---

Hej NG!
Jeg har to katte der blev ervhvervet i oktober, afhentet på Dyreinternatet i
Århus.

Kattene har så vidt vides, altid gået sammen men er dog ikke søskende, det
var et krav de blev udleveret sammen, da de er meget knyttede til hinanden,
det gættes på der ca. er 2-3 måneder imellem dem, den ældste er nok snart et
år.. PRoblemet er at den ene (yngste, navn Rossi) har meget svært ved at
knytte sig til mennesker, den er ikke meget for at blive taget op, den
prøver at skubbe sig væk og kan ikke lide øjenkontakt, dette samtidig med at
den spinder helt vildt. Den vil heller ikke ligge oppe i sofaen og blive
nusset, nej den vælger at ligge på gulvet og bare spinde helt vildt bare man
kigger på den.. Den anden (den ældste, Berta) derimod er meget selskabelig,
kommer gerne op og ligger sig og kan især godt lide at blive gået rundt med
over skulderen som en baby der bøvser ) Dog er det sværere og sværere da
hun nærmer sig de 6 kg nu!!!! Hun er dog ikke fed! Jeg vil gerne høre om der
er noget at gøre med den "uselskabelige"??? Som jeg har læst mig til, er der
stor chance for at det skyldes at den er blvet taget for tidligt fra moderen
og dette er nok sandsynligt! Men gode råd modtages, hvis der da er noget at
gøre...

Christian

---

Hej Christian.
Jeg hentede selv to katte på et internat i januar. De var søskende og også
tæt knyttede. Men selv om de altid har boet sammen og er søskende er der
stor forskel på dem. Røskva (hun) er en rigtig kælepotte som nyder at ligge
på ens skød og blive nusset. Hendes bror Tjalfe er dog ret uselskabelig, og
miner faktisk meget om din beskrivelse af Rossi, bortset fra at Tjalfe
kommer hen til os og vil klappes og går så 3 sekunder efter.
Jeg har haft meget svært ved at lade ham værre da han jo ser utrolig nus-bar
ud. De sidste par dage har jeg prøvet at ligge mig hen ved siden af ham når
han sover. Han åbner så øjnene og kigger - og så sørger jeg for at kigge væk
fra ham (faktisk ignorerer jeg ham) og så bare lade ham vænne sig til at jeg
ligger lige ved siden af ham. Indtil videre går projektet meget godt, og han
har da accepteret at jeg ligger ved siden af ham - og jeg kan faktisk også
godt nusse ham uden at han går væk.
Så umiddelbart ville jeg anbefale noget i samme stil (men da jeg er ny
katteejer er det bare et forsøg kun udført på Tjalfe, og jeg har ingen
anelse om om det vil virke for andre).
Held og lykke.
Mvh
Vibeke

---

Hej Christian

Giv det tid *S*
Hentede Dixie i Tingskoven sidste år i maj og i mange måneder, ville hun
ikke tages op eller ligge på skødet.
Hun spinder også bare ved at vi kigger på hende *G*
Nu er det blevet sådan at hun gerne vil op, hun hopper selv op og lægger sig
på vores skød - i det hele taget så er hun en kæmpekælepotte *S*
Så lad Rossi selv komme til jer og giv det noget tid endnu, tror det nok
skal komme

Hilsen
Joan
www.nepton.dk/catz

---

Tak ) Tålmodigheden er der masser af tilbage, det er da også blevet bedre
når jeg tænker over det, men det var rart nok at høre der var håb forude,
for det er svært når man tager sig selv i at gøre lidt forskel på kattene
helt ubevidst, men det er svært når de ikke er lige snakkesaglige..

Christian

Joan Frederiksen <joan.frederiksenSLETDETTE@mail.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:aa6grt$eq5$1@sunsite.dk...
> Hej Christian
>
> Giv det tid *S*
> Hentede Dixie i Tingskoven sidste år i maj og i mange måneder, ville hun
> ikke tages op eller ligge på skødet.
> Hun spinder også bare ved at vi kigger på hende *G*
> Nu er det blevet sådan at hun gerne vil op, hun hopper selv op og lægger
sig
> på vores skød - i det hele taget så er hun en kæmpekælepotte *S*
> Så lad Rossi selv komme til jer og giv det noget tid endnu, tror det nok
> skal komme
>
> Hilsen
> Joan
> www.nepton.dk/catz
>
>

---

Ja det kan være svært *S*
Men lur Rossi lidt af og se hvad den kan lide at lege med - hvilke guffer
den elsker mest osv.
Og så brug de ting til at nærme jer med, sådan stille og roligt.

Hilsen
Joan
www.nepton.dk/catz

"Christian" <christian@trojborgvej.dk> skrev i en meddelelse
news:3cc6ff63$0$97273$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Tak ) Tålmodigheden er der masser af tilbage, det er da også blevet
bedre
> når jeg tænker over det, men det var rart nok at høre der var håb forude,
> for det er svært når man tager sig selv i at gøre lidt forskel på kattene
> helt ubevidst, men det er svært når de ikke er lige snakkesaglige..

---

d. 24/04/02 15:28 skrev Christian på christian@trojborgvej.dk i artiklen
3cc6b475$0$11936$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> PRoblemet er at den ene (yngste, navn Rossi) har meget svært ved at
> knytte sig til mennesker, den er ikke meget for at blive taget op, den
> prøver at skubbe sig væk og kan ikke lide øjenkontakt, dette samtidig med at
> den spinder helt vildt.


Mjah - nu er katte jo forskellige. Mine er opvokset hos en erfaren opdrætter
med masser af katteforstand og de er selvfølgelig heller ikke kommet for
tidligt fra mormis. Men Donna har altid gjort præcis som du beskriver, hvis
man tager hende op. Hun kan simpelthen ikke lide det. Ellers er hun
alletiders kælepotte.
M.h.t. øjenkontakt er det noget katte opfatter som en trussel, måske især
hvis de også er i en utryg situation samtidig.
Har du prøvet at blinke til katten? Meget langsomt og omhyggeligt... Man
føler sig lidt fjollet de første gange. Men selv vildtfremmede katte kommer
ofte hen til én efter man har blinket lidt sammen med dem Det er et
signal på kattesprog (dyresprog? Man kan osse få fugle til at blinke igen!)
der betyder at man er ufarlig, hvor imod vedvarende øjenkontakt er en
trussel. Vi synes for resten også det er ubehageligt at blive stirret på
Et stort gab - uden at holde hånden for munden - er også en måde at vise at
man har fredelige hensigter på kattesprog
Spinden er ikke kun en "velbehagserklæring". Det _kan_ også være et signal
der betyder "jeg er ufarlig, gør mig ikke noget" eller et forsøg på at
berolige sig selv eller sine omgivelser. (Sårede, bange eller ligefrem
døende katte kan også finde på at spinde)
Jeg tror jeg ville give mis lidt mere tid før du tager den op igen. Men -
måske kan den bare ikke lide det. Jeg har prøvet i 5 år nu med Donna. Men
hun kan altså bedst lide at bestemme selv, hun vil ikke holdes fast. Det er
vist bare _hendes_ personlighed
--
Mange hilsner fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck
http://home22.inet.tele.dk/ann_rudbeck/

---

"Ann Rudbeck" <ann_rudbeck@mac.com> wrote in message
news:B8ED01FA.4C41%ann_rudbeck@mac.com...

> d. 24/04/02 15:28 skrev Christian på christian@trojborgvej.dk i artiklen
> 3cc6b475$0$11936$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
>
> > PRoblemet er at den ene (yngste, navn Rossi) har meget svært ved at
> > knytte sig til mennesker, den er ikke meget for at blive taget op, den
> > prøver at skubbe sig væk og kan ikke lide øjenkontakt, dette samtidig med at
> > den spinder helt vildt.
>

Tjaeh, sådan en kat har jeg også. Phumba vil heller ikke løftes op og
(næsten) heller ikke aes.
Hun har været mellem mennesker fra hun blev født og er absolut ikke
kommet for tidligt hjemmefra. Hendes mor og far er begge to
"velcro-katte" efter hvad opdrætteren fortæller (og efter hvad jeg selv
har set), men Phumba vil beundres på afstand.
Hun har så den mani med komme op til os klokken l*rt om natten og SÅ vil
hun snakke/nusse. :o/
Men ellers er de eneste gange hun kommer op til en af os hvis vi sidder
med en mad *G* Og selv da kan vi næsten få hende til at gå igen bare ved
at ae hende...

<klip>

> Jeg tror jeg ville give mis lidt mere tid før du tager den op igen. Men -
> måske kan den bare ikke lide det. Jeg har prøvet i 5 år nu med Donna. Men
> hun kan altså bedst lide at bestemme selv, hun vil ikke holdes fast. Det er
> vist bare _hendes_ personlighed

*suk* Ann...5 år??? Og jeg som håbede Phumba bare skulle blive *voksen*
Godt de to andre er sådan nogle kælepotter Ellers mistede jeg godt
nok lysten til at ha' kat.

Hilsen
Lisbeth
http://cutiecats.dk


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

d. 25/04/02 8:04 skrev Lisbeth Jakobsen på ernyoka@hotmail.com i artiklen
ac4eee9cbd74b520aad503d03dc33913.15796@mygate.mailgate.org:

> *suk* Ann...5 år??? Og jeg som håbede Phumba bare skulle blive *voksen*
> Godt de to andre er sådan nogle kælepotter Ellers mistede jeg godt
> nok lysten til at ha' kat.


Jamen, Lisbeth, Donna er verdens største kælegris! Hun vil bare ikke _holdes
fast_. Og når man tager hende op holder man hende jo fast... Hun vil have
sin frihed. Når hun har den eeelsker hun at kæle. Hun råber og hyler af én
for at blive nusset. Hun kravler næsten op i ens ærme for at gnide ansigt
heelt op ad armen (MIN mor. Poterne af fadet, Ditte!). Hun slår kolbøtter
(rent bogstaveligt!) af kælenskab. Hun ligger under dynen med "armene" om
livet på én og hovedet på éns mave og ser salig ud, mens hun spinder som et
savværk. Jeg savner slet ikke noget Jeg ville bare påpege at nogle katte
måske simpelthen ikke kan lide det dér med at svæve oppe i luften med
futterne udenfor egen kontrol
--
Mange hilsner fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck
http://home22.inet.tele.dk/ann_rudbeck/

---

Christian wrote:
> Hej NG!
> Jeg har to katte der blev ervhvervet i oktober, afhentet på Dyreinternatet i
> Århus.

(til gruppens oplysning - jeg er Pernilles mand - og
med-Maine-Coon-under-opdragelse til Silk (som jo mener at vi af og til
er gode nok til næsten at kunne være Maine Cooner, blot ikke helt
færdigtopdragne endnu )

[snip]
> år.. PRoblemet er at den ene (yngste, navn Rossi) har meget svært ved at
> knytte sig til mennesker, den er ikke meget for at blive taget op, den
> prøver at skubbe sig væk og kan ikke lide øjenkontakt, dette samtidig med at
> den spinder helt vildt.

Det minder en del om Ce Nedra fra da vi fik hende - og jeg må nok
erkende at vores (ind til videre succesfulde) behandling går i næsten
modsat retning af noget af det øvrigt anbefalede: vi "tvangskælede"
hende i perioder (ud fra en logik om at hun jo godt kunne li det, og at
hun så kunne se at vi var "gode nok"), og er stadig ret obs på fastholde
hende i oplevelsen af at mennesker er en god biting ved tilværelsen som
man kan få meget godt ud af - ved at snakke og kæle med hende i "tide og
utide", og stædigt holde fast ved at vi vil ha lov til at kæle med hende
og sågar tage hende op.

Hun er stadig ikke så vild med at blive taget op, men jeg synes at
hendes modstand er stadigt aftagende, og hun spinder oftere og oftere af
velvære når vi har hende oppe og kæle med.

mvh

/Jesper Brunholm


--
IT-Vest Odense: <http://www.it-vest.sdu.dk/cim/>