---

Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.

Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.

Personligt synes jeg, at dette er bedst for alle parter da vores datter ikke
kommer til at mærke mine negative vibrationer, og min kone skal ikke tysse
ned på både vores barn og jeg ( 2 børn ?).

Som gengæld for mit fravær, vil jeg naturligvis tage mig af flest mulige
andre ting for, at lette det for min kone.

Vi har talt om det, og jeg tror at vi er kommet til en forståelse hvorfor
jeg gør som jeg gør.

Hvordan klarer I andre det ?

Her vil jeg helst høre fra MÆND, og ikke kvinder med en pædagogisk mening om
hvordan ting skal håndteres da jeg i forvejen synes der er for meget af den
slags snak her i NG.

I der tager dette indlæg ilde op, behøver ikke at komme med spydige
bemærkninger mv. da situationen er svær nok i forvejen !!

På forhånd tak for Jer der vil HJÆLPE

Mvh Martin.

---

"Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> wrote in message
news:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
> ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
>
> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
> hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.

nu er jeg kvinde men jeg tillader mig altså at blande mig alligevel... fordi
jeg sagtens kan følge dine følelser..... det er nemlig ikke forbeholdt mænd
at blive irritable og lade sig gå på af ting man reelt ikke kan gøre noget
ved.....

> Personligt synes jeg, at dette er bedst for alle parter da vores datter
ikke
> kommer til at mærke mine negative vibrationer, og min kone skal ikke tysse
> ned på både vores barn og jeg ( 2 børn ?).

jeg synes faktisk det er en udemærket beslutning...
jeres datter er meget lille og mor er langt mere tunet ind på hendes behov
end du er.....
mange mænd har et problem på det punkt ( nej.. ikke et problem som
sådan... )
det har så vidt jeg fornemmer noget at gøre med at man som mand ikke helt
kan forholde sig til det her lille hjælpeløse væsen som ikke kan formidle
sine behov.....
når hun bliver ældre og du kan begynde at lege og pludre med hende er jeg
sikker på at det vil gå meget nemmere......

> Som gengæld for mit fravær, vil jeg naturligvis tage mig af flest mulige
> andre ting for, at lette det for min kone.
>
> Vi har talt om det, og jeg tror at vi er kommet til en forståelse hvorfor
> jeg gør som jeg gør.

det synes jeg absolut er positivt..... og ikke for at virke belærende... men
husk på at din kone nu er "på" 24 timer i døgnet..... at der er nogle ting
hun ikke vil kunne overkomme..... og vær overbærende......

> Hvordan klarer I andre det ?

personligt synes jeg det er stort af dig at erkende at du havde et problem
med det og derfor har handlet ud fra en overensstemmelse mellem dine kone og
dig.....

> Her vil jeg helst høre fra MÆND, og ikke kvinder med en pædagogisk mening
om
> hvordan ting skal håndteres da jeg i forvejen synes der er for meget af
den
> slags snak her i NG.

jeg tillader mig at slå denne bemærkning hen som værende noget der kommer
lidt fra dit i forvejen irriterede hjerte.....
jeg har selv tider hvor vores unger irriterer mig ad røven til.... og det
til trods for at de nu er 5 og 8 år.....
jeg løser det ved at enten gå en tur og få lukket lidt stress ud... eller
sidde foran skærmen og sumpe og lade manden tage over lidt.... vi kan ikke
alle være lige overbærende..... og slet ikke når man føler sig en smule til
overs og at man reelt ikke bidrager med noget positivt...... det har jeg
også en fornemmelse af at din kone forstår....

> I der tager dette indlæg ilde op, behøver ikke at komme med spydige
> bemærkninger mv. da situationen er svær nok i forvejen !!
>
> På forhånd tak for Jer der vil HJÆLPE

jeg ved godt jeg reelt ikke kom med noget konstruktivt men indimellem er det
også rart at blive bekræftet i at man ikke er helt ved siden af.....
bliv ved med at lytte til dine instinkter.....

--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

"Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> skrev:

> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på
> arbejde da jeg ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11
> dage gamle datter.

Hvor meget skriger hun da? Er det ligegyldigt hvad du/I gør -
hvad med f.eks. at tage hende med på en barnevognstur?


> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100%
> irrationelt hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.

Det kræver voldsomme mængder af tålmodighed at blive forælder -
men det virker alligevel som om du har givet hurtigt op. Du kunne
jo også bare gå en tur en gang i mellem, for at komme lidt væk
fra det hele.


> Personligt synes jeg, at dette er bedst for alle parter da
> vores datter ikke kommer til at mærke mine negative
> vibrationer, og min kone skal ikke tysse ned på både vores
> barn og jeg ( 2 børn ?).

Det er bedre end at du er hjemme hvis du virkelig ikke kan styre
dit temperament. Men det er bestemt ikke nogen god løsning. Både
barn og moder har været igennem en fysisk krævende fødsel - det
har du som far ikke. Umiddelbart er det altså dig der bør have
det største overskud.


> Som gengæld for mit fravær, vil jeg naturligvis tage mig af
> flest mulige andre ting for, at lette det for min kone.

Det kan du da også gøre uden at være på arbejde. Hvis du bruger
tid på at købe ind, vaske tøj etc. kommer du også væk fra
"skrigeriet".


> Vi har talt om det, og jeg tror at vi er kommet til en
> forståelse hvorfor jeg gør som jeg gør.

Er I enige? Hvis ikke, så vil jeg bestemt opfordre dig til at
tale jer frem til en løsning I kan blive enige om.


> Her vil jeg helst høre fra MÆND, og ikke kvinder med en
> pædagogisk mening om hvordan ting skal håndteres da jeg i
> forvejen synes der er for meget af den slags snak her i NG.

Du slipper næppe fra også at høre fra kvinderne i gruppen - det
har de da også fuld ret til. Men nu får du i hvert fald også et
"mandeindlæg" at tygge på.


--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)

---

Hej Martin
Ro på nu!!!!
Kvinder kan altså godt have forståelse for, at mænds tolerance overfor
barnegråd ofte er mindre end vores.
Min mand er en af dem. Han orker i det hele taget ikke ungerne lige så meget
som jeg gør og det er da helt fint, mennesker er jo forskellige.
Jeg kan ikke se noget problem i, at du har valgt at gå på arbejde igen.
En af mine veninders bror, blev så stresset af deres datters gråd, at han
valgte at gå til psykolog, han var ganske enkelt bange for at komme til at
kyle ungen ud af vinduet.
Hvis du kan klare dit babystress ved "bare" at gå på arbejde, er det da helt
fint - og billigere end psykolog.
MVH Rikke
Martin Sørensen <nothanks@nope.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>

---

Jeg synes du måske burde snakke med en proffesionel, for de ting du oplever
lige nu er småting mod hvad der kommer senere i livet af fustrationer og
irritations momenter fra et barn der fra nu af og ca 18 år frem kun stiller
størrer og størrer krav til dig og din kone. Skrigeriet får en ende på et
tidspunkt, hvorefter der kommer perioder med skrigeri pga. ondt i maven,
søvn problemer, sult, kulde, varme og hvad en baby eller kan finde på at
hyle op over......Hvorefter der der opstår andre ting. F.eks. kommer der et
tidspunkt hvor dine og din kones grænser skal prøves godt og grundigt af, og
hvordan reagerer du så ?. Eller hvis ungen får kolik ?

Ud fra en formodning om at det er første gang for jer begge skal du også
være opmærksom på at din kone står i en situation der er lige så ny for
hende som den er for dig, med de samme spekulationer om hvorvidt man nu gør
det rigtige i forskellige situationer, og om hvorvidt ungen nu nogensinde
vågner efter middagsluren ?. Hun er - om muligt - mere stresset og nervøs
end du er.

Den første tid er ikke den sjoveste - Det er ren yngelpleje, og der kommer
ikke meget den anden vej, men det er en meget vigtig tid for jer allesammen.
At vende ryggen til din kone og dit barn i den periode hvor de begge to har
mest brug for dig synes jeg ikke nødvendigvis er skide smart......Og at købe
ind og svinge rundt med en støvsuger forslår som en skrædder i h...... Det
er ikke der der er brug for dig lige nu.

Jeg vil undlade gode råd, for i virkeligheden ved jeg ikke om de er gode.
Men det vi gjorde da ruderne raslede af barnegråd var at vi skiftedes til at
tage tjansen, og fordelede det ca. 75-25% (Og de 75% er ikke mine . Ture
i barnevognen (lange) gav min kone et par timers fred og ro til at smide sig
på ryggen og slappe af, eller ringe til en "erfaren" veninde for at høre om
det da for pokker er den måde det skulle være på (og det var det :o/ )
Udenfor lyder det iøvrigt slet ikke så højt, så det er bare med at komme
afsted - Også midt om natten. I perioder rykkede en af os ud af soveværelset
for at få lidt fred.

Puha - Hold kæft en smøre det blev til. Håber du kan bruge noget af det. Det
eneste der er sikkert er at du absolut ikke er den første der oplever at det
at blive en familie starter med en hulens masse skrigeri, og meget lidt
kærlighed fra den nyfødte og fra konen (som er skide stresset, og afsindig
bange og nervøs for ikke at slå til som mor).

Mvh
/Søren - Som om 1md. skal det hele igennem....Igen ))




"Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> wrote in message
news:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
> ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
>
> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
> hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.
>
> Personligt synes jeg, at dette er bedst for alle parter da vores datter
ikke
> kommer til at mærke mine negative vibrationer, og min kone skal ikke tysse
> ned på både vores barn og jeg ( 2 børn ?).
>
> Som gengæld for mit fravær, vil jeg naturligvis tage mig af flest mulige
> andre ting for, at lette det for min kone.
>
> Vi har talt om det, og jeg tror at vi er kommet til en forståelse hvorfor
> jeg gør som jeg gør.
>
> Hvordan klarer I andre det ?
>
> Her vil jeg helst høre fra MÆND, og ikke kvinder med en pædagogisk mening
om
> hvordan ting skal håndteres da jeg i forvejen synes der er for meget af
den
> slags snak her i NG.
>
> I der tager dette indlæg ilde op, behøver ikke at komme med spydige
> bemærkninger mv. da situationen er svær nok i forvejen !!
>
> På forhånd tak for Jer der vil HJÆLPE
>
> Mvh Martin.
>
>

---

Hej.
Jeg synes det er helt okay at du har det sådan og jeg er endda
kvinde...........
Jeg startede på arbejde inden min barselorlov sluttede - jeg afleverede
junior ude hos min mor og startede fuld tid da min søn var 4 mrd. gammel -
da kunne jeg ikke holde ud at gå hjemme længer, så jeg bare lige sige at jeg
godt kan følge dig.

Mvh
Malou

Martin Sørensen <nothanks@nope.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
> ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
>
> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
> hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.
>
> Personligt synes jeg, at dette er bedst for alle parter da vores datter
ikke
> kommer til at mærke mine negative vibrationer, og min kone skal ikke tysse
> ned på både vores barn og jeg ( 2 børn ?).
>
> Som gengæld for mit fravær, vil jeg naturligvis tage mig af flest mulige
> andre ting for, at lette det for min kone.
>
> Vi har talt om det, og jeg tror at vi er kommet til en forståelse hvorfor
> jeg gør som jeg gør.
>
> Hvordan klarer I andre det ?
>
> Her vil jeg helst høre fra MÆND, og ikke kvinder med en pædagogisk mening
om
> hvordan ting skal håndteres da jeg i forvejen synes der er for meget af
den
> slags snak her i NG.
>
> I der tager dette indlæg ilde op, behøver ikke at komme med spydige
> bemærkninger mv. da situationen er svær nok i forvejen !!
>
> På forhånd tak for Jer der vil HJÆLPE
>
> Mvh Martin.
>
>

---

In article <3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
"Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> wrote:

> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
> hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.

Hvis det er pga følelsen af at være hjælpeløs, så kan jeg berolige dig
med at det går over.

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

Thu, 16 May 2002 14:02:24 +0200, berigede "Martin Sørensen"
<nothanks@nope.dk> dk.familie.barn med:

>Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
>ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
>Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
>hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.

Puha, been there, done that, got the t-shirt )

Og det er måske så, en sandhed med modifikationer?!

Vores lille dreng havde i starten nogle skrigeture, hvor han røg helt op
i fistel og bare skruede sig selv højere og højere op i
hidsighedsgraderne eller frustrationsgraderne. Jeg kunne i denne
situation mærke, at det gjorde uhyggelige ting ved mit blodtryk og
temperament )

Det var en skræmmende oplevelse!

Hvad gjorde vi?

Well, hustruen kunne godt se, at jeg i den situation ikke just var et
aktiv for familielivet - vi snakkede om det og måtte blot erkende, at
det ikke just var en følelse, jeg "blot" kunne lægge på hylden. Så når
han nåede disse stadier, så tog hun ham, da det ikke påvirkede hende
lige så voldsomt!

Det skal måske lige siges, at vi snakker ikke blot om den "almindelige"
gråd eller ondt i maven - det var nærmest nogle flip han fik, men det
var ikke hver dag og der kunne gå mange dage i mellem.

Jeg gik et par dage og grundede lidt over tingene og kom frem til, at
det som det handlede om udelukkende var, at jeg måske var lidt mere
"støjsensitiv" - en teori vi har fået bevist i andre sammenhænge - end
min hustru og der derfor måtte finde en løsning, for også at kunne
hjælpe til når disse situationer opstod.

Løsningen var ret simpel - lidt grotesk måske - men ret simpel!

Jeg købte nogle ørepropper (høreværn) og lagde dem et sted, hvor de var
hurtige at få fat i, hvis situationen skulle opstå igen - disse var ikke
af typen, der lukker al lyd ude, de tager blot spidserne af lyden og
derfor forventede jeg, at gråden ikke ville være så skærende i mine øre.
Med en pris på ca. 20 dask, ja så ville tabet ikke være så stort, hvis
jeg skulle tage fejl ...............

Har det så hjulpet?

Aner det ikke - siden jeg anskaffede disse ørepropper for 3 måneder
siden, har han ikke haft et eneste flip - han har været ked af det, men
slet ikke i dét niveau .............. meeeen, de ligger der stadig -
just in case )


Børn er forskellige, forældre er forskellige - men måske skulle du prøve
20'er-løsningen, det kunne da være, at det virker for dig også?!

Som du kan se i min signatur, så har vi en lille elektronisk fædregruppe
på nettet - du er mere end velkommen til, at slutte dig til os, hvis du
skulle have det ønske! Fædregruppen er ingenlunde et alternativ til
denne gruppe, blot et supplement


Held og lykke

/Mark

PS
Pyyyyh, det blev da vist en længere fortælling - beklager

--
Bliv medlem af FarKlubben - en elektronisk fædregruppe.

Send email til: farklubben-subscribe@yahoogrupper.dk

---

"Mark Schiller" <ms.nospam@get2net.dk> skrev:

> Løsningen var ret simpel - lidt grotesk måske - men ret
> simpel!
>
> Jeg købte nogle ørepropper (høreværn) og lagde dem et sted,
> hvor de var hurtige at få fat i, hvis situationen skulle opstå
> igen

Glimrende idé. Selv om du ikke har haft brug for dem kan jeg
forestille mig at alene tanken om at de er der hvis man skulle få
brug for dem er god.

Min kæreste har også brugt ørepropper en del - dog ikke for at
kunne holde et skrigende barn ud, men for at kunne få fred til at
sove om natten. Vi sover alle tre i samme soveværelse, og da hun
vågner meget lettere end jeg var det en god løsning til de nætter
hvor jeg havde tjansen.

> Pyyyyh, det blev da vist en længere fortælling - beklager

Det er der da ingen grund til. Så længe det du skriver er relevant
må det godt være langt (og så langt var det heller ikke .


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

---

17 May 2002 08:09:57 GMT, berigede "Jens Gyldenkærne Clausen"
<jens_gy@hotmail.com> dk.familie.barn med:

>Glimrende idé. Selv om du ikke har haft brug for dem kan jeg
>forestille mig at alene tanken om at de er der hvis man skulle få
>brug for dem er god.

Yeps, du har helt ret - bare dét, at man ved hvor de ligger, kan
medvirke til mindre stress, når "man" en gang i mellem bliver lidt uglad



/Mark

--
Bliv medlem af FarKlubben - en elektronisk fædregruppe.

Send email til: farklubben-subscribe@yahoogrupper.dk

---

Mark Schiller wrote:
>

<snip historen om et skrigende barn og en frustreret far - og løsningen>

> Har det så hjulpet?
>
> Aner det ikke - siden jeg anskaffede disse ørepropper for 3 måneder
> siden, har han ikke haft et eneste flip - han har været ked af det, men
> slet ikke i dét niveau .............. meeeen, de ligger der stadig -
> just in case )

Måske har bevidtsheden om at du kunne lukke lyden ude fået dig til at
slappe mere af i situationer, der kunne have udviklet sig til en
skrigetur. Far slapper af, så behøver jeg ikke være bange, så er der
ingen grund til at skrige.

Der er mange sjove mekanismer i den sammenhæng.

Forældres evne til at trække vejret dybt og slappe af når situationen
spidser til, kan ikke overvurderes.

<snip>


--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.dk | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.

---

Tue, 21 May 2002 09:46:22 +0200, berigede Kristian Damm Jensen
<kristian-damm.jensenRE@MOVEcgey.com> dk.familie.barn med:

>Måske har bevidtsheden om at du kunne lukke lyden ude fået dig til at
>slappe mere af i situationer, der kunne have udviklet sig til en
>skrigetur. Far slapper af, så behøver jeg ikke være bange, så er der
>ingen grund til at skrige.

Det kan ikke udelukkes - jeg kan blot konstatere fakta - 7 9 13 <banke
banke> )


/Mark

--
Bliv medlem af FarKlubben - en elektronisk fædregruppe.

Send email til: farklubben-subscribe@yahoogrupper.dk

---

"Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
> ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
>
> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
> hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.

Jeg kan da godt forstå dig. De 3 første uger var de værste! Helt klart...man
er usikker, træt, kvæstet, følsom osv..Kan huske mig selv siddende på sengen
mens jeg ammede min datter: tudbrølende....af træthed over manglende søvn og
evig klynken osv...jeg orkede bare ingenting, vidste ingenting og havde bare
lyst til at løbe væk..
Så jeg forstår dig godt.

Men øøøhh...hvad ville du sige, hvis din kone havde det på samme måde og
sagde til dig "jeg kan ikke udholde dette skrigeri, nu går jeg tilbage på
arbejdet igen, men jeg skal nok tage opvasken og støvsuge, når jeg er
hjemme?".

Nej vel? Husk på at man er 2 om at være forældre, og ærligt talt: hvis din
kone tilmed ammer, så er det faktisk HENDE, der har brug for lidt fred fra
alle de psykiske og FYSISKE krav der er til en mor, der lige har brugt 9
måneder på at skabe et perfekt 3 kg.'s menneske og tilbragt mellem 12-24
timer til at få barnet til verden under de vildeste smerter. Og det er også
hende, der sikkert stadigvæk er revnet, eller er øm bagi eller har brug for
isposer i trussen og hvis livmoder smerter, samtidigt med, at hendes bryster
og brystvorter gør ondt og/eller sprøjter hele tiden, for slet ikke at tale
om de hormonelle forstyrrelser der altid forekommer efter en fødsel.
Og også HUN er smadret, hvis hun er nogenlunde gennemsnitlig...det er hende
80% hænger på.

OG så har hun faktisk brug for, at du er der for HENDE - også i løbet af
dagen som en støtte, én der henter vand, smører sandwich eller bare lige
holder den nyfødte, så hun kan tage et langt bad eller gå på toilettet,
Når du går tilbage på job, fordi dine ører er så sensitive, så er din hustru
helt alene i verden uden nogen som helst til at hjælpe hende igennem dagen -
og den er lang når man er alene med en nyfødt.

Jeg forstår dig godt, men ærligt talt mand: det er også dit barn, og I er
begge forældre. Og det er hårdt for begge - du er bare så heldig, at din
krop ikke har været igennem en mejetærsker...hold ud, vær forælder, vær
ægtemand. Vær en mand.

Undskyld dette opstød, men sådan ser jeg altså på det.

---

"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ce4bc3a$0$51101$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
> > ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
> >
> > Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100%
irrationelt
> > hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.
>
> Jeg kan da godt forstå dig. De 3 første uger var de værste! Helt
klart...man
> er usikker, træt, kvæstet, følsom osv..Kan huske mig selv siddende på
sengen
> mens jeg ammede min datter: tudbrølende....af træthed over manglende søvn
og
> evig klynken osv...jeg orkede bare ingenting, vidste ingenting og havde
bare
> lyst til at løbe væk..
> Så jeg forstår dig godt.
>
> Men øøøhh...hvad ville du sige, hvis din kone havde det på samme måde og
> sagde til dig "jeg kan ikke udholde dette skrigeri, nu går jeg tilbage på
> arbejdet igen, men jeg skal nok tage opvasken og støvsuge, når jeg er
> hjemme?".
>
> Nej vel? Husk på at man er 2 om at være forældre, og ærligt talt: hvis din
> kone tilmed ammer, så er det faktisk HENDE, der har brug for lidt fred fra
> alle de psykiske og FYSISKE krav der er til en mor, der lige har brugt 9
> måneder på at skabe et perfekt 3 kg.'s menneske og tilbragt mellem 12-24
> timer til at få barnet til verden under de vildeste smerter. Og det er
også
> hende, der sikkert stadigvæk er revnet, eller er øm bagi eller har brug
for
> isposer i trussen og hvis livmoder smerter, samtidigt med, at hendes
bryster
> og brystvorter gør ondt og/eller sprøjter hele tiden, for slet ikke at
tale
> om de hormonelle forstyrrelser der altid forekommer efter en fødsel.
> Og også HUN er smadret, hvis hun er nogenlunde gennemsnitlig...det er
hende
> 80% hænger på.
>
> OG så har hun faktisk brug for, at du er der for HENDE - også i løbet af
> dagen som en støtte, én der henter vand, smører sandwich eller bare lige
> holder den nyfødte, så hun kan tage et langt bad eller gå på toilettet,
> Når du går tilbage på job, fordi dine ører er så sensitive, så er din
hustru
> helt alene i verden uden nogen som helst til at hjælpe hende igennem
dagen -
> og den er lang når man er alene med en nyfødt.
>
> Jeg forstår dig godt, men ærligt talt mand: det er også dit barn, og I er
> begge forældre. Og det er hårdt for begge - du er bare så heldig, at din
> krop ikke har været igennem en mejetærsker...hold ud, vær forælder, vær
> ægtemand. Vær en mand.
>
> Undskyld dette opstød, men sådan ser jeg altså på det.


Det er jo meget ærgerligt når man ikke rigtig kan tage det med skrigeriet og
er nød til at "opgive" Jeg havde det på samme måde, men jeg er en mor og
kunne ikke bare flygte fra det, faderen var af andre grunde ikke nogen stor
hjælp, men det gør at jeg forstår dig udmærket og kan I blive enige om noget
er det da helt klart op til Jer og ikke hvad andre tænker.

---

Hej Martin.
ved godt at du helst ville hører for mænd, men jeg sys bare at jeg ville
fortælle at jeg syntes det er en rigtig god ide, specielt fordi det ikke er
så længe siden at din kone/kæreste var igennem en fødsel og hvis du
råber/vrisser kan hun hurtig blive ked af det og få en Fødslesdepression,
hvilket i sidste ende kan gøre barnet skade.
Hvis det skete for min kæreste ville jeg også bede ham om at tage på arbejde
i stedet.
Desuden findes der mænd der befinder sig bedre på arbejde end hjemme og det
må vi kvinder respektere i en vis grad.
Det er jo altså også det vigtigste at Mor går hjemme....Hun har jo madpakken
*SS*.
Knuz Jinnie

"Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
> ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
>
> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
> hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.
>
> Personligt synes jeg, at dette er bedst for alle parter da vores datter
ikke
> kommer til at mærke mine negative vibrationer, og min kone skal ikke tysse
> ned på både vores barn og jeg ( 2 børn ?).
>
> Som gengæld for mit fravær, vil jeg naturligvis tage mig af flest mulige
> andre ting for, at lette det for min kone.
>
> Vi har talt om det, og jeg tror at vi er kommet til en forståelse hvorfor
> jeg gør som jeg gør.
>
> Hvordan klarer I andre det ?
>
> Her vil jeg helst høre fra MÆND, og ikke kvinder med en pædagogisk mening
om
> hvordan ting skal håndteres da jeg i forvejen synes der er for meget af
den
> slags snak her i NG.
>
> I der tager dette indlæg ilde op, behøver ikke at komme med spydige
> bemærkninger mv. da situationen er svær nok i forvejen !!
>
> På forhånd tak for Jer der vil HJÆLPE
>
> Mvh Martin.
>
>

---

"Martin Sørensen" skrev:
> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da
jeg
> ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.

Med fare for at blive skældt ud, kaster jeg mig ud i det alligevel:
Hold da kæft, hvor vil jeg blive skuffet, vred og ked af det, hvis min
mand vælger at gøre som du om 4½ måned! Jeg ved ikke, om jeg kunne
tilgive ham det...
Der MÅ/SKAL da være en anden løsning, som jeg håber, at du evt. finder
her.
Ellers vil jeg håbe, at du tænker dig om en ekstra gang og mander dig
op til opgaven, selvom det er svært.
Løber du altid væk med halen mellem benene, når tingene bliver lidt
for meget for dig, for så var det nok værd at prøve lidt terapi, som
der også er en anden der foreslår!? Tænk lidt over det....hvad er det
der sker inden i dig, hvad er det der trigger dig? Så ser du måske en
løsning.....
Jeg håber, at i finder ud af en løsning , så du kan være der for
mor og barn.
--

/kat
---
www.symbiose.subnet.dk
Fysisk og psykisk sundhed
Forkæl dig selv og dine nærmeste

---

"Martin Sørensen" <nothanks@nope.dk> schrieb im Newsbeitrag
news:3ce3a04e$0$11924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har efter kun 6 dages orlov, valgt at tage tilbage på arbejde da jeg
> ikke kan holde alt skrigeriet ud fra vores 11 dage gamle datter.
>
> Jeg kan mærke, at jeg bli'r hidsig, irritabel og handler 100% irrationelt
> hvorfor jeg har valgt ikke, at blive hjemme.
>
> Personligt synes jeg, at dette er bedst for alle parter da vores datter
ikke
> kommer til at mærke mine negative vibrationer, og min kone skal ikke tysse
> ned på både vores barn og jeg ( 2 børn ?).
>
> Som gengæld for mit fravær, vil jeg naturligvis tage mig af flest mulige
> andre ting for, at lette det for min kone.
>
> Vi har talt om det, og jeg tror at vi er kommet til en forståelse hvorfor
> jeg gør som jeg gør.
>
> Hvordan klarer I andre det ?
>
> Her vil jeg helst høre fra MÆND, og ikke kvinder med en pædagogisk mening
om
> hvordan ting skal håndteres da jeg i forvejen synes der er for meget af
den
> slags snak her i NG.
>
> I der tager dette indlæg ilde op, behøver ikke at komme med spydige
> bemærkninger mv. da situationen er svær nok i forvejen !!
>
> På forhånd tak for Jer der vil HJÆLPE
>
> Mvh Martin.
>

Hej Martin,
hvis du og din kone virkelig er enige om, at du har bedst af at gå på
arbejde, så gør det, men det lød, i mine øre, ikke helt overbevisende. Som
du sikkert er klar over, er der, et eller andet sted, en grund til at du
reagerer som du gør. Det vil sikkert være en rigtig god idé at finde ud af
hvorfor du har det sådan. Både for dig selv, men også for jeres fremtid
sammen som en familie, uanset om du går på arbejde nu eller bliver hjemme.

Da min søn var helt ny kom min mor og boede hos os i tre uger, for min mand
kunne desværre ikke blive hjemme. Det var rigtig dejligt at have hende til
at hjælpe mig i den første tid hvor man ikke får sovet så meget om natten.
Jeg kunne lægge mig om dagen, og hun tog sig af de forskellige gøremål osv.
Hvad jeg mener er, måske kunne en anden komme og hjælpe jer. Dybest set
drejer det sig jo om, at din kone har brug for støtte og hjælp i det
daglige, af en eller anden, så den første tid bliver god og afslappet og
ikke noget man kun lige akkurat kunne overkomme.

Men måske kan det også hjælpe dig til at se anderledes på din datters gråd,
hvis du ved hvorfor hun græder som hun gør. Forudsat at hun ikke fejler
noget, kolik, nerve i klemme i en halshvirvel eller hvad man ellers kan
fejle i den alder, er den første tids gråd der, for at kunne forarbejde de
spændinger (traumer) der er opstårt omkring fødslen. Hvis det var en hård
fødsel (for barnet), eller hvis det har ligget i kuvøse e.l., er der mange
spændinger der skal forarbejdes. Det kan ikke foregå på en gang, men skal ud
lidt efter lidt. Mange kender også til den daglige "grædetime" ved
aftenstid. Også den er et udtryk for at barnet forarbejde spændinger der er
opstårt pga. alle de sanseindtryk sådan en lille størrelse er udsat for
dagen igennem. Faktisk er din lille pige rigtig god! Hun er ved at hele sit
sind med de midler hun har til rådighed. At græde løser spændinger i os
alle. Det er heller ikke synd at din datter græder, det er godt. Hun skal
ikke tysses på, som om det er forkert at græde, hendes gråd skal modtages og
accepteres.

Hvordan gør man så det?

Man tar' barnet og holder det, med armene, kærligt ind til sig, måske i
bæreklæde/sele som støtte, så er det ikke så anstrængende i længden ,
opmærksom, men uden at tysse på det. Man kan sidde stille og roligt eller gå
lidt omkring (for ens egen afvekslings skyld). Det gælder ikke om at få
hende til at holde op, det gør hun af sig selv, når der ikke er mere for
denne gang. Det vil sige at man ikke er under et eller andet pres, man kan
slappe helt af med eller uden ørepropper (det var da en god idé med de
ørepropper), hun skal bare vide og mærke at man er der og at alt er ok (hun
kan ikke mærke at man er der, hvis hun ligger i en barnevogn).

Alle spædbørn græder, nogle mere andre mindre.
Jeg syntes personligt at det tog det værste af babygråden når det ikke
længere var et mål i sig selv at få den bragt til ophør.

Hvis du eller andre er interesserede kan du/I læse mere om emnet i denne
bog:

Tears and Tantrums
What to Do When Babies and Children Cry
ISBN: 0-9613073-6-6
177 pages, $12.95

eller her: www.awareparenting.com

Held og lykke
Anne

---

Hej Anne

Hvor var det dog et godt og tankevækkende indlæg!

--
Mvh Ditte Roldborg

---

Tak til alle Jer der gad besvare

/Martin