Hej Line.
Egentlig skrev jeg dette her igår, men forbindelsen smuttede vist
undervejs, så det nåede aldrig frem. Håber, det går bedre idag
Jeg plejer altid at sige til folk, at med en burmeser i huset keder man
sig aldrig, og man er aldrig alene. En burmeser er nemlig ikke en kat
man "har"; Det er en kat man deler sit liv med. Den forventer at tage
del i ikke bare det meste, men _alt_, hvad man laver.
Jeg er selv en forholdsvis ny burmeserejer, idet det ikke er mere end 2½
år siden, jeg lærte racen at kende (har tidligere haft huskatte). Det
hele startede med to halve burmesere (den anden halvdel er en hellig
birma), og siden er bestanden vokset med tre "hele" burmesere (-Har vist
engang læst på en amerikansk side, at den ene burmeser fører den anden
med sig, og det kan jeg kun nikke genkendende til). Her er nogle
eksempler på mit hverdags-liv med kattene:
Om natten sover der 4 katte i min seng (den 5. foretrækker oftest
stuen), og burmeserne kan ikke komme tæt nok på; Allerhelst putter de
under dynen
Når jeg går på toilettet, har jeg gerne selskab af mindst een kat. Når
jeg har gæster, som ikke ønsker selskab, holder min. 2 katte "vagt" ved
døren og venter på, at den atter skal gå op, så de igen kan følge med i,
hvad "den fremmede" foretager sig *G*
På mit skrivebord står altid to kattesenge, så kattene kan "være med"
uden at være i vejen. -Hvis ikke, kan jeg ikke se hverken tastatur eller
skærm for katte.
Når jeg åbner mit klædeskab, skal mindst een kat ind at rekognoscere i
tøjbunkerne (har efterhånden opgivet sort tøj
). Det samme gør sig
gældende for skuffer og køkkenskabe.
Høje steder er spændende. Specielt dem man ikke kan "nå" ved egen hjælp.
F.eks. den øverste hylde i min entré-garderobe. Befinder jeg mig i
nærheden af den reduceres jeg for et øjeblik til et mobilt klatremiljø.
Jeg er dog blevet så klog (vel-dresseret), at jeg med et "miau" kan
lokkes til at krumme ryggen en smule, så det ikke bliver nødvendigt at
bruge kløerne for at få en sikker landing. -Og det er tydeligt, de får
den slags idéer ved at iagtage hinanden. Så lærenemme? -Jo!
En enkelt har endvidere lært (-eller lært mig?), at kalde, når hun vil
ned igen.
I køkkenet er min skulder en platform til mellemlanding, når de øverste
køkkenskabe skal besigtiges ovenpå (Min hankat står på køkkenbordet og
lægger venligt en pote på min skulder, når det er tid at krumme ryggen).
-Ja ja, jeg indrømmer det; Mine katte er ikke særligt velopdragne. Jeg
finder simpelthen deres påfund for underholdende, så de får lov at
udfolde sig frit så længe de ikke ødelægger noget eller er til fare for
sig selv (eller mig). Jeg er dog overbevist om at en burmeser godt kan
"opdrages", men jeg er også ret sikker på, at den er opfindsom nok til
alligevel at opnå "det forbudte".
Burmeseren er hvor dens ejer er. Om du er i bad, laver mad, ser fjernsyn
eller gør rent er den altid i nærheden og klar til kæl og nus, når du er
det. Jeg har aldrig, hverken hos mig selv eller hos de opdrættere, jeg
har besøgt, mødt en afvisende burmeser. Har snarere været overrasket
over, hvor tillidsfulde og nysgerrige de er overfor fremmede; -Og børn
ikke mindst. Det er en meget aktiv, hengiven og kontaktsøgende kat, men
den bliver aldrig anmasende og indsmigrende. Burmeseren er en lille kat,
men en stor personlighed, så du skal have plads til den i dit liv. Men
jeg tør godt love dig, at du vil få utroligt meget igen, hvis du giver
dit hjerte til en burmeser.
Det eneste, som jeg ikke kan nikke genkendende til ved nogle
beskrivelser af burmeseren er dens talegaver (men nu har jeg også
tidligere levet sammen med en orientaler
). De har stemmer som kan
høres - jovist, men de bruger dem fornuftigt. Dvs. de går ikke bare og
snakker uden grund, men har altid et vigtigt budskab at viderebringe,
når de åbner munden. Og kender du din kat godt, kan du også forstå, hvad
den siger; Og komme med det rigtige svar
Mht. levealder, så har jeg ikke den store erfaring, da mine katte er ret
unge, men en bekendt har dog haft en burmeser, der blev 19 år.
Og hvordan den klarer sig som udekat, kan jeg heller ikke svare på, da
mine er indekatte. Og jeg er generelt heller ikke så meget for at katte
skal rende frit. Jeg mener dog at have læst, at den på linie med
abysinieren er "dårligt egnet" som fritgående, da dens tillidsfuldhed og
nysgerrighed gør, at den nemmere kommer galt afsted (?) Men min far har
dog en fritgående burmeser, som han går ture med -uden snor altså
Og så er der de arvelige sygdomme, og der er der da i høj grad et par
stykker hos burmeseren, som bør tages alvorligt (men desværre ikke altid
bliver det
.
Den ene er egentlig ikke en sygdom i alm. forstand, men en kraniedefekt,
som gør at killingerne dør kort efter fødslen. -Det er den såkaldte
New-Look-Defekt, og det navn er du sikkert stødt på på nogle hjemmesider
(?). Der findes endnu ingen test, som kan afgøre, hvorvidt en kat er
bærer eller ej, og derfor er det mest fornuftige (i mine øjne) at
udelukke de katte af avlen, som _kan være_ bærere. Desværre er det ikke
alle opdrættere, som føler, at det er nødvendigt, og du kan derfor
sagtens købe "mulige bærere" herhjemme (Specielt, må jeg desværre
erkende, i Jylland; -Bor selv i Århus). Man kan så sige, at det er
ligegyldigt, når du "kun" ønsker en kælekat, da en bærer ikke er syg,
men måske er der nogle moralske/etiske hensyn at tage (Vil du f.eks.
bidrage til, at en opdrætter bevidst tager chancen?)
Den anden arvelige sygdom, som jeg kommer til at tænke på er
hypokalaemia, som dukkede op hos burmeserne herhjemme omkring årsskiftet
2000/2001, men opdrætterne reagerede hurtigt og tog både "de sikre" og
de mulige bærere ud af avl (der findes heller ingen test endnu). (Det er
dog noget, du skal være opmærksom på ved import fra visse lande, da ikke
alle opdrættere er lige samvittighedsfulde).
Om du bør vælge mere end een burmeser? Til det kan jeg kun svare JA.
hvorfor kan du bl.a. se her i mit fotoalbum:
http://beydana.tripod.com/fotoalbum/id1.html
Og så vil jeg da foreslå dig at tage på et par katteudstillinger for at
se kattene "rigtigt" og tale med deres ejere. Burmeseren er som regel
ret godt repræsenteret. -Og så kan du måske også få kontakt til en
opdrætter, du må besøge for at se kattene på hjemmebane
Mvh.
Katrine
Beydana Burmesere
http://pandoras_burmese.tripod.com
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"