---

Hej NG...

Hvad sker der helt nøjagtigt i en bombe når den sprænges? - nogle links,
billeder m.v. ville være en stor hjælp...

På forhånd tak...

---

On Fri, 26 Apr 2002 08:48:15 +0200, "Lars & Mette Carlsen"
<l.c@privat.dk> wrote:


>Hvad sker der helt nøjagtigt i en bombe når den sprænges? - nogle links,
>billeder m.v. ville være en stor hjælp...

Når den uran der bruges til A-Bomber kommer op i en bestemt mængde,
den kritiske mængde, starter en kædereaktion af sigselv, når massen er
under denne grænse, er det sikkert. Man tager så et rør, to klomper
uran, og noget sprængstof i enderne, og så noget til at holde de to
masser adskildt i mitten. Når man så sprænger sprængstoffet i enderne,
kommer de to uran klomper i kontakt, og den kritiske masse er opnået
og en kædereaktion starter.

Jeg har ikke nogle link, men det er den forklaring jeg har fået.

--
news.milli.dk er nu åben for RO på tcp120,
det vil snart blive muligt at poste
hvis man har et BrugerID

---

"Lars & Mette Carlsen" <l.c@privat.dk> wrote in message
news:3cc8f6e5$0$11919$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej NG...
>
> Hvad sker der helt nøjagtigt i en bombe når den sprænges? - nogle links,
> billeder m.v. ville være en stor hjælp...

http://www.howstuffworks.com/nuclear-bomb.htm

---

Lars & Mette Carlsen <l.c@privat.dk> skrev i en
news:3cc8f6e5$0$11919$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej NG...
>
> Hvad sker der helt nøjagtigt i en bombe når den sprænges? - nogle links,
> billeder m.v. ville være en stor hjælp...

Nøglepunktet for en kædereaktion er neutronøkonomien.
Der skal produceres flere neutroner ved spaltningen end der
forsvinder ud af klumpen for at en kædeproces kan foregå.
Den mindste mængde fissilt stof der kan frembringe kædereaktion
kaldes for en "kritisk masse".
Det er imidlertid ikke nok at have en kritisk masse, den vil kun
resultere i en "fuser".
En uranbombe er altid af kanontypen - d.v.s. 2 hver underkritiske
masser skydes sammen i et rør. For at starte kædereaktionen
skal der initieres neutroner prævist i det øjenlik at de 2 halvdele
mødes. Det sker med ved hjælp af en neutroninitiator, en anordning
hvor der indgår en lithiumisotop (6) og en poloniumisotop.
Når de bringes sammen produceres der en mængde neutroner.

Det samme sker med en plutoniumbombe. Pga. af
spontane spaltninger, der ville starte kædeprocessen for tidligt,
er kanontypen uegnet. I stedet sørger nogle præcist formede
sprængladninger for at plutoniet presses meget tæt sammen så
der opnås en kritisk masse. Denne type indeholder også en
neutroninitiator der sikrer præcis start af kædeprocessen.
Kun Pu-239 kan anvendes, da Pu-240 spalter spontant.
De´t er grunden til at man ikke kan anvendes plutonium fra
et kernekraftværk til bomber - brugt brændsel indeholder fra
25 - 40 % Pu-240. I stedet anvendes små produktionsreaktorer
til formålet, hvor man udtager brændslet efter ca. 1 måneds drift.

Enkelte andre isotoper kan envendes som a-bomber.
De såkaldte neutronbomber kan kan fremstilles af isotper
med en meget lille kritisk masse.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> En uranbombe er altid af kanontypen - d.v.s. 2 hver underkritiske
> masser skydes sammen i et rør. For at starte kædereaktionen
> skal der initieres neutroner prævist i det øjenlik at de 2 halvdele
> mødes. Det sker med ved hjælp af en neutroninitiator, en anordning
> hvor der indgår en lithiumisotop (6) og en poloniumisotop.
> Når de bringes sammen produceres der en mængde neutroner.

Ved du så også, hvorledes man graduerer 'yield' ('sprængkraft') på
våbnet, samt hvor lavt 'yield', der teoretisk/praktisk kan opnås?

I 'meget gamle dage' talte man om muligheden af at udvikle
fissionsbaseret håndvåbenammunition - men det var måske kun i 'Populær
Mekanik'? :)

(SVJV er mindste (vestlige) fissionsbaserede ammunitionsenhed en 203 mm
artillerigranat?))

--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en
news:1fb9f3j.vxo1u1bp35b4N%h2vh@post6.tele.dk...
> Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
> ...
> > En uranbombe er altid af kanontypen - d.v.s. 2 hver underkritiske
> > masser skydes sammen i et rør. For at starte kædereaktionen
> > skal der initieres neutroner prævist i det øjenlik at de 2 halvdele
> > mødes. Det sker med ved hjælp af en neutroninitiator, en anordning
> > hvor der indgår en lithiumisotop (6) og en poloniumisotop.
> > Når de bringes sammen produceres der en mængde neutroner.
>
> Ved du så også, hvorledes man graduerer 'yield' ('sprængkraft') på
> våbnet, samt hvor lavt 'yield', der teoretisk/praktisk kan opnås?

Nej - så er vi vist ovre i de mere militære specialiteter - dem har jeg ikke
rigtig nogen kildemateriale til. Rent fysisk afhænger det uden tivil af
beskaffenheden af det fissile materiale, jo mere rent U-235 eller Pu-239
der anvendes, jo flere fissile atomkerner når at spaltes inden de enkelte
dele af bomben bliver spredt.

>
> I 'meget gamle dage' talte man om muligheden af at udvikle
> fissionsbaseret håndvåbenammunition - men det var måske kun i 'Populær
> Mekanik'? :)

Man kan jo nok tvivle på nytten af et sådan våben - ud over det
psykologiske -
det er ikke hensigtsmæssigt at sende en nok så lille atombombe et par
km væk - så skulle der være en neutronbombe. En drone ville være langt
bedre.
Allerbedst er dog at anvende det fissile materiale i a-kraftværker, som
man gør i ret lille målestok i øjeblikket.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Apropos A-bomber.. så så jeg engang et dokumentar program, hvor der blev
fortalt at de første A-bombe prøvesprængninger havde en uventet kraft, og
var ved at "antænde atmosfæren". Er det korrekt, og hvad menes der med det ?

Discovery channel viser for tiden programmet "Race for the superbomb" men
her har jeg ikke hørt de nævner ovenstående..

---

"Ingolf" <I_HateSpamMers_ingolf@excite.com> writes:

> Apropos A-bomber.. så så jeg engang et dokumentar program, hvor der blev
> fortalt at de første A-bombe prøvesprængninger havde en uventet kraft, og
> var ved at "antænde atmosfæren". Er det korrekt, og hvad menes der med det ?

Den historie jeg har hørt var at nogle videnskabsmænd mente at
fissionen kunne skabe fusion i atmosfæren, som selvfølgelig ville
sprede sig og ødelægge alt. De sprængte testbomben alligevel :)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgment merely degrades the spirit divine.'

---

Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>
> Den historie jeg har hørt var at nogle videnskabsmænd mente at
> fissionen kunne skabe fusion i atmosfæren, som selvfølgelig ville
> sprede sig og ødelægge alt. De sprængte testbomben alligevel :)

Ja, man overvejede om sprængningen kunne starte en global kædereaktion
som ville føre til verdens undergang. Eksperterne mente dog ikke at
risikoen var realistisk, så man gjorde forsøget i New Mexico den 16.
juli 1945. Som det vil være bekendt, blev hele Jordens atmosfære *ikke*
ødelagt derved.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev i en
news:3CCAD8B4.6D91337D@jeppesn.dk...
> Lasse Reichstein Nielsen wrote:
> >
> > Den historie jeg har hørt var at nogle videnskabsmænd mente at
> > fissionen kunne skabe fusion i atmosfæren, som selvfølgelig ville
> > sprede sig og ødelægge alt. De sprængte testbomben alligevel :)
>
> Ja, man overvejede om sprængningen kunne starte en global kædereaktion
> som ville føre til verdens undergang. Eksperterne mente dog ikke at
> risikoen var realistisk, så man gjorde forsøget i New Mexico den 16.
> juli 1945. Som det vil være bekendt, blev hele Jordens atmosfære *ikke*

Det er korrekt at nogle mente at det kunne starte en kædereaktion på
natururan. Men man havde allerede dengang fuld klarhed over de
fysiske forhold der var nødvendig for spaltning af atomkerner.
Spaltning med neutronbeskydning var en undtagelse - det normale var
indfangning.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen