/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Justitsmord i Aalborg 1824: Johan Jacob Br~
Fra : Tom Brøndsted


Dato : 06-03-02 00:02

Om min tiptipoldefar Johan Jacob Bruun (1770-1842) med en ellers normal
borgerlig korriere (officer, afdanket og tolder) læser jeg pludselig
følgende i Henning Kirkeby: Den gammelkære Brændevin, Aalborg-bogen
1973, s. 60-61:

"Det har været omtalt i det foregående, at mange toldembedsmænd ikke var
deres opgave voksen, og deres forseelser særlig i
forhold til brændevinsbrændingen forblev ofte ustraffet. Det skal derfor
også fremhæves, at Aalborg i 1814 havde fået en
toldkasserer Johan Jacob Bruun, som var en dygtig og i alle kredse agtet
embedsmand, og alligevel skulle netop han rammes
af skæbnen på tragisk måde. 1 1824 kom de kongelige revisorer på
visitats til Aalborg, og den tidligere statsminister,
geheimekonferensråd, ridder af elefanten Frederik Moltke, der efter
Norges afståelse var blevet forvist til Aalborg som
stiftsamtmand, skyndte sig over slotspladsen til toldkasserer Bruun på
den nærliggende toldbod for at låne et betydeligt beløb,
der manglede i hans kasse, og derved undgå at komme i en højst pinlig
situation. Moltke var tidligere præsident i
generaltoldkammeret, og den skikkelige Bruun, der havde alt i orden, gav
ham pengene mod løfte om at få dem tilbage, når
visitationen var overstået. Men revisorerne begyndte med et besøg på
toldboden og konstaterede jo så den klækkelige manko
hos Bruun. Alle forklaringer nyttede intet, for Hans Excellence ville
for enhver pris redde sit skind og nægtede at have modtaget
pengene! Det gamle ord om, at man hænger de små tyve og tager hatten af
for de store, blev endnu en gang bekræftet. Bruun
blev suspenderet og efter højesteretsdom afskediget på grund af
kassemangel, og han sad i kastelsfængslet i
København i mange år. Og Moltke, som engang var blevet hyldet af
Johannes Ewald i hans berømte digt »Til min Moltke«
som »smilende dyders og frugtbar viisdoms flammende ven« og senere af
Adam Oehlenschläger i et hyldestdigt, som Aalborg
dramatiske Selskab bestilte til Moltkes fødselsdag i 1820, hvor der
stod: »Din roes skal ej forgå, det navn erindres skal, sålænge
skrifter stå i Kimbres læsehal«, han kunne samme år, altså i 1824,
trække sig tilbage som 70årig, ombølget af borgernes virak. I
klubben Enighedens lokale samledes 100 personer af alle stænder for at
hylde ham ved afskeden, magistraten gav middag på
rådhuset, officerskorpset arrangerede reception med te på Skovbakken.
Afrejsen var et triumftog. Brandkorpset paraderede
uden for slottet, borgervæbningen og jægerkorpset på Gammeltorv, og
talrige borgere ledsagede hans vogn både til fods og til
vogns. Ved Kilden var rejst en blomstersmykket æresport med ordene
»Triste vale« i transparent. Først ved Frederikshøj i
Svenstrup, den gård, som Moltkes broder, general Adam Ludvig Mokke havde
oprettet og opkaldt efter Frederik VI, som
besøgte gården, (siden 1921 har den været Spritfabrikkernes forsøgsgård
i kartoffelarbejdet) tog de ledsagende borgere den
sidste bevægede afsked, mens regimentsmusikken spillede sørgemusik. Kong
Frederik VI havde kort forinden besøgt Moltke på
Slottet i Aalborg, og hvad de to mænd sagde hinanden, ved vi ikke, men
flere år senere sagde kongen om den fængslede Bruun:
»Jeg har megen agtelse for den mand, thi jeg ved at han lider for en
andens brøde, - men jeg kunne ikke frelse ham. Den
skyldige må Han deroppe dømme«! Og så pegede han mod himlen. I sandhed
triste vale. - Den smukke Moltke-obelisk i Kilden
er dog ikke rejst for stiftsamtmanden, men for den nævnte broder
generalen, der også var meget populær og aktiv ved
beplantningen af kildeanlægget. Den blev rejst i 1816, og indskriften
lyder: Adam Ludvig Moltke helliget af medborgere. Og når
Frederik Moltkes navn i Oehlenschlägers hyldestdigt er knyttet til
»Kimbres læsehal«, hentyder det til de utrættelige
bestræbelser, Moltke havde udfoldet sammen med rektor Emmanuel Tauber
for at få oprettet det anselige stiftsbibliotek på
latinskolen i Aalborg."

For at afrunde historien: Johan Jacob Bruuns søn (min oldefar) Fritz
Bruun, fængselsdirektør, 1816-91 (se biografisk leksikon) havde meget
"moderne" syn på fængselsafstraffelse. Jeg begynder at ane hvorfor

Hvor kan jeg læse mere om det angivelige justitsmord?

mvh

Tom Brøndsted


 
 
Niels Erik Simonsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Niels Erik Simonsen


Dato : 06-03-02 17:09

En "nydelig" historie må man sige og hverken første eller sidste gang det er
sket. Jeg kan ikke svare på dit spm., men derimod stille dig et: kender du
noget til en Karen Ulrichsdatter Bruun f. 1757, gift 16 juni 1775 i
Skanderup kirke, Hjermslev, med tolder Jørgen Pedersen Gimlinge. Jeg ved
ikke hvor hun er født, men hun dør 16 feb 1807 i Randers ?
mvh Simon
"Tom Brøndsted" <tb@kom.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3C854E7A.83E5C879@kom.auc.dk...
> Om min tiptipoldefar Johan Jacob Bruun (1770-1842) med en ellers normal
> borgerlig korriere (officer, afdanket og tolder) læser jeg pludselig
> følgende i Henning Kirkeby: Den gammelkære Brændevin, Aalborg-bogen
> 1973, s. 60-61:
> klip
> mvh
>
> Tom Brøndsted
>



Tom Brøndsted (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Tom Brøndsted


Dato : 06-03-02 19:05

Nej, det er ikke/næppe min Bruun-familie (den er beskrevet i H.P.G.K.Bruun: "De
Bruuners Stamtavle og Slægtregister", Pers.Hist.T. 5 R.III, 1906). Men hos Steen
Thomsen på http://www.danbbs.dk/~stst/ er der både Gimlinge'r og Bruun'er: bl.a.

Gimlinge, Jørgen (ca 1750 - ) Konsumptionsbetjent (momstolder) i Randers

http://www.danbbs.dk/~stst/pers-bas/pers_g.htm

og

Bruun, Karen Ustrup (ca 1757 - )

Han kan kontaktes på steenthomsen@mail.danbbs.dk

mvh tom

Niels Erik Simonsen wrote:

> En "nydelig" historie må man sige og hverken første eller sidste gang det er
> sket. Jeg kan ikke svare på dit spm., men derimod stille dig et: kender du
> noget til en Karen Ulrichsdatter Bruun f. 1757, gift 16 juni 1775 i
> Skanderup kirke, Hjermslev, med tolder Jørgen Pedersen Gimlinge. Jeg ved
> ikke hvor hun er født, men hun dør 16 feb 1807 i Randers ?
> mvh Simon
> "Tom Brøndsted" <tb@kom.auc.dk> skrev i en meddelelse
> news:3C854E7A.83E5C879@kom.auc.dk...
> > Om min tiptipoldefar Johan Jacob Bruun (1770-1842) med en ellers normal
> > borgerlig korriere (officer, afdanket og tolder) læser jeg pludselig
> > følgende i Henning Kirkeby: Den gammelkære Brændevin, Aalborg-bogen
> > 1973, s. 60-61:
> > klip
> > mvh
> >
> > Tom Brøndsted
> >


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste