Hej,
jeg har for nogle år siden haft lejlighed til at levere materiale til
Danmarks Frihedsmuseum i København. De ligger inde med ganske mange
oplysninger. Fra dem har jeg "hugget" denne tekst:
Desværre er det ikke så let at finde oplysning om, hvad et familiemedlem har
foretaget sig i forbindelse med deltagelse i modstandskampen. I mange
tilfælde er det helt umuligt.
Under selv besættelsen var man selvfølgelig forsigtig med at skrive for
meget ned og gemme på papirer, som kunne være afslørende. I
befrielsessommeren 1945 kunne modstandsgrupperne derimod godt opbygge
arkiver med styrkelister osv. Men de arkiver, der blev opbygget, tjente
netop helt aktuelle 'administrative' formål. De blev ikke opbygget for at
dokumentere gruppernes eller enkelte modstandsfolks aktiviteter for
eftertiden. Ydermere har der ikke været nogen regler for, hvor disse papirer
skulle ende. Nogle er havnet på Rigsarkivet, på Frihedsmuseet, på
landsarkiverne eller på lokalhistoriske arkiver. Men meget er også gået
tabt, når de mennesker, som lå inde med papirerne, er døde.
Der findes således ikke noget samlet, fælles arkiv for modstandsbevægelsen.
Det, som kom nærmest, var Frihedsfonden, som udbetalte ydelser til
modstandsfolk, der havde lidt fysisk eller psykisk skade som følge af deres
deltagelse i modstandskampen. Det er således ikke alle modstandsfolk, der
har været registreret i Frihedsfonden. Fordi de nævnte skader har skullet
dokumenteres og årsagerne til dem forklares, indeholder Frihedsfondens sager
meget personlige oplysninger om enkeltpersoner, og fonden har derfor altid
afvist at give oplysninger til udenforstående, herunder også familie til de
pågældende. Frihedsfonden blev nedlagt i 1996 og dens papirer overdraget til
Rigsarkivet, hvor de vil være utilgængelige i 80 år, dvs. frem til år 2076.
I almindelighed kan man sige, at jo værre det er gået en person, jo lettere
er det at finde oplysning om vedkommende.
Biografier af de modstandsfolk, som blev dræbt under besættelsen kan findes
i bogen Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45 (2. udg., 1990), der også
indeholder henvisninger til yderligere materiale.
De mennesker, der blev deporteret til koncentrationslejr uden for Danmark,
er fortegnet på lister i Jørgen Barfods bog Helvede har mange navne (2.
udg., 1994). Mange af dem, der overlevede, har udfyldt spørgeskemaer, som
opbevares på Frihedsmuseet.
Derimod findes der ingen fuldstændig fortegnelse over de mennesker, som sad
fængslet i Danmark, f.eks. i Horserød- eller Frøslevlejren, men som undgik
deportation. For nogle, men langt fra alle, kan man finde oplysning om tid
og sted for deres fængselsophold i kopier, som Frihedsmuseet ligger inde
med, af optagelsesblanketterne til en af efterkrigstidens fangeforeninger.
Men blanketterne giver ikke oplysning om de pågældendes forudgående
modstandsarbejde.
I Frøslevlejrens Museum opbevares andre registre over tidligere fanger,
bl.a. dele af det tyske kartotek med 'forbryderbilleder' af fangerne i
Horserød og Frøslev.
For de mennesker, der havde held til ikke at blive arresteret, er der ikke
noget oplagt sted at starte sin søgning efter materiale. Og risikoen for, at
der slet ikke er noget materiale at finde i de offentlige arkiver, er stor.
Selv om man finder materiale, vil det ofte kun oplyse nogle enkelte data,
f.eks. at den pågældende har været tilknyttet den og den
modstandsorganisation. En egentlig beretning om de modstandsaktiviteter,
personen har været involveret i, får man derimod for det meste kun, hvis
vedkommende efter krigen har gjort sig den ulejlighed selv at skrive en
beretning om det. Det har mange gjort, enten på opfordring af historikere
eller som et bidrag til familiehistorien med børn og børnebørn som de
umiddelbare læsere. Mange har sendt kopi af sådanne beretninger til
Frihedsmuseet, så også interesserede uden for familien kan få glæde af dem.
Men der er selvfølgelig mange flere modstandsfolk, som aldrig har skrevet
noget ned om deres oplevelser, og i de tilfælde er det i praksis umuligt at
finde ud af, hvad de har været med til.
På Frihedsmuseet er materialet ordnet efter emner, ikke efter personer. For
at undersøge, om der findes materiale vedr. en bestemt person, må man altså
først vide, om vedkommende medvirkede ved fremstillingen af illegale blade,
om han var med i en modtagegruppe, om han var sabotør, eller om han måske
var aktiv i provinsen, hvor tingene ikke var så opdelt og man nærmest var
med i 'det hele', og hvor 'emnet', der skal søges under, så er den
pågældende by.
I den forbindelse skal man være klar over, at modstandsbevægelsen frem til
1943 bestod af relativt få mennesker. Den store rekruttering fandt først
sted fra 1944, da man på opfordring af englænderne begyndte opbygningen af
en undergrundshær, de såkaldte 'ventegrupper', som først skulle træde i
aktion, når det kom til kamphandlinger i Danmark. Sådanne kamphandlinger kom
det aldrig til, fordi tyskerne overgav sig uden kamp d. 5. maj 1945. Derfor
kom nogle grupper først i aktion efter befrielsen med vagttjeneste,
arrestationer osv. Til gengæld betyder ordet 'ventegruppe' ikke, at
grupperne blot ventede. De skulle lære sig at bruge våben og sabotageudstyr,
og mange lavede også aktioner som et led i 'træningen'. Hvis et
familiemedlem har fortalt om deltagelse i en sabotage, kan man altså ikke
regne med, at vedkommende så har været sabotør i f.eks. BOPA eller Holger
Danske. Det kan godt være, at han var tilknyttet en 'ventegruppe' som ikke
var tilfreds med blot at vente, og så er det nogle andre steder, man skal
søge efter materiale.
Også på Rigsarkivet kan man finde materiale om modstandsbevægelsen. Det er
beskrevet i den gratis informationspjece Kilder om deltagelse i
modstandsbevægelsen (Rigsarkivet informerer, nr. 8).
Frøslevlejrens Museum
Lejrvejen 83 (barak H6)
tlf.: 7467 6557, fax: 7467 6077,
e-mail: froeslevlejrensmuseum@mail.tele.dk
Frihedsmuseet
Churchillparken, 1263 Kbh. K.
tlf.: 3313 7714, fax: 3314 0314,
e-mail: frihedsmuseet@natmus.dk
med venlig hilsen,
Jens Møller Jensen
http://hjem.get2net.dk/jensmjensen
ErikRN <ernREMOVETHIS@c.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3c87f397$0$1749$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
> Jeg havde er halvbror, der var meget ældre end mig og han havde været
frihedskæmper. Han
> havde sapoteret jernbaner og sådan noget. Hele min barndom og begyndende
voksenliv syntes
> jeg det var meget spændende; - men adspurgt "hvad lavede du egentligt,
fortæl" - så
> svarede han aldrig og for nogle år siden døde han.
> Jeg er ikke på nogen måde i tvivl om, at han udførte handlinger, der er
Danmark til ære -
> men hvilke???
> Er der nogen, der ved hvordan man finder ud af noget sådan?
>
> --
> Med venlig hilsen
> Erik R N
> Denmark
>