/ Forside / Teknologi / Udvikling / ASP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ASP
#NavnPoint
smorch 9259
Harlekin 1866
molokyle 1040
Steffanst.. 758
gandalf 657
smilly 564
gibson 560
cumano 530
MouseKeep.. 480
10  Random 410
VBscript vs. Jscript
Fra : Jakob Bork


Dato : 15-03-02 22:32

Er der nogen der har et godt link eller kan forklare forskellen på Jscript
og VBscript?
Jeg er nogenlunde klar over at VBscript stammer fra Visual Basic (MS) og at
Jscript er MS' version af JavaScript, i hvert fald når man snakker
clientside.
Men hvad sker der ved at sætte "@language" til Jscript i ASP. Kan jeg
overføre mine gamle menuer lavet i JavaScript/Jscript (clientside) til
serverside? Så vidt jeg lige kan se er syntaksen den samme, men der må da
være problemer i at skifte. Jeg kunne læse tidligere i gruppen at fx
browserens størrelse ikke kendes på serversiden. Er listen af den slags
undtagelser lang?


Mvh.
Jakob Bork



 
 
Jakob Møbjerg Nielse~ (16-03-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Møbjerg Nielse~


Dato : 16-03-02 12:11

> Kan jeg overføre mine gamle menuer lavet i JavaScript/Jscript
> (clientside) til serverside?

Kun hvis du ikke bruger funktioner beregnet på clientside (som fx alt
hvad der starter med document.et-eller-andet)

> Så vidt jeg lige kan se er syntaksen den samme, men der må da
> være problemer i at skifte. Jeg kunne læse tidligere i gruppen
> at fx browserens størrelse ikke kendes på serversiden. Er
> listen af den slags undtagelser lang?

Ja.

--
Jakob Møbjerg Nielsen
jakob@dataloger.dk
"Hey! He reminds me of someone who looks just like him. - Me"



Jesper Stocholm (16-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 16-03-02 14:59

Jakob Bork wrote in dk.edb.internet.webdesign.serverside.asp:

> Men hvad sker der ved at sætte "@language" til Jscript i ASP. Kan jeg
> overføre mine gamle menuer lavet i JavaScript/Jscript (clientside) til
> serverside?

nej ...

> Så vidt jeg lige kan se er syntaksen den samme, men der må da
> være problemer i at skifte. Jeg kunne læse tidligere i gruppen at fx
> browserens størrelse ikke kendes på serversiden. Er listen af den slags
> undtagelser lang?
>

Listen er ikke specielt lang ... men der er meget stor forskel på det man
laver med klientside-scripts og det man laver med serverside-scripts. Dette
skal du lige hitte ud af først.

Bid for det første meget hårdt fast i, at du INTET kan lave på clientsiden
med scripts, der ligger på serversiden. Dette betyder, at alt, hvad der
hedder DHTML er meningsløse på serversiden. Du kan ikke lave nogen som helst
kommunikation med klienten andet end at sende noget data til den i form at et
svar på et http-request. Dette betyder bla, at kommandoer, der starter med
document, window etc ikke giver mening. Du kan heller ikke lave alert(),
confirm() etc

Naturligvis kan du sende data til klienten, der indeholder javascript. Fx
giver dette fint mening:

<%@Language=JScript%>
<%
Response.Write("<html><head><script type='text/javascript'>alert('hej');\n "
+"</script></head><body/></html>");
%>

mens dette ikke giver mening:

<%@Language=Jscript%>
<%
alert('hej');
%>

Med andre ord, så skal du - hvis du vil give noget javascript til klienten -
"wrappe" det i noget html, der så kan forståes af browseren.

Generelt bruges serverside scripts ikke til kommunikation med klienten, men
især til afvikling af rutiner på serveren, der fx kan være at slå op i en
database eller lignende. Resultatet kan så være, at scriptet skriver noget
HTML til klienten - hvor denne HTML så kan indeholde javascript eller
vbscript.

Du må bære over med mig, hvis ovenstående ikke helt giver mening. Det er ikke
noget problem for mig at skelne imellem serverside og klientside i mit
daglige arbejde, men det er faktisk lidt svært at forklare hvad forskellen er
:)

/Jesper Stocholm

--
KONKURRENCE PÅ HTML.dk:
fortæl hvordan din drømmeeditor ser ud
og vind luksus webhoteller fra Wannafind
KLIK HER! => http://www.html.dk/editor

Jørn Andersen (16-03-2002)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen


Dato : 16-03-02 16:10

On Fri, 15 Mar 2002 22:31:32 +0100, "Jakob Bork" <jb996200@but.auc.dk>
wrote:

<SNIP>
>Men hvad sker der ved at sætte "@language" til Jscript i ASP. Kan jeg
>overføre mine gamle menuer lavet i JavaScript/Jscript (clientside) til
>serverside? Så vidt jeg lige kan se er syntaksen den samme, men der må da
>være problemer i at skifte. Jeg kunne læse tidligere i gruppen at fx
>browserens størrelse ikke kendes på serversiden. Er listen af den slags
>undtagelser lang?

Jeg skal straks sige, at jeg er meget ny i clientside-delen, men jeg
vil alligevel prøve at komme med et bud.

Jeg fristes lidt til at sige, at spørgsmålet er forkert stillet :)

Forstået på den måde, at du kan bruge på JScript/JavaScript og
VBScript på klient-siden (de fleste bruger det der starter med J,
fordi det vist kun er MSIE, der understøtter VBS).

Du kan også bruge begge script-sprog på serversiden (til ASP). Her er
begge sprog understøttet. De fleste bruger VBS, fordi det er MS, der
både har startet ASP og VBS + at VBS nok er lidt simplere at lære.

Men når du så spørger hvad forskellen er, så er det IMO to forskellige
ting, du spørger om: Forskellen på VBS og JScript er forskellig
syntaks, forskellige kommandoer, funktioner, datatyper osv.

Men den anden forskel er, at når du arbejder serverside, arbejder du
med én slags objekter. Og når du arbejder client-side, arbejder du med
en anden slags.

Arbejder du clientside er det Browser Object Modellen, du arbejder ud
fra. Arbejder du serverside, arbejder du ud fra de objekter, som
ASP-miljøet stiller til rådighed - det vil typisk sige et noget større
udvalg.

Du kan selvfølgelig definere funktioner, beregninger osv., som i
udgangspunktet er uafhængige af de objekter, du arbejder med, men i
alt det væsentlige, arbejder du i to forskellige miljøer. Om du så
bruger samme sprog til at manipulere objekterne eller to forskellige
sprog er en lidt sekundær ting - sådan som jeg forstår det.

Derfor: Selv om man selvfølgelig godt kan flytte nogle af sine
client-side funktioner/beregninger over på serveren, så er det kun i
ringe grad et valg mellem at gøre det ene eller det andet. Det er
snarere sådan, at man kan køre nogle ting i det ene miljø og andre
ting i det andet.

Mvh. Jørn

--
Jørn Andersen,
Brønshøj

Jakob Bork (17-03-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bork


Dato : 17-03-02 14:17

Tak til jer alle tre.

Jeg tror I dækker det jeg var i tvivl om, og jeg kan sagtens se logikken nu.
Jeg blev bare forundret da jeg så at det samme sprog (Jscript) fandtes både
til klient- og serversiden, men jeg kan godt se forskellen i det man har at
arbejde med.

Mvh.
Jakob Bork



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste