"Christian Vandsø" <christian@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:a3bk7uscltile2v2vaammh8tf7e0f3n3bv@4ax.com...
> Jeg kan ikke lige huske navnet, men det varer nok lidt inden
det
> bliver hyldevare. Man kan ganske rigtigt indentificere det stof
der
> styrer sultfornemmelsen, men det har vist sig, at kunstig
tilførelse
> ikke har hjulpet på forsøgspersonernes sultfornemmelse. Hvorfor
ved
> man ikke. Der var en udsendelse i "Viden Om" på DR2 om dette
for en
> måneds tid siden.
Nu er jeg langt fra ekspert i denne slags ting, men kunne man
ikke forestille sig, at det måske er fordi den sultfornemmelse
mange har ikke har ret meget at gøre med reel fysisk sult, men
mere handler om noget mentalt? Altså noget rent mentalt.
Det er i hvert fald min personlige erfaring, at jeg ikke er
blevet overvægtig af at have en ekstrem sultfornemmelse (det skal
der nok være nogen der har, men vel ikke flertallet?). Jeg er
blevet overvægtig først og fremmest af at spise det forkerte og
dernæst af at 'spise med øjnene' eller smagsløgene. Det er gået
op for mig, at jeg i hvert fald har fået forvredet min
mæthedsfornemmelse. Rent mentalt har jeg ikke opfattet mig selv
som mæt med mindre jeg har spist så meget, at jeg bagefter har
været så træt og tung i maven, at jeg ikke havde energi til meget
andet end at sidde og slå mave.
Nu hvor jeg er igang med at lægge spisevanerne om og indføre
motion (det går skide godt, men jeg er godt klar over, at det
ikke er blevet en reel vane at være god ved min krop endnu)
oplever jeg at mæthed faktisk er noget ganske andet end det jeg
førhen har forbundet det med.
Nå men det er naturligvis blot en personlig erfaring og afgjort
ikke spor videnskabelig. Det slår mig bare mere og mere, at nok
har overvægt et fysisk udtryk men den adfærd der ligger bag tror
jeg tit er styret af nogle psykiske mekanismer, og så bliver det
måske lidt svært at finde et vidunderdrug.
Mange hilsner
Puk
