer var
gratis, og derudover var der ved de to første forestillinger gratis
pizza fra Dominos, mens der ved andre var gratis morgenmad, chips osv.
Alt sammen til normal billetpris - det er jo stort. For festlighedens
skyld blev der også uddelt små lygter med Nokia-logoer på og et
diplom, som også fungerer som konkurrencelod (desværre fik jeg ikke
noget til den første forestilling). Denne gang havde man valgt at
spare os for et laser-show; men heldigvis var Jakob Stegelmann igen på
plads som toast master. Han holdt lidt tale (der var vist noget med et
besøg på Skywalker Ranch :P) og var som altid underholdende; men vi
manglede lige den om, at "folk har to fødselsdage..." - lidt
skuffende, da det var jo efterhånden blevet en tradition. Han uddelte
også nogle gaver, en opgave der blev overtaget af andre til de
efterfølgende forestillinger.
Der vil iøvrigt være en Troldspejlet special om AOTC på søndag kl.
19.00 med genudsendelse mandag.
Det sidste minut inden filmen gik igang foregik i en mørklagt sal kun
oplyst af de udleverede lygter og de forbandet skarpe lys, der angiver
stolerækkerne. De sidste 20 sekunder gik med højlydt nedtælling fra en
sal på kogepunktet. Forløsningen kom i form af THX-spotten....
Det skal lige siges, at 18-forestillingen var stort set identisk. Dog
med færre udklædte og chips istedet for pizza. Stemningen var god; men
dog ikke helt på samme højde som ved midnat.
Inden jeg går kommenterer selve filmen, vil jeg lige nævne, at jeg har
inden at have set den, havde læst to versioner af manuskriptet (det
fra nettet og det fra Art of Episode II). Jeg kunne enormt godt lide
begge, måske det første lidt mere end det sidste; men grundlæggende
var jeg godt tilfreds med både historie og dialog. Begge hang
virkeligt godt sammen. Grunden til at jeg nævner det er, at i
modsætning til TPM gik min kendskab til manuskriptet en smule udover
min nydelse af filmen. I TPM var der kun mindre ændringer i forhold
til manuskriptet, og Jar Jar (som jeg dog godt kan lide) virker mere
dominerende (lidt for meget endda) i filmen. I AOTC er der langt flere
scener, der ikke klarede cuttet, og mens ingen af dem er voldsomt
vigtige for handlingen (i modsætning til en enkelt fraklippet scene i
TPM), er ændringerne sket på bekostning af historiens flow. Logisk set
skulle der skæres noget fra, da filmen ellers ville være blevet alt
for lang; men jeg ville nok have prioriteret anderledes.
Den nye trilogi har meget at gøre rede for. Udover at skulle
retfærdiggøre handlingen i de nye film, skal den gøre det samme for de
gamle. Det er en stor historie med masser af detaljer, og med kun tre
film på ca. to timer bliver det nødvendigvis en anden oplevelse end de
gamle film, hvor man vidste hvem skurkene er og de politiske detaljer
kun bliver nævnt flygtigt. Nogle synes al snakken er kedelig (typisk
de samme, som mener Star Wars ikke har nogen historie); men personligt
havde jeg gerne set lidt mere fokus på de scener, der udbygger og
understøtter historien. Der bliver klippet hurtigt for at få plads til
det hele, og det er lidt synd, når nu manuskriptet var så godt.
AOTC samler en del løse ender og besvarer ubesvarede spørgsmål og
brillierer især ved at vise vigtigheden af handlingsforløbet i TPM.
Til gengæld er der stadig masser af ting, der mangler at blive
forklaret, og man må håbe, at der bliver tid til de hele i Ep. III.
Skuespillet har jeg ærligt talt intet at udsætte på. Det er som man
kan forvente i en Star Wars-film. hvilket hverken skal opfattes godt
eller dårligt. Det virker bare rigtigt. Hayden Christensen, som har
været udsat for megen kritik af usikre mandslinger, gør et godt stykke
arbejde. Det eneste, jeg har at udsætte på hans præstation, er scenen
med mareridtet, som mildt sagt er ufriviligt morsom. Det er lidt
ærgeligt; men til gengæld er han fremragende til at fremstå som et
fornærmet barn, og i visse scener kan man se ondskaben i hans øjne.
Det skal blive interessant at se ham i den næste film. Alle gør et
godt stykke arbejde; men jeg må dog fremhæve Ewan McGregor, som
virkeligt har formået at fange Alec Guiness' karakter i denne film.
Teknisk set er filmen et pragtstykke. Lyden er der som altid intet at
udsætte på; men det mest imponerende er nu billedsiden. Det digitale
kamera har gjort sit arbejde fint. Jeg kunne ihvertfald ikke se en
forskel på AOTC og normal 35 mm - ærgeligt at Imperial ikke har
investeret i en digital projektor. Effekterne er også for det meste
utroligt vellykkede. GGI-figurerne fremstår utroligt overbevisende og
livagtige, og modelleringen af kendte figurer er virkeligt god. CGI
Yoda er langt at foretrække fremfor den deforme model, der blev
anvendt i TPM. Computerskabt ild virker for første gang fuldstændigt
realistisk. Der er selvfølgelig problemer. Lys og skygger fremstår
ikke altid helt overbevisende, hvilket gør det tydeligt, at der er
tale om computergrafik. Compositing'en er heller ikke lige vellykket
hele tiden. Det drejer sig ganske vist kun om relativt få scener; men
det er en gang imellem ret tydeligt, at scenerne er optaget i et
studie. Nogle gange virker farverne også lidt udvaskede, hvilket
formentlig skyldes kraftigt genskær fra blue/green screens'ne. Det
gode er, at det altid kan rettes senere, hvis Lucas får de lyster.
Alt i alt, er Episode II dog en ny benchmark for, hvad man kan med ny
teknologi. Det er bragende godt.
Designernes arbejde skal naturligvis også fremhæves. De har overgået
sig selv.
Nu er spørgsmålet så, hvordan AOTC klarer sig i forhold til de andre
film. Personligt finder jeg den utroligt underholdende, og den har en
god historie, der passer godt ind i universet. Alligevel skiller AOTC
sig dog lidt ud fra de andre fire film. Den virker anderledes, den
føles anderledes. Det skyldes i høj grad kamerarbejdet, som ikke hele
tiden følger stilen fra de andre film. Det bliver aldrig generende;
men jeg kunne dog ikke undgå at lægge mærke til det. TPM føltes efter
min mening i højere grad end AOTC som klassisk Star Wars.
Nu kunne man måske godt få indtrykket, at jeg ikke finder AOTC
vellykket; men det er absolut ikke tilfældet. Jeg synes, den er
virkelig god, med tiden måske fremragende; men der var sgu scener i
manuskripterne, jeg gerne havde set i filmen. Måske det kan lære mig
at se filmen først :P
Der er så meget at snakke om; men jeg har ikke tid til at gå i dybden
med noget, da jeg rejser i morgen. Jeg vil dog lige nævne, at det
komiske indslag med R2 og C-3PO til sidst fungerede langt bedre, end
jeg havde frygtet... og lyssværdduellerne er fabelagtige. Jeg glæder
mig til at se filmen igen.
Star Wars er sgu noget særlgt.
|