---

Det hele startede med at Poul var på besøg i Øresundsakvariet
for at kigge på rokker. Her fik han den interessante oplysning,
at rokker kunne man sagtens finde, f,eks. på sandbund
mellem 10 og 20 meter lige udfor trykkerdammen.

Begejstret fik han de mest naive af os med på ideen: Rokkedyk.

Søndag d. 31 kl 9:30 ( Sommertid) stod vi og skuede ud over
Øresund, d.v.s. de 25 meter vi kunne se for tåge. Vejret
havde ellers været fint og klart de foregående dage, men idag
stod der ærtesuppe på menuen. Jeg havde regnet med at det
populære dykkersted ville være fyldt med dykkere, men vi var
kun os fire denne morgen. Vi blev enige om at vente, den
smule tåge, kunne solen hurtigt brænde af, den skulle bare lige
lidt højere op på himlen. Ganske rigtig, en god time senere kunne
vi ses godt 300 meter, godt nok til at gå i vandet. Hurtigt kom
vi i dragt og grej, og ud i vandet. Koldt, men på den fede måde
Min (tør)dragt gjorde endnu engang opmærksom på, at den
havde nået pensionsalderen, men igen måtte jeg høfligt
minde om at vi kun ventede på afløsningen.

Jeg havde taget mit kamera med og Poul fik den lidet
misundelseværdige opgave at holde øje med mig, hvilket som
regel kræver en maske med "big-eyes". Udaf gik det, mod øst.
Sandbunden, ålegræsset og muslingebankerne lå der ned til
10 meter. Sigten har vel været omkring 8 meter, med en svag
nordgående strøm. Længere ude på ca 12 meter skifter landskabet.
Sand og muslinger forsvinder og mudderbunden begynder
at tage over. Vi støder ind i et springlag og et øjeblik er vandet
uklart. Helt ned til bunden på 14 meter, sigten er væsentligt
forringet og vandet har den mere gulbrune farve, man ofte
ser over mudderbund. Vi begynder at lede efter rokker, men
finder kun utallige spor efter ankre og fiske redskaber. Lange
plovfurer henover bunden. Jeg stikker handsken ned i en ef dem.
Bunden et meget blød. jeg kan nemt stikke hele hånden ned uden at
møde modsatnd. På 16 meter er strømmen skiftet, den er nu
kraftig, sydgående og vi kommer kun langsomt frem da vi svømmer
mod den. Jeg giver tegn til at vi skal søge ind igen, for at undgå
strømmen, da jeg pludselig får øje på en stor hvid konksnegl,
som tålmodigt har trukket et længere spor henover bunden.
Straks er jeg over den med kameraet. Strømmen gør at det er
svært at holde positionen, men jeg gør mig tung og fyrer løs
med forskellige indstillinger, mens jeg sætter knæene i bunden.
Heldigvis har jeg strømmen imod, ellers havde alt været sort
nu. 6 billeder senere er jeg tilfreds og finder Poul skråt bag mig
hvor han tålmodigt har pisket i strømmen, for at blive ved mig.
Jeg skal lige til at svømme videre, men får øje på en eremitkrebs
på størrelse med en fyldt chokolade. Egentlig er den for lille
til at fylde noget på billedet, men jeg skyder den alligevel et par
gange, mens Poul igen må vente.

Vi trækker længere ind , gå atter igennem springlaget og havner
lige på 11 meter kurven. Nåja, så er det jo bare stik
Nord, indtil vi svømmer masken ind i "Twin" aka PADI-vraget.
Jeg nyder virkelig dykket, alt udstyret spiller og sigten er god.
På vej mod Twin har vi strømmen med os, ganske svagt.
Vægtløst lader jeg mig føre med, kun med små finne
bevægelser for at holde trimmet. Dovent og afslappet spejder
jeg til siderne og omridset af vraget dukker op
Twin har haft en hård vinter og er meget sammensunket.
Både toilettet , motorcyklen og computeren er stadig ombord
og det forreste rum er stadig intakt, men jeg tror ikke at der
går mange sæsoner før den ligger plant med bunden.

Jeg skyder et par billeder, men strømmen er modsat her
og svagere, og vi får hurtigt mudret lidt op omkring det lille
skrog. Vi har ca 10 minutter tilbage af vores dykkertid
på 50 minutter, da vi forlader Twin og svømmer mod Sydvest
igen. På 6 meters dybde er vi atter over muslingebankerne
og Poul tiltrækker sig min opmærksomhed, ved blidt at
forsøge at trække min venstre finde af. Han peger ivrigt.
Endelig, tænker jeg, en rokke ! Men det er kun en lille ising
som knap gider flytte på sig, da jeg stikke closeup linsen
lige ind i næbbet på den. Jeg vender mig og får med det
samme øje på en større skrubbe , som ligger og soler.
Igen lyner blitzen, denne gang med en lidt mere villig model.
Jeg bevæger mig i en halvcirkel omkring den, mens jeg
prøver at få blænde, tid og afstand til at gå op i en
højere enhed. Pludselig er der fladfisk over det hele.
3,4,5 ser jeg på et lille areal på få M2. En smuk enøjet
rødspætte, rejser sig helt op finnespidserne.
Årets skud tænker jeg og ser allerede billedet på forsiden
af dyk. Men blitzen udebliver, filmen er skudt færdig.
Synd , men jeg er egentlig ganske godt tilfreds, det er
kun tredie gang jeg har kameraet med i vandet og
har alligevel fået en masse godt på strimlen.
48 minutter og vi er på 2 meter vand,
jeg har på fornemmelsen at vi er kommet lidt for langt
sydpå, vi går op og kigger.Vi er ganske rigtigt lidt sydligt,
heldigvis med god afstand til bådudlejningen, hvor vi har
hørt de første lystfiskere starte fra. Lige inden vi dykker ud,
fanger jeg, med fingrene, en lille rødspætte. 5 cm fra næb
til halespids. Jeg rækker den til Poul , som kort lader
blikket glide over den, inden han lader den svømme og
høfligt gør mig opmærksom på, at jeg er ved at tabe mit
kamera. Min smarte sikringsline er gledet af håndledet..
Vi får samlet grejet og dasker tilbage til stranden.
Jeg er lettere euforisk over dykket, som har været
en rigtig god oplevelse. Hvad vil folk dog med extacy og
lign. kunstige stimulanser, når virkeligheden ligger lige foran
svømmefødderne, klar til at give et kick på opleveren.

Efter dykket talte vi om den alsidighed vi når at se på et enkelt
dyk. Mudderbund, muslingebanke, vrag og ålegræs, flere af de
danske biotoper er der, med få minutters svømning imellem.
Mens påskesolen varmede , pakkede vi bilerne og susede
atter hjem til vores travle hverdag. Poul lå bag mig i trafikken,
stort set samme sted som han lå da vi dykkede, jeg sendte
ham en venlig tanke, for hans store tålmodighed.

Søren Arnvig

---

S.Arnvig <Venator@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:PTMp8.153$Yq.3376@news.get2net.dk...
> Det hele startede med at Poul var på besøg i Øresundsakvariet
> for at kigge på rokker. Her fik han den interessante oplysning,
> at rokker kunne man sagtens finde, f,eks. på sandbund
> mellem 10 og 20 meter lige udfor trykkerdammen.

Jo, den er god nok. Vi har flere gange på dette Danmarks mest populære
dykkersted observeret dem. Øresundsakvariet har artsbestemt dem til Roccus
Libressus Vingus selvom vi troede at det drejede sig om arten Danish Spanish
Dancer en lille tynd hvid art, som kan have pletvise misfarvninger. For de
naturinteresserede er der her en dykkerberetning fra 1998:


"Forventningerne til dette dyk var kanonhøje. Morten Nyuddannet og jeg havde
fået fornøjelsen af at blive guidet rundt af Karin i det utroligt spændende
område ved Helsingnør bådudlejning. Vi havde hørt lidt rygter om, at Karin
kunne nogle hemmelige tricks på dette divesite, MEN vi havde aldrig drømt
om, at hun gad nedværdige sig til at vise det til pøbelen.
Dykkerplanen bliver udarbejdet af os alle, et snedigt trick fra Karins side,
da hun ikke vil se ud som om hun rystede alle esserne ud af ærmet med det
samme. "For at opsummere hvad vi sammen er kommet frem til, dykker vi som
følgende"messerKarin beslutsomt, " vi dykker lige ud på 11 meter og følger
kompasset stik nord, så svømmer vi lige ind i vraget af det gode skib Twin.
Derefter svømmer vi ud på lidt dybere vand for at finde nogle af de
tusindvis af nøgensnegle Manley og Jessen siger der er." På dette tidspunkt
får jeg et lille jag i siden om, at der måske er noget i vejen. Manley og
Jessen dykker i våddragt!!! Kan det være en afledningsmanøvre??? For Karin
ved, at der ikke er et øje tørt når vores helt egne tegneseriehelte optræder
på slap line? Habassernes helt egne antihelte LIVE!!
Næste spor kommer allerede ved udsvømningen langs bunden til de 11meter.
Næsten uden at slæbe Morten får Karin korrigeret os skråt ud mod de 11 meter
for at afkorte turen til vraget. Morten kigger dog flittigt på sit nye
Uwatec digitalkompas, men jeg kan tolke på hans ansigt, at han tror der må
være et drilsk magnetfelt her. Jeg tænker ikke videre over det, da jeg ikke
ser det som det store problem, bare vi når de 11meter.
Vi finder aldrig vraget for pludseligt er der 13 meter dybt, og nye ting
dukker op i den udmærkede sigt. Bunden bliver næsten fluorescerende hvid.
Ja, det ligner næsten svovlbakterier, men hvad skulle de lave der? ELLER EN
KÆMPE NØGENSNEG?!?!!!! Ak nej, det var en godt sprællende udgave af det
nyeste hygiejnebind fra Libresse, med vinger.
Karin trækker videre, og jeg får ikke set så meget mere, da jeg som
trediemand er overladt til min egen skæbne uden makkerline, og når man
svømmer med Superkvinden Karin har man travlt nok med at se efter dem ellers
er de pist væk. Jeg glemmer sent hingangne tur på vraget Robert, hvor Karins
omgangstid - med mig sprællende i linen selvfølgelig - var 17 min ved
rælingen. (Robert er næsten 90meter lang!!)
De næste minutter vil jeg også sent glemme. Bortset fra at bunden ligner et
snelandskab har vi ikke set noget spændende i et stykke tid. Pludseligt
materialiserer der sig en lille forhøjning i bunden på nethinden. Hvor
spændende. På grund af den store dybde (14 meter) når jeg ikke at registrere
andet end, at der er nogle flotte sønelliker på denne forhøjning (det er
noget med at kvælstof under tryk sløver hjernen), før Karin med et finneslag
er henne ved forhøjningen. Samtidig ser jeg en tyk stråle af sort vand samt
toiletpapir og hygiejnebind srømme lodret op af forhindringen. Med et slår
det mig at vi ligger klos op af kloakudledningen fra rensningsanlægget
"Prøvestenen".
Jeg vifter kraftigt med lygten til Karin og hiver i Morten for at komme lidt
på afstand, da det går op for mig, at Karin er ved at afsløre et af sine
allerhemmeligste steder i Øresund. Med tanken om hvad hun kan finde på, hvis
stedet er blevet afsløret uden hendes vilje og at hun prøvede at dække over
det med sin krop, får mig til at svømme hjemover. Puha de følger mig. Karin
laver afvigemanøvrer ved at kikke interesseret ned i bunden.Jeg benytter
øjeblikket til at signalere til Morten om, hvor vi lige har været. Jeg
vender måsen mod ham og laver kradsebevægelser på den, samtidig med jeg
laver bræklyde og bevægelser. Jeg tøver dog kort, da jeg indser, at det kan
tolkes, som om jeg ikke kan trække reserven og er gået tom for luft.
Resten af dykket foregår med dystre tanker, kort afbrudt af en
kompasdiskussion med Karin om, hvad der er nord eller syd.Tvangstanker
sniger sig ind på mig, da jeg kommer i tanke om at Morten dykker i våddragt.
Får vi overhovedet dragten af ham inden han........????
Jeg vælger at gå i land et andet sted en Morten og Karin. Manley og Jessen
må støtte mig da jeg rystende fortæller om dykket.Jeg græder dog lykkelig ud
ved Manleys skulder, da han fortæller,at han har haft nøjagtigt samme
traumatiske oplevelse med Karin på hendes første dyk med Havbasserne.
Karin og Morten sniger sig bag os om til bilerne, sikkert for at pålægge
Morten tavshedspligt. Jeg tror imidlertid ikke, at Morten har fattet en
bjælle og at han bare ville have troet hans lokale grillbar ikke havde
skiftet shawarmakødet ud den sidste måned.
Til sidst,efter at have kommet mig delvist over oplevelsen,vil jeg dog takke
de implicerede for dykket."